Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) Forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvad vil regeringen gøre for at styrke alkoholbehandlingen til de ca. 30.000 unge, der i dag viser tegn på alkoholafhængighed, og hvilke konkrete initiativer vurderer regeringen der skal til for at få de unge ud af deres misbrug?

Af Pernille Schnoor (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT).

(Anmeldelse 06.11.2018. Fremme 08.11.2018. Ugeplan 11.01.2019).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 15. januar 2019.

Vi har til oplysning for dem, der er med for første gang som seer og andre, den rækkefølge, at først begrundes forespørgslen, bagefter besvarer sundhedsministeren den, og så går vi i gang med forhandlingen, og der er den første ordføreren for forespørgerne.

Værsgo til fru Pernille Schnoor.

Tak for det. 14,9 pct. af unge mænd og 17,1 pct. af unge kvinder i alderen 16-24 år overskrider højrisikogrænsen og vil gerne selv nedsætte deres alkoholforbrug. Det viser tal fra den nationale sundhedsprofil for 2017. Selv om unges forbrug af alkohol er faldet, har danske unge fortsat europarekord, når det gælder druk og fuldskab. Siden 1995 har Danmark faktisk haft europarekord i fuldskab, når det bl.a. gælder, hvor ofte de unge drikker over fem genstande ved samme lejlighed, og den allerførste gang de nogensinde er fulde. Danmark ligger sammen med Estland, Letland, Slovakiet og Storbritannien i toppen af listerne, fordi en ud af hver femte ung var fuld første gang som 13-årig eller yngre. I andre lande, f.eks. Island og Italien, gælder det kun for hver tyvende ung.

I Danmark har vi en efter min mening stor gruppe af unge, ca. 32.000, som ifølge Center for Rusmiddelforskning viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en gruppe, vi desværre ved for lidt om, og det er en gruppe, hvor meget få får mulighed for at få et behandlingstilbud. Jeg mener, det er et meget stort problem, at vi har et hul – kan man sige – i behandlingen og i vores viden om de her unge og deres alkoholoverforbrug. Derfor har vi i Alternativet i dag indkaldt til en forespørgselsdebat om unge og alkohol med særlig fokus på unge, der har et alkoholmisbrug. Det var begrundelsen. Tak.

Tak for det. Så vil jeg gerne byde velkommen til sundhedsministeren til besvarelse.

Tak, og tak for forespørgslen. Jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at man som ung ikke får den bedste start på voksenlivet, hvis man har udviklet et misbrug af alkohol, og derfor er det også et vigtigt emne, vi skal diskutere i dag. Det korte svar på forespørgslen er, at unge slet ikke skal udvikle et alkoholmisbrug, der kræver, at de kommer i behandling; det er noget, vi skal forebygge – det er noget vi skal undgå.

Kommunerne har det formelle ansvar for forebyggelsesindsatsen over for de unge, men efter min mening er der også et fælles samfundsmæssigt ansvar. Der er også et forældreansvar, og der er et ansvar hos de unge selv. Det gælder både i forhold til at sikre, at de unge ikke udvikler et problematisk forhold til alkohol, men også i forhold til at de unge får hjælp til at løse de problemer, som de tumler med – også når problemet er relateret til alkohol, eller hvor alkohol måske bliver flugten væk fra et andet problem, man skal have hjælp til at løse. Her spiller forældre, skole, uddannelsesinstitutioner og det øvrige civilsamfund en væsentlig rolle i, at tingene skal lykkes.

Når det er sagt, synes jeg, man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem et højt alkoholforbrug i ungdomsårene og et behandlingskrævende alkoholmisbrug. Det er i mine øjne ikke det samme, for et højt alkoholforbrug i ungdommen betyder ikke nødvendigvis, at man senere får svært ved at reducere alkoholforbruget, i takt med at antallet af ungdomsfester daler. I det hele taget skal man holde tungen lige i munden, hvis man skal holde styr på de forskellige begreber om personer med alkoholproblemer. Vi må ikke ukritisk sætte lighedstegn mellem dem, for de dækker over mange forskellige situationer.

Forespørgerne hævder, at over 30.000 unge viser tegn på alkoholafhængighed. Sundhedsstyrelsen antager, at det estimat oprindelig kommer fra en rapport lavet af Center for Rusmiddelforskning. Det er altså ikke et estimat, der kommer fra Sundhedsstyrelsen. Begrebet viser tegn på alkoholafhængighed er heller ikke et begreb, Sundhedsstyrelsen normalt selv benytter sig af. Sundhedsstyrelsen benytter sig af WHO's definition af afhængighed og af begreber relateret til størrelsen af alkoholforbrug, f.eks. hvor stor en andel der drikker over højrisikogrænserne på 21 og 14 genstande om ugen for henholdsvis mænd og kvinder, og hvor meget man drikker ved samme lejlighed. Det er det her med at drikke mange genstande oven i hinanden.

Når vi taler om udviklingen i størrelsen af de unges alkoholforbrug, er det faktisk grundlæggende en positiv historie, som forespørgeren overhovedet ikke hiver frem. Den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at de unge generelt drikker både sjældnere og mindre mængder sammenlignet med tidligere, men det lægger ordføreren for forespørgerne ikke vægt på, overhovedet. Siden 2010 er andelen af unge mellem 16 og 24 år, der i løbet af en typisk uge drikker over højrisikogrænsen, faldet fra 19,7 pct. til 11,5 pct. i 2017 – altså et temmelig markant fald og en ændring af alkoholkulturen blandt de unge. Det har der også været behov for, og der er behov for, at vi kommer længere ned. Samtidig er andelen af unge, der drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed – den såkaldte bingedrinking – også faldet. Siden 2013 er andelen af unge, der drikker jævnligt og jævnligt foretager bingedrinking, faldet fra 57,3 pct. til 50,3 pct. i 2017.

Det er efter min opfattelse et ret mærkbart fald, vi ser i de unges alkoholforbrug, og det synes jeg også vi skal notere os. For når forespørgerne rejser det her, er det lidt med en undertone af, at problemet er stigende, og jeg er bare nødt til at sige, at vi heldigvis kan se, at der er færre unge, der drikker, og at der er flere unge, der drikker mindre. Vi skal også glæde os over de positive tendenser, selv om man selvfølgelig altid kunne ønske sig, at det både gik hurtigere, og at vi også havde et endnu større fald.

Forhåbentlig vil reduktionen i alkoholforbrug blandt unge på sigt også reducere antallet af unge, der udvikler en egentlig afhængighed af alkohol, og som i sidste ende får et behandlingsbehov. Der er nok mange årsager til, at alkoholforbruget er faldet blandt de unge, men jeg tror, en af grundene er, at der i stigende grad er kommet opmærksomhed på unges og voksnes alkoholforbrug og de mindre gode sider af det relativt høje alkoholforbrug, vi ser i Danmark. Måske har det også fået de unge til selv at reflektere over deres eget forbrug af alkohol i højere grad end tidligere. Vi har også i de senere år taget nogle debatter, der handler om alkoholkultur og det at være ung, uden at dette nødvendigvis skal være forbundet med alkohol, når man går til ungdomsfester, holder rusture eller andet, og som jeg tror er med til at rykke opfattelsen af, at det at have det sjovt altid skal rime på alkohol – og dermed også er med til at ændre kulturen blandt de unge.

Jeg tror sådan set også, at både nogle af de kampagner, der er iværksat, men også nogle af de forebyggende indsatser på alkoholområdet, der er rettet både mod unge, forældre, kommuner og uddannelsesinstitutioner og også udskænkningssteder, som bl.a. har understøttet den lokale forebyggelsesindsats i kommunen, har været med til at rykke noget. Sundhedsstyrelsen har lavet kampagnen ​ »Meget mere med«​, som er målrettet unge mellem 16 og 20 år, og som bl.a. handler om det her med, at man også godt kan være sammen, uden at der nødvendigvis er alkohol. Sundhedsstyrelsen har også i foråret 2018 udgivet en ny forebyggelsespakke om alkohol målrettet kommunerne om, hvordan man arbejder med at forebygge et for højt alkoholforbrug. I forebyggelsespakken kan kommunerne bl.a. finde inspiration og vejledning til en effektiv forebyggelsesindsats og også indsatser til opsporing af unge, der på den ene eller den anden måde har et problematisk forhold til alkohol og har brug for hjælp.

Derudover spiller især ungdomsuddannelserne en meget vigtig rolle, når det handler om at reducere de unges alkoholforbrug, og siden hen også de videregående uddannelser. Derfor glæder det mig sådan set også, at Danske Gymnasier i juni måned 2018 sammen med Sundhedsstyrelsen valgte at sende en fælles opfordring rundt til samtlige gymnasierektorer i Danmark for at opfordre de enkelte gymnasier til at skabe sunde rammer, som skal forebygge et stort alkoholforbrug, og at man også på en række andre punkter har taget en række initiativer for at reducere brugen af alkohol på vores uddannelsessteder.

Desværre er det nok ikke realistisk, at ikke en eneste ung decideret udvikler alkoholafhængighed uanset antallet af forebyggelsesindsatser, og derfor er det også vigtigt, at vi sikrer, at hvis man som ung bliver afhængig af alkohol, skal man naturligvis have hjælp og behandling. Det er også noget, kommunerne er forpligtet til at tilbyde de unge, og der må man sige, at der er kommuner, hvor det særlig er lykkedes at have gode behandlingsindsatser rettet mod unge. Et eksempel kan være U-turn, som er udviklet af Københavns Kommune, og som særlig retter sig mod unge mellem 14 og 24 år med alkohol-, hash- og stofproblemer.

Afslutningsvis vil jeg gentage noget af det, jeg sagde i starten, nemlig at det heldigvis går den rigtige vej med de unges alkoholforbrug, og det synes jeg vi skal glæde os over. Forhåbentlig vil det på sigt også afspejle sig i, at færre unge udvikler et egenligt behandlingskrævende afhængighedsforhold til alkohol, men vi skal selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene og kun glæde os over, at forbruget går nedad. Vi skal også tage yderligere initiativer i forhold til at ændre den ungdomskultur, der relaterer sig til et alt for stort alkoholforbrug hos stadig væk for mange unge. Sundhedsstyrelsen skal fortsætte sine forebyggelsesindsatser, ligesom kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet i øvrigt også fortsat skal tage et ansvar for at sikre, at de unges alkoholforbrug kommer endnu længere ned, end det er i dag.

Alt sammen er ikke noget, vi kan løse her på Christiansborg. Vi har et fælles ansvar, hvis vi skal have den positive udvikling til at fortsætte, og jeg tror sådan set også, at vi med de debatter, vi løbende har taget over de senere år, har været medvirkende til at få kulturen omkring de unges brug af alkohol til at ændre sig.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor, værsgo.

Tak. Nu var det jo kun er en meget kort motivering eller begrundelse, jeg kom med før. Jeg har ikke holdt min ordførertale endnu, så jeg synes, at det alligevel er meget tidligt for ministeren at sige, at jeg overhovedet ikke har noget positivt at sige. Jeg sagde f.eks.: Selv om unges forbrug af alkohol er faldet, så jeg nævnte det dog i min begrundelse. Jeg synes ikke, man allerede nu kan konstatere, at jeg slet ikke har noget positivt at sige.

Ministeren sagde også, at jeg hævdede, at det var omkring de der 30.000. Det er et tal, jeg har fra Center for Rusmiddelforskning. Hvis det er et forkert tal, så må vi jo få svar på det igennem ministeriet. Det undrede mig, at ministeren brugte hovedparten af sin tale på det og faktisk kun et par få linjer til sidst på selve behandlingsdelen, for jeg tænker, er ministeren ikke nysgerrig med hensyn til den her problemstilling, når nu ministeren selv nævner, at der er noget uklarhed omkring definitionen af, hvornår man er misbruger, hvornår man er alkoholafhængig? Hvor mange er der så, der er alkoholafhængige i den her målgruppe? Så synes jeg da, at det må være vigtigt også for ministeren at finde ud af noget omkring det. Bekymrer det ikke ministeren, at vi stadig væk har europarekorden i druk, for at sige det på en populær måde? Og i forhold til at ministeren sagde, at jeg havde sagt, at det var stigende: Det har jeg ingen som helst steder postuleret. Jeg har bare sagt, at hvis det er 32.000 unge, der har et misbrug af alkohol, så er det så alvorligt et problem, at vi må tage det op i Folketinget. Jeg har ikke påstået, at tallet er stigende, men bekymrer de her ting ikke ministeren?

Ministeren.

Jeg vil ikke stå her og gentage alt det, jeg sagde indledningsvis. Jeg synes sådan set både, at jeg nævnte de ting, der bekymrer mig, og de ting, der glæder mig i forhold til udviklingen af unges alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen har ikke en dokumentation for, at der skulle være over 30.000 alkoholafhængige unge i Danmark. Det var sådan set det, jeg påpegede helt faktuelt, fordi jeg synes, at det ligesom bliver indikeret, at der skulle være så mange alkoholafhængige unge. Det, Sundhedsstyrelsen forholder sig til, er WHO's definition af afhængighed og de begreber relateret til størrelsen af alkoholforbruget, hvor man godt kan drikke mere end de anbefalede genstande, altså ligge i en højrisikogruppe, uden at det betyder, at man decideret er afhængig.

Derfor sagde jeg også, at jeg synes, at vi skal passe på med, at vi ikke blander tingene sammen, for det synes jeg at der i forespørgslen er en tendens til. Der tror jeg faktisk, at man gør både de unge, der har behov for behandling, en bjørnetjeneste, men også de mange unge, hvor det her egentlig mere handler om kultur, og det også handler om, at et forbrug, som er for højt i en periode, sådan set godt kan dale, i takt med at ungdomsfesterne så rinder ud, uden at de pågældende så har fået en dårlig start på livet eller har udviklet et decideret alkoholoverforbrug. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi holder fast i, hvad tingene er, så vi ikke blander dem sammen.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke helt ministeren. Det her er jo ikke et åbent samråd – det er jo ikke sådan noget, hvor vi skal angribe hinanden. Altså, jeg har rejst en forespørgselsdebat, fordi jeg er nysgerrig, med hensyn til at der er nogle huller, at der er nogle ting, vi ikke ved. Hvad angår nogle af tingene, siger ministeren nu her, at man ikke ved det.

Jeg vil da gerne spørge ministeren: Hvor mange af de unge er det så ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen, der har et alkoholmisbrug eller en alkoholafhængighed? Hvis ministeren ikke kan komme med et svar på det, er det så ikke meget rart at kunne få et svar på det, altså at vi får undersøgt det?

Så vil jeg da også gerne spørge ministeren: Hvor mange er for mange? Altså, for mig er 5.000 unge, der har et alkoholmisbrug, for mange, hvis de ikke er i behandling. Hvor mange er det for ministeren?

Ministeren.

Altså, der er jo blevet stillet en forespørgsel, og jeg svarer på forespørgslen og vælger at fremhæve det, jeg politisk synes er vigtigt, nemlig bl.a. at det går i den rigtige retning, i forhold til at vi heldigvis ser færre unge, der drikker, og at vi også ser færre unge, der drikker for meget, og det synes jeg er positivt.

Det ændrer ikke på, at der stadig væk er nogle udfordringer, bl.a. med hensyn til den generelle alkoholkultur i ungdomslivet i Danmark. Det synes jeg også at der bl.a. hos uddannelsesinstitutionerne er et stort ansvar for at tage hånd om. Derfor fremhævede jeg også det samarbejde, der er mellem bl.a. Danske Gymnasier og Sundhedsstyrelsen i forhold til at sende opfordringer ud til, at man får en klar alkoholpolitik også på uddannelsesinstitutionerne. For der er rigtig mange steder, hvor man stadig væk oplever, at unge i forbindelse med for eksempel uddannelsesstedet får for meget alkohol indenbords til for eksempel fester, og der kan man også godt kan arbejde med, hvordan man holder fester uden alkohol. Der påhviler dem et ansvar. Alle de unge, der har behov for behandling, skal have behandling, og det er sådan set uagtet, hvad antallet er.

Jeg har også svaret skriftligt på nogle af spørgerens spørgsmål i relation til, hvor mange der er i behandling forskellige steder, og dem kan jeg da også fint henvise til herfra.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og jeg skal lige indrømme en fejl. Det er sådan, at man kun må stille ét spørgsmål som ordfører – jeg var bare inde i rytmen og syntes, det gik. Så der er i hvert fald ikke nogen, der er blevet snydt i første runde.

Men nu går vi så over til selve forhandlingen, og ordføreren for forespørgerne har retten til først at fremsætte sin ordførertale. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med et citat af en ung kvinde. Hun siger i det her citat om sit eget liv og sig selv fra en tidligere periode i sit liv:

»Ikke alle kender til min hverdag. Når mor eller far ringer, skynder jeg mig ud på gaden, inden jeg tager telefonen og understreger, at alt går godt. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sige sandheden. Jeg vil på en måde beskytte dem mod den sorg det er at se sin datter ulykkelig og på vej et helt forkert sted hen. Jeg lyver for dem så længe, at jeg tilsidst selv tror på det når jeg fortæller dem at ”alt går godt”. Men det gør det ikke. Det går kun en vej, og det er ned. Jeg drikker bare mere og mere, samt oftere og oftere.«

Disse oplevelser er fortalt af en ung kvinde, der hedder Freja, og de kan læses på hjemmesiden hope.dk. For Freja begyndte det i 9. klasse. Hun er nu 26 år og har ikke drukket i 3 år. Freja blev allerede stamkunde på den lokale bodega, da hun var 21 år, og før det havde hun drukket rigtig meget. Hun besluttede sig en aften for at gå på det, hun kalder dødsdruk. Hendes aften endte med, at hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue. Hun var indlagt i 10 dage, og det blev et vendepunkt for hende, at hun blev bevilget et langt behandlingsforløb med terapi og samtaler, der fik stabiliseret hende. Og det, der virkelig hjalp hende, siger hun, var, da hun begyndte at mødes med ligesindede.

Jeg har indkaldt til denne debat i dag, fordi vi helt generelt ved meget lidt, efter min mening, om den store gruppe af unge – nu er der så tvivl om, om det er 32.000, men det er det ifølge Center for Rusmiddelforskning – som viser tegn på alkoholafhængighed. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen. En tidlig debut og et stort alkoholforbrug som ung er forbundet med en høj risiko for at drikke mere end andre senere i livet. Heldigvis er alkoholforbruget blandt danske unge faldet de senere år, som vi også lige har hørt ministeren sige, og de unge er også ældre nu, når de begynder at drikke. Men til trods for den positive udvikling i unges alkoholforbrug er Danmark fortsat det land i Europa, hvor flest unge drikker sig fulde. Og det er kun meget få unge, der kommer i alkoholbehandling.

Jeg har stillet et spørgsmål til ministeren, som ministeren også selv nævnte, spørgsmål S 222, om, hvorvidt ministeren mener, det er tilfredsstillende, at der ud af de 32.000 unge, der har et alkoholforbrug, der er så højt, at det kan betegnes som misbrug, kun var 1.880 personer i alderen 18-29 år, der var i alkoholbehandling i 2013. Jeg fik ikke et konkret svar på, hvor mange der var i behandling – det synes jeg ministeren sagde, men det mener jeg ikke står nogen steder. Og ministeren understregede det samme som i talen, altså at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem et højt alkoholforbrug i ungdomsårene og et egentligt alkoholmisbrug.

Så selv om vi skal glæde os over, at unge generelt drikker mindre, og at deres forbrug er faldet igennem de seneste år, så er der alligevel en alt for stor gruppe, der drikker så meget, at de har behov for at komme i behandling. Og en del af pointen med at stå her i dag må være, at vi har behov for at vide meget mere. Vi skal da som samfund bekymre os for de mange unge og ikke bare tænke, at det er en del af en ungdomskultur. Vi har brug for at få undersøgt området og få mere viden. Vi har brug for at finde ud af, hvem de unge er, hvad der karakteriserer dem, og hvorfor de ikke kommer i behandling, eller hvorfor de ikke bliver i behandlingen. Vi har brug for at finde ud af, hvad der skal til for at få de unge i alkoholbehandling. Et andet stort problem er nemlig, at de unge, der kommer i behandling, ikke føler sig godt tilpas, når de så endelig kommer på et alkoholambulatorium. For der findes ikke nogen skræddersyede behandlingstilbud til unge, som alene har problemer med alkohol. Og det er nok afgørende for, at det er svært at tiltrække de her unge til alkoholbehandling.

Så jeg synes slet ikke, det er tilfredsstillende med det, vi ved nu, og det er ikke tilfredsstillende, at man først ser de unge i alkoholbehandling, når de er blevet midaldrende. Så man kunne også starte med at spørge: Hvorfor drikker nogle unge så meget? Og hvorfor drikker nogle unge så meget, at det bliver til et misbrug? Vi ved, at der er en del unge, der drikker på grund af psykisk sygdom, men der er formentlig også en del unge, der drikker grundet et stigende pres og krav om succes.

Jeg håber, ministeren vil lytte til det behov, der er, for at se nærmere på den gruppe af unge, der har udfordringer og har behov for behandling. Og jeg er glad for at kunne læse en vedtagelsestekst op, som er støttet af ALT, S, RV, SF og EL.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer:

- At det er positivt, at unges forbrug af alkohol er faldet markant fra 2010 til 2017 – en glædelig udvikling, der skal styrkes med stort og vedvarende fokus på forebyggende tiltag.

- At der, på trods af den positive udvikling, ifølge Center for Rusmiddelforskning i dag er ca. 30.000 unge i alderen 15-25 år, der viser tegn på alkoholafhængighed, unge, der har behov for at komme i behandling, så alkoholen ikke ødelægger deres muligheder i forhold til uddannelse, job, kærester og familieliv.

- At unge med tegn på alkoholafhængighed stort set ikke kommer i behandling i dag, bl.a. fordi der mangler målrettede alkoholbehandlingstilbud.

- At der er brug for et markant politisk løft og fokus på at få unge i behandling, herunder fokus på forskellige metoder til at motivere til at komme i behandling, konkrete forslag til bedre behandling, opsporing og motiverende samtaler til målrettede behandlingstilbud og systematisk opfølgning.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 53).

Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Schnoor for ordførertalen og går over til næste ordfører. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Det er jo en kort vej, efter at vi er blevet placeret anderledes i Folketingssalen, og det er helt spændende at kunne kigge ned på mine gode kollegaer og ministeren sådan lige neden for talerstolen. Tak til Alternativet for at indkalde til den her forespørgselsdebat.

Har man mødt unge mennesker, som har et alkoholmisbrug, og som har et erkendt alkoholmisbrug, og hvor man kan se, at deres hverdag ikke hænger sammen, så ved man, at de slet ikke får realiseret de ønsker og drømme, de har om livet, fordi de hænger fast i alkoholen. Dem har jeg mødt nogle af. Og jeg har mødt mange, der i voksenlivet har hængt i alkoholmisbruget siden de var unge, og som aldrig er kommet ud af det misbrug, og dermed måske aldrig har haft nogen perioder i deres liv, hvor de kunne se, hvor dejligt og hvor godt og hvor spændende det kunne være, når man ikke var drevet af en afhængighed af alkohol i hverdagen.

Jeg synes, det er vigtigt nu, hvor vi har den her forespørgselsdebat, at vi forholder os til det, der er udgangspunktet for forespørgslen. Det er jo i og for sig ikke forebyggelsesdelen. Den kan vi diskutere og snakke rigtig meget om. Nej, det her er et spørgsmål om dem, der er kommet ud og har fået et misbrug. Hvad gør vi, for at få dem hevet ud af misbruget dér, hvor de hænger i alkoholen i deres hverdag?

Her synes jeg jo, det er helt nødvendigt at prøve at kigge på, hvor det er, ansvaret ligger henne. Og ansvaret ligger i kommunerne. Jeg synes jo, det er interessant at prøve at kigge på de undersøgelser, som Sundhedsstyrelsen lavede i efteråret 2017, hvor man undersøgte kommunerne og prøvede at kigge på, hvordan de havde arbejdet med det. Og der er der jo nogle, der tager virkelig gode initiativer til at få lavet et bredt samarbejde. Det kan være med restaurations- og barmiljøet, hvor man får fokuseret på at få reduceret markedsføring. For det er jo også en forbandelse, når man har et misbrug og man har en afhængighed. For det første at alkohol jo er så utrolig billigt i vores land, som det er, så tilgængeligheden er meget større, end de fleste overhovedet næsten har en forståelse af. Desuden er synligheden også rigtig stor. Markedsføring og reklamedelen er meget effektiv. Det er den i forhold til dem, som de gerne vil have til at begynde at drikke alkohol, men det er den så sandelig også i forhold til dem, som har et stort forbrug, og som har et problem i forhold til det.

Jeg synes, det skorter på et mere entydigt billede af, hvad det er, de 98 kommuner gør på det her område – apropos en debat, vi har haft tidligere i Folketingssalen i dag. Og jeg kan jo kun sige som socialdemokrat, at da vi havde regeringsmagten sidst, hvor vi tog initiativer på forebyggelsesområdet, som jo skulle have effekt ind på behandlingsområdet, ja, der introducerede vi forebyggelsespakker, som var en direkte gave ud til kommunerne i forhold til hvad det er, de med fordel kunne gøre for at få ting implementeret.

Der er gået mange år efterhånden, og vi er jo altså slet ikke i mål. Derfor er jeg også rigtig glad for den vedtagelsestekst, som fru Pernille Schnoor læste op, altså den røde bloks vedtagelsestekst i dag, for her får vi slået an, at vi bliver nødt til at sætte mere ambitiøse mål for, hvor det er, vi skal hen.

Så synes jeg, at fru Pernille Schnoor i sin ordførertale slår noget an, jeg har lyst til at kommentere, og det er om de unge, der har et alkoholmisbrug. Jeg må sige, at de gange, hvor jeg har besøgt misbrugsbehandlingscentre og har diskuteret deres succes – eller for hyppigt deres mangel på succes i forhold til unge – har behandlerne sagt til mig, at mange gange er der jo ikke et rent alkoholmisbrug; det er et blandingsmisbrug. Og det en forbandelse, når der bliver blandet enten medicin eller hash eller hårde stoffer og så alkohol ind i det. Det er dybt, dybt kompliceret at rykke et ungt menneske ud af en afhængighed, ud af det her mønster, når det i vores samfund er så let at få tingene, også til den billige pris. Og her tror jeg, at vi, som fru Pernille Schnoor også siger, bliver nødt til at vide noget mere om det her. Og når vi politikere sådan en gang imellem får lidt tæsk af misbrugseksperter, er der jo mange af dem, der siger, at vi har forfejlet indsatsen på mange felter, både i forhold til de hårde stoffer, men også i forhold til alkohol.

Så jeg tror faktisk, tiden er inde til, at vi prøver at få dannet os et nyt billede af, hvad de klogeste på området faktisk siger er måden at strukturere tingene på. For jeg tror, at vi både bliver nødt til at kigge på noget struktur, men vi bliver også nødt til at kigge på nogle ressourcer til kommunerne, for der er altså små kommuner, som har få ressourcer. De har måske ikke ret mange unge, som er misbrugere på alkoholområdet, og de bliver jo nødt til at have et samarbejde med andre, for at de også kan få de faglige kompetencer om bord, hvis det skal foregå i et kommunalt regi. Og det er jo selvfølgelig derfor, at mange kommuner henviser dem til behandlingsinstitutioner, og det er ikke altid det bedste, tror jeg, at placere unge dér, som gerne skulle være i gang med ting i deres liv uddannelsesmæssigt eller andet. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Tak for en rigtig god ordførertale. Jeg vil bare ligesom anerkende noget af det sidste, som ordføreren siger, og som jeg også synes er rigtig vigtigt, nemlig det her med kommunernes ressourcer. Lad os nu sige, at det er 30.000 eller 32.000 unge, der har et så stort alkoholforbrug, at der er tale om en afhængighed, og vi fordeler det ud over 98 kommuner. Så er der altså nogle kommuner, der er så små og har så få unge, der har den her udfordring, at de nok ikke er i stand til at give dem et tilbud, der er skræddersyet til dem.

Og derfor er vi jo nødt til at få et overblik over, hvor mange der er tale om i hver kommune, hvad det er for nogle tilbud, og hvordan kommunerne kan gå sammen om nogle tilbud, som ordføreren også er inde på.

Ordføreren.

Det bliver vi nødt til at danne os et billede af. Det er slet ikke sikkert, at Sundhedsstyrelsen kan gøre det, men det kunne jo være et spørgsmål, som styrelsen får ministeren til at besvare. Vi andre kan jo også stille spørgsmål til ministeren, hvis vi vil prøve at danne os et billede af det.

Jeg står altså og tænker de øvrige dele af vores sundhedsvæsen ind i det også. Og jeg tænker meget på de praktiserende læger. Jeg ville ønske, at de praktiserende læger og sundhedsplejersker var mere inde i det, for fra socialdemokratisk side vil vi jo rigtig gerne have, at sundhedsplejerskerne også fortsætter op i ungdomsuddannelsesniveauet. Så kunne de have en finger på pulsen og måske være fagpersoner, der kunne være med til at prøve at italesætte det og på et tidligt tidspunkt få adresseret den her problemstilling over for de unge, der måske er på vej ud i et misbrug.

Mange af dem kommer jo ikke til den praktiserende læge, og det er egentlig derfor, jeg foreslår sundhedsplejerskerne som sådan et fremskudt sundhedselement der, hvor der er et nærvær i hverdagen – uanset om det er i folkeskolen eller det er i forbindelse med ungdomsuddannelserne.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Altså, vi har jo nogle ungdomsuddannelser, hvor vi har en mulighed for at møde de unge og få sundhedsplejerskerne mere på banen, for sundhedsplejerskernes opgave handler faktisk også om forebyggelse. Og sundhedsplejersker kan jo også se, hvis der er et forbrug af alkohol, der er skadeligt og farligt. Så at få ungdomsuddannelserne meget mere på banen og sundhedsplejerskerne ud på ungdomsuddannelserne tror jeg også er rigtig vigtigt.

Jeg har selv været på en erhvervsskole, og der er der givetvis også unge med misbrugsproblemer – også med alkohol. Så jeg er fuldstændig enig i, at vi også skal have sundhedsplejerskerne på banen i forhold til det her.

Ordføreren.

Jeg tænker, at det – som vi også har drøftet politisk forholdsvis mange gange – er ønskværdigt, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne har en alkoholpolitik. Det har flere og flere af dem. Jeg tænker lidt, at det i forhold til de unge, som altså får et misbrug, måske kunne være gunstigt, at de også ligesom ved, hvad der er af tilbud, altså at det også italesættes, sådan at man – hvis det alkoholforbrug, man har, virkelig udvikler sig til et reelt misbrug – har fået tegnet og fortalt, at der rent faktisk er hjælp at få. Jeg tror, det er vanskeligt meget sent i et misbrug, som måske har fået lov til at køre gennem alt for lang tid, at begynde at adressere, hvad hjælpen i og for sig kunne være. Jeg tror, det er noget pædagogik, vi skal have på plads også her.

Fru May-Britt Kattrup.

Tak for det. Jeg vil bare lige høre, om jeg hørte rigtigt. Sagde ordføreren, at prisniveauet i Danmark var meget lavt? Vil ordføreren bekræfte, at priserne på alkohol i Danmark er lave?

Ordføreren.

Ja, det er de. Hvis man måler prisen på alkohol op imod gennemsnitslønninger nu og før, så er alkohol ekstremt billigt nu i forhold til tidligere. Det er jeg ikke bange for at sige.

Spørgeren.

Tak for det. Hvordan hænger det så sammen med, at danskere hele tiden kører syd for grænsen for at købe alkohol? Jeg troede, det var, fordi det var billigere dér. Jeg har også indtryk af, at det er billigere i stort set alle lande syd for os. Vi kan konstatere, at Danmark har europarekord, så dér, hvor priserne er lavere, drikker de altså mindre. Hvordan hænger det så sammen?

Ordføreren.

Det synes jeg ordføreren selv skulle prøve at lave nogle slutninger på. Jeg siger bare, at alkohol er utrolig billigt i Danmark i dag i forhold til en gennemsnitstimeløn, som den har været historisk set. Det har jo intet at gøre med, hvordan prisniveauet er i andre lande.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, og hjertelig velkommen til fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Allerede i dag tidligere, da vi havde debatten om alkoholbehandlingen, lovede ministeren jo et tjek på det her område i forhold til kvaliteten af alkoholbehandlingen, og det gælder også på ungeområdet. Vi har tidligere i dag drøftet, at det er kommunernes ansvar at tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling uanset alder. Vi har også i dag diskuteret, at der er 98 kommuner, som har forskellige måder at forebygge misbrug på og forskellige måder at hjælpe med alkoholbehandling på.

Når det er sagt, har forældrene også et vigtigt ansvar, og det er utrolig vigtigt, hvordan vi som forældre opdrager, og hvordan vi har dialogen vedrørende alkohol. Det drejer sig om dialogen i skolerne, dialogen på ungdomsuddannelserne og i forældreråd. Vi som forældre har et ansvar for at hjælpe og støtte og vejlede og selvfølgelig opdrage vores børn til at have en fornuftig tilgang til alkohol. I Dansk Folkeparti finder vi det utrolig vigtigt i forhold til forebyggelsesdelen, og derfor har vi også taget flere initiativer på socialområdet netop i forhold til virksomme indsatser for udsatte børn og unge og deres familie. Vi har lavet udviklings- og investeringsprogrammer på området netop også for at blive klogere, og det har vi gjort i fællesskab i satspuljeregi.

Når vi snakker om det her område, kan vi ikke kun snakke sundhedsbehandling, vi bliver også nødt til ikke at tænke i siloer, men tænke i sociale indsatser, og derfor er det også vigtigt i dag, tænker jeg, hvor Alternativets ordfører i sin begrundelse nævnte, at en ud af fem unge på 13 år har været fuld. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi har serviceloven, og der er en forebyggelsesparagraf i serviceloven, som siger, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte, og kommunalbestyrelsen skal også som led i det tidlige, forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre kan få en familieorienteret rådgivning, bl.a. også til løsning af problemer i familien.

I forhold til estimatet på de 30.000 unge, der viser tegn på alkoholafhængighed, som det også har været nævnt i dag, er det ikke helt præcist, hvad datagrundlaget for tallet er, herunder om de fire kommuner, tallet er estimeret på baggrund af, er repræsentativt for landet, og det kunne være interessant at få det belyst noget mere.

Den nationale sundhedsprofil i 2017 viser, at unge generelt drikker både sjældnere og mindre mængder sammenlignet med tidligere, således at antallet af unge i alderen 16-24 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, er faldet fra 19,7 pct. i 2010 til 11,5 pct. i 2017, og at andelen af de unge, der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og samtidig ønsker at reducere deres alkoholforbrug, er steget fra 10,8 pct. i 2010 til 16 pct. i 2017. Det er jo rigtig, rigtig godt.

Noget andet, man måske kan blive bekymret for, er, om det er på grund af, at man så tyer til noget andet. Vi kunne jo også sagtens have en debat her i dag om euforiserende stoffer, ligesom vi tidligere debatterede lattergas og andre stoffer. Så jeg tænker, det selvfølgelig også er vigtigt at finde ud af, hvad faldet skyldes. Er det, fordi man simpelt hen er blevet klogere som ung, hvad jeg selvfølgelig håber, eller er det, fordi man måske tyer til andre rusmidler? Så jeg synes, det er interessant, at vi har den her debat i dag, og jeg bider også mærke i, at ministeren tidligere på dagen har ytret, at der kommer et servicetjek på det her område, og det gælder både dem, der er over 18 år, og dem, der er under 18 år.

Jeg kan se, at tiden iler, og jeg vil gerne på vegne af V, LA, KF og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig:

- At unge generelt drikker sjældnere og mindre mængder end tidligere. Antallet af unge mellem 16 og 24 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkoholindtag, er således faldet fra 19,7 % i 2010 til 11,5 % i 2017. På sigt vil det forhåbentlig afspejles, at færre unge udvikler problematisk alkoholforbrug.

- At kommunerne har ansvar både for alkoholforebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alkoholbehandling sker familieorienteret.

- At Sundhedsstyrelsen understøtter kommunernes alkoholindsats, f.eks. med forebyggelsespakken om alkohol fra foråret 2018, der indeholder vejledning i effektive forebyggende og opsporende indsatser, ligesom styrelsen årligt sætter fokus på unges alkoholforbrug, f.eks. gennem kampagner som »Meget Mere Med« og »Mindre druk – Mere fest«.

- At det er et fælles samfundsmæssigt ansvar at forebygge alkoholafhængighed blandt unge. De unges forældre har et stort ansvar i den henseende.

- At civilsamfundet og ungdomsuddannelserne i stigende grad tager ansvaret for en sundere alkoholkultur blandt unge.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 54).

Tak for det. Til en anden gang skal jeg orientere om, at det altid er tilladt at tillægge den tid, som det tager at læse et forslag til vedtagelse op, og det indgår i forhandlingerne ligesom det tidligere.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor.

Tak. Ordføreren lagde i talen meget vægt på også den forebyggelsesmæssige del. Jeg tror faktisk, at vi gør det ret godt i Danmark i forhold til forebyggelse i forhold til alkohol, og det er også derfor, at spørgsmålet i dag ikke er formuleret i forhold til forebyggelse. Det er faktisk formuleret, i forhold til hvad der skal til for at få de unge, der har et misbrug, ud af deres misbrug, og det var også derfor, jeg adresserede over for ministeren, at det ærgrede mig lidt, at stort set hele talen handlede om forebyggelse. For det tror jeg vi har meget godt styr på.

Så det virker, som om der er en gruppe, som vi ikke har så godt styr på, nemlig dem, der har et misbrug. Så når ordføreren siger, at ministeren jo vil lave et tjek, vil jeg høre: Ordføreren er vel enig i, at det er vigtigt, at vi understreger, at de unge skal være med i det her tjek? For i f.eks. den undersøgelse, der er lavet af Alkohol & Samfund nu, er unge ikke specifikt adresseret. Så det er jo vigtigt, at vi adresserer unge specifikt i det tjek af, hvad kommunerne har af tilbud.

Ordføreren.

Jeg tænker i forhold til forebyggelse, at det jo hænger sammen. For hvis vi havde så god en forebyggelse, ville man jo ikke ende derude, hvor man måske kom ind i et misbrug. Men når det så er sagt, finder jeg det da vigtigt, at de unge selvfølgelig også indgår i det tjek, der kommer på det her område. Nu kan jeg jo ikke tale på vegne af sundhedsministeren, men jeg er da helt overbevist om, at sundhedsministeren også har det med i tankerne. Det ville da virke meget oplagt i hvert fald.

Spørgeren.

Men jeg spørger, fordi noget af det, som har overrasket mig i min forberedelse til i dag, er, at unge i forhold til misbrug faktisk ikke indgår i særlig mange undersøgelser. Det er faktisk rigtig svært at finde noget om unge og misbrug, og det synes jeg jo i sig selv er problematisk. For så kan jeg få at vide af sundhedsministeren, at det tal, jeg har valgt at fokusere på, nemlig fra Center for Rusmiddelforskning, ikke nødvendigvis er rigtigt. Men vi har bare ikke ret mange data om unge og misbrug i forhold til alkohol, og det er derfor, jeg understreger, også over for ordføreren, at vi jo skal sikre os, at den gruppe så specifikt bliver adresseret i det kvalitetstjek.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med Alternativets ordfører i, at data, viden, evidens og gode undersøgelser er et rigtig godt redskab i politikeres arbejde, netop i forhold til at sikre indsatser. Så der er vi ikke uenige i, at det selvfølgelig er vigtigt, at der er nogle gode undersøgelser, og at der er evidens for, hvordan og hvorledes behandlingen er, og hvor mange unge der også er i et misbrug i forhold til alkohol.

Tak til DF's ordfører, og hjertelig velkommen til fru Jane Heitmann fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Først og fremmest tak til Alternativet for at rejse sådan en vigtig problemstilling om unge og unges alkoholafhængighed.

Vi er netop trådt ind i 2019, og nytårsaften er jo en god anledning til at summe lidt over tingenes tilstand. På sådan en aften er man jo i et vakuum, hvor fortid, nutid og fremtid mødes, og sådan er det jo også med vores ungdom. For vores børn møder vi jo hver dag i både fortid, nutid og fremtid. Fortiden kan vi ikke ændre, men vi har et ansvar for både nutid og fremtid, og ungdommen er jo fremtidens guld og vores håb, og dem skal vi selvfølgelig passe godt på. Uanset om det handler om unges alkoholforbrug, rygning eller stofmisbrug, har vi et endog meget stort ansvar for at passe på og skærme både vores børn og unge.

Da jeg læste teksten til forespørgselsdebatten, blev jeg et øjeblik en lille smule bekymret. For ca. 30.000 unge viser tegn på alkoholafhængighed, står der, og Alternativet henviser til tal, der stammer fra rapporten »Unge der misbruger rusmidler« fra 2012. Men hvordan man er kommet frem til de 30.000, er lidt uklart for mig. Men uanset hvilken regnemaskine man bruger i Alternativet, er problemstillingen jo reel nok. Vi må og skal sikre, at unges alkoholforbrug tøjles, og det har været triste tal, som igen og igen er poppet op både i medier og undersøgelser, om, at danske unge har et højt alkoholforbrug, og jo tidligere debutalder, jo højere risiko for både misbrug og højt forbrug. Det vækker bekymring hos os i Venstre. Vi voksne – forældre, lærere, pædagoger, og hvem der nu ellers er omkring børn og unge i det daglige – har et umådelig stort ansvar for at være opmærksomme på de små tegn på mistrivsel. For mistrivsel kan være de første skridt på vejen ned ad den sti, som leder til et misbrug, og et misbrug tidligt i livet sætter sig dybe spor.

Den rapport, som Alternativet henviser til, har 6 år på bagen, om man så må sige, og heldigvis er der sket en positiv udvikling siden 2012. Tallene i den nationale sundhedsprofil fra 2017 viser, at unge drikker mindre nu, end de gjorde før, og knap så ofte. Helt konkret er antallet af unge, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, faldet dramatisk i gruppen af 16-24-årige – i 2010 lå tallet på 19,7 pct., altså næsten en femtedel – til 11,5 pct. i 2017; et fald, som bestemt er værd at hæfte sig ved, for gruppen er næsten halveret, og det er superpositivt.

I 2017 var der 417 unge mellem 18 og 24 år i alkoholbehandling. Det er 417 for mange, og der påhviler kommunerne et endog meget stort ansvar i både forebyggelses- og behandlingsregi. Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Tidlig opsporing, systematik og samarbejde er nøgleordene. På Fyn har man valgt, at man f.eks. har indgået aftaler om fælles kodekser for alkoholindtag på gymnasierne, og det er et rigtig godt initiativ. Rusfester er godt, men man behøver jo ikke at sejle rundt i alkohol og drikke sig i hegnet for at have det sjovt. Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker, som jeg i min tid som kommunalpolitiker havde stor glæde af, og der findes også en forebyggelsespakke på alkoholområdet, hvor kommunerne kan hente evident viden og inspiration til indsatser. Brug dem!

Men forældre og kommuner kan ikke løfte opgaven alene. Barer og diskoteker skal også tage et ansvar, ligesom detailhandelen skal tage et ansvar for ikke at sælge alkohol til unge under 16 eller 18 år. Sidst, men ikke mindst, er der også fra centralt hold et ansvar for at sikre, at vores unge ikke får problemer med alkohol tidligt i livet. Gode rollemodeller i mor og far er værdifuldt, og det giver så god mening, at f.eks. Sundhedsstyrelsen understøtter og med kampagner opfordrer forældre til at lave aftaler med deres børn om alkoholindtag. Vi ved, at netop sådan et initiativ har en positiv effekt. Udviklingen går den rigtige vej, og det er positivt, men der er behov for, at vi fortsat er opmærksomme på unges alkoholvaner. Vores unge er, som jeg sagde indledningsvis, fremtidens håb, og dem skal vi passe på.

Venstre kan støtte den vedtagelsestekst, som Dansk Folkepartis ordfører læste op for et øjeblik siden.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Pernille Schnoor.

Tak. Jeg er jo enig i det meste af det, ordføreren siger, men der var lige nogle passager, der undrede mig. Der var f.eks. en vending om, hvilken regnemaskine man bruger i Alternativet. Det er sådan set ikke Alternativet, der har talt op, at der er ca. 30.000 unge. Det er ikke os, der har siddet med en regnemaskine og talt dem op. Vi har brugt en kilde i en rapport. Så må ordføreren jo sige det, hvis den kilde er upålidelig. Hvis vi ikke kan stole på Center for Rusmiddelforskning, må jeg få det at vide. Det er ikke mig og min regnemaskine, der skal klandres for det tal. Så jeg forstår ikke, hvad det betyder.

Jeg tænker også, at hvis det tal ikke gælder, hvis både sundhedsministeren og Venstres ordfører mener, at det ikke gælder, hvor mange har så et misbrug? For de tal, der refereres til fra sundhedsprofilen, siger intet om, hvor mange der har et misbrug. Der er i hvert fald ikke noget tal for, hvor mange der har et misbrug. Så jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvis det, som vi i Alternativet har taget udgangspunkt i, ikke er rigtigt, hvad er så rigtigt?

Ordføreren.

Jeg kan jo af gode grunde ikke vide, om det tal, som Alternativet har taget udgangspunkt i, er rigtigt, for der står jo bare i forespørgselsteksten, at det er »ca. 30.000 unge, der i dag viser tegn på alkoholafhængighed«. Det er et citat. Jeg kan faktisk ikke se, at der er angivet en kilde. Det er såmænd bare derfor, at jeg tillader mig at spørge om, hvor Alternativet har tallet fra. Det har vi så fået klarlagt nu. Og jeg stiller ikke spørgsmål ved Center for Rusmiddelforskning eller andre, men det fremgår bare ikke af forespørgselsteksten, hvor Alternativet har tallet fra.

Så spørger Alternativet: Hvor mange er det så, der har en alkoholudfordring? Jeg kan jo henvise til det tal, der siger, at i 2017 var der 417 mellem 18 og 24 år, der var i alkoholbehandling. Og som jeg sagde i min ordførertale, er det 417 for mange.

Fru Pernille Schnoor.

Det undrer mig lidt, at nu ved ordføreren lige pludselig ikke, at det er Center for Rusmiddelforskning, for det vidste ordføreren i sin ordførertale. Ordføreren sagde nu her, at fordi Center for Rusmiddelforskning ikke er nævnt i teksten, ved man ikke, hvor tallet kommer fra. Men jeg forstår det i hvert fald sådan, at ordføreren godt ved, at det kommer fra Center for Rusmiddelforskning.

Så siger ordføreren, at der er 417 i behandling i 2017, og at det er 417 for mange. Kunne det være 417 for lidt, hvis der er 417 flere derude, der har et misbrug? Det kunne man jo også vende det om og sige, for vi ved det reelt ikke. Vi har ikke et tal for, hvor mange der har et misbrug. Så 417 kan jo også være 1.000 for lidt eller 2.000 for lidt. Vi ved det faktisk ikke. Så anerkender ordføreren ikke, at der virkelig er brug for at finde ud af, hvor mange der har et misbrug, når vi taler om de unge?

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der kan være et mørketal. Der kan helt bestemt være unge, vi ikke kender til. Når jeg siger, at der er 417 mellem 18 og 24 år, der er i alkoholbehandling, er det jo bare, fordi jeg synes, at der skulle vi sådan set have gjort det bedre. Vi skulle jo have formået at forebygge, at de her unge mennesker er havnet i så ulykkelig en situation. Gudskelov, de får hjælp. Det er jo helt afgørende, for at de kan leve et værdigt liv uden alkohol. Og jeg anerkender fuldstændigt, at der kan være unge derude, som vi ikke har fået øje på endnu. Og der har kommunerne jo et enormt stort ansvar for tidlig opsporing, systematik og samarbejde med bl.a. de praktiserende læger, som der var en anden ordfører, der tidligere pegede på.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Jeg vil gerne fastholde den linje. Jeg vil rigtig gerne spørge Venstres ordfører, om det er et problem, at vi ikke har ordentlige tal på det her område. Det er da mærkeligt i et land som vores på et område, hvor vi alle er enige om den sociale, den menneskelige katastrofe, at vi ikke har tal på, hvor mange unge der har et alkoholmisbrug. Det er dog mærkeligt, at en regering forud for en forespørgsel som denne ikke kan berigtige de tal, som regeringen og regeringspartierne kritiserer Alternativet for at skrive i forespørgselsindledningen og -beskrivelsen.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Er det et problem, at vi ikke har ordentlige tal? På samme måde blev vi for få uger siden konfronteret med, at de tal, vi alle sammen går og refererer til, altså, at 24.000 børn vokser op i en familie, hvor mindst en af forældrene har et alkoholmisbrug, er gamle, og der er ikke lavet nye akkumulerede tal siden. Er det i orden?

Ordføreren.

Det var sådan set ikke nogen kritik af Alternativet, jeg satte bare spørgsmålstegn ved, hvor tallene kom fra, og jeg synes da, at det er helt rimeligt at spørge ind til, hvilken regnemaskine man bruger og hvor man har tallene fra. Det har jeg så fået svar på, og så er den jo i og for sig ikke længere. Så spørger socialdemokraternes ordfører, om det virkelig kan passe, at der i et så velreguleret land som Danmark virkelig er tal, vi ikke kender til. Vi har tidligere i dag drøftet alkoholområdet og må bare konstatere, at ja, der er rigtig meget omkring alkoholområdet, som vi af uforklarlige årsager endnu ikke er dykket ned i. Derfor glæder det mig da på alle måder, at sundhedsministeren under behandlingen af det tidligere beslutningsforslag omkring alkoholområdet stillede sig i spidsen og sagde: Jeg synes, at det her område trænger til et servicetjek, så vi kan blive lidt klogere.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Det anerkender jeg i den grad også ministeren for at gøre. Jeg sagde også, at det her jo så også må påkalde sig en utålmodighed med hensyn til at få arbejdet gjort hurtigt, for det, der vel nok ligger på ansvarsskuldrene her i lokalet, er, at hvis det måtte vise sig, at det ikke er 30.000, men 80.000 unge, der har et alkoholmisbrug, så må vi vel række dem en hjælpende hånd og tage en drøftelse med kommunerne i forbindelse med at få løftet den opgave, så vi får sat nødvendige ressourcer af til det. Hele kernen i forespørgsesdebatten i dag er jo, om vi har det, der skal til, for at give en misbrugsbehandling til børn og unge med alkoholproblemer, og der har vi allerede med det udgangspunkt, vi har i dag, alt for stor variation. Tilbuddet er faktisk ikke særlig godt, og vi ved ved gud ikke ret meget om det.

Vi plejer jo ellers ikke at påkalde os de højere magter i denne sal.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke sådan umiddelbart noget spørgsmål her fra ordføreren. Det var mere en konstatering og en kommentar, i forhold til at der er stor variation ude i kommunerne i de tilbud, der er på alkoholområdet. Der er brug for at få afdækket, hvilke tilbud der er på alkoholområdet, og hvad effekten er af de tilbud, som der er på alkoholområdet. Og der har jeg tidligere i dag hørt sundhedsministeren sige, at det arbejde vil hun gerne stille sig i spidsen for at afdække, så vi sammen her i Folketinget kan blive lidt klogere på, hvad det er for initiativer, hvad det er for indsatser, som vi kan bidrage med for at sikre, at både færre unge, men også færre voksne i fremtiden får udfordringer med alkohol, men at vi så også, når det sker, kan sikre, at de får en langt bedre behandling end den, de får i dag. Derfor vil jeg gerne igen rose Alternativet for at tage initiativ til den her debat. Det er en vigtig debat. Det er vores børn, det er vores unge, det drejer sig om, og jeg synes, at det er meget prisværdigt, at Alternativet har taget initiativet her.

Det ser ikke ud til, at der er flere, der ønsker korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til Alternativet for at rejse forespørgslen her i dag. Når Center for Rusmiddelforskning anslår, at op mod 30.000 unge mellem 15 og 25 år viser tegn på alkoholafhængighed, giver det selvfølgelig anledning til bekymring. Vi ved, at det kan have store konsekvenser både nu, men også for deres muligheder videre i livet. Vi har tidligere i dag behandlet B 27, som netop handlede om at styrke alkoholbehandlingen gennem autorisation, kvalitetskrav og referenceprogrammer – netop for at sikre, at der findes et kvalificeret behandlingstilbud i alle kommuner. Vi kan i hvert fald konstatere efter den debat, at vi der fik et løfte om, at der ville blive lavet et servicetjek af alkoholbehandlingen i kommunerne, og jeg sporede også en stor vilje til at ville arbejde videre med at få løftet kvaliteten af alkoholbehandlingen i kommunerne.

Det er særdeles positivt, at det gennemsnitlige forbrug af alkohol blandt de unge er faldende og har været det gennem en længere årrække. Men faldet i det gennemsnitlige forbrug dækker også over, at der i visse ungdomskulturer kan være et for stort forbrug. Det kan f.eks. være i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er imidlertid helt afgørende, at vi fokuserer på, at et alkoholforbrug ikke alene og i sig selv er et problem, men at det også er udtryk for et muligt socialt eller trivselsproblem. Mange unge føler sig i dag presset i et uddannelsessystem og på et arbejdsmarked, der hele tiden stiller store og stadig højere krav om tidlige uddannelsesvalg og om karakterer. Det kan være med til at frembringe et uheldigt alkoholmønster, hvor alkohol bliver et let alternativ, hvor man kobler af. Derfor kan der også være brug for en mere inkluderende tilgang i den opsporende indsats.

Det er veldokumenteret, at ungdommen er særlig sårbar over for et stort alkoholforbrug, især fordi alkohol er skadelig for unges hjerner, som stadig er under udvikling. Der er derfor behov for at sikre, at alle gymnasier og erhvervsskoler har og arbejder med en alkoholpolitik, som understøtter et mere begrænset forbrug blandt eleverne. På nogle erhvervsskoler og gymnasier er det en del af alkoholpolitikken, at man bliver smidt ud, hvis man møder op påvirket. Her kunne der være brug for, at man i stedet for fik en mere inkluderende tilgang, hvor man tilbyder hjælp og rådgivning til visitation til et velfungerende kommunalt behandlingstilbud som f.eks. et ungeteam. Men det forudsætter selvfølgelig, at regeringen er villig til at sikre midler til, at kommunerne kan løfte opgaven.

Ligeledes er det bekymrende, at regeringen fortsat afviser at hæve afgiften på alkohol og alkoholsodavand. Med erhvervspakken fra 2017 fjernede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale tillægsafgiften på alkoholsodavand. Det mener vi er den helt forkerte vej at gå. Det er veldokumenteret, at lavere priser får forbruget til at stige. I Danmark er prisen på alkohol ikke fulgt med den almindelige prisudvikling. Alkoholiske drikkevarer steg kun halvt så meget som andre forbrugsvarer fra 2001 til 2017 og er derfor blevet billigere relativt set.

Desuden bør det også være en selvfølge, at den eksisterende lovgivning om aldersgrænser for køb af alkohol bliver håndhævet. I forbindelse med at kontrollen med salg af alkohol og tobak blev flyttet fra politiet til Sikkerhedsstyrelsen, blev der afsat 0,7 årsværk til kontrolindsatsen. Det svarer rundt regnet til 15 minutters kontrol om ugen i hver af de 98 kommuner, inklusive transport. Det er vist indlysende, at den indsats skal forbedres, hvis der skal være en reel effekt. Konsekvensen af den lemfældige kontrol er da også, at tilgængeligheden til at købe alkohol for unge under 16 år er meget høj.

Derfor mener vi i Enhedslisten, at der trods positive tendenser i et generelt faldende alkoholforbrug hos unge mennesker er klare muligheder for at forbedre indsatsen – både i forhold til at begrænse tilgængeligheden, i forhold til opsporing, hjælp og støtte, i forhold til at sikre et kvalificeret alkoholbehandlingstilbud og generelt i forhold til at forbedre unges trivsel.

Vi kan derfor støtte det forslag til vedtagelse, som Alternativets ordfører har fremsat.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor fra Alternativet.

Jeg vil bare understrege to rigtig gode pointer – der var mange gode pointer i ordførerens tale. Den ene var det om prisen, altså alkoholafgiften. Jeg har tidligere stillet spørgsmål til ministeren om minimumspris på alkohol, som man jo har indført i Skotland, og som har en stor effekt på unges forbrug. Det var den ene ting.

Den anden ting, jeg også synes var rigtig vigtig, som ordføreren nævnte – og det er noget af det, der er godt ved, at vi har en forespørgselsdebat, nemlig at der kommer sådan nogle ting frem – var det her med ungdomsuddannelserne. I stedet for hele tiden at ville statuere eksempler ved at smide ud, bør man tilbyde en behandling eller tilbyde noget til de unge og i hvert fald også have mulighed for at opspore, om der er nogle, der har så højt et alkoholforbrug, at det tangerer et misbrug eller er misbrug. Det synes jeg er utrolig vigtigt, og det er derfor, det er godt, at vi har en forespørgselsdebat, for så får vi sådan nogle ting på banen, som vi kan arbejde videre med og kigge nærmere på. Det var bare en anerkendelse af det.

Ordføreren.

Tak. Det takker jeg selvfølgelig for, og jeg tror netop i den sammenhæng, at det er meget vigtigt, at vi, når vi ser på unges alkoholforbrug, også skal se ind bag alkoholforbruget; vi skal se på, hvad det er for nogle problemer, der ligger bag, altså om der ligger nogle sociale problemer eller nogle trivlsesproblemer bag. Derfor tror jeg, der er brug for en langt mere inkluderende tilgang – eller der i hvert fald brug for at have en inkluderende tilgang, frem for at vi udelukkende kigger på forbud og straf.

Så jeg kvitterer selvfølgelig for bemærkningerne fra fru Pernille Schnoor.

Det ser ikke ud til, at der er andre, der har ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg deler intentionerne om at sikre kvalitet i behandlingen af alkoholafhængige danskere. Det er vigtigt, at vi sikrer en rigtig god kvalitet i alkoholbehandlingen, da alkoholafhængighed er et alvorligt problem, som kan have ødelæggende konsekvenser, ikke kun for den, der er afhængig, men også for de pårørende og resten af familien. Og der er da helt klart ting, som kan gøres bedre, ikke mindst på grund af den store geografiske ulighed.

Det er kommunerne, som i dag har ansvaret for at tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling inden for 14 dage til personer med alkoholafhængighed, uanset alder. Det er ligeledes kommunerne, der har ansvaret for den forebyggende indsats. Men den skal forbedres, så alle kommuner kan tilbyde en lige god behandling. Og heldigvis er det jo sådan, at unge mennesker i dag drikker generelt både sjældnere og mindre end tidligere. Unge i alderen 16-24 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkoholindtag, er faldet fra 19,7 pct. i 2010 til 11,5 pct. i 2017.

Det glædelige ud over selve nedgangen er, at nedgangen skyldes, at forældre og skoler og gymnasier er kommet på banen. Det er simpelt hen en kulturændring, som er kommet i samfundet, båret af civile indsatser, og det er en vej, vi skal fortsætte, og det er en meget bedre vej end lovgivning og regulering.

Liberal Alliance støtter den vedtagelsestekst, som blev læst op af fru Karina Adsbøl.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Det er rigtigt, at der er en positiv udvikling, og det er jeg også rigtig, rigtig glad for, men når man nu hele tiden trækker den her undersøgelse og den her statistik frem om, at det går den rigtige vej, så er det jo stadigvæk statistik, og det er stadig væk et gennemsnit for alle vores unge. Så anerkender ordføreren, at der faktisk kan være nogle tal, vi mangler, nemlig nogle tal for, om der er en gruppe af de her unge, der reelt har et så stort et problem med, hvor meget alkohol de indtager, at det kan være misbrug – altså at vi mangler nogle tal for det, og at vi ikke ved, om vi gør nok for den gruppe af unge?

Ordføreren.

Jeg ved i hvert fald, at vi ikke har nogen tal for det.

Ønsker fru Pernille Schnoor sin anden korte bemærkning? Lige et øjeblik, vi skal lige have mikrofonen på. Værsgo.

Så mangler vi bare at få svar på slutningen på spørgsmålet, nemlig om ordføreren også anerkender, at vi ikke gør nok, når nu vi ikke ved, hvor mange der er – altså at vi så heller ikke ved, om vi gør nok i forhold til behandling. Det er ikke i forhold til forebyggelse, vi taler behandling i dag.

Ordføreren.

Det er klart, at vi skal hjælpe de mennesker, både unge som gamle og dem midtimellem, som har et problem med alkohol, ligesom hvis de har psykiske problemer, eller hvilke problemer de har. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem. Jeg er helt enig i, at vi skal have nogle gode indsatser til det, og de indsatser, der ligger ude hos kommunerne i dag, er ikke gode nok alle steder. Der er alt for stor geografisk forskel, og derfor skal vi blive meget bedre til at sørge for, at de kommuner, som gør det godt, bringer deres viden videre til de andre kommuner, således at alle kommuner kan komme op på det samme niveau, og så vi får en geografisk lighed i behandlingen af alkoholproblemer.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Det går den rigtige vej. Færre unge drikker, og de drikker mindre, men der er 32.000 unge, som har tegn på alkoholafhængighed. Eller er der det? Det er jo den ene store diskussion, der er opstået i dag. Ministeren siger, at Sundhedsstyrelsen opgør det på en anden måde, og det er jo fair nok, men så bliver jeg nysgerrig efter at vide, hvad der så er ministerens tal for, hvor mange unge der har et alkoholproblem. For det er jo vigtigt, at vi ved, hvor mange unge det drejer sig om, og det er også vigtigt, at vi ved, hvor stort gabet er mellem de unge, som rent faktisk er i behandling, og så de mange unge, som vi må formode er derude og har et problem, men som vi ikke lykkes med at række ud til, og som vi ikke får i behandling i dag.

Det synes jeg er den ene ting, der er kommet frem i vores diskussion her i dag, og jeg synes, vi har al mulig grund til at arbejde videre med, hvordan vi kan blive klogere på, hvad der så er det rigtige tal. For det er jo åndssvagt, at vi som politikere diskuterer tal. Det må der være nogle andre der kan gøre os klogere på, sådan at vi kan tage den politiske diskussion, på baggrund af hvor stort et problem vi har.

Den anden del af det her handler jo om at forstå, hvorfor de unge har et problem. Jeg hørte, at ministeren i sin tale gjorde meget ud af at sige, at der jo bare på nogle uddannelser er nogle virkelig sjove fester, og jeg tror, at vi allesammen har prøvet at drikke lidt mere, end Sundhedsstyrelsen synes man skal, men hvis vi ligesom skræller alle dem væk, som har det sjovt til nogle fester, og kigger på den gruppe af unge, som vi jo er enige om har et reelt problem, hvad er så årsagen til det? Hvorfor drikker de, og hvad er det egentlig for en hjælp, de får i dag?

Jeg synes, der er meget, der tyder på, at vi har en gruppe unge, som medicinerer sig selv, og der er det jo relevant at vide, hvad det er, de tumler med. Altså, er det for en gruppe unge nogle psykiske problemer, som vi enten slet ikke har opdaget, eller som de får en forkert hjælp til? Er det familieproblemer, de tumler med, eller er det også den skadelige præstationskultur, som er vokset frem i vores uddannelsessystem, som betyder, at der er nogle unge, som knækker nakken på, at de ikke føler, at de kan leve op til de krav og de forventninger, der er til, hvordan de skal klare sig? Det har vi jo brug for at vide, for at vi kan være sikre på, at det, vi så gør, det, vi sætter ind med, rent faktisk er det rigtige.

Så jeg vil gerne sige tak til Alternativet for at rejse den her debat og stille spørgsmålet om, hvad regeringen vil gøre for at styrke alkoholbehandlingen af unge. Jeg ved ikke rigtig, om vi fik et særlig konkret svar på, hvad regeringen vil gøre, men jeg synes i hvert fald, at det er kommet frem i dag, at der er nogle ting her, vi har brug for at vide noget mere om, og hvis der kan komme det ud af debatten, at vi undersøger de her ting bedre og dermed får et bedre grundlag for at kunne gøre en indsats for de unge, der har brug for det, så er det jo også et godt skridt at få taget.

Det ser ikke ud til at have udløst spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige tak til Alternativet for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Jeg synes også, at det er et rigtigt og vigtigt emne at få drøftet unges alkoholmisbrug og ikke mindst behandlingen af det.

Vi ved, at nogle undersøgelser har vist, at unge har en tidlig alkoholdebut – 13-15 år, siger undersøgelser. Og allerede på det tidspunkt har de unge også haft deres første brandert. Det er rigtig tidligt. Vi ved også, at det er rigtig let for unge at købe alkohol, på trods af at vi faktisk har en aldersgrænse, der er højere end de 13-15 år. De unge siger selv, at deres forbrug er for højt, og vi ved, at det kan resultere i, at de unge risikerer at få et varigt misbrug. Det er både et kæmpestort problem, når det sker, og så er jo vi tilbage ved det, som forespørgslen også handler om.

Jeg ved godt, at den her forespørgselsdebat handler om behandling, og det har Alternativets ordfører også understreget flere gange, men jeg synes nu alligevel, at man ikke kan tale om behandling uden også at tale om forebyggelse. Jeg synes selv, at forebyggelsen er det vigtigste; altså, det bedste ville jo være, hvis vi slet ikke havde brug for behandlingen. Så derfor synes jeg også, det har været rigtigt, når sundhedsministeren har fremhævet, at forebyggelsesindsatsen er væsentlig. Jeg synes, det er vigtigt i forhold til at se, hvordan vi også kunne gøre det. Det kunne vi måske også godt have en drøftelse med hinanden om – kunne vi gøre det bare en lille smule bedre?

I SF er vi optaget af, at promillegrænsen er forholdsvis høj for de unge, og vi ved, at alkoholproducenter har prioriteret at lave alkohol, som simpelt hen er målrettet en høj alkoholgrænse på 16½ pct., sådan at man kan sælge shots til unge på 16 år. Det synes jeg faktisk er tarveligt af alkoholproducenterne, men jeg synes også godt, at det kunne give anledning til, at vi stillede os selv det spørgsmål, om promillegrænsen i virkeligheden er for høj for de 16-årige. Man kunne godt sætte den ned til 6,5 pct. – altså til det, der svarer til en almindelig øl – så vi undgik de der ærgerlige branderter, som måske også kan medføre, at man på den lange bane ender i et misbrug, som så bliver behandlingskrævende.

Der er også nogle, der har været inde på, at arrangementerne på gymnasierne i højere grad gerne måtte være alkoholfri. Jeg siger ikke, at de unge ikke gerne må feste en gang imellem, men jeg tror faktisk, at det er rigtigt, at det også er godt at konstatere som ung, at man kan have det enorm sjovt, uden at der altid skal være alkohol forbundet med det. Så det kunne måske også godt være et initiativ, som vi skulle prøve at arbejde lidt mere med.

Jeg vil selvfølgelig også rigtig gerne have, at regeringen tager initiativ til at øge id-kontrollen, fordi vi ved, at de unge har alt for let til at få købt det der alkohol, som de ikke skulle have haft adgang til – i hvert fald ikke før de blev 16 år.

Men selvfølgelig skal vi også have fokus på, hvad vi så gør, når det alligevel ikke lykkes, og hvordan løser vi så opgaven i forhold til behandlingsmuligheder. Det er jo et emne, som vi allerede har været beskæftiget med i dag på baggrund af Enhedslisten og SF's forslag om forbedringer af alkoholbehandlinger generelt. Jeg synes sådan set også, at vi har været dækket godt ind af nogle af de drøftelser, vi havde der, og vi står stadig væk på mål for, at der er brug for at løfte behandlingen i forhold til alkoholmisbrug, uagtet det er de unge eller de ældre.

Jeg synes stadig væk, som sagt, at det er vigtigt at forebygge, og at det er bedre at forebygge, end det er at helbrede, men når skaden er sket, skal vi sørge for behandlingstilbud – det er både nødvendigt og vigtigt. SF støtter derfor også den vedtagelsestekst, som fru Pernille Schnoor fra Alternativet har læst op tidligere.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor.

Jeg håber også, at de ordførere, der er til stede her, ved, at Alternativet faktisk har forebyggelse som en af vores allervigtigste mærkesager og indsatsområder, så selvfølgelig er forebyggelse ekstremt vigtigt. Problemet er jo, at man nok aldrig kan forebygge sig helt ud af, at der er nogle, der vil have et misbrug.

Når man så opdager i forbindelse med undersøgelser omkring unge, at der faktisk ikke rigtig er så meget viden om, hvor mange der er, hvad vi gør for dem, og hvad de gør i de forskellige kommuner, så synes jeg jo, at det må være noget, vi virkelig skal sætte fokus på. Det håber jeg – og det lytter jeg mig også til – at ordføreren siger.

Så kan man sige, at man også kan forebygge til en bedre livskvalitet. Vi skal jo også finde ud af, hvad vi gør med de her unge, som har et alkoholproblem, i forhold til den dårlige livskvalitet, de må have.

Det var bare en kommentar til det her med forebyggelse.

Ordføreren.

Men bare i fortsættelse af det: Hvornår er det et forbrug, og hvornår udvikler det sig til et problem, og hvor tidligt kommer man i gang? Det, at de unge selv siger, at de har en meget tidlig debut, og at de selv synes, at de drikker for meget, ved vi jo også godt. Vi ved jo udmærket godt, at nogle ender med at udvikle et egentligt misbrug, når først de har fået smag for at få for meget alkohol. Derfor er det også vigtigt at blive ved med at holde fast i, at det også kan være sjovt at være sammen uden alkohol, og at forebyggelsen er den vigtigste indsats. Og så må vi tage os af det, der er tilbage, når det er sådan, at vi alligevel ikke lykkes med det alt sammen.

Ønsker fru Pernille Schnoor sin anden korte bemærkning? ( Pernille Schnoor (ALT)): Nej tak). Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Også fra De Konservatives side skal der lyde en stor tak til Alternativet for at få rejst den her debat. Det er altid fornuftigt at få nogle debatter om alkohol, rygning og alt mulig andet. Den her debat har vist sig virkelig at være fornuftig.

Ligesom SF's ordfører er jeg enig i, at behandling og forebyggelse hænger nøje sammen, og det kan jeg se at Alternativet faktisk også synes. Og selv om den her debat nu omhandler alkoholbehandling, synes jeg stadig væk, at forebyggelsen må have et ord med på vejen.

Det er jo sådan, at der i kommunerne i dag bliver lavet et kæmpe stykke arbejde med hensyn til forebyggelse. Jeg har mange børn, men et af dem, som ikke er så gammel, gik i folkeskolen for nogle år siden. Allerede i 7. klasse lavede man faktisk en alkoholpolitik. Der er måske nogle, der siger, at det er for tidligt. Nej, det var det faktisk ikke, for de unge begynder jo at indtage alkohol i en meget tidlig alder. Det var en politik, som forældre og lærere osv. i klasserne var fuldstændig enige i, og det var faktisk noget, der virkede. Det er noget, som de unge kan se sig selv i, og som også bagefter vil være rigtig godt for dem.

Vi ser måske uheldige tendenser til, at når vi så kommer videre – det kan måske gå meget godt i folkeskolen – til uddannelsesinstitutioner, universiteter, og der nogle gange er de her rusfester, og hvad der ellers er, kommer der alkohol på bordet. Men for os Konservative er det ikke et mål, at man skal afskaffe alkohol. Altså, alkohol er en kultur, som man har haft her i rigtig mange år, og den kultur må vi bare sørge for ikke udvikler sig på en sådan måde, at der er unge, der får et alkoholmisbrug – og det er det vigtigste. Men kultur og oplysning er for os noget af det allervigtigste.

Vi spørger også, om man ude i kommunerne – som det er blevet sagt herfra også – kan løse den her opgave, for det er en kommunal opgave, der skal løses. Kan kommunerne løfte den? Og man spørger, om de små kommuner kan løfte den. Jamen vi ved jo, at der i dag er masser af samarbejder kommunerne imellem, og det her er jo også noget, som man kan løse på tværs af kommunegrænser – det behøver ikke at være en lillebitte kommune, der skal løse det her alene. Så det ser vi også meget frem til at man skal gøre.

Vi synes, det er en god debat at få, men vi vil så stadig væk sige, at vi skal have nogle nærmere tal på det, og alle er jo enige i, at vi kender tallet på de 417, der var i behandling i 2017. Som der også er blevet sagt: Skulle der have været 834 i behandling i stedet for? Det ved vi ikke noget om, og derfor er det fornuftigt, at vi får undersøgt nogle ting og får nogle tal, nogle facts på bordet, som vi alle sammen kan forholde os til.

Men ellers kan jeg sige, at Konservative støtter den vedtagelsestekst, som ordføreren for Dansk Folkeparti har læst op. Tak.

Fru Pernille Schnoor for en kort bemærkning.

Tak for ordførertalen. Jeg tror sådan set, at vi er enige i det meste. Vi er heller ikke interesseret i at afskaffe alkohol, så det er jeg da i hvert fald enig med ordføreren i.

I forbindelse med ordførerens tale vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtigt, at der er sket rigtig meget, i forhold til hvad man skal gøre på skolerne for at forebygge, lave regler, at forældrene laver aftaler osv., men så tænker jeg: Gad vide, hvor mange klasser og hvor mange skoler og ungdomsuddannelser der ved, hvad de skal gøre, hvis de har mistanke om, at en ung har et alkoholmisbrugsproblem. Det synes jeg f.eks. er interessant, og jeg synes, det er noget, der også er vigtigt at tale om i dag, for det tror jeg faktisk ikke der er ret mange der ved. Hvad skal man gøre, hvis der er en i en klasse, hvor man tænker, at det virker, som om han eller hun kan have et misbrug? Det er sådan nogle ting, som jeg synes vi mangler at tage fat i.

Ordføreren.

Det er jo der, hvor vi siger, at det kan være tal for, hvor mange der har et reelt behov for hjælp, og de tal er noget, som vi så i en undersøgelse skal finde frem til. Hvor meget ved skolerne om det her? Ved de, hvor de skal rette henvendelse? Der synes jeg igen, det er en kommunal opgave at prøve at orientere skolerne om, hvor de skal gå hen. Det kan være ssp-samarbejdet osv., som også kan være indover her.

Men hvis det virkelig er sådan – det kan jeg jo ikke sige om det er – at der er ganske få, der ved, hvor de skal rette henvendelse, så er det selvfølgelig noget, som vi i første omgang må henvende os til kommunerne om og sige: Det her skal I have fokus på, så de unge mennesker, lærerne eller forældrene ved, hvor de skal rette henvendelse. Men ellers er jeg fuldstændig enig med ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren. Dermed er vi igennem ordførerrækken og går over til sundhedsministeren.

Tak for debatten og for indlæggene i debatten. Jeg synes grundlæggende, vi har haft en god debat om et vigtigt emne, nemlig hvordan vi undgår, at unge udvikler afhængighed af alkohol, og også hvordan vi sikrer, at unge får den nødvendige hjælp, hvis de er kommet ud i en situation, hvor de ikke længere har styr på deres alkoholforbrug.

Jeg hører egentlig, at der også er en vis form for enighed i debatten om, at det er vigtigt, at vi fokuserer på at forebygge – både forebygge, at unge drikker for meget, men også forebygge, at unge kommer derud, hvor de bliver afhængige af alkohol. Jeg hører faktisk også en tilkendegivelse af, at der er en – sådan som jeg i hvert fald har noteret det – bred tilkendegivelse af, at det er positivt, at det går den rigtige vej, men at det jo ikke betyder, at vi er i mål i forhold til at sikre, at børn og unge får et ordentligt og fornuftigt forhold til alkohol og ikke udvikler et decideret misbrug.

Vi startede med at have en diskussion om tal, og det tog Alternativets ordfører, synes jeg, måske en lille smule negativt ned. Jeg ønsker egentlig ikke at sætte spørgsmålstegn ved – for det kan jeg jo høre at ordføreren har gjort undervejs – om Center for Rusmiddelforsknings tal er korrekte. Det var sådan set ikke det, der var pointen. Pointen var bare at sige, at det her med, at så mange unge skulle være alkoholafhængige, ikke er en definition, som Sundhedsstyrelsen opererer med – altså hele begrebet alkoholafhængighed. Sundhedsstyrelsen følger derimod WHO's vurderinger og definitioner på området, og vi forholder os derfor i stedet for til, hvornår man ligger over højrisikogrænserne. Og det kan vi jo desværre se at der stadig væk er for mange unge der gør. Selv om vi har set et markant fald over de seneste år, er der stadig væk for mange unge, der drikker for meget.

Det, jeg så også bare sagde, er, at jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke sætter lighedstegn mellem det, at man drikker for meget i en periode af sit liv, mens man er ung, og det, at man er afhængig af alkohol; at det, når ens liv bevæger sig lidt videre og ungdomsfester måske ikke er interessante, at det er nogle andre relationer og nogle andre ting i livet, der spiller en større rolle, så ikke er sådan, at man så ikke kan have været en festabe, sådan som jeg tror nogle kalder det, i en ungdomsuddannelsessammenhæng, uden at det egentlig betyder, at man har fået et usundt forhold til alkohol. Og derfor synes jeg bare, det er vigtigt, at vi holder begreberne adskilt – ikke for at negligere den problemstilling, der er, men fordi det er væsentligt, at vi hverken taler problemet for højt op eller taler det for langt ned.

I forhold til tallene, som Venstres ordfører nævnte, kan vi se af tallene, at der sidste år var 417 unge mellem 18 og 24 år i decideret alkoholbehandling. Hvis vi kigger på dem under 18 år, var der 5. Det er jo for mange, og der er da ingen tvivl om, at der sikkert også er nogle unge, der godt kunne have behov for at komme i behandling, og som ikke nødvendigvis bliver visiteret til tilbuddet. Og det er klart, at det er den opgave, der også ligger i kommunerne, både i forhold til forebyggelsespolitikken, men også i forhold til alkoholbehandlingen, når der er behov for det. Og jeg håber da også på, at det servicetjek af alkoholområdet, som jeg under den tidligere behandling af B 27 sagde at jeg mener der er behov for, også vil kunne klarlægge, i hvor høj grad kommunerne egentlig er fokuseret på den opgave, der relaterer sig til de unge alkoholmisbrugere, og ikke bare den, der relaterer sig til den midaldrende gruppe, hvor vi jo kan se på tallene, at det er der, hvor den største andel er, der er alkoholafhængige.

Jeg har egentlig ikke flere kommentarer. Jeg sagde, hvad jeg vil sige, indledningsvis, men stiller mig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være fra ordførerne i salen.

Den første ordfører, der har meldt sig, er fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Jamen nu undrede det mig, at ministeren sagde i forhold til de her tal for, hvor mange unge der har en form for alkoholafhængighed, at Sundhedsstyrelsen slet ikke opererer med sådan nogle tal. Så er jeg bare nysgerrig efter at vide, om det er, fordi Sundhedsstyrelsen ikke synes, det er vigtigt at vide, hvor mange der har det. Eller kalder man det noget andet, eller hvordan skal jeg forstå det?

Så siger ministeren igen, at vi skal passe på ikke at kalde det afhængighed og sådan nogle ting. Jamen jeg går da ud fra, at man så opgør det ud fra nogle kriterier om, at det er misbrug. Altså, jeg hørte Henrik Rindom for nylig definere, at der er fem, mener jeg det var, kriterier for, hvornår noget er et misbrug – altså noget, der skal være opfyldt, for at noget er et misbrug. Det skal man selvfølgelig også gøre i forbindelse med unge. Det var bare de to ting, der undrede mig i forhold til det, ministeren sagde.

Ministeren.

Det, jeg sagde indledningsvis, og som jeg også gentog nu her, er, at Sundhedsstyrelsen ikke bruger et begreb, der hedder »viser tegn på alkoholafhængighed«, som jo er det begreb, som bliver brugt i relation til den kilde, der bliver brugt her. Sundhedsstyrelsen benytter sig af WHO's definition af afhængighed, og det er et begreb, der relaterer sig til størrelsen af alkoholforbruget, f.eks. hvor stor en andel der drikker over højrisikogrænserne. Højrisikogrænserne ligger i Danmark på de her henholdsvis 21 og 14. Og det er jo så også der, vi har de her procentandele af, hvor mange unge der går igen i sundhedsprofilen, hvor vi har set et temmelig markant fald, og jeg glæder mig over det temmelig markante fald. Det er de begrebsverdener, der er.

Fordi man ligger over højrisikogrænsen, betyder det jo ikke, at man er afhængig af alkohol, men at der er nogle faresignaler. Det var også det, jeg sagde indledningsvis, og som jeg sådan set også hører andre sige. Der er faresignaler, i relation til hvor meget man så drikker, når man drikker – altså binge drinking. Der ser vi heldigvis også en nedgang, men vi ved jo godt, at det er der, vi skal være særlig bevidste. Der er nogle unge, der drikker sig sanseløst beruset og ikke har styr på sig selv, og fysisk bliver kroppen også meget, meget påvirket af de store mængder alkohol, man indtager. Og hvad det også betyder for afhængighed, er jo noget af det, der er vigtigt at holde sig for øje – også når vi taler forebyggelsespolitik ude i kommunerne og den opsøgende indsats, der skal være i forhold til så at hjælpe de unge, der har behov for kvalificerede behandlingstilbud, når vi taler misbrug. Det være sig alkohol i det her tilfælde, men det handler jo også om andre former for misbrug.

Fru Pernille Schnoor.

Det, jeg kan forstå, er, at Sundhedsstyrelsen så ikke opererer med tal, der handler om misbrug, men om, hvor meget man drikker. Altså, er det over det, man anbefaler? Det var i hvert fald det, jeg hørte ministeren sige. Så skal jeg forstå det sådan, at det ikke er vigtigt at få tal på, hvor mange der udvikler det? Skal Sundhedsstyrelsen så ikke have nogle tal på, hvor mange unge der udvikler et misbrug, altså ud fra en definition af, hvad et misbrug er, og hvad afhængighed er? Der forstår jeg på ministeren, at de tal ikke er der nu.

Ministeren.

Jeg har sådan en fornemmelse af, at vi taler forbi hinanden, og hvis det er, fordi der er et ønske om forskellige definitioner af, hvordan Sundhedsstyrelsen bruger definitionerne, og det er ikke for at være polemisk på nogen måde, så synes jeg egentlig, at vi skal klare det skriftligt. Jeg tror, alle her i salen har et ønske om, at de unge, som har et usundt forbrug af alkohol, får en kvalificeret behandling. Og det, jeg egentlig synes er den væsentlige diskussion, er, om vi oplever, at vi faktisk er gode nok til at identificere de unge og lave den opsøgende indsats, der kan gøre, at de så også kommer i en kvalificeret behandling.

Det er jo sådan set det, der er væsentligt – ikke, om der er for mange unge, der stadig væk drikker over højrisikogrænsen, fordi i min bevidsthed er der for mange unge, der stadig væk drikker for meget, men vi kan også se, at der er unge, der drikker for meget, og som så 2 år senere er et helt andet sted i deres liv, hvor ungdomskulturen og festkulturen er forbi – der har man været, slut med det. Det skal vi passe på ikke at gøre til en diskussion om afhængighed. Derfor kan man godt ligge over højrisikogrænsen uden at være afhængig, og det var jo sådan set det, jeg forsøgte at sige indledningsvis, i forhold til hvad Sundhedsstyrelsen har fokus på i deres tal, og som jeg også synes er væsentligt at holde fast i, når vi heldigvis ser en nedgang i alkoholforbrug hos unge i Danmark.

Der synes ikke at være andre, der ønsker at komme med korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 15. januar 2019.