Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) Forespørgsel nr. F 36:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Vil ministeren tage initiativ til at styrke den danske klimalov?

Af Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Ida Auken (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF).

(Anmeldelse 01.02.2019. Fremme 05.02.2019).

Den næste punkt på dagsordenen er en forespørgselsdebat, nr. F 36, og det vil sige, at vi lige skal have omorganiseret, så ordførerne og ministeren sidder i første række, så vi bruger lige et par minutter til at få det på plads. Og så foretager vi nemlig også et skifte her.

Der er nogle, der har spurgt, hvorfor vi ikke har slået de her to debatter sammen i én debat, men det kan vi jo af gode grunde ikke tillade os, når det er et borgerforslag. Det skal behandles særskilt. Men det står alle ordførerne og forslagsstillerne frit for at sige, at man sådan set føler sig dækket ind. Det bestemmer I selv.

Men nu går vi altså over til forespørgselsdebatten, som er et selvstændigt punkt.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 28. februar 2019.

Vi starter debatten med at få en begrundelse, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi har jo lige haft en lang debat om borgerforslaget, men da vi bad om en forespørgselsdebat om det her borgerforslag, var det jo i al sin enkelhed for at være sikre på, at vi kunne nå at få en behandling af forslaget hurtigt nok til, at vi faktisk kunne få indoptaget, faktisk kunne få diskuteret de principper, der ligger i borgerforslaget, også hvis vi skulle risikere et hurtigt folketingsvalg. Der er ikke nogen tvivl om, at det rykker op på dagsordenen, når det er en forespørgselsdebat, og derfor har vi indkaldt til den.

Jeg vil så sige, belært af den debat, vi lige har haft, at det også bliver rigtig relevant at få ministerens svar nu her på, hvad man egentlig vil med klimalov 2.0. For mens det er rigtig glædeligt, at klimaministeren siger, han er interesseret i det, så er det jo også stadig væk meget uklart for de fleste i salen, hvad regeringen egentlig mener, og om man har tænkt sig at støtte op om de principper. Og derfor får vi en forespørgselsdebat nu, hvor vi i hvert fald fra oppositionens side har tænkt os at gøre det krystalklart, at det, vi skal stemme om, at det, vi skal tage stilling til, er borgerforslaget og dets principper i deres helhed, som de ligger.

Så er det for besvarelse energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi er kommet ud på aftenen, og det er blevet sent. Overskriften her er: »Vil ministeren tage initiativ til at styrke den danske klimalov?« Og til det kan jeg svare: Ja.

I løbet af aftenen har der jo været en diskussion, og man kan sige, at vores to debatter i nogen udstrækning hænger sammen. Og jeg vil også gøre det meget tydeligt her på talerstolen og sende det meget, meget tydelige og klare signal, at de seks principper, som er listet op i borgerforslaget, er gode principper. Det er også principper, som taget hver især og i overskriftsform er principper og holdninger, som jeg som minister og vi som regering kan bakke op.

Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. Det har regeringens fulde opbakning. Det er jo også derfor, vi foreslår, at vi skriver målet om klimaneutralitet i 2050 sådan, at det bliver senest i 2050, og at det bliver en af grundpillerne i det klimalovforslag, vi agter at komme med.

Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. Det synes jeg er værd at arbejde videre med. Hvordan når vi bedst målene? Delmål er ikke noget, vi vil afvise. Det kan sagtens være, at det er en fornuftig måde at arbejde på.

Klimahensyn skal integreres i andre politikker. Jamen det synes jeg også er rigtig, rigtig fornuftigt, og jeg synes endda også, at man kan se på, om man ikke, når man behandler andre lovforslag – ligesom vi i dag kigger på, hvad de miljømæssige konsekvenser er – også skal kigge på, hvad de klimamæssige konsekvenser er.

Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. Jamen er der noget, vi kan kigge på og gøre på en anden måde dér, så lad os da få en diskussion om det. Jeg er meget, meget optaget af, at Klimarådet står stærkt, og også at det i sit daglige arbejde og i sit arbejde i hele taget er uafhængigt.

Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. Jamen altså, den overskrift kan jeg og regeringen også støtte et hundrede procent.

Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik. Sådan oplever jeg at det er i dag, og heldigvis med et meget, meget bredt flertal i ryggen, i forhold til at vi løser den opgave.

Når man kigger lidt på det, har Venstre trods alt i en eller anden udstrækning været med som det ene af regeringspartierne. Det har Det Konservative Folkeparti også – og Liberal Alliance nu også på det seneste. Man har siddet for bordenden siden 2001 med undtagelse af en periode på 3½ år. Og det er jo en periode, hvor Danmark i forhold til at stå stærkt internationalt klimamæssigt har placeret sig stærkt. Det er ikke mit partis, det er ikke et enkelt partis fortjeneste; det er et resultat af et bredt samarbejde i Folketinget.

Jeg håber jo også, at vi, når vi skal i gang med at arbejde med at etablere en dansk klimalov, så også kan fundere det på et bredt flertal her i Folketinget. Det har vi en god tradition for, når vi snakker energipolitik, og det håber jeg faktisk også at vi kan få, når vi skal have indrettet den klimalov, den nye klimalov 2.0, eller hvad man nu foretrækker at kalde den, og den fremadrettede klimapolitik og det grundlag, der skal være for den, at vi også dér kan samle et bredt flertal i Folketinget. Det vil regeringen lægge op til, og det vil vi også i de forhandlinger, der skal være. Derfor, når man spørger i dag, om regeringen kan stemme for det borgerforslag, der ligger, jamen så kan jeg sige, at der er rigtig meget, vi kan stemme for. Og de seks hovedprincipper, som også den konservative ordfører, Mette Abildgaard, redegjorde for, er jo rigtig, rigtig gode grundpiller at arbejde videre på.

Så er det vigtigt at sige, at jeg jo har oplevet mange beslutningsforslag her i Folketinget, hvor man under førstebehandlingen har givet udtryk for, at her synes man faktisk der er noget, man gerne vil arbejde videre med, men at man nu har brug for i udvalgsbehandlingen lige at få gravet et spadestik dybere ned. Det er vel i virkeligheden den måde, som vi arbejder på i Folketinget, og det er også derfor, jeg i dag sender et klart og tydeligt signal til Folketinget om, at regeringen synes, det borgerforslag, der ligger, er et rigtig, rigtig godt grundlag, og at der virkelig er noget at arbejde videre med.

Tak til ministeren, og nu er der så efter reglerne mulighed for en kort bemærkning fra de ordførere, der måtte ønske det. Først er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg tror næsten ikke, vi magter mere af det der udenomssnak med, at det er et godt grundlag, at man måske ville, at man bakker op, og sådan noget. Så kan ministeren ikke sige, hvad det er, der skal flyttes, hvad det er, der skal ændres – altså bare pege på det, der ligesom skal laves om i borgerforslaget, for at man kan stemme ja, sådan som en stor, stor gruppe borgere ønsker, og som rigtig mange her i Folketingssalen ønsker?

Ministeren.

Jeg synes, at jeg lige meget, meget tydeligt har redegjort for, hvor regeringen står. Vi er positive. Der er meget af det her, vi kan stemme for. Det er helt naturligt, at man under en førstebehandling af et beslutningsforslag sætter retningen, giver opbakning til forslaget og siger: Det er noget, vi gerne vil arbejde videre med, og nu vil vi se at få tingene konkretiseret nærmere i udvalgsbehandlingen.

Så er det fru Ida Auken.

Så vi kan forstå, at det ikke er forslaget, der skal ændres noget ved – det er regeringen. Det er jo ret tydeligt, at det er Liberal Alliance, der ikke vil være med. Er det sådan, det er? For der er ikke noget i forslaget, man ikke kan stemme for, så hvorfor kan vi ikke bare få at vide i dag, at regeringen stemmer for det her?

Ministeren.

Vi har en første behandling i dag, der er ikke nogen afstemning i dag. Det er der ikke ved første behandlinger af beslutningsforslag. Det er jo derfor, at vi har en proces, hvor vi har udvalgsmøder og drøfter tingene og får tingene rettet til og forhåbentlig får fundet en bred enighed, så det ender med, at når vi kommer til andenbehandlingen, kan et stort flertal af forhåbentlig hele Folketinget stemme for det lovforslag, der kommer ud af det. Sådan arbejder jeg. Sådan har vi arbejdet, da vi lavede en energiaftale, en teleaftale osv., og sådan håber jeg faktisk også på at det kan lade sig gøre her.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo interessant, at der er nogle ting, der bevæger sig, fordi da vi kom frem til, at der var 50.000 mennesker, der havde skrevet under, var der nogle aviser, der spurgte ordførere i regeringen og Dansk Folkeparti, om man støttede det borgerforslag, der lå, og alle fire partier sagde klart nej. Det var sådan set den melding, der kom ud, lige da der var 50.000 mennesker, som havde skrevet under. Så et eller andet sted kan man jo godt glæde sig over, at jo, der var faktisk artikler, som fremhævede det. Så derfor er det jo lidt glædeligt, at der er noget, der bevæger sig, og det lyder, som om man bare kan lave nogle mindre præciseringer af det her borgerforslag, og så har vi sådan set en energi-, forsynings- og klimaminister, som kan stemme for, hvad vi måtte komme frem til via en udvalgsbehandling. Er det sådan, det skal forstås? Er det sådan, det skal forstås, at vi faktisk kan tage en afstemning her inden sommerferien om det her borgerforslag og komme frem til, om der er flertal for det?

Ministeren.

Sådan kan det meget vel ende, også i forhold til de kommentarer, der kom. Jeg kan for mit eget vedkommende sige, at den kommentar, der var fra mig som minister, var, at det borgerforslag havde sparket en åben dør ind. Det var også det, der var overskriften, tror jeg, det var i hvert fald det, der var holdningen i det ritzautelegram, der kom ud efterfølgende. Jeg oplevede jo også, da jeg kiggede ned over de punkter, der var, de her seks punkter, som jeg læste op lige før, at det er punkter, som jeg synes at vi egentlig burde kunne forene Folketinget om og få fundet en løsning på, og er der nogle små hjørner og ting, vi skal korrigere, plejer vi også at finde ud af det.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak. Nu er det jo ikke kun de her 65.000 borgere, der står bag det her. Det er faktisk nogle af de skarpeste hjerner, vi har på klimaområdet, som har skruet det her sammen, og som repræsenterer i størrelsesordenen 250.000 borgere, fordi det er danske klima- og miljøorganisationer, der er gået sammen om at prøve at skrive det her. Det, der står beskrevet, er jo principper, det står faktisk på de to sider som en indledning til det, at her er principperne for de seks elementer. Ville det ikke være fint at sige, at de principper kan vi godt gå ind for og derfor stemme for forslaget? Og så kan man jo udmønte det, fordi det skal det i alle tilfælde. Det skal udmøntes i nærmere detaljer, lige meget hvordan man ser på det. Kunne det ikke være en tilgang?

Ministeren.

Tak for det. Der er mange kloge mennesker, og stor respekt for det. Hvis principperne er de seks overskrifter her, tror jeg såmænd godt, at vi kunne blive enige. Det er klart, at når man har en overskrift, er der ofte også et indhold under overskriften, og det er jo derfor, jeg så opfordrer til, at vi i udvalgsbehandlingen får fundet ud af, hvad det så er, der ligger under de overskrifter. For hovedindholdet i de seks principper kan jeg sagtens bakke op.

Så siger vi tak til ministeren i denne omgang. Nu går vi over til forhandlingen og dermed også de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Der har jo efterhånden været en lang og, synes jeg, god debat om borgerforslaget og om det, at vi har brug for en styrket klimalov. Når man hører på ministeren – hvis jeg skal starte med det positive – kan man jo fornemme, at regeringen nu er villig til at lave en klimalov 2.0. Det må siges at være et stort skridt fremad. Man må vel også konstatere, at ministeren dermed siger, at det var forkert, da Venstres formand, den nuværende statsminister, i 2014 sagde til kollegaerne fra De Konservative, at det var både urealistisk, alt for ambitiøst og naivt, da De Konservative lavede en klimalov sammen med vores regeringspartier.

Sandheden er nok, at det er, fordi Venstre har været meget lang tid om at opdage alvoren i den her situation, men nu skal man jo ikke begræde en omvendt synder – eller hvad det er, man siger – men glædes over en omvendt synder. Og jeg tror, at når de borgere, der har skrevet under på det her forslag, sidder og kigger på debatten, vil de selvfølgelig meget hellere have, at vi bliver enige om at lave en ambitiøs klimalov, end at vi diskuterer og skændes herinde.

Derfor synes jeg da sådan set, at den her debat om forslaget kunne ende rigtig godt, hvis regeringen og ministeren helt åbent ville sige: Ja, vi synes faktisk, at der er brug for nationale klimamål; ja, vi synes faktisk, at der er brug for gennemsigtighed; ja, vi synes faktisk, at der er brug for at have meget bedre styr på, at vi ikke bare siger, at vi vil leve op til Parisaftalens mål, men rent faktisk også, hvordan vi kommer derhen, så vi jævnligt, eksempelvis hvert år, kan få uafhængige eksperter i Klimarådet til at kigge efter, om vi faktisk er på sporet, og så korrigere, hvis vi ikke er på sporet. Det, vi har set, er jo desværre, at da Klimarådet sagde, at vi er på vej den forkerte vej, at det går for langsomt, at regeringen reducerer tempoet i omstillingen til en fjerdedel, sagde ministeren, at det er volapyk. Det tror jeg ikke at vi har brug for fremadrettet, hvis det her skal rykke.

Derfor håber jeg, at ministerens nye klarsyn også fører til, at man ikke bare står og siger, at man som udgangspunkt er med på det her, men at man rent faktisk også vil forpligte sig på nogle nationale mål, på nogle CO 2 -budgetter, så vi kan se, om vi er på rette vej eller ej. Det ville være en rigtig, rigtig god udgang på den her diskussion.

Så er der faktisk, mens vi har diskuteret, endnu flere borgere, der har skrevet under. Nu er det ifølge det seneste, jeg så, 66.017 borgere, der har skrevet under. Det er jo godt, hvis der er nogle, der sidder derude og følger med, som lige giver det sidste svirp til regeringen.

Men jeg vil gerne på vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF oplæse et forslag til vedtagelse. Det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at mere end 66.017 danskere har underskrevet borgerforslaget »Dansk klimalov nu« og dermed har sendt et stærkt signal om, at Danmark har brug for en styrket klimalov. Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om en styrket dansk klimalov med bindende reduktionsmål.

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser på klimaområdet, inklusive klimabistand, at Danmark igen bliver en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, der skal holde temperaturstigningerne nede på 1,5 grader, og at den nationale opfølgning på vores klimamål tager udgangspunkt i klimaforureningsbudgetter.

Klimaloven skal baseres på borgerforslagets principper: Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål, der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem, klimahensyn skal integreres i andre politikker, Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed, Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger, og Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 80).

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Allerførst vil jeg gerne takke forespørgerne for debatten her. Den ligger jo, kan man sige, naturligt i forlængelse af debatten, vi havde tidligere på aftenen, om borgerforslaget om samme emne, og derfor kan det måske ikke helt undgås, at der bliver et vist overlap i budskaberne.

I Dansk Folkeparti synes vi også, som jeg sagde under debatten om borgerforslaget, at klimaet er vigtigt. I Danmark skal vi nemlig gøre, hvad vi kan, for at vores påvirkning af klimaet ophører, og det er en indsats, som vi i Dansk Folkeparti, som jeg også sagde tidligere på aftenen, mener skal gå på to ben. Det ene er, at vi skal gøre, hvad vi kan i Danmark, for at reducere og med tiden helt fjerne vores udledning af klimagasser. Det andet ben er, at vi skal se på, hvad Danmark kan bidrage med til resten af verden, og det mener vi kan ske, ved at vi viser, at vi her i Danmark kan have et moderne samfund med en høj levestandard, uden at det påvirker klimaet. Så med andre ord er vores bidrag til den internationale klimaindsats, at vi skal gå foran med det gode eksempel til efterfølgelse for andre lande.

I Dansk Folkeparti vil vi fortsætte implementeringen af den vedvarende energi, sådan som det er foregået igennem de seneste årtier. I dag er vi jo i den lykkelige situation, at vedvarende energi som vindmøller og solceller er blevet så billige i drift, at der snart ikke længere er grund til at støtte dem økonomisk. Så vi ser frem til, at om føje år vil den grønne omstilling på elforsyningen ske af sig selv på markedsvilkår.

For transportsektoren gælder, som jeg også sagde tidligere i dag, at der jo stadig væk er et stykke vej, før de fossile brændsler kan erstattes fuldstændig. Selv om vi i disse år ser, at hybrid- og elbiler falder i pris og rækkevidden øges, er det fortsat sådan, at det vil vare nogle år endnu, før skiftet sker af sig selv. I Dansk Folkeparti vil vi dog gerne hjælpe udviklingen på vej, og derfor er det vores ønske, at vi laver en omlægning af registreringsafgiften, sådan at bilernes miljø- og klimaegenskaber i højere grad end nu bliver afgørende for registreringsafgiftens størrelse. Også bilernes påvirkning af miljø og klima i produktionsfasen har jo været diskuteret en del i det sidste stykke tid, og det er noget, vi mener også skal tælle med i beregningen af registreringsafgiften.

Så skal vi satse mere i Danmark på udvikling af grøn energiteknologi, og her tænker jeg især på, hvordan vi kan gå videre med at udnytte den vedvarende energi, for i dag mangler vi stadig væk lagringsteknologi, så vi kan lagre vores periodevise overproduktion af vedvarende energi, så vi kan gemme den til perioder, hvor vindmøller og solceller ikke producerer nok til at dække det umiddelbare forbrug. Vi mener også, der er et potentiale i, at vi forsker i CO 2 -lagring, hvor CO 2 -udledningen fra kraftværker opsamles og lagres i undergrunden.

Som jeg sagde for lidt siden, byder vi debatten om vores klimalov velkommen, og vi er helt på det rene med at tage den her diskussion og indgå i den. Vi anerkender også, at den nuværende klimalov, som blev vedtaget i 2014, ikke nødvendigvis er perfekt, og at den sagtens kan tåle et gennemsyn. I dag har energi-, forsynings- og klimaministeren fortalt, at regeringen i næste folketingssamling vil fremsætte en ny klimalov her i Folketinget, og inden da vil regeringen gennemføre en folkehøring, hvor alle danskere kan komme til orde og give deres besyv med i klimadebatten. Det er initiativer, som vi i Dansk Folkeparti hilser velkommen, for på den måde får vi gennemarbejdet klimaloven bedst muligt og med en så bred folkelig deltagelse, som det nu kan lade sig gøre, og det er noget, vi bakker op om.

Så på den baggrund skal jeg på vegne af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at klimaudfordringen kræver global handling nu, hvis alvorlige klimaforandringer skal undgås. Det er afgørende, at Danmark fortsat er en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter Parisaftalens mål, og at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser og yder sit bidrag til opfyldelsen af Parisaftalens mål.

Folketinget noterer sig, at regeringen vil fremsætte forslag til en ny klimalov, der understøtter, at Danmark lever op til Parisaftalen, og etablerer en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at nå Danmarks mål om klimaneutralitet senest i 2050. Folketinget noterer sig ligeledes, at regeringen vil tage initiativ til en folkehøring, hvor alle danskere kan komme med input til klimapolitikken i Danmark og til den nye klimalov.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 81).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Da der ikke nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Liberal Alliance.

I forespørgselsteksten stiller man spørgsmålet: »Vil ministeren tage initiativ til at styrke den danske klimalov?« Der er svaret jo, som ministeren også gjorde det klart: Ja. Der kan nemlig henvises til, at ministeren har meldt ud, at man vil fremsætte et forslag om en ny klimalov. Derudover vil jeg henvise til min tale om samme emne i forbindelse med det forslag, vi lige har behandlet her i salen.

Vi siger tak til ordføreren, og da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes jo, at vi har været langt omkring, og på et tidspunkt i den her debat havde man en fornemmelse af, at nu var vi sådan set nået dertil, hvor vi var kommet et væsentligt skridt videre. Når vi så hører det forslag til vedtagelse, der lige nu er blevet læst op fra borgerlig side, så bliver det jo præciseret, at Folketinget noterer, at regeringen vil fremsætte forslag til en ny klimalov. Det vil sige, at alt det her frem og tilbage om, hvorvidt de forskellige partier støtter borgerforslaget, sådan lidt er rykket tilbage til nul, for nu har fire partier konstateret, at man ikke tager udgangspunkt i borgerforslaget, men tager udgangspunkt i noget, som klima- og energiministeren har sagt under debatten i dag. Sådan opfatter jeg i hvert fald meget klart det, som blev læst op for lidt siden af Dansk Folkepartis ordfører.

Man må sige, at det var godt, at den nuværende klimalov fra 2014 blev lavet, og man må sige, at der i høj grad er brug for, at vi laver en ny lov. Hvis man ser på, hvad Klimarådet har været med til at sætte fokus på, jamen så har man jo sådan set sikret et fagligt godt grundlag og et sammenhængende beslutningsgrundlag. Man har både skullet se på, hvordan Danmark opfylder sine nationale målsætninger, og også forholde sig til de internationale udfordringer. Der er al mulig grund til at sige tak for indsatsen til Klimarådet. Vi synes, at Klimarådet har bidraget med gode rapporter og anbefalinger. Problemet har jo været, at regeringen ikke har lyttet nok til Klimarådet, og vi synes også, det var et stort tilbageskridt, da regeringen valgte at fyre Klimarådets formand.

Jeg vil også godt sige tak til de grønne organisationer, som har taget initiativ til det her borgerforslag om krav om en ny klimalov nu. Jeg synes, det er imponerende, at vi oplevede, at 50.000 mennesker skrev under på det her forslag på 14 dage. Jeg synes virkelig, at det her borgerforslag er et af de bedre, fordi det har et øje på, at Folketinget ikke i tilstrækkelig grad har taget vare på klimaet. Dermed formulerede man noget, som man syntes at Folketinget skulle forholde sig til, og det er så det, vi har gjort i dag.

Fra Enhedslistens side har vi jo siden 2010 foreslået, at der skulle vedtages klimalove med bindende mål, og vi har arbejdet videre med det i vores nye klimaplan, hvor vi slår fast, at en bindende klimalov er nødvendig, og de ting, som er i borgerforslaget, hænger sådan set meget fint sammen med det, som vi har fremlagt for ganske nylig. Vi synes, at en klimalov skal have nogle bindende målsætninger, så den sikrer, at Danmark holder sig på kursen med 50 pct.s reduktion i 2030, og at vi kan nå frem til at være et nulemissionssamfund i 2040. Det er vi godt klar over er mere ambitiøst end det, som ligger i de vedtagne politikker indtil nu, men man må også konstatere, at det, som vi har oplevet med FN's klimaeksperter, som er kommet med en konstatering af, at vi kun har 10-12 år til for alvor at vende udviklingen, jo gør, at vi er nødt til at skærpe vores ambitioner i Danmark.

Vi synes også i Enhedslisten, at klimastøtte til de fattigste lande er umådelig vigtigt. Hvis man ser på borgerforslaget, der foreslår 5 mia. kr. om året, så har vi godt her via debatten i dag kunnet høre, at det kan være noget, som er svært bare at vedtage og sikre uden videre kommer med i næste finanslovsforslag. Jeg har også noteret mig, at der er organisationer, som har kigget på regeringens nye måder at gøre tingene op på. Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har været ude at sige, at når man i Danmark regner sig frem til, at man giver 4,6 mia. kr. i klimastøtte, så er de ikke enige i den opgørelsesmetode, der er. Det vil sådan set være relevant at få det belyst i den udvalgsbehandling, som kommer efter den her debat, så vi kan blive enige om, hvad der mangler for at komme i mål med de 5 mia. kr., hvilket vi synes er umådelig vigtigt.

Så må man også sige, at vi i dag står over for, at regeringen har nedsat den her trafikkommission, som skal se på biltrafikkens belastning, og hvad der skal ske, og hvordan man lukker hullet i statskassen, hvis man laver om på alle afgifterne. Jeg synes bare, det er med til at signalere, at regeringen gør tingene alt for sent. Det var i oktober, regeringen kom med sit udspil om noget klimapolitik, og det er så her lige i slutningen af februar, at man nedsætter en kommission, og så har man ikke gjort det, man har lovet at gøre, i forhold til at analysere CO 2 -bindingerne inden for landbrugssektoren. Der er al mulig grund til, at den her debat fortsætter, og det er lidt ærgerligt, at det er sent på aftenen. Ellers er jeg sikker på, at vi lige ville tage en time mere.

Der er i hvert fald en enkelt kort bemærkning her fra hr. Thomas Danielsen. Jeg ved ikke, om han har tid.

Undskyld, formand. Det er som sagt sent på aftenen, og jeg kunne også forstå på ordføreren, at det måtte være sent på aftenen, eftersom ordføreren indledningsvis konstaterer, at nu starter vi fra nul igen på den samme debat, til trods for at ministeren indledningsvis i sin tale har redegjort for, at regeringens kommende klimalov bl.a. kommer til at tage udgangspunkt i de seks forslag, der er i borgerforslaget. Derfor undrer det mig – ja, nu var det sådan en lidt uheldig indledning, jeg fik – men jeg tænker på, om ordføreren sad og sov, eller om ordføreren bevidst vil misforstå, hvad ministeren giver udtryk for.

Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, at der er nogen, der sover endnu, men jeg måtte bare konstatere noget vedrørende den tekst, der blev læst op. Det er jo den, vi her i løbet af ugen kommer til at stemme om, går jeg ud fra. Man må vel tage det lidt alvorligt, når der bliver læst en tekst op. Og der er det altså regeringen, der vil fremsætte et forslag til ny klimalov, og jeg kan ikke i den her tekst se, at man ligesom siger, at ja, nu har vi fået et borgerforslag med seks pejlemærker, og det er søjlerne i den klimalov, som regeringen vil komme med et udkast til. Det er ikke for at være polemisk, men jeg synes, at det har bølget lidt. Man kunne godt blive optimist, og så er vi kommet frem til, at nå, der var altså nogle, der rykkede tilbage til nogle positioner, som vi troede de var kommet væk fra. Så det er derfor, at jeg er lidt skuffet.

Hr. Thomas Danielsen.

Der står i første linje, at vi skal have en ny klimalov, og at det kræver handling nu. Jeg er bare bange for, at ordføreren kommer til at puste til den her politikerlede, hvis nu man agter at mistolke ministerens ord, selv om han indledningsvis altså understreger, at det bl.a. kommer til at tage udgangspunkt i de seks punkter, som borgerforslaget drejer sig om. Kan ordføreren ikke se, at det enten er bevidst politisk misforståelse, man ønsker, eller at det måske kan være med til at puste til den politikerlede, som der desværre er ude i vores samfund? Til trods for at ministeren få minutter før ordføreren har stået og redegjort for, hvad det skal dreje sig om, agter ordføreren simpelt hen ikke at anerkende det.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at den polemiske tilgang, som Venstres ordfører har, er med til at skabe den politikerlede. Det synes jeg sådan set er meget uheldigt. Men vi kommer jo frem til, at vi skal stemme om den her tekst, der nu bliver delt rundt. Jeg synes jo, det er godt, at vi fortsætter debatten, ud over hvad der er grænserne for den debat, der ellers var. Så jeg er glad for spørgsmålet. Jeg forsøger nogle gange at tage også de ting alvorligt, som der bliver skrevet, og i den tekst, der bliver læst op af Dansk Folkepartis ordfører på vegne af fire partier, har jeg ikke rigtig kunnet se, at man dér fik præciseret, at det var de her seks søjler, som man bygger det hele på.

Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak til Verdensnaturfonden, til Greenpeace, til Care Danmark, til Danmarks Naturfredningsforening, til Mellemfolkeligt Samvirke, til Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, VedvarendeEnergi, 350 Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse. Tak, fordi I tager et borgerforslag til niveau 2.

Borgerforslag er noget, vi har arbejdet for fra starten af vores tid her i Folketinget og er stolte af, og vi kan se med det her forslag, at det bliver løftet til et nyt niveau, fordi det ikke bare er en samling borgere, der får en idé, men det simpelt hen er organisationer af borgere, veletablerede organisationer, som jo er fællesskaber af borgere, som sætter dybt kompetente fagfolk til at finde ud af, hvordan man allermest optimalt skruer en klimalov sammen. Det er jo det, vi har fået her i dag: et forslag til en måde at strukturere en klimalov på, som en kvart million borgere i princippet står bag, fordi det er dem, der er medlemmer af de her organisationer. Derfor er det jo virkelig noget, vi skal lytte til. Her er der på 2 sider beskrevet seks principper for, hvordan man kan skrue en klimalov sammen, og det synes jeg jo er smukt, for principper er jo ikke faste, principper er netop noget, man skal tilpasse og implementere til det endelige forslag. Men det er dog også noget, der siger, at vi i hvert fald skal have de her elementer med, hvis det skal være seriøst.

Så det er jo ikke et spørgsmål om at lave en klimalov eller ej. Her er der netop tænkt mange skridt videre; her er der tænkt i, at vi laver en ramme, som bør være det, en klimalov indeholder, og så skal djævlen i detaljen selvfølgelig fastlægges til sidst, og det ser vi frem til at være med til i et fremtidigt samarbejde.

Så jeg vil her bare runde af med at sige, at vi jo støtter fuldt op om det her borgerforslag, og vi er store fans af den måde, det er skruet sammen på og præsenteret på og også forhandlet på her i salen i dag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Jeg synes faktisk, vi har haft en god debat i dag. Nu har jeg, tror jeg, været i Folketinget i snart 12 år, og for en gangs skyld oplevede jeg en debat, hvor det var, som om folk rykkede sig, og der kom i den forrige debat mere og mere opbakning til det borgerforslag, der ligger. Faktisk skulle man stramme sig an fra regeringens side for at sige, at der var noget, man ikke kunne støtte, og det er stadig væk lidt uklart, hvad det er i borgerforslaget som i hvert fald Venstre ikke støtter. Liberal Alliance har været tydeligere med, at de ikke kan støtte det, som det ligger, og Konservative kom, synes jeg, rigtig tæt på at sige, at man godt kunne støtte det, der ligger.

Så ved jeg godt, at vi nu kommer til en forespørgselsdebat, og at det her forslag til vedtagelse, der ligger fra regeringen og Dansk Folkeparti, er skrevet, før vi havde den her debat. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg faktisk deler hr. Søren Egge Rasmussens oplevelse af, at det forslag, der så blev læst op nu her, er et tilbageskridt i forhold til der, hvor vi var. Vi var meget tæt på at kunne få et flertal til at stemme for borgerforslaget, og nu står vi så med et flertal, der kommer til at stemme det her igennem. Ikke bare refererer man i regeringens forslag til vedtagelse ikke til de seks principper, der ligger, og som vi kunne forstå på klimaministeren at man støtter – jeg vil sige, at man stadig kan nå at besinde sig og stemme for vores forslag, hvis man vil, hvis man synes, at man har flyttet sig i den her debat – men hvad der faktisk er værre endnu, bruger man ordene klimaneutralitet i 2050 i regeringen og Dansk Folkepartis forslag. Jeg ved godt, at det er finere fransk tekstlæsning her, og at der måske går for meget teolog og needy-greedy-eksegese i den, men klimaneutralitet er altså noget andet end at være nettonuludleder, og i energiaftalen står der, at vi skal være nettonuludledere. Det betyder, at vi ikke må udlede mere i Danmark, end vi selv kan optage på vores jorde. Hvis regeringen nu beslutter klimaneutralitet med det her, så træder I tilbage fra det, der står i energiaftalen. Det er mindre, og det betyder, at man kan købe sig til det hele.

Så skal vi forstå det sådan, at nu går man ikke bare tilbage fra ikke at kunne støtte de principper, der er i borgerforslaget, men man vil faktisk rulle det tilbage til før energiaftalens tid og gå efter klimaneutralitet? Jeg er ked af, at jeg ikke kan være mere begejstret. Jeg var faktisk relativt begejstret, inden vi kom til det her sted, og jeg tænker, at man måske lige kan nå at sunde sig over det her forslag til vedtagelse og se, om det nu lige var der, man synes den skulle lande efter debatten i dag, eller måske endda sige, at man fra regeringen og Dansk Folkepartis side trækker sit forslag og støtter det andet forslag, der er fremsat, som netop lige præcis henviser til de seks principper, der er i borgerforslaget. Det ville jeg i hvert fald blive rigtig glad for.

Så skal jeg sige fra SF, at de støtter det, som jeg lige har sagt her, både det konstruktive, i forhold til at vi gerne vil have borgerforslaget vedtaget, men også ærgrelsen over, at man nu træder tilbage med det forslag til vedtagelse, der ligger.

Tak til fru Ida Auken.

For fuldstændighedens skyld skal jeg bare sige, at forslag til vedtagelse ikke skal behandles i dette møde; det kan gøres efterfølgende. Det er bare som en serviceoplysning.

Værsgo til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for en god og grundig debat de sidste par timer. Jeg har fået sådan en lille smule flashback til, jeg tror, det var det første år, jeg var folketingsmedlem, hvor Enhedslisten havde indkaldt til debatter, først omkring biodiversiteten i enge, så om biodiversiteten i overdrev, så om biodiversiteten på heder, og sådan fortsatte vi, indtil klokken var 4.45 om morgenen, og der blev jeg faktisk ret stolt af vores folkestyre, altså at vi stod der kl. 4.45. om morgenen og diskuterede det så seriøst og så passioneret. Om end klokken ikke er tilnærmelsesvis så mange den her gang, synes jeg også, vi har haft en god og seriøs drøftelse af det her.

Jeg synes måske, jeg vil bruge min taletid her på bare at minde om, at borgerforslaget skal vi stemme om selvstændigt, og at den her vedtagelsestekst relaterer sig til den forespørgselsdebat, der var indkaldt til i forlængelse af borgerforslaget. Jeg har selv nikket til ordlyden i den tekst, der blev læst op herfra tidligere. Jeg tror ikke, der ligger nogen intentioner i forhold til at sende andre signaler omkring klimaneutralitet versus nuludledning. Det tror jeg er noget sprogligt, og når jeg læser teksten nu, kunne det også godt være, at man skulle have præciseret det her med de seks pejlemærker i borgerforslaget, som vil spille ind i forhold til borgerforslaget, i højere grad, end det bliver gjort i teksten.

Men for mig at se har det ikke afgørende betydning. Det, der er sagt i dag i debatten, er det, der har betydning, og så selvfølgelig, når vi i salen stemmer om borgerforslaget. Det er altså ikke den her vedtagelsestekst, der afgør, om borgerforslaget bliver til noget eller ej. Der synes jeg, vi skylder at vise respekt for de 65.000 borgere, der har skrevet under, og behandle det som et selvstændigt punkt. Men tak for en god debat, og jeg vil så også henvise til min tidligere tale i forhold til sådan det mere faglige.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Ida Auken.

Jeg vil lige kvittere for et par ting. For det første forstår jeg i hvert fald, at De Konservative bliver på en nettonuludledning, og at det her så var en sproglig forskel. Det er det ikke, når man skal regne på det, så det er vi rigtig glade for.

Det andet er, at jeg sådan forstår, at De Konservative vil stemme for klimaloven, når den ligger der, og der har været meget frem og tilbage. Det Konservative Folkeparti kan støtte klimaloven, som den ligger, og kommer til at stemme for den.

Ordføreren.

Men jeg synes ærlig talt nogle gange, at det bliver fordummet en lille smule. For nej, jeg har ikke sagt, at Det Konservative Folkeparti kommer til at stemme for borgerforslaget. Jeg har sagt, at Det Konservative Folkeparti ligesom resten af regeringen er enormt positive over for det her borgerforslag. Vi kommer til i udvalget at drøfte det. Vi kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, om vi er sikre på, at vi forstår det samme. Når der er et pejlemærke nr. 4, lægger vi så det samme i det? For der synes jeg, vi skylder dem, der har stillet borgerforslaget, at hvis vi stemmer det igennem i salen her, skal vi ikke bagefter ud og skændes om: Hvad betyder et uafhængigt Klimaråd? Jeg har lyst til at spørge hvert af de partier, der nu og her er klar til at stemme for det: Hvad er jeres model? Hvad er jeres model for et uafhængigt Klimaråd? Der bliver ikke nævnt nogen konkret model i borgerforslaget, og det tror jeg ikke der gør, fordi man ikke har nogen model. Derfor er jeg stadig væk enig i intentionen om, at vi skal finde en model. Men vi skylder, at når vi trykker på knappen, så har vi den samme fortolkning af, hvad der ligger i de her seks pejlemærker.

Fru Ida Auken ønsker ikke ordet. Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak til den konservative ordfører, som jo slutter af med at sige, at man synes, at man skylder borgerforslaget det, at man ligesom forholder sig til det. Jeg tror i virkeligheden, at jeg ligesom fru Ida Auken er en lille smule forvirret, fordi hvis man faktisk nu siger, at forudsætningen for, at man kommer til at støtte det borgerforslag, er, at det bliver ændret, så var det måske egentlig meget godt nu at sige, at man sådan set er enig i principperne. Nu har fru Mette Abildgaard sagt, at det med nettonul og klimaneutralitet, eller hvad man nu siger, måske var en fejl, og man kunne måske også godt have henvist til de principper fra borgerforslaget, så jeg kunne godt tænke mig at høre: Er der så noget i vores forslag til vedtagelse, som man ikke ville kunne stemme for? For der har vi faktisk både den rigtige formulering om, hvor vi skal ende, og borgerforslagets principper. Så kunne man jo undgå den lille forvirring, der er kommet om noget sprogligt i regeringens forslag til vedtagelse.

Ordføreren.

Hvis hr. Jens Joel er forvirret, tror jeg, at det er, fordi hr. Jens Joel vælger at være forvirret, forstået på den måde, at der ikke kan være nogen tvivl om, at regeringen tager udgangspunkt i det borgerforslag, der er. Jeg hørte ikke meget forskel på det, regeringens ordførere har sagt, det, ministeren har sagt, og det, hr. Jens Joel selv har sagt. Jeg spurgte ordret hr. Jens Joel: Stemmer Socialdemokratiet for borgerforslaget? Jeg spurgte om det to gange. Jeg fik ikke noget klart ja. Jeg fik ikke at vide, at ja, Socialdemokratiet stemmer for borgerforslaget. Hvis det er tilfældet, kunne jeg godt tænke mig stadig væk at høre det. Jeg hørte: Nej, vi må lige tilbage til udvalget; vi har nogle ting, vi skal have spurgt ind til og vi skal have drøftet. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet godt må have det privilegium, men vi andre ikke må have det privilegium, at der er nogle ting, vi skal blive klogere på? Der er nogle ting, vi skal spørge mere ind til. Det synes jeg er et privilegium, som vi alle sammen skal have her i Folketinget.

Hr. Jens Joel.

Jeg har faktisk været ret præcis omkring, at det handler om, at vi ikke kan levere og love, at der er 5 mia. kr. ekstra i udviklingsbistand 1. januar, og det er vi selvfølgelig nødt til at have præciseret. Fru Mette Abildgaard kunne jo være lige så præcis, med hensyn til hvad det er, man gerne vil have lavet om. Ministeren kunne være præcis, med hensyn til hvad man gerne ville have lavet om. Vi siger faktisk, at vi gerne vil støtte det her forslag, og vi har et punkt, hvor vi er nødt til at præcisere, hvad vi mener med det. Det, jeg hører, er, at regeringens ordførere har en masse områder, hvor de ikke er sikre på, hvad det betyder, og det bliver så brugt som en undskyldning for ikke at melde klart ud, at man faktisk støtter den intention, der ligger i borgerforslaget.

Ordføreren, værsgo.

Så hvis jeg lige skal opsummere: Socialdemokratiet støtter borgerforslaget, hvis ... Regeringen støtter borgerforslaget, hvis ... Ja, hvis vi får nogle forskellige ting udpenslet; hvis vi får klarhed over, hvad et uafhængigt Klimaråd er, og hvordan vi definerer det – har vi samme opfattelse af det? – og hvis vi får udpenslet, hvordan vi forholder os til den økonomiske forpligtelse, det ville give. Og der deler vi jo Socialdemokratiets ansvarsfølelse i forhold til at kunne anvise en finansiering. Så der er ikke forskel på, hvad Socialdemokratiet har sagt i dag, og hvad jeg står her og siger nu, om end jeg forstår, at der er et politisk ønske om at få det til at se ud på den måde.

Hr. Christian Poll.

Nu undrer jeg mig lidt over debatten, fordi borgerforslag fremlægges som beslutningsforslag, og der er jo meget stor forskel på beslutningsforslags karakter og lovforslags karakter. Beslutningsforslag er jo typisk sådan lidt overordnet, hvor der står, at regeringen pålægges at gøre sådan og sådan, og så skal det jo så udmøntes og planlægges i detaljer, hvordan det så skal se ud i en lovtekst. Derfor kunne man jo godt tilslutte sig den her ramme, som det her borgerforslag har, og så efterfølgende, når man implementerer det, finde ud af alle detaljerne. Det er vel sådan, det normalt fungerer.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der er forskel på et beslutningsforslag og et lovforslag – naturligvis er der det. Men vi har også fra Det Konservative Folkepartis side afvist ganske betydelig mange beslutningsforslag fra bl.a. Dansk Folkeparti, som ellers rummer gode forslag, gode intentioner, ting, vi enige i, men hvor vi ikke synes at der er anvist en finansiering, hvor vi ikke synes at der er en plan for, hvordan vi tilvejebringer de penge, og derfor er det helt legitimt, at partier, som f.eks. Dansk Folkeparti eller alle mulige andre, kommer med gode forslag, som vi får drøftet her i salen, men før vi kan trykke på den grønne knap, bliver vi nødt til at have det på plads. Det har også betydet, at vi har bakket op om beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, når vi har brugt udvalgsbehandlingen til at få de ting på plads. På samme måde er vi jo stadig væk åbne over for, hvordan det her kommer til at ende, når vi har haft en god drøftelse af det i udvalget. Lad os da se, om vi ikke kan nå hinanden.

Så siger vi tak til fru Mette Abildgaard. Jeg skal høre, om energi-, forsynings- og klimaministeren vil have ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, det er mest rigtigt, at ministre går op til en afslutning og giver mulighed for, at man kan stille spørgsmål. Og jeg vil godt benytte lejligheden til at takke for en god debat og også takke for, at når det handler om at imødegå klimaforandringerne og den alvorlige udfordring, som verden står over for, så er der alligevel her i Folketinget mere, som samler os, end der er, som deler os. Det er jeg meget glad for.

Den udfordring, vi står over for, er stor. Vi fik det præsenteret hen over sommeren i rapport på rapport, og ikke mindst den seneste rapport fra FN's klimapanel viste jo klart og tydeligt, at der er en udfordring, men også at vi stadig væk kan nå at handle. Derfor er jeg jo også glad for, at vi har haft debatten i dag, og jeg synes, der er sendt, også fra regeringspartierne, et klart signal om, at borgerforslaget på mange måder er godt og et godt grundlag for det videre arbejde med at få lavet en ny klimalov. Det arbejde sætter vi i gang og arbejder intensivt med det. Og selv om der er mange fornuftige mennesker i debatten – der er over 60.000, der har skrevet under på forslaget, og det synes jeg er rigtig godt – er der også brug for, at vi får en endnu bredere folkelig debat. Og der sætter vi nu – gerne sammen med Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget – gang i en offentlig debat, høringer, drøftelser, så vi kommer ud i alle kroge af Danmark, får alle synspunkter på banen, således at vi får det bedst mulige grundlag for at få en ny og endnu mere ambitiøs klimalov. Tak for debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel.

Jeg håber jo stadig væk, at den her debat i dag er et udtryk for, at regeringen er blevet klogere. Så jeg kunne da godt tænke mig at spørge sådan helt konkret, om Venstre har flyttet sig fra dengang, hvor Venstres formand, den nuværende statsminister, sagde, at det var urealistisk, alt for ambitiøst og naivt, da vi var en række andre partier, som indgik en klimalov.

Ministeren.

Jeg synes, at det her spørgsmål er endnu et udtryk for den polemik, som nogle gerne vil have – et ønske om, at der skal være konflikt, når det handler om klima. Der er nok nogle, der dyrker det her mere, end regeringspartierne gør. Det, jeg er optaget af, er, at vi får samlet Folketinget om en ambitiøs klimalov.

Hr. Jens Joel.

Jeg kan godt forstå, at klimaministeren gerne vil have det her til at være polemik. I min forrige ordførertale henviste jeg jo til, at man havde skåret ned på energiforskningen, forsøgt at aflyse havvindmølleparker, skrottet klimamål osv., osv. – aflyst kuludfasningen of all things! Altså, jeg kan godt forstå, at ministeren gerne vil have det til at være polemik, men vi prøver bare at holde regeringen op på, hvad regeringen faktisk har ment de sidste 4 år, og det er vel ikke helt urimeligt.

Men jeg kunne jo spørge helt konkret: I vores forslag til vedtagelse bliver der bedt om, at regeringen indkalder til forhandlinger om en styrket klimalov inden folketingsvalget – vil ministeren være med til det?

Ministeren.

Når hr. Jens Joel fremstiller det, som om der intet er sket de seneste 4 år, må jeg sige, at så ryster jeg på hovedet. Man kan se på den energiaftale, som vi fik gennemført i Folketinget – det er vel nok den mest ambitiøse aftale nogen sinde. Fru Mette Abildgaard og andre har redegjort for indholdet i den – tre havvindmølleparker, hver især på mindst 800 MW, en indsats i forhold til forskning, udbud, mål om, at vi kommer op på 100 pct. grøn el i 2030, mere end 55 pct. af det samlede energibehov baseret på vedvarende energi. Så må jeg bare sige, at så synes jeg virkelig, der er grund til at være stolt, og det er vi ikke bare i regeringen; vi bør faktisk alle være glade for, at vi kan nå hinanden, og det håber jeg også vi kan, når vi skal til at i gang med at forhandle en ny klimalov.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu var det jo et rimelig konkret spørgsmål fra hr. Jens Joel, nemlig om ministeren vil indkalde til forhandlinger om en styrket dansk klimalov med bindende reduktionsmål, og at det vel at mærke skulle ske inden et folketingsvalg. Der er jo forskel på ligesom at gribe intentionerne i det her borgerforslag, som bygger på de der seks søjler, og som lægger op til, at det er en ny klimalov nu – det er sådan set nu, og det er sådan set hurtigst muligt; det er sådan set forudsætningerne – og så det, som ministeren ridser op, nemlig at man gerne vil lave en folkehøring, og så kommer der et eller andet på den anden side af sommerferien. Jeg synes da, at der er en forskel på et halvt år på de to ting. Det er derfor, det er et meget relevant spørgsmål, om ministeren vil indkalde til forhandlinger, sådan som der står i det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF står bag.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Det, jeg kan garantere for, er, at vi vil sætte arbejdet i gang – det gør vi straks – med at få lavet en ny klimalov. Så kan jeg jo ikke forudse, hvornår der bliver et folketingsvalg. Det overlader jeg trygt til statsministeren at afgøre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så svarede ministeren jo ikke på, om han vil indkalde til forhandlinger. Han vil sætte et arbejde i gang, og det vil sige, at der er nogle, der begynder at skrive på et eller andet, og så er det altså regeringens plan, at der skal være en eller anden høring på den anden side af sommerferien. Det er så ikke det, som borgerforslaget har skitseret. Det synes jeg er en skam. Er det korrekt opsummeret?

Ministeren.

Det, der er korrekt, er, at vi sætter gang i en folkelig debat. Det gør vi meget snart. Og så fremsætter vi et forslag til en ny klimalov i den kommende folketingssamling.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted torsdag den 28. februar.