Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2015) 0337 Bilag 2
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2019
J nr.
2019-1567
Svar på spørgsmål 277
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. april 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 277 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mikkel Dencker (DF).
Spørgsmål 277
Er ministeren bekendt med de konsekvenser, som revisionen af ETS-direktivet
har for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie?
Svar
Forhandlingsresultatet af revisionen af
EU’s kvotehandelsdirektiv
er overordnet
set positivt for Danmark. I forhandlingerne arbejdede regeringen for det første
for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet som det centrale instrument
til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknologineutral drivhus-
gasreduktion i EU. For det andet arbejdede regeringen for, at kvotehandelssy-
stemet fortsat giver incitament til anvendelsen af energieffektiv teknologi og
sikrer ligebehandling på tværs af EU. Ligeledes arbejdede regeringen for regler,
der sikrer flest mulig gratiskvoter til danske virksomheder, hvilket i vid udstræk-
ning lykkedes.
Imidlertid er der også danske virksomheder, der med revisionen vil få udfaset
deres gratiskvotetildeling i perioden 2021-2030, herunder også de danske pro-
ducenter af fiskemel og fiskeolie. Det er en følge af, at reglerne for gratiskvote-
tildeling skærpes, og at antallet af brancher på carbon leakage-listen reduceres
fra ca. 150 til 50.
Jeg har stor forståelse for, at udfasningen af gratiskvoter har store konsekven-
ser for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, og at det naturligvis er en
ringe trøst, at forhandlingsresultatet samlet set er gunstigt for Danmark.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
www.efkm.dk
Side 1/2