Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0128 Bilag 19
Offentligt
1974344_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
19. november 2018
2018-5793
Godskørselslovens anvendelsesområde
Adgangen til udøvelse af vejtransporterhvervet er i EU reguleret af forordning
1071/2009 om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, hvorefter en
virksomhed i en medlemsstat skal opfylde en række krav for at få udstedt en
fællesskabstilladelse af de nationale myndigheder. Medlemsstaterne kan natio-
nalt stille yderligere krav, som virksomhederne i den pågældende medlemsstat
skal opfylde. Virksomheder fra en medlemsstat kan med en fællesskabstilladel-
se udføre godskørsel i EU, herunder i Danmark, inden for rammerne af regler
om international kørsel, cabotagekørsel og kombineret transport.
I Danmark udstedes godskørselstilladelser med hjemmel i godskørselsloven,
der alene finder anvendelse på den, der er etableret på dansk område og udfø-
rer godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motorkøretøj
eller vogntog. Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en
tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører,
der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
Godskørselsloven forpligter således alene danske virksomheder via tilladelses-
kravet. En evt. ændring af § 6, stk. 3, vil ikke kunne omfatte udenlandske virk-
somheder, der er omfattet af udstationeringsdirektivets regler om løn- og ar-
bejdsvilkår, for så vidt angår kørsel i Danmark, da disse virksomheder udfører
godskørsel for fremmed regning på baggrund af en fællesskabstilladelse ud-
stedt i en anden medlemsstat.
Udstationeringsdirektivet rummer mulighed for nationalt at indføre krav om
mindsteløn for udstationeret arbejdskraft. Disse bestemmelser i direktivet er
imidlertid ikke gennemført i dansk ret, og under forhandlingerne om direktivet
i 2017 blev der fra dansk side lagt vægt på beskyttelse af den danske model ved
at sikre national kompetence vedrørende løn og lønfastsættelse. En eventuel
gennemførelse af direktivets bestemmelser om mindsteløn i dansk ret skal gæl-
de for både udstationerede arbejdstagere samt danske arbejdstagere for at være
i overensstemmelse med Traktatens diskriminationsforbud. Direktivet og en
eventuel udmøntning af direktivets regler om mindsteløn hører under Beskæf-
tigelsesministeriets ressortområde.