Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0683 Bilag 7
Offentligt
1998132_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 253 (Alm. del) af 11.
december 2018
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, hvorvidt en fælles minimumsgrænse for selskabsskatten i
EU kan sikre,
”at
de europæiske lande ikke ender i et ræs mod bunden, hvor lan-
dene bliver tvunget ud i yderligere skattesænkninger for at kunne tiltrække og
fastholde virksomheder og arbejdspladser” som skrevet i Socialdemokratiets ud-
spil Danmark er for lille til store forskelle, og i forlængelse heraf redegøre for, om
en minimumsgrænse ikke blot vil føre til, at man i stedet justerer skattebasen, hvis
man gennem selskabsskatten vil tiltrække arbejdspladser?
Svar
Hvorvidt en fælles minimumsgrænse for selskabsskattesatsen i EU vil kunne
dæmpe konkurrencen mellem medlemslandende om at tiltrække selskabsskatte-
grundlag og investeringer gennem selskabsskattelempelser afhænger af en række
forhold.
For det første afhænger virkningen af niveauet for en sådan minimumsgrænse, og
om grænsen i praksis vil være bindende for nogle lande.
For det andet afhænger virkningen af mulighederne for i stedet at konkurrere på
indretningen af selskabsskattebasen mv. Hvis der alene er en fælles minimumssats
i EU, kan skattekonkurrencen således fortsat finde sted i relation til skattebasen.
Når lande har smalle skattebaser, bliver det muligt for virksomhederne at tilrette-
lægge deres indkomst, så den ikke indgår i skattebasen. Det er således muligt for
lande at beholde en tilsyneladende høj selskabsskattesats og samtidigt have en
meget lav effektiv beskatning. Nogle af de lande i EU, der har været kendt for at
skattekonkurrere, har relativt høje formelle satser, men lav effektiv beskatning for
visse typer af virksomheder. Det vurderes derfor at kræve en harmoniseret sel-
skabsskattebase, hvis en minimumsats for selskabsskatten i EU effektivt skal for-
hindre skattekonkurrence mellem EU-landene.
En minimumssats for selskabsskatten i EU vil, uanset om den kombineres med
fælles base, endvidere ikke forhindre skattekonkurrence fra lande uden for EU,
herunder europæiske lande som Norge, Schweiz og UK efter Brexit.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2016) 0683 - Bilag 7: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 253 om en fælles minimumsgrænse for selskabsskatten i EU, fra finansministeren
1998132_0002.png
Side 2 af 2
Endelig bemærkes, at nedsættelser af selskabsskatten i andre EU-lande ikke nød-
vendigvis er udtryk for skattekonkurrence. I en række tilfælde har satsnedsættelser
i andre EU-lande i de senere år været finansieret gennem udvidelser af skatteba-
sen. Selskabsskattelempelser kan desuden afspejle, at selskabsskatten regnes blandt
de mest forvridende skattearter, og lempelser kan således være begrundet i et øn-
ske om at reducere forvridninger af selskabernes investerings- og finansieringsbe-
slutninger mv. Ifølge de seneste tal fra Kommissionen var det gennemsnitlige
provenu fra selskabsskatten i EU på samme niveau i 2016 som i 2004, på 2,7 pct.
af BNP.
1
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Se
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/taxation_trends_report_2018.pdf.