kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0185 Bilag 2
Offentligt

18. marts 2019

Samlenotat

Direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler (ændringsdirektivet), KOM (2018) 185

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre markedsdelen) den 18. februar 2019. Ændringer markeret med streg i

margenen

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. april 2018 forslag om ændring af direktivet

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF), direktivet om

angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelig handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU). Forslaget

er den del af Kommissionens pakke ”En ny aftale for forbrugerne” (New Deal

for Consumers), som har til hensigt at sikre bedre håndhævelse og modernisere

EU’s forbrugerbeskyttelsesregler.

Direktivet søger at give forbrugerne tilstrækkeligt stærke mekanismer til at

håndhæve og håndtere grænseoverskridende problemer, blandt andet ved at

sikre lige behandling af forbrugere i det indre marked samt sikre forbrugerne i

et marked, der grundet de teknologiske udviklinger er under forandring.

De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:

Sanktioner, der skal være effektive og står i rimeligt forhold til

overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Ret til ”individuelle retsmidler” for forbrugere, hvis de lider skade som

følge af urimelig handelspraksis.

Større gennemsigtighed for forbrugerne på onlinemarkedspladser bl.a.

gennem nye oplysningsforpligtelser for onlinemarkedspladserne.

Udvidet beskyttelse af forbrugerne med hensyn til digitale tjenester.

Regler om beskyttelse af forbrugerne mod aggressiv eller vildledende

markedsføring i forbindelse med dørsalg og kommercielle udflugter.

Præcisering af regler vedrørende vildledende markedsføring af

produkter af forskellige kvaliteter (Dual Quality of products).

Med forslaget foreslås det også, at der fjernes to specifikke byrder for

erhvervsdrivende. For det første ophæves returretten for brugte varer. For det

andet ophæves den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købesummen

til forbrugeren, inden den erhvervsdrivende har modtaget varerne retur fra

forbrugeren. Regeringen støtter disse forslag, hvilket dog har mødt stor

modstand fra de fleste medlemsstater.

Jour. nr. 19/00776-13

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 2

Det rumænske formandskab fik den 1. marts 2019 mandat til at indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Under

trilogforhandlingerne har Europa-Parlamentet meget sent i processen fremsat

et kompromisforslag til et oprindeligt ændringsforslag fra Parlamentet om

videresalg af billetter til overpris. Parlamentets kompromistekst er stærkt

problematisk set med danske øjne, da vurderingen er, at det vil svække den

høje forbrugerbeskyttelse i Danmark på dette område gennem et forsøg på at

styrke den generelle forbrugerbeskyttelse i EU. Det er en vigtig prioritet for

regeringen for de samlede forslag, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv, at

reglerne, og håndhævelsen af dem, er ensartede inden for EU's indre marked,

samt at virksomhederne ikke pålægges unødige administrative byrder. Derfor

er regeringen generelt positiv over for forslaget om at opdatere og modernisere

de forbrugerbeskyttende regler. Det er ligeledes en meget vigtig prioritet for

regeringen, at der i forbindelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag og

kompromistekst om videresalg af billetter til overpris findes en løsning, som

betyder, at Danmark kan opretholde den høje forbrugerbeskyttelse i dansk

lovgivning. Regeringen arbejder intensivt for at opnå et kompromis, som ikke

vil medføre en svækkelse af de danske regler.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af ekstra

ressourcer til de håndhævende myndigheder. Det vurderes, at forslaget om

bl.a. nye oplysningsforpligtelser for onlinemarkedspladser samt muligheden

for at forbrugerne kan gøre krav gældende over for producenten, vil medføre

nye

–

om end begrænsede - administrative byrder for disse virksomheder.

Regeringen er overordnet set positiv over for, at sanktioner pålægges mere

ensartet i EU, og at de har en mærkbar og forebyggende effekt, men er som

udgangspunkt skeptisk over for, at medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte

et niveau for bøder, uden at kunne tilpasse det til det øvrige nationale

strafniveau. Direktivforslagets sanktionsbestemmelser er imidlertid afgrænset

til særlige situationer og er ikke til hinder for, at bøder, der pålægges i medfør

af forslaget, kan tilpasses til det nationale bødeniveau, så længe den

maksimale bødestørrelse mindst svarer til en nærmere bestemt procentdel af

virksomhedens omsætning. Regeringen finder det samtidig positivt, at

forslagets fælles kriterier for pålæggelse af sanktioner er vejledende.

Regeringen er overordnet set positiv over for, at sanktioner pålægges mere

ensartet i EU, og at de har en mærkbar og forebyggende effekt men er som

udgangspunkt skeptisk over for, at medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte

et niveau for bøder, uden at kunne tilpasse dette til det øvrige nationale

strafniveau. Direktivforslagets sanktionsbestemmelser er dog ikke til hinder

for, at bøder, der pålægges i medfør af forslaget, kan tilpasses det nationale

bødeniveau. Regeringen finder det også positivt at forslagets fælles kriterier for

pålæggelse af bøder er vejledende.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelle regler om erstatning og adgang til at

et ophæve køb og få pengene tilbage er i overensstemmelse med dansk rets

gældende regler, da forbrugeren allerede efter disse er sikret en retstilling, fsva.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 3

tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har udøvet urimelig handelspraksis, fx ved

at give urigtige eller vildledende oplysninger.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter, som umiddelbart markedsføres som identiske i

forskellige medlemsstater, mens som i forhold til sammensætning og

karakteristika er forskellige (Dual Quality of products).

2. Baggrund

I 2017 gennemførte Kommissionen et ”fitness check” (REFIT) af EU’s

forbruger- og markedsføringslovgivning. Fitness tjekket omfattede seks

direktiver

, og formålet var at vurdere, om disse direktiver virker efter

hensigten og ikke medfører utilsigtede konsekvenser.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår

bedre håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler,

KOM (2018) 185 final, herefter

ændringsdirektivet

er en opfølgning på både

fitness tjekket og evalueringen, som blev offentliggjort den 23. maj 2017.

Kommissionen konkluderede, at de fire direktiver, der er omfattet af

direktivforslaget, overordnet set virker efter hensigten, men at der er behov

for en mere effektiv håndhævelse af reglerne samt for at modernisere

reglerne i overensstemmelse med den digitale udvikling.

Kommissionens ønske om at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU’s

forbrugerrettede lovgivning er fremkommet på baggrund af flere eksempler

på

udbredte grænseoverskridende overtrædelser af EU’s forbrugerlovgivning,

som f.eks. sagen om bilproducenters snyd med bilemissioner (Dieselgate) og

masseaflysninger af flyafgange i sommeren 2017.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. april 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og 169 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre bedre håndhævelse og modernisere EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler ved at ændre fire EU-direktiver, der beskytter

forbrugernes økonomiske interesser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), Direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse

af priser på forbrugsvarer (98/6/EF), Direktivet for vildledende og sammenlignende reklame (2006/114/EF), Direktivet

om søgsmål med påstand om forbud på området for beskyttelse af forbrugernes interesser (2009/22/EF), Direktivet om

forbrugerkøb (1999/44/EF) og Direktivet om urimelige kontraktregler (93/13/EØF).

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 4

3.1 Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis

For det første foreslås det, at medlemsstaterne gives adgang til at indføre

bestemmelser til beskyttelse af forbrugernes legitime interesse vedrørende

særlig aggressive eller vildledende former for markedsføring i forbindelse

med uønskede besøg i forbrugerens hjem eller kommercielle udflugter, der

organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den virkning at

reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne. Medlemsstaterne

skal underrette Kommissionen om eventuelle nationale bestemmelser.

For det andet foreslår Kommissionen i forbindelse med opfordring til køb,

at klagebehandlingspolitik ikke længere skal betragtes som en væsentlig

information, da disse oplysninger er mest relevante i fasen forud for køb.

For det tredje foreslås det endvidere, for at styrke forbrugerbeskyttelse og øge

forbrugerens håndhævelse af reglerne, at medlemsstaterne skal sikre, at

forbrugere kan ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for virksomheders

urimelige handelspraksis. Handelspraksis er alle aktiviteter i forbindelse med

salg af en vare eller tjenesteydelse. Med forslaget vil EU-Kommissionen

styrke forbrugerbeskyttelsen og håndhævelsen af reglerne. Dels ved at sikre

at forbrugerne kan rette krav om erstatning direkte mod producenten eller

andre tidligere led. Dels ved at sikre forbrugerne ret til at hæve en kontrakt

om en tjenesteydelse, som følge af en erhvervsdrivendes urimelige

handelspraksis. Tjenesteydelser er ikke omfattet og forbrugernes adgang til

at ophæve et køb i forbindelse med at tjenesteydelser er ikke reguleret på EU-

niveau.

For det fjerde, for så vidt angår gennemsigtighed på onlinemarkedspladser,

foreslår Kommissionen, at det skal fremgå tydeligt for en forbruger om

tredjepart har betalt for "bedre placering" i et søgeresultat. Den foreslåede

bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor tredjeparter betaler for en

højere placering og de tilfælde, hvor tredjeparter betaler for at blive vist i

søgeresultatet.

For det femte og sidste foreslås det, at produkter af forskellig kvalitet (dual

quality) som umiddelbart markedsføres som værende det samme produkt

(samme brand) i to eller flere forskellige medlemsstater, skal kunne blive

betragtet som en vildledende handelspraksis. Der kan f.eks. være tale om

markedsføring af umiddelbart det samme produkt/brand, men hvor

produktets sammensætning eller karakteristika er forskellig i de forskellige

medlemsstater.

3.2 Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler om aftaler, der indgås

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Direktivet vedrører

hovedsagligt, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende er forpligtet til at

give forbrugeren i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 5

Derudover indeholder direktivet regler om forbrugerens fortrydelsesret,

leveringen og risikoens overgang.

Det foreslås for det første, at direktivets anvendelsesområde udvides til

også at omfatte aftaler om digitalt indhold og digitale tjenesteydelser, hvor

forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet stiller personoplysninger

til rådighed for den erhvervsdrivende. Disse aftaler foreslås omfattet for at

sikre sammenhæng med direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om

levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig), hvorefter sådanne

aftaler underlægges den samme mangelsbedømmelse, og forbrugeren gives

samme misligholdelsesbeføjelser, som hvis forbrugeren havde købt det

digitale indhold eller den digitale tjenesteydelse med penge.

Definitionerne og oplysningsforpligtelserne foreslås for det andet tilpasset,

så de stemmer overens med det udvidede anvendelsesområde, f.eks.

foreslås det, at der indføres supplerende definitioner af digitalt indhold og

digitale tjenester i overensstemmelse med definitionerne i direktivforslaget

om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold. Samt at

erhvervsdrivende skal oplyse om det digitale indhold eller den digitale

tjenestes funktionalitet, herunder tekniske

beskyttelsesforanstaltninger og

interoperabilitet med hardware og software.

Det foreslås for det tredje, at reglen om, at forbrugeren skal give udtrykkeligt

samtykke til, at en tjenesteydelse kan gennemføres øjeblikkeligt, kun skal

gælde for tjenesteydelser, som forbrugeren har betalt for med penge.

Det foreslås for det fjerde, at den erhvervsdrivende må anvende andre online

kommunikationsformer, hvor forbrugeren kan kontakte den

erhvervsdrivende, som alternativ til e-mail, samt at fjerne den

erhvervsdrivendes forpligtelse til at oplyse sit eventuelle faxnummer.

For det femte foreslås, at erhvervsdrivende ikke længere skal være

forpligtede til at udlevere en standardfortrydelsesformular

, hvis aftalen

indgås ved hjælp af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver

begrænset tid eller plads til at formidle oplysninger, f.eks. telefonopkald.

Det foreslås for det sjette, at der introduceres en forpligtelse for online

markedspladser til at give forbrugeren yderligere oplysninger i forbindelse

med aftaler, der er indgået på online markedspladser.

Før forbrugeren bindes af en aftale, der er indgået på en online

markedsplads, foreslås det, at forbrugeren skal have oplysning om:

a. de vigtigste parametre for, hvordan de tilbud, som forbrugeren

præsenteres for som følge af sin søgning på onlinemarkedspladsen,

rangordnes,

b. hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne, tjenesteydelserne eller

det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af

den pågældende tredjeparts erklæring til onlinemarkedspladsen,

Direktivets bilag 1

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 6

c. hvorvidt

forbrugerrettigheder

hidrørende

fra

Unionens

forbrugerlovgivning gælder for den aftale, der indgås, eller ej, og

d. hvis aftalen indgås med en erhvervsdrivende, hvilken

erhvervsdrivende, der er ansvarlig for at sikre forbrugerrettigheder

hidrørende fra Unionens forbrugerlovgivning i forbindelse med

aftalen.

Dette

krav

berører

ikke

det

ansvar,

som

onlinemarkedspladsen måtte have eller måtte påtage sig med

hensyn til specifikke elementer i aftalen.

Direktivforslaget indeholder

desuden

to bestemmelser, der har til formål at

lette byrder for de erhvervsdrivende:

a. Når forbrugeren anvender sin ret til at fortryde et køb, foreslås det,

at den erhvervsdrivende kan tilbageholde købesummen, indtil den

erhvervsdrivende har fået varen retur, medmindre den

erhvervsdrivende har tilbudt selv at hente varen.

b. I forhold til den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udøvelse

af fortrydelsesretten foreslås, at den erhvervsdrivendes forpligtelses

til at overholde reglerne i persondataforordningen og i

direktivforslaget om levering af digitalt indhold skal fremgå af

direktivet.

Det foreslås tilmed, at forbrugerens ret til at returnere brugte varer

ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at forbrugeren ikke skal

kunne fortryde aftaler om levering af varer, hvis forbrugeren har anvendt

varen udover, hvad der er nødvendigt til at fastslå varens art, egenskaber

og den måde, varen fungerer på.

I forhold til forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten foreslås, at

forbrugeren skal afstå fra at anvende det digitale indhold eller den digitale

tjeneste efter aftalens ophør.

3.3 Sanktioner

I direktivforslaget foreslås det, at der indsættes nye identiske

bestemmelser om sanktioner i de fire direktiver, der foreslås ændret. Med

forslaget ønsker Kommissionen at sikre en mere sammenhængende

anvendelse af sanktioner

på

forbrugerområdet i EU.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler nationalt vedrørende

sanktioner og træffe alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at

sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive og stå i

rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Dernæst foreslås det at indføre en række kriterier, som myndigheder og

domstole kan lægge vægt på, når de skal vurdere, hvorvidt der skal

pålægges en sanktion for overtrædelse af et af direktiverne samt niveauet

herfor.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 7

De foreslåede kriterier er følgende:

arten, grovheden

tidsmæssige virkninger

varigheden

overtrædelsens

antallet af berørte forbrugere, herunder forbrugere i en

anden/andre medlemsstat(er)

eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har

truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som forbrugerne

har lidt

hvis det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået

forsætligt eller uagtsomt

den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser

opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af

overtrædelsen

andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

Listen vejledende og er ikke-udtømmende, hvilket betyder, at

myndighederne og domstolene også kan lægge vægt på andre kriterier, end

dem der fremgår af listen.

Når størrelsen af en bøde skal fastlægges, foreslås det, at der skal tages

højde for den erhvervsdrivendes årlige omsætning, nettofortjeneste samt

for bøder, som den erhvervsdrivende er blevet pålagt for samme

overtrædelse i andre medlemsstater.

Derudover foreslås det, at det skal være muligt at pålægge bøder med en

størrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den

eller de berørte medlemsstater, for:

”udbredte overtrædelser”, der gælder overtrædelser i mindst tre af

EU’s medlemsstater, og

”udbredte overtrædelser med EU-dimension”, der gælder

overtrædelser i mindst 2/3 af medlemsstaterne, der tilsammen

tegner sig for mindst 2/3 af unionens befolkning. Overtrædelserne

defineret

forordning

2017/2394

forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal tage hensyn til forbrugernes

generelle interesser, når indtjeningen fra bøder skal fordeles.

Det foreslås tilmed, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om

deres nationale regler om sanktioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Ordføreren Daniel Dalton (UK) fra

ECR-gruppen har fremlagt en betænkning, som blev behandlet i IMCO-

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 8

udvalget den 22. januar 2019. Det relevante forslag fra Europa-

Parlamentet, der har foranlediget en ny forelæggelse, er blevet foreslået

efter Europa-Parlamentets udtalelser.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Det er både byrdefuldt for virksomheder og svært for

forbrugere at kende til 28 forskellige nationale forbrugerregelsæt. For at

sikre et velfungerende indre marked og digitalt indre marked, der giver

både forbrugere og erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af

grænser, bakker regeringen op om Kommissions holdning om, at det er

nødvendigt at fastsætte harmoniserede forbrugerregler.

6. Gældende dansk ret

6.1 Markedsføringsloven

Markedsføringsloven gælder for en virksomheds handelspraksis, dvs. alle

aktiviteter i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser. Herunder

når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver

forbrugeren rådgivning om virksomhedens produkter.

God markedsføringsskik og god erhvervsskik

Markedsføringsloven indeholder en bestemmelse om, at erhvervsdrivende

skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbrugere,

erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen gælder i

forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor der ikke sker en

påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser. Herudover gælder

bestemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, såfremt

den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn vedrørende

smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre hensyn, der ikke

tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, eller den

pågældende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder f.eks.

urimelige kontraktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt forrykker

balancen i forholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Af markedsføringsloven fremgår det yderligere, at en erhvervsdrivende

skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over for forbrugerne.

Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes økonomiske

interesser påvirkes.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige

forbrugerbeskyttelseslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og

købeloven, vil som udgangspunkt være i strid med enten god

markedsføringsskik eller god erhvervsskik over for forbrugerne.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 9

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringsloven må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på

anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede

gennemsnitsforbrugeren. Det fremgår af Kommissionens guide om

gennemførelse og anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis, at

det kan være en vildledende handling, såfremt produkter af samme mærke

umiddelbart markedsføres som værende identiske, mens deres

sammensætning eller karakteristika adskiller sig i de forskellige

medlemsstater.

Oplysningsforpligtelser

Markedsføringsloven indeholder en oplysningsregel, der pålægger

erhvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke informationer i

forbindelse med købsopfordringer.

Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det

første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produktets

pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysninger

sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at

foretage et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oplyses

om klagesagsbehandling, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.

Skjult markedsføring

Loven forbyder bl.a. anvendelse af redaktionelt indhold i medierne til at

promovere et produkt, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan

reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller

lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren (product placement).

Erstatning ved overtrædelse af markedsføringsreglerne

Af markedsføringsloven, fremgår, at handlinger i strid med

markedsføringsloven er erstatningspådragende i overensstemmelse med

dansk rets almindelige regler. Sag om erstatning kan efter

markedsføringslovens anlægges af enhver med retlig interesse.

Bestemmelsen giver erhvervs- og forbrugerorganisationer

søgsmålskompetence i sager om overtrædelse af

markedsføringslovgivningen. Herudover kan Forbrugerombudsmanden på

begæring anlægge sag om erstatning. Har flere forbrugere i forbindelse

med overtrædelse af bestemmelserne i loven ensartede krav på erstatning,

kan Forbrugerombudsmanden på begæring indbringe kravene under et.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 10

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven, at bestemmelsen om

erstatningsansvar navnlig er af betydning for de erhvervsdrivende. Efter

almindelige erstatningsregler skal skadelidte bevise, at vedkommende har

lidt et tab. Kravene til dette bevis er imidlertid ikke fastsat i lovgivningen

Det er tilstrækkeligt, at et tab kan sandsynliggøres.

Straf og bødeudmåling

Det følger af markedsføringsloven at følgende overtrædelser kan straffes

med bøde: overtrædelse af bestemmelserne om vildledende handlinger,

vildledende udeladelser, aggressiv handelspraksis, uanmodet henvendelse,

handelspraksis rettet mod børn og unge, prisoplysninger, faktureringspligt,

væsentlige gebyrændringer, markedsføring af kreditaftaler og

boligkreditaftaler, vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem

erhvervsdrivende og sammenlignende reklame.

I forbindelse med strafudmålingen skal der lægges vægt på overtrædelsens

grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der

er enten grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder, der har en

sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. I forhold til den

tilsigtede økonomiske gevinst ved overtrædelsen, har det dog i praksis vist

sig, at det som regel er umuligt at føre noget bevis herfor. Det skyldes, at

bedømmelsen af den faktiske økonomiske effekt af et markedsføringstiltag i

almindelighed er særdeles usikker.

Der er også eksempler på sager, hvor der i bødeudmålingen er lagt vægt på

en virksomheds indtjening. Det gælder f.eks. i Østre Landsrets dom fra 26.

april 2018 i sagen vedrørende Totalkredit A/S for vildledende

markedsføring.

6.2 Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler, og

erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som

led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden

for sit erhverv.

Oplysningsforpligtelser

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger

forbrugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en

tjenesteydelse.

Hvis aftalen er indgået uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted

eller ved fjernsalg, eksempelvis online, skal forbrugeren bl.a. have oplysning

om varens vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet og den

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 11

fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, samt eventuelle

telefon- og faxnumre og e-mailadresse, oplysninger om fortrydelsesretten og

hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske

beskyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold og hvor det er relevant, det

digitale indholds evne til at fungere sammen med hardware og software, i

henhold til hvad den erhvervsdrivende med rimelighed burde have vidst.

Fortrydelsesret

Ifølge forbrugeraftaleloven, har forbrugeren som udgangspunkt 14-dages

fortrydelsesret ved aftaler, der er indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted eller ved fjernsalg.

Hvis forbrugeren fortryder en aftale om køb af en vare eller en tjenesteydelse,

skal den erhvervsdrivende tilbagebetale alle beløb, som den erhvervsdrivende

har modtaget fra forbrugeren. Tilbagebetalingen skal ske uden unødig

forsinkelse og senest 14 dage efter, at den erhvervsdrivende har modtaget

besked om, at forbrugeren ønsker at fortryde aftalen. Af loven fremgår det

imidlertid, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde beløbet, indtil den

erhvervsdrivende har modtaget varen retur, eller forbrugeren har fremlagt

dokumentation for, at varen er returneret. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, hvis den erhvervsdrivende selv har tilbudt at afhente varen.

Det fremgår af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren, i forbindelse med

udøvelsen af fortrydelsesretten, kun hæfter for eventuel forringelse af varens

værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt

for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Uanmodet henvendelse

Forbrugeraftaleloven indeholder et generelt forbud mod, at erhvervsdrivende

retter uanmodet henvendelse til forbrugere.

Af bestemmelsens fremgår, at erhvervsdrivende ikke må rette telefonisk eller

personlig henvendelse til forbrugere med henblik på straks eller senere at

opnå tilbud eller accept af et tilbud om indgåelse af en aftale. Henvendelsen

må hverken ske på forbrugerens bopæl, arbejdsplads eller andre steder,

hvortil der ikke almindelig adgang, f.eks. offentlige institutioner.

Erhvervsdrivende må gerne rette henvendelse til en forbruger, hvis

forbrugeren har anmodet herom på forhånd.

Forbuddet gælder ikke telefoniske henvendelser om:

1. bestilling af bøger,

2. tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,

3. formidling af forsikringsaftaler og

4. tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 12

Undtagelserne er begrundet i udbredelsen af et almindeligt

informationsniveau og en samfundsmæssig interesse i køb af de pågældende

ydelser.

6.3 Aftaleloven

Aftalelovens generalklausul

I følge aftaleloven kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende. Ved vurderingen heraf, skal der tages hensyn til forholdene ved

aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Denne bestemmelse betegnes ofte som aftalelovens generalklausul og finder

anvendelse for alle aftaler.

Særligt for forbrugeraftaler

Aftaleloven indeholder herudover særlige regler, der kun finder anvendelse

for forbrugeraftaler.

Det fremgår, at hvis der opstår tvivl om forståelsen af en aftale, og det

pågældende aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling,

skal vilkåret fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Et

aftalevilkår har ikke været genstand for individuel forhandling, hvis det er

udarbejdet ensidigt af den erhvervsdrivende, og forbrugeren ikke har haft

nogen indflydelse på indholdet. Dette vil navnligt være tilfældet for

standardvilkår. Bestemmelsen fastslår, at hvis sådanne aftalevilkår er

uklare, skal det fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren.

Generalklausulen finder også anvendelse for forbrugeraftaler. Hvis et

aftalevilkår i en samlet aftale vil medføre en betydelig skævhed i parternes

rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, kan vilkåret således

ændres eller tilsidesættes. For forbrugeraftaler gælder det særlige, at

forbrugeren kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden

ændringer, hvis det er muligt. Der kan således kun ske ændring eller

tilsidesættelse af andre vilkår i aftalen end det urimelige, hvis disse ikke kan

adskilles.

Efter generalklausulen kan domstolene ved bedømmelsen af, om et

aftalevilkår er urimeligt tage hensyn til alle senere indtrufne

omstændigheder i partenes forhold. Ved forbrugeraftaler kan der imidlertid

ikke tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder, hvis de er til skade

for forbrugeren.

6.4 Købeloven

Købeloven indeholder særlige regler for forbrugerkøb.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 13

Hvis en forbruger har købt en vare, der er mangelfuld, tillægges forbrugeren

en række misligholdelsesbeføjelser, som forbrugeren kan anvende over for

den erhvervsdrivende.

Mangelsbedømmelsen

Ifølge loven skal varen stemme overens med aftalen. Hvis varen ikke

stemmer overens med aftalen, er varen mangelfuld. Hvis andet ikke følger af

parternes aftale, skal varen desuden have en sådan holdbarhed og øvrige

egenskaber samt emballering, som køberen med rimelighed kan forvente. Ved

vurderingen heraf, lægges der vægt på varens karakter og forholdene i øvrigt.

Herudover skal varen bl.a. være egnet til de formål, som varer af samme type

sædvanligvis anvendes til, samt til forbrugerens særlige formål, hvis

sælgeren har bestyrket forbrugerens forventning herom.

En vare er tilmed mangelfuld, hvis den ikke svarer til den betegnelse,

hvorunder den er solgt, eller hvis sælgeren ved købets afslutning har givet

forbrugeren urigtige eller vildledende oplysninger. Det samme gælder, hvis

der er givet oplysninger på varens indpakning, i annoncer eller i andre

meddelelser. Varen kan dog ikke anses som mangelfuld, hvis oplysningerne

ikke kan antages at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af

varen. Varen er også mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at giver

forbrugeren oplysning om forhold, der har betydning for køberens

bedømmelse af genstanden, og hvis genstanden i øvrigt er af ringere

beskaffenhed end den ifølge aftalen eller de foreliggende omstændigheder

skulle være.

Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler

Såfremt der er en mangel ved varen, har forbrugeren som udgangspunkt

ret til afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller

–

hvis

man ikke er uvæsentlig

–

en ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse

er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Hvis

den erhvervsdrivende tilbyder afhjælpning eller omlevering, kan

forbrugeren ikke kræve et passende afslag eller en ophævelse af købet.

Hvis forbrugeren har lidt et tab som følge af, at en vare er mangelfuld, kan

forbrugeren tilmed kræve skadeserstatning, hvis:

1) sælgeren har handlet i strid med almindelige hæderlighed, 2) sælgeren har

giver køberen vildledende oplysninger, 3) sælgeren har forsømt at oplyse

forbrugeren om en mangel, som sælgeren kendte eller burde kende til, 4) hvis

varen mangler egenskaber, der må anses for tilsikrede eller 5) hvis manglen

er forårsaget ved sælgerens forsømmelse efter indgåelsen af købet.

Hvis den købte vare er bestemt efter art (dvs. varer, der eksisterer en flerhed

af i modsætning til f.eks. en specifik, brugt bil), er den erhvervsdrivende

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 14

forpligtet til at betale skadeserstatning, selvom den erhvervsdrivende er uden

skyld, medmindre det som følge af helt ekstraordinære begivenheder er blevet

umuligt for sælgeren, at levere varen i mangelfri stand (force majeure).

6.5 Dansk rets almindelige erstatningsretlige betingelser

Den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet

udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, kan i

overensstemmelse med dansk rets almindelige principper om erstatning

uden for kontrakt rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt

skaden.

Det er en forudsætning for at ifalde et erstatningsansvar, at det fornødne

ansvarsgrundlag er til stede.

Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa. Det vil sige, at der

indtræder ansvar for en skade, som forvoldes ved en forsætlig eller

uagtsomt handling eller undladelse. Det almindelige culpaansvar er i en

række tilfælde fraveget i særlovgivningen, f.eks. i færdselsloven, hvor der

gælder et objektivt ansvar for føreren af motorkøretøjer ved trafikskader.

Det er endvidere en betingelse for at ifalde et erstatningsansvar, at der er

årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade og det

ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag

til skadens indtræden. Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at

skaden er en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende handling.

Skader, der er helt atypiske og tilfældige i forhold til den risiko, som blev

fremkaldt ved den skadevoldende handling, falder normalt uden for

erstatningspligten.

6.6 Prismærkningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen stiller krav til indholdet af prisoplysninger i reklamer og

andet markedsføringsmateriale. Erhvervsdrivende, der udbyder varer til

forbrugere i salgslokalet eller hvor varen i øvrigt udstilles til salg, skal oplyse

om både salgspris og enhedspris for den udbudte vare eller varemængde i

overensstemmelse med en række bestemmelser i bekendtgørelsen. Ved

enhedspris forstås den endelige pris for måleenheden et kilogram, en liter, en

meter, en kvadratmeter eller en kubikmeter eller anden. Overtrædelse af

bestemmelsen kan straffes med bøde.

6.7. Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer

Lov nr. 458 af 23. maj 2007 om videresalg af billetter til kultur- og

idrætsarrangementer fastsætter, at billetter til kultur- og

idrætsarrangementer i Danmark ikke må udbydes eller videresælges til et

højere beløb, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 15

foreligger en aftale med arrangøren. Loven fastsætter endvidere, at det

beløb, som en billet oprindelig er erhvervet for, foruden selve billetprisen

kan omfatte eventuelle administrationsgebyrer. Herudover kan andre

udgifter forbundet med erhvervelsen inkluderes i videresalgsprisen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at baggrunden for

lovforslaget bl.a. er at forebygge systematisk og professionelt opkøb af

billetter til kultur- og idrætsarrangementer med henblik på videresalg, da

sådanne aktiviteter indebærer, at markedet støvsuges for billetter. Det

betyder, at forbrugerne ikke kan købe billetter til kulturelle arrangementer

via de almindelige kanaler, men tvinges til at betale overpriser på det

uautoriserede marked.

I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det endvidere, at der med

kultur- og idrætsarrangementer menes koncerter, teaterforestillinger,

festivaler, filmforevisninger og lignende kulturelle aktiviteter samt alle

typer af idrætsbegivenheder. Arrangementerne kan være offentlige eller

lukkede, herunder fx lukkede forevisninger af film for anmeldere.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vil skulle laves lovgivningsmæssige ændringer i følgende lovgivning:

7.1 Markedsføringsloven

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggende

form, forventes at medføre behov for ændringer i markedsføringsloven,

navnlig i forhold til markedsføringslovens regler om vildledende

handlinger, vildledende udeladelser samt bilag 1 til markedsføringsloven.

Bilag 1 er en liste over handlinger, der altid anses for vildledende, og som

derfor er forbudte.

Forslaget oplægger også medlemslandene at sikre, at forbrugerne kan

ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for virksomheders urimelige

handelspraksis. I Danmark har forbrugerne i dag adgang til i nogle

situationer at ophæve en kontrakt efter reglerne i købeloven og aftaleloven.

Vi har således allerede regler i Danmark, der har til formål at sikre

forbrugerne i aftaler, der indgås med erhvervsdrivende. Det er også muligt

for forbrugerne at kræve erstatning for overtrædelser ar

markedsføringsloven, hvis dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er

opfyldt. Det er eksempelvis, at der skal være lidt et tab. Det fremgår af

markedsføringsloven, som fastsætter rammerne og sikrer forbrugerne.

Direktivforslaget kan betyde, at der skal fastsættes nærmere regler.

7.2 Forbrugeraftaleloven

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 16

Forslaget vil også medføre behov for ændringer i forbrugeraftaleloven. For

det første vil forslaget medføre, at forbrugeraftaleloven også skal finde

anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold og digitale

tjenesteydelser, hvor forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet

stiller persondata til rådighed. For det andet vil det være nødvendigt at

ændre lovens bestemmelser om den erhvervsdrivendes

oplysningsforpligtelser. For det tredje kan det forventes at være nødvendigt

at revidere de nationale regler om uanmodet henvendelse, da de har et

bredere anvendelsesområde, end der lægges op til i direktivforslaget, der

regulerer uanmodet henvendelser på forbrugerens bopæl og kommercielle

udflugter.

Forslaget vil også medføre, at der i dansk ret skal indføres regler om, hvilke

oplysninger forbrugeren skal have i forbindelse med aftaler, der indgås på

online markedspladser.

Herudover skal reglerne i sanktionsbestemmelsen indføres. Bestemmelsen

indfører bl.a. en række vejledende kriterier for pålæggelse af sanktioner og

sanktionernes størrelse, samt et bødeloft for udbredte overtrædelser og

udbredte overtrædelser med EU-dimension.

7. 3 Prismærkningsbekendtgørelsen

Endvidere vil forslaget medføre ændringer i

prismærkningsbekendtgørelsen, idet forslaget oplister en række kriterier,

der skal indgå ved vurdering og udmåling af straffens størrelse for

overtrædelse af reglerne direktivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse

med angivelse af priser på forbrugsvarer, der er implementeret i

prismærkningsbekendtgørelsen

7.4 Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer

Europa-Parlamentet har meget sent i forhandlingsprocessen fremsat et

kompromisforslag til et oprindeligt ændringsforslag fra Parlamentet om

videresalg af billetter til overpris. Europa-Parlamentets kompromistekst og

ændringsforslag om videresalg af billetter vil i vid udstrækning lovliggøre

videresalg at billetter til kultur- og idrætsarrangementer med fortjeneste i

Danmark, selvom hensigten er, at øge forbrugerbeskyttelsen på området på

tværs af EU. Europa-Parlamentets tekstforslag på området er derfor stærkt

problematisk set med danske øjne, da et sådant udbud og videresalg i dag

er ulovligt og strafbart i Danmark. Det er derfor vurderingen, at forslaget

vil svække den høje forbrugerbeskyttelse i Danmark på dette område, da de

danske lovregler på området vil skulle ændres og tilpasses de nye

europæiske regler, hvis graden af forbrugerbeskyttelse vil blive lavere end

de nuværende danske regler.

Statsfinansielle konsekvenser

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 17

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser i form af

ekstra ressourcer til de håndhævende myndigheder. Dette forventes afholdt

inden for egen ramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget lægger op til at afskaffe bl.a. reglerne om forbrugernes returret

for brugte varer og forbrugernes ret til tilbagebetaling af købesummen

inden den erhvervsdrivende har modtaget den returnerede vare. Det vil

reducere de administrative byrder. Særligt SMV’er forventes at opleve en

lettelse i de administrative byrder. Forslaget vil omvendt medføre nye

administrative byrder i form af nye oplysningsforpligtelser på

onlinemarkedspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at initiativerne i forslaget vil føre til bedre beskyttelse af

danske forbrugere, der køber ind i andre europæiske lande og mere lige

konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere velfungerende indre

marked. Initiativerne kan desuden være med til at sikre bedre beskyttelse af

forbrugerne, når de handler online.

Det vurderes imidlertid, at Europa-Parlamentets kompromistekst og

ændringsforslag om videresalg af billetter vil svække den høje

forbrugerbeskyttelse i Danmark på dette område ved i vid udstrækning at

lovliggøre udbud og videresalg at billetter til kultur- og

idrætsarrangementer med fortjeneste i Danmark.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2018 med frist

for høringssvar den 20. april 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, FDIH,

Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,

Forsikring & Pension og Landbrug & Fødevarer.

Bemærkninger til de forslåede til ændringer i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis

Vildledende handelspraksis i forbindelse med dørsalg og salgsudflugter

Dansk Erhverv og Forbrugerombudsmanden bakker op om den foreslåede

ændring vedrørende vildledende handelspraksis i forbindelse med dørsalg og

salgsudflugter

”Dual quality of products”

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 18

Dansk Erhverv, DI og Landbrug & Fødevarer er imod forslaget om at lade de

markedsføringsretlige regler gælde for dual quality of products.

Dansk Erhverv og DI mener, at der kan være flere legitime årsager til

geografisk produktvariation. En ændring af direktivet om urimelig

handelspraksis er ikke den bedste vej frem i forhold

til ”dual quality”. En

bedre håndhævelse af de eksisterende regler er en mere hensigtsmæssig

måde at løse udfordringerne på.

DI påpeger desuden, at ændringer af direktivet om urimelig handelspraksis i

forhold til ”dual quality” ikke er medtaget i konsekvensanalysen af ”New Deal

for Consumers”, og hverken ”fødevarekvalitet” eller ”væsentlig forskel”

defineres på EU-plan og skaber derved juridiske udfordringer til

konkurrencemæssige og internationale handelsmæssige bekymringer, og det

kan begrænse friheden til at drive forretning og udvikle opskrifter.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at der allerede eksisterer et omfattende

EU-regelsæt om mærkning og markedsføring af fødevarer. I det omfang der

er tale om svindel, svigagtig praksis eller vildledning af forbrugere, er dette

allerede omfattet af lovgivning og sanktioner. Den foreslåede tilføjelse giver

således ikke yderligere beskyttelse af forbrugerne, men vil alene gøre det

mere kompliceret for virksomheder at efterleve lovgivningen, og kan

medføre både øgede administrative byrde og negative økonomiske

konsekvenser for fødevarevirksomheder. Der er en risiko for, at regler om

markedsføring af fødevarer på det indre marked bliver unødigt restriktive.

Landbrug & Fødevarer mener på den baggrund, at regeringen bør lægge

vægt på, at bestemmelsen fjernes fra forslaget.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at der i Forbrugerombudsmandens

administrative praksis ikke er identificeret et behov for den foreslåede

tilføjelse i direktivet om, at det er vildledende at markedsføre et produkt

som identisk med samme produkt som markedsføres i andre lande, hvis

produktsammensætningen ikke er ens i alle medlemsstater. Desuden

bemærkes, at den foreslåede tilføjelse på grund af sin kasuistiske karakter

snarere hører hjemme i direktivets bilag I om særlige former for vildledende

handelspraksis, der må anses for vildledende, end i en af direktivets

hovedbestemmelser, der skal underkastes en konkret vurdering

Færre informationsforpligtigelser ved købsopfordringer

DI støtter forslaget om at fjerne oplysningsforpligtelsen vedrørende

klagemuligheder i forbindelse med købsopfordringer, idet denne

oplysningsforpligtelse også fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet. Der er

således tale om fjernelse af en unødvendig administrativ byrde.

DI havde dog gerne set, at det fremsatte forslag havde indeholdt betydelige

forslag til lempelser i oplysningskravene. Dette skyldes dels, at kravene i dag

er meget omfattende for de erhvervsdrivende, og dels at Kommissionens egen

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 19

REFIT-analyse indikerer, at der er en direkte sammenhæng imellem

mængden af oplysninger og forbrugernes evne til at forstå kontraktvilkår.

Ifølge adfærdsteoretikere vil en målrettet reduktion i mængden af

informationer resultere i mere aktive forbrugere, der træffer oplyste valg,

hvilket bidrager til et velfungerende marked. DI anbefaler derfor

Kommissionen såvel som andre aktører at se på muligheden for i højere grad

at anvende greb fra adfærdsteorien med det sigte at basere kommende

regulering på forbrugernes faktiske adfærd.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om

forbrugerrettigheder

Ændringer af fortrydelsesretten

Dansk Erhverv og DI

støtter den foreslåede ændring af

forbrugerrettighedsdirektivet, således at det ikke længere skal være muligt

for forbrugere at fortryde fjernsalgskøb, hvis varen er taget i brug.

Dansk Erhverv og DI

støtter den foreslåede ændring af

forbrugerrettighedsdirektivet, der medfører, at den erhvervsdrivende ikke

kan pålægges at betale købesummen tilbage før, at varen er kommet retur.

Forbrugerombudsmanden

påpeger, at forslaget giver den

erhvervsdrivende mulighed for at tilbageholde købesummen mv., indtil den

erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren. Formålet med

ændringen er, at den erhvervsdrivende skal have mulighed for at undersøge

varen, inden købesummen mv. tilbagebetales. Forbrugerombudsmanden

finder det hensigtsmæssigt, at det præciseres, hvor lang tid den

erhvervsdrivende maksimalt har til at undersøge varen, f.eks. ved at

præcisere, at den erhvervsdrivende skal tilbagebetale købesummen mv.

senest 14 dage efter, at varen er modtaget retur.

Forbrugerrådet TÆNK

beklager meget, at Kommissionen har valgt at

foreslå undtagelser til forbrugernes ret til at fortryde inden 14 dage ved

online salg. Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at Kommissionen har givet

en klar begrundelse/ dokumentation for disse ændringer, og Forbrugerrådet

Tænk har heller ikke set evidens for, at der er tale om et reelt problem.

Forbrugerrådet TÆNK finder det desuden fejlagtigt at medtage et forslag,

der forringer gældende forbrugerbeskyttelse, i et udspil, der angiveligt skal

handle om at forbedre forbrugernes situation.

Gratis digitale tjenester

Dansk Erhverv

er imod at udvide forbrugerrettighedsdirektivets

anvendelsesområde til gratis digitale tjenester, idet der ikke betales for

tjenesterne. Dansk Erhverv mener, at anvendelsen af gratis digitale

tjenester skal håndteres via de persondataretlige regler, og at der opstår en

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 20

risiko for konkurrerende regelsæt mellem forbrugerrettighedsdirektivet og

persondataforordningen, herunder om fortrydelse efter

forbrugeraftaleloven er det samme som tilbagetrækning af samtykke efter

de persondataretlige regler.

er skeptiske over for forslaget om at udvide direktivets

anvendelsesområde til at omfatte ydelser, hvor der ikke er betalt et monetært

beløb. DI påpeger i den forbindelse, at forbrugerne allerede med

persondataforordningen får kontrol over alle deres personhenførbare data. De

får hermed retten til at få data udleveret og slettet, og dermed de facto en

fortrydelsesret på tjenester, der er betalt med persondata. DI påpeger, at det

er vigtigt at undgå dobbeltregulering af området.

Forbrugerombudsmanden

er enig i, at data er af stigende økonomisk

værdi for virksomheder. Af den grund kan afgivelse af data ikke betragtes

som omkostningsfrit for forbrugeren. Forbrugerombudsmanden støtter derfor,

at direktivet anser afgivelse af data som betaling. Det er imidlertid

Forbrugerombudsmandens opfattelse, at direktivforslaget er uklart på en

række punkter, herunder særligt ift. hvornår afgivelse af data sidestilles med

betaling, og hvornår det ikke gør, hvornår undtagelserne nævnt sidst i de

foreslåede artikler 2, 16 og 18 finder anvendelse, samt hvordan

fortrydelsesretten i praksis skal anvendes, hvor der er sket betaling med

data.

Forbrugerombudsmanden finder desuden, at der kan rejses spørgsmål om,

hvordan afgivelse af data som betaling for adgangen til tjenester hænger

sammen med persondataforordningens betingelse om, at et samtykke til

behandling af data skal være frivilligt.

Forbrugerrådet TÆNK

mener det er positivt, at betaling med data

ligestilles med anden betaling i forbindelse med

forbrugerrettighedsdirektivet, i modsætning til nu, hvor det kun gælder ved

betaling af penge. Forbrugerrådet Tænk er imidlertid kritisk over for, at det

ikke gælder alle data, men kun persondata.

Forsikring & Pension

påpeger, at det er vigtigt at få samspillet til andre

regelsæt afklaret, særligt reglerne om databeskyttelse og behandlingsreglerne

heri, således at der ikke er overlap mellem regelsættende, hvilket kan føre til

større usikkerhed hos forbrugerne.

Online platforme

Dansk Erhverv

kan støtte den forslåede ændring, der skal være med til at

skabe øget gennemsigtighed ved handler, der sker via platforme. Det er

vigtigt for forbrugerne, at det er tydeligt, hvem de handler med, når de

køber et produkt via en platform. Dansk Erhverv støtter endvidere, at

forbrugerne oplyses om situationer, hvor en virksomhed har betalt for en

særligt fremtrædende placering i søgeresultatet.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 21

kan generelt støtte de udvidede oplysningsforpligtelser for online

platforme. DI mener, at det forekommer rimeligt, at forbrugerne skal gøres

opmærksom på betalte online søgeresultater for at undgå skjult reklame.

For at tjene det formål, mener DI, at det er uproportionalt, hvis

bestemmelsen indebærer, at markedspladsen skal redegøre for andre

parametre med betydning for, hvilken rækkefølge resultaterne præsenteres

i ved hver søgning.

Forbrugerombudsmanden

støtter forslaget vedrørende oplysningskrav i

forbindelse med aftaler indgået på online markedspladser. Det fremgår

imidlertid ikke af forslaget, hvordan oplysningerne skal gives. Det vil være

hensigtsmæssigt, at oplysningerne gives på en klar, forståelig og tydelig

måde.

Forbrugerrådet TÆNK

støtter, at forbrugerrettighedsdirektivet fremover

skal give mere gennemsigtighed og informationer, når det drejer sig om

platforme, men Forbrugerrådet Tænk beklager, at der ikke medfølger

særlige regler om ansvaret, hvis reglerne overtrædes, hvilket er i modstrid

med Kommissionens generelle ønske om bedre håndhævelse.

Forsikring & Pension

kan støtte forslagets fokus på større

gennemsigtighed for forbrugerne ved køb på online platforme, da det er

vigtigt, at forbrugerne ved, hvem deres aftalepart er, og således også, hvem

der er ansvarlig for at sikre deres rettigheder.

Oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen

Dansk Erhverv

har som udgangspunkt ikke nogle bemærkninger til de

foreslåede ændringer af bestemmelsen i forbrugerrettighedsdirektivet

artikel 7, stk. 3, men skal dog bemærke, at bestemmelsen i praksis kan give

anledning til en del besvær.

Bestemmelsen pålægger erhvervsdrivende en pligt til på et varigt medium

at indhente forbrugerens samtykke til, at en tjenesteydelse kan påbegyndes

inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage.

Der er typisk tale om en situation, hvor en håndværker bliver tilkaldt af

forbrugeren til forbrugerens hjem for at foretage en reparation, og hvor det

først ude hos forbrugeren endeligt aftales, hvad der skal laves. I disse

situationer, skal den erhvervsdrivende så bede forbrugeren om at

underskrive et stykke papir, hvorved forbrugeren erkender at have

anmodet om, at reparationen sættes i værk inden udløbet af den 14-dages

fortrydelsesret. Dette er omkostningstungt og administrativt besværligt

især for de små og mellemstore virksomheder.

Individuelle retsmidler til forbrugerne

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 22

Dansk Erhverv

er imod forslaget om mangelsbeføjelser for overtrædelse

af markedsføringsreglerne, da forslaget skaber konkurrerende regelsæt

mellem købeloven og markedsføringsloven, hvilket skaber en retslig

usikkerhed, fordi forbrugerne kan opnå forskellige rettigheder efter

henholdsvis de køberetlige regler og de markedsføringsretlige regler.

lægger afgørende vægt på, at forslaget om individuelle rettigheder til

forbrugerne ikke ændrer på betingelserne for at kunne opnå

mangelsbeføjelser eller erstatning, herunder at erstatning ikke kan opnås

uden dokumentation for et økonomisk tab, og at køb ikke kan hæves, hvis

manglen ikke er væsentlig.

FDIH

mener, at forslaget blander offentligretlige og civilretlige regler

sammen, idet forbrugerne efter forslaget tillægges civilretlige beføjelser i de

offentligretlige regler, der findes i direktivet om urimelig handelspraksis,

ligesom der indføres offentligretlige sanktioner i direktivet om urimelige

kontraktvilkår. FDIH mener, at forbrugerrettigheder som følge af

vildledende markedsføring bør indsættes i reglerne om forbrugernes

rettigheder ved køb af varer.

Finans Danmark

påpeger, at forbrugerne allerede i dag har en række

rettigheder

–

mangelbeføjelser

–

i forhold til købeloven, herunder i visse

situationer mulighed for at hæve købet, hvis det købte ikke lever op til den

indgåede aftale. Herudover giver reglerne mulighed for at opnå erstatning,

hvis der er lidt et økonomisk tab, hvis forbrugeren kan dokumentere et

sådant.

Forlaget om, at forbrugerne også i forbindelse med, at virksomheden har

overtrådt de markedsføringsretlige regler, kan gøre hævebeføjelser

gældende, risikerer at medføre konkurrerende regelsæt, hvor forbrugerne

kan opnå forskellige rettigheder efter henholdsvis købeloven eller

markedsføringsloven. Såfremt dette skal indgå i et nyt regelsæt, bør der

foretages en grundig analyse af konsekvenserne heraf, før det indføres.

Finans Danmark finder, at forbrugerne er tilstrækkeligt dækket ved de

køberetlige regler.

Indføres der nye mangelbeføjelser, går Finans Danmark ud fra, at dette

skal ske på sædvanlige vilkår, hvilket betyder, at forbrugeren ved

ophævelse af aftalen skal tilbagelevere den leverede ydelse. I forhold til

erstatning til forbrugerne, bør det ligeledes gøres klart, at dette forudsætter

dokumentation af et økonomisk tab. Finans Danmark finder, at de

eksisterende erstatningsretlige principper bør opretholdes.

Forbrugerombudsmanden

påpeger, at forslaget om civilretlige

konsekvenser

–

herunder både vedr. opsigelse af aftaler og mulighed for

erstatning

–

ved overtrædelse af direktivet om urimelig handelspraksis er en

nyskabelse set i forhold til den danske retstradition for adskillelse af den

civilretlige og offentligretlige forbrugerbeskyttelse.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 23

Konsekvenserne og rækkevidden af forslaget, herunder i forhold til

Forbrugerombudsmandens tilsyn i medfør af markedsføringsloven og

Forbrugerombudsmandens mulige rolle i forbindelse med Kommissionens

forslag til ændring af forbudsdirektivet, kræver yderligere oplysninger og en

indgående undersøgelse, forinden endelig stillingtagen er mulig.

Forbrugerrådet TÆNK

mener, at muligheden for, at forbrugerne kan få

erstatning for overtrædelse af urimelig markedsføring, vil være en forbedring

og en nyskabelse i mange lande, men forbrugerorganisationerne påpeger, at

det er vigtigt, at evt. forbedringer ikke ændrer på de bedre vilkår, som

allerede måtte findes i nogle lande.

Forsikring & Pension

påpeger, at det er afgørende, at forslaget ikke

tvinger Danmark til at forlade det grundlæggende princip om, at der kun er

erstatningspligt for dokumenterede økonomiske tab og f.eks. ikke

erstatning for skuffede forventninger eller andre ikke-dokumenterede tab.

Bemærkninger vedrørende forslag om sanktioner i direktivet urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF af 5. april 1993), direktivet

om angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelige handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU).

Dansk Erhverv

støtter forslaget om et fælles sæt kriterier for, hvornår der

udstedes bøder, og hvad der skal tages højde for i vurdering af bødeniveauet.

Dansk Erhverv er imod forslaget om at fastsætte et højt bødeniveau baseret

på virksomhedens omsætning. Dansk Erhverv mener, at der i stedet bør

fokuseres på at løfte håndhævelsesniveauet i de medlemsstater, hvor

niveauet i dag er for lavt.

støtter, at der fastlægges ens kriterier for, hvad der skal tages i

betragtning ved afgørelsen af, om en overtrædelse skal straffes og en evt.

bødes størrelse, forudsat at det ingen konsekvenser har for

Forbrugerombudsmandens mulighed for at fortsætte forhandlingsprincippet.

DI kan ikke støtte forslaget om et maksimalt bødeniveau på mindst 4 pct. af

den erhvervsdrivendes omsætning i de berørte lande, da forslaget må antages

at hæve bødeniveauet betragteligt, herunder i Danmark. DI mener ikke, at

forslaget om at hæve bødeniveauet vil sikre en bedre og mere ensartet

håndhævelse. Højere bøder vil kun øge forskellen mellem de medlemsstater,

der er gode til at håndhæve reglerne, og de der har udfordringer hermed.

FDIH

mener, at der i Danmark allerede er et bødeniveau, der virker

afskrækkende på erhvervsdrivende. E-handel er indgående reguleret af

mange vanskeligt tilgængelige regelsæt. Der kan nemt laves fejlskøn, der kan

udløse en kæmpe bøde.

Det er generelt FDIH’s opfattelse, at de meget store

bøder, der foreslås indført er ude af proportioner set i forhold til

overtrædelsernes karakter og set i forhold til f.eks. straffen for bedrageri efter

straffeloven.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 24

Finans Danmark

mener, at såfremt der skal indføres skærpede sanktioner,

bør der ved fastsættelsen af en bødesanktion også tages højde for den

overtrædende virksomheds størrelse. Finans Danmark mener ikke, at der er

behov for yderligere at skærpe sanktionsmuligheder i forhold til

virksomhederne. Finans Danmark finder desuden, at det foreslåede bødeloft

på minimum på 4 pct. af virksomhedernes omsætning ikke er proportional,

idet der ved fastsættelsen af en eventuel bøde tillige bør ses på

overtrædelsens grovhed.

Forbrugerombudsmanden

kan som udgangspunkt støtte forslaget om

straf for overtrædelse af national implementeringslovgivning, samt om hvilke

kriterier, der skal indgå ved vurdering og udmåling af straffens størrelse.

Det vil være en nyskabelse i forhold til den danske markedsføringslov, at det

af selve lovteksten

–

som det også gør sig gældende ved de fremsatte forslag

til ændring af direktivet om urimelige kontraktvilkår og ændring af

prismærkningsdirektivet

–

vil skulle fremgå, hvilke kriterier der skal tages

hensyn til ved udmåling af staffens størrelse. Ikke desto mindre finder

Forbrugerombudsmanden forslaget hensigtsmæssigt og kan særligt støtte

forslaget om, at der bl.a. skal lægges vægt på selskabets omsætning ved

fastlæggelse af bøden.

Forbrugerombudsmanden støtter som udgangspunkt forslaget om, hvilke

kriterier der skal indgå ved vurderingen og udmåling af straffens størrelse.

Forbrugerrådet TÆNK

finder, at det er meget positivt, at det foreslås, at

overtrædelser af direktiverne om urimelig markedsføring, urimelige

aftalevilkår, forbrugerrettigheder og prisangivelser kan rammes med bøder

op til 4 pct. af virksomhedens omsætning, hvis der er en EU dimension.

Forbrugerrådet TÆNK bakker op om, at Kommissionen lægger vægt på, at

sanktionerne skal virke præventivt, selvom den konkrete sanktion afhænger

af grovheden, antal involverede forbrugere etc. Det bliver en stor forbedring i

forhold til den nuværende situation f.eks. i forbindelse med VW sagen, der

viste systemets mangler.

Forsikring & Pension

mener ikke, at der er grundlag for generel forhøjelse

af bødeniveauet for overtrædelse af forbrugerlovgivningen, men at fokus i

stedet bør være på øget myndighedsindsats for at få reglerne overholdt.

Øvrige bemærkninger

Dansk Erhverv

påpeger, at forslaget ikke adresserer de udfordringer, det

stigende salg fra netbutikker uden for EU giver, selvom der i disse år opleves

en voldsom stigning i blandt andet kinesiske hjemmesiders salg direkte til

forbrugerne, hvor både forbrugerregler og produktsikkerhedsregler

overtrædes. Dansk Erhverv peger endvidere på, at forslaget ikke indeholder

forslag til forenklinger af EU’s forbrugerregler, selvom mange af dem er

byrdefulde og modsætningsfulde. Dansk Erhverv mener også, at forslaget

burde have adresseret de problemstillinger, der opstår som følge af

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 25

vedtagelsen af geoblockingforordningen. Her tænker Dansk Erhverv især, at

det havde været relevant at kigge på direktiv 1999/44 om visse aspekter af

forbrugerkøb og bestemmelsen om omkostningsfri afhjælpning ved mangler.

Denne bestemmelse kan give store udfordringer, når en dansk

erhvervsdrivende leverer en vare i Danmark og forbrugeren så efterfølgende

selv transporterer den til f.eks. Spanien. Ligeledes havde det været oplagt at

kigge på forbrugerrettighedsdirektivets bestemmelse om fortrydelsesfristens

start i lyset af, at der med geoblockingforordningen lægges op til, at

forbrugerne selv skal stå for transporten.

påpeger, at eftersom geoblockingforordningen har til formål at give

udenlandske kunder samme rettigheder som indenlandske, såfremt kunden

accepterer, at betingelserne for en sådan handel er de samme som for en

indenlandsk kunde, bør det præciseres, at den relevante ”carrier” er den,

der leverer varen til det aftalte leveringssted inden for det geografiske

område, hvor sælger opererer. Hvis forbrugeren entrerer med en anden

”carrier” for at få varen fragtet fra leveringsstedet hen til forbrugeren, bør

denne ”carrier” ikke være at betragte som ”carrier” i relation til

fortrydelsesretten, men

derimod som ”a third party indicated by the

consumer”. Alternativet vil være, at den erhvervsdrivende ikke har en

chance for at vide, hvornår de 14-dages fortrydelsesret begynder at løbe.

Yderligere anbefaler DI at slette en eksisterende ubalanceret bestemmelse i

forbrugerrettighedsdirektivet omhandlende konsekvenserne for

erhvervsdrivende ved ikke at overholde de formelle krav om at udlevere

standardfortrydelsesformularen (direktivets bilag 1). Selv hvis den

erhvervsdrivende tydeligt har gjort forbrugeren opmærksom på de 14-dages

fortrydelsesret, vil manglende fremsendelse af

standardfortrydelsesformularen indebære at fortrydelsesretten udvides til

1 år og 14 dage, og forbrugeren skal ikke betale for en eventuel

værdiforringelse af varen.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt en række møder i EU arbejdsgruppen for

forbrugerbeskyttelse og

–information.

Formålet med de første møder har

været at give medlemsstaterne mulighed for at stille opklarende spørgsmål

til direktivforslagets indhold.

Overordnet støtter medlemsstaterne Kommissionens intentioner om en

bedre anvendelse og håndhævelse af EU-forbrugerreglerne, samt en

modernisering af reglerne i overensstemmelse med udviklingen på det

digitale område.

Forhandlingerne i rådsregi har i særdeleshed omhandlet

sanktionsbestemmelsen, dual quality of products og individuelle retsmidler

til forbrugerne. Derudover har der været et stort fokus på at sikre

ensartethed i definitionerne og terminologien mellem direktivforslaget om

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 26

visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og de ændringer,

der foreslås indført i forbrugerrettighedsdirektivet.

Medlemslandene har overordnet set været positive i forhold til

sanktionsbestemmelsen. Der har dog været et bredt ønske om at foretage

en række ændringer i listen over vejledende kriterier, som medlemslandene

kan lægge vægt på ved fastsættelse af sanktionsniveauet. Med seneste

kompromisforslag lægges der op til, at det præciseres, at kriterierne alene

er vejledende. Derudover foreslås nogle af kriterierne i Kommissionens

oprindelige forslag justeret og slettet bl.a. ud fra hensynet til

medlemslandenes mulighed for at anvende kriterierne i praksis. Det

handler blandt andet om antallet af berørte forbrugere, der kan være svært

at vide i praksis. Det samme gælder hvorvidt overtrædelsen er blevet

begået forsætligt eller uagtsomt. Yderligere foreslåes det af seneste

kompromisforslag, at den erhvervsdrivendes årlige omsætning slettes som

kriterium.

Med seneste kompromisforslag forslås bestemmelsen om hensyn bag

medlemsstaternes fordeling af indtjening fra bøder slettet. Denne

bestemmelse har mødt stor modstand blandt medlemsstaterne, heriblandt

fra Danmark.

I forhold til erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser forud for indgåelse af

en fjernsalgsaftale med en forbruger, lægges der i seneste

kompromisforslag op til, at det skal være obligatorisk for den

erhvervsdrivende at oplyse e-mail og telefonnummer. Denne ændring er

tilføjet efter ønske fra et flertal af medlemslandene. Baggrunden for

ændringen er, at forbrugerne skal kunne kontakte den erhvervsdrivende

via telefon og e-mail, selvom den erhvervsdrivende også anvender andre

kommunikationsmidler.

I forhold til spørgsmålet om dual quality of products har forhandlingerne

vist en klar opdeling, hvor hovedsageligt øst- og centraleuropæiske

medlemslande støtter forslaget, mens de vesteuropæiske medlemslande

stiller sig kritiske og efterlyser yderligere data for problemets omfang.

Under forhandlingerne er det blevet præciseret, at forslaget alene vedrører

varer og ikke tjenesteydelser.

For så vidt angår betingelserne for henholdsvis at ophæve og kræve

erstatning som følge af urimelig handelspraksis, lægges der i seneste

kompromisforslag op til at præcisere, at medlemsstaterne kan fastsætte

betingelserne nærmere.

På den ene side har der været støtte til formålet om at styrke

forbrugerbeskyttelsen og håndhævelsen af reglerne, ved at giveforbrugerne

adgang til at ophæve en kontrakt og kræve erstatning, for virksomheders

urimelige handelspraksis. På den anden side har flere medlemsstater har

dog peget på, at de medlemsstater allerede har passende retsmidler til at

beskytte forbrugerne, og at bestemmelsen derfor er unødvendig.

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 27

Derudover har ingen medlemsstater ønsket nærmere regulering af

erstatningsbetingelserne på EU-niveau, da det anses for at høre under

medlemsstatskompetence. Derfor lægges der i seneste kompromisforslag op

til at præcisere, at medlemsstaterne selv kan fastsætte betingelserne for

henholdsvis at ophæve en kontrakt eller kræve erstatning. Flere

medlemsstater har i den forbindelse henvist til, at det efter

forbrugerkøbsdirektivet kræves, at en mangel er væsentlig før forbrugeren

kan ophæve en aftale.

Forslagene om at ophæve returretten for brugte varer samt forpligtigelsen

til at refundere købesummen til forbrugeren, inden den erhvervsdrivende

har modtaget varerne retur fra forbrugeren, møder stor modstand fra de

fleste medlemsstater. Med seneste kompromisforslag foreslås disse to

bestemmelser slettet på baggrund af drøftelser, der har været i

rådsarbejdsgruppen, hvor et flertal af medlemslandene ønsker disse forslag

slettet.

Medlemsstaterne har overordnet set været positive i forhold til

bestemmelserne om beskyttelse af forbrugernes legitime interesser

vedrørende særlige aggressive og vildledende former for markedsføring i

forbindelse med dørsalg og kommercielle udflugter. Flere medlemslande,

inklusiv Danmark, har dog udtrykt bekymring i forhold til

direktivforslagets betydning for medlemsstaternes mulighed for at

opretholde nationale regler om uanmodet henvendelser, der har et bredere

anvendelsesområde, end der lægges op til i forslaget.

Der blev opnået en generel indstilling på rådsmødet (konkurrenceevne

–

industri og indre marked) den 18. februar 2019. Det rumænske

formandskab fik den 1. marts 2019 mandat til at indlede

trilogforhandlinger og arbejder på at få en endelig aftale på plads den 21.

marts 2019.

I forbindelse med trilogforhandlingerne har Europa-Parlamentet meget

sent fremlagt et kompromisforslag til et tidligere ændringsforslag fra

Parlamentet om videresalg af billetter til overpris. Europa-Parlamentets

kompromistekst om videresalg af billetter vil i vid udstrækning lovliggøre

udbud og videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer med

fortjeneste i Danmark. Videresalg af billetter er ikke omfattet at det

oprindelige forslag til direktiv fra Kommissionen. Selvom formålet med

forslaget er at skabe en bedre forbrugerbeskyttelse i EU på dette område,

er kompromisteksten er stærkt problematisk set med danske øjne, da det

beskyttelsesomfang, der er lagt op til i ændringsforslaget, er mindre end

den gældende lovgivning i Danmark, hvor et sådant udbud og videresalg i

dag er ulovligt og strafbart. Eftersom der er tale om et

totalharmoniseringsforslag, er det derfor vurderingen, at forslaget vil

svække den høje forbrugerbeskyttelse i Danmark på dette område.

Der arbejdes intenst på at finde et for Danmark tilfredsstillende kompromis,

og på baggrund af formandskabets tilbagemeldinger og deres konsultationer

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 28

med Europa-Parlamentet herom er det ikke usandsynligt, at der i sidste ende

kan opnås en løsning, der kan imødekomme bekymringerne fra en række

medlemsstater, herunder Danmark.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det

digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne

i at købe på tværs af grænser og virksomhederne i at sælge på tværs af

grænser. Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og

virksomheder og er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj

forbrugervelfærd. Derfor støtter regeringen forslagets formål om en bedre

anvendelse og håndhævelse af EU-forbrugerreglerne, samt en

modernisering af reglerne i overensstemmelse med udviklingen på det

digitale område.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen sikrer den

rette balance mellem hensynet til den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Derfor arbejder regeringen for forslaget om at opdatere og modernisere

krav til virksomheder om oplysningsforpligtelser til forbrugerne.

Regeringen arbejder for afskaffelsen af reglerne om, at den

erhvervsdrivende forpligtes til at acceptere fortrydelsesretten ved online

køb af en vare, hvis en forbruger har brugt en vare mere, end hvad der

kunne forventes afprøvet i en fysisk butik. Derudover arbejder regeringen

for afskaffelsen af den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere

købesummen til forbrugeren, før den erhvervsdrivende har modtaget varen

retur fra forbrugeren.

Det har længe været en dansk prioritet, at dørsalg ikke skal være tilladt.

Regeringen arbejder derfor for, at det er muligt for medlemslandene at

forbyde dørsalg og opretholde nationale regler om uanmodet henvendelse

samt, at forslaget i tilstrækkelig grad begrænser, hvornår erhvervsdrivende

i andre tilfælde må rette uanmodet henvendelse til forbrugerne.

Forbrugere handler i stadig stigende omfang på online markedspladser og

platforme. Regeringen lægger vægt på, at der skal sikres mere

gennemsigtighed på online markedspladser og platforme, så det bliver klart

for forbrugerne, hvorvidt sælger er erhvervsdrivende eller forbruger, og

derved om EU's forbrugerlovgivning finder anvendelse for aftalen eller ej.

Regeringen mener, at kravene til online markedspladser skal være lig de

krav, som stilles i artikel 5 i forslag til forordning om erhvervsdrivende og

online platforme

. Det er dog vigtigt at den erhvervsdrivendes

oplysningsforpligtelse ikke bliver uforholdsmæssig byrdefuld.

Det er ligeledes en vigtig prioritet for regeringen, at den stærke

forbrugerbeskyttelse opretholdes i Danmark med hensyn til videresalg af

billetter til idræts- og kulturarrangementer til overpris. Det har i en

jf. KOM (2018) 238

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 29

årrække været strafbart i Danmark både at udbyde og videresælge billetter

til kultur- og idrætsarrangementer til et højere beløb, end billetterne

oprindelig er erhvervet for. Dette er med til at dæmme op for eventuel

spekulation, herunder systematisk, i opkøb af billetter til kultur- og

idrætsarrangementer og dermed til at sikre, at forbrugerne ikke tvinges til

at betale overpris for billetter. Derfor lægger regeringen afgørende vægt på,

at der i forbindelse med en regulering af videresalg af billetter opnås en

løsning, der betyder, at man kan opretholde den høje danske

forbrugerbeskyttelse, jf. nugældende lovgivning.

Regeringen støtter forslaget om at indføre fælles vejledende kriterier for

pålæggelse af sanktioner. I forhold til overtrædelser, der involverer flere

medlemsstater, arbejder regeringen for, at sanktioner skal være mærkbare

og have forebyggende effekt, men er, som udgangspunkt skeptisk over for,

at medlemslandene forpligtes til at fastsætte et niveau for bøder, uden at

kunne tilpasse dette til det øvrige nationale strafniveau. Direktivforslagets

sanktionsbestemmelser er imidlertid afgrænset til særlige situationer og er

ikke til hinder for, at bøder, der pålægges i medfør af forslaget, kan

tilpasses til det nationale bødeniveau, så længe den maksimale

bødestørrelse mindst svarer til en nærmere bestemt procentdel af

virksomhedens omsætning. Regeringen finder det samtidig positivt, at

forslagets fælles kriterier for pålæggelse af sanktioner er vejledende.

Regeringen er skeptisk over for, at medlemsstaterne skal tage hensyn til

forbrugernes generelle interesser, når indtjeningen fra bøder skal fordeles

og lægger vægt på, at der ikke fastsættes regler herom.

Med forslaget lægges der også op til, at medlemslandene skal sikre, at

forbrugerne kan ophæve en kontrakt eller kræve erstatning for

virksomheders urimelige handelspraksis. Regeringen støtter formålet med

forslaget, som er at styrke forbrugerbeskyttelsen og øge den private

håndhævelse af reglerne.

I Danmark har forbrugerne i dag adgang til i nogle situationer at ophæve

en kontrakt efter reglerne i købeloven og aftaleloven. Vi har således

allerede regler, der har til formål at sikre forbrugerne i aftaler, der indgås

med erhvervsdrivende. Det er vigtigt at reglerne i direktivet sikrer, at der er

en balance mellem hensynet til forbrugerne på den ene side og hensynet til de

erhvervsdrivende på den anden. Regeringen lægger derfor vægt på, at regler

om at forbrugeren har ret til at ophæve en kontrakt som følge af en

erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis er i tråd med de eksisterende

regler i købeloven.

Forbrugerne kan også allerede i dag kræve erstatning for overtrædelser af

markedsføringsloven, hvis dansk rets almindelige erstatningsbetingelser er

opfyldt. Det fremgår af markedsføringsloven. Vi har således også allerede

en fornuftig ramme i Danmark i forhold til erstatning. Regeringen mener

ikke, at der bør vedtages særlige erstatningsregler vedrørende urimelig

kom (2018) 0185 - Bilag 2: Samlenotat vedr. bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

Side 30

handelspraksis, som adskiller sig fra dansk rets almindelige

erstatningsbetingelser. Regeringen ønsker bl.a. ikke at forbrugerne skal

kunne få ret til erstatning for ikke-økonomiske tab. Regeringen lægger derfor

vægt på, at det præciseres, at medlemsstaterne kan fastsætte betingelserne

for, at forbrugere, der lider skade som følge af urimelig handelspraksis, kan

opnå erstatning.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter, som umiddelbart markedsføres som identiske i

forskellige medlemsstater, men som i forhold til sammensætning og

karakteristiska er forskellige (Dual Quality of products) og vil derfor arbejde

for, at bestemmelsen tages ud af forslaget, således at problemstillingen kan

blive undersøgt nærmere, inden man evt. fremsætter forslag til regler for

området.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg på møde den 8. februar 2019 forud for rådsmødet

(konkurrenceevne

–

indre markedsdelen) den 18. februar 2019.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

25. maj 2018.