kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0239 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. september 2018

18/04868-30

Indhold

Direktivforslag vedr. brugen af digitale værktøjer og processer inden

for selskabsret, KOM (2018) 0239 ............................................................ 2

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

2/13

Direktivforslag vedr. brugen af digitale værktøjer og processer inden

for selskabsret, KOM (2018) 0239

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 11. juni 2018. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 25. april 2018 et forslag til ændring af sel-

skabsdirektivet 2017/1132/EU. Forslaget indeholder krav om, at medlems-

landene skal sikre brugen af digitale værktøjer og processer i løbet af en

virksomheds livscyklus.

Formålet med forslaget er at understøtte det digitale indre marked og yder-

ligere digitalisere registrering og indberetning af virksomhedsoplysninger

til offentlige myndigheder.

Ændringerne omfatter blandt andet styrket digitalisering af virksomheder-

nes kontakt med myndigheder i forbindelse med registrering og indberet-

ning af registreringsoplysninger. Dette sker blandt andet ved at opdatere

de nuværende regler, samt tilpasse reglerne til i henhold til "engangsprin-

cippet", som indebærer, at borgere og virksomheder ikke bør indgive de

samme oplysninger til offentlige myndigheder mere end én gang.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser

mindre

statsfinansielle konsekvenser vedr. opdatering af IT-systemer samt er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, både i form af

lettelser og byrder.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med forslaget om at

sikre brugen af digitale redskaber på tværs af EU.

Regeringen finder det vigtigt at der opnås en balanceret tilgang til regi-

streringsreglerne, der på den ene side skal sikre større mobilitet for danske

virksomheder, som ønsker at etablere sig i et andet medlemsland, og på

den anden side ikke stille uhensigtsmæssige registreringskrav til virksom-

heder. Regeringen finder det desuden vigtigt med gensidig anerkendelse af

elektroniske dokumenter og information samt, at virksomheder ikke skal

indberette de samme oplysninger til myndigheder i flere forskellige med-

lemsstater.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

3/13

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. april 2018 sit forslag om ændring af

direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og

processer inden for selskabsret

. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 14. maj 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50, som er retsgrund-

laget for EU’s kompetence til at handle på selskabsrettens område. For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Eu-

ropa-Parlamentet er medlovgiver.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens ”selskabspakke”.

Pakken består af to forslag, hvor det andet forslag vedrører regler om græn-

seoverskridende fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted.

Denne del af pakken vedrører forslag om digitale løsninger til virksomhe-

der i det indre marked gennem hele deres livscyklus.

Forslaget

fremsættes som opfølgning på Kommissionens ’En strategi for et

digitalt indre marked i EU’ fra 2015 og Kommissionens ’EU-handlingspla-

nen for e-forvaltning for 2016-2020

–

Fremskyndelse af forvaltningernes

digitale omstilling’.

Kommissionen har i foråret 2017 afholdt en offentlig høring om digitali-

sering af selskabsretten. Regeringen afgav høringssvar til Kommissionen i

juli 2017. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om høringssvaret den

20. juli 2017. Kommissionen konkluderede på baggrund af høringen, at der

er markante forskelle mellem medlemslandene, når det kommer til brugen

af digitale løsninger. Kommissionen fandt, at manglen på digitale løsninger

i medlemslandene medfører unødvendige byrder for virksomhederne og

ønsker med forslaget at sikre lige forhold og fair konkurrence for virksom-

heder på tværs af landegrænser.

Europa Parlamentet opfordrede i 2017 Kommissionen til at fremme digi-

tale løsninger yderligere gennem virksomheders livscyklus og understre-

gede vigtigheden af sammenkobling af virksomhedsregistre i EU .

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at hjælpe virksomheder med at flytte på tværs

af grænser ved hjælp af digitale løsninger. Det er hensig-ten, at kapital-

(KOM (2018) 239)

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

4/13

selskaber i EU kan blive registreret, oprette filialer og indberette doku-

menter til de nationale virksomhedsregistre digitalt. Formålet er at gøre

procedurerne for etablering af kapitalselskaber i EU hurtigere og mere

omkostningseffektive.

Kommissionen foreslår at revidere selskabsdirektivet for at styrke digitali-

seringen af virksomhedernes kontakt med myndigheder i forbindelse med

registrering og indberetning af registreringsoplysninger. Dette opnås bl.a.

ved at:



fastsætte ny regulering

i lyset af digitaliseringens muligheder,

tilpasse regler i henhold til ”engangsprincippet”,

yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Forslaget indeholder regulering om øget digitalisering og værktøjer for ak-

tieselskaber

(herunder kommanditaktieselskaber) og

anpartsselskaber

(herunder iværksætterselskaber) samt deres filialer og supplerer således

Kommissionens forslag om oprettelse af en fælles digital portal

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens for-

slag.

Digital registrering og indberetning af virksomhedsoplysninger

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne udvikler digitale løsninger,

som gør det muligt for kapitalselskaber og filialer at registrere sig samt æn-

dre og indberette selskabsoplysninger online. Det foreslås også, at digital

registrering af et kapitalselskab eller en filial skal afsluttes inden for fem

arbejdsdage. Gebyrer, som bliver pålagt i forbindelse med registreringer,

skal være transparente og må ikke overstige de administrative udgifter.

Kommissionens forslag forpligter desuden medlemsstaterne til at sikre, at

de, der ønsker at etablere og drive kapitalselskaber og filialer på tværs af

grænser, har digital adgang til alle relevante oplysninger om registrering og

indberetning af registreringsoplysninger. Yderligere skal medlemsstaterne

stille digitale skabeloner til rådighed, som skal

kunne

bruges i forbindelse

med registreringer.

Endelig stilles krav om, at oplysninger og skabeloner skal stilles til rådig-

hed på mindst et sprog, ud over sproget i den registrerende medlemsstat.

Engangsprincippet og sammenkobling af registreringssystemer

KOM (2017) 256. Forslaget om en digital portal vil bl.a. give virksomheder onlineadgang til op-

lysninger, procedurer, mulighed for og bistands- og problemløsningstjenester på tværs af medlems-

staterne.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

5/13

Forslaget understøtter ”engangsprincippet”, som indebærer, at borgere og

virksomheder ikke bør indgive de samme oplysninger til offentlige myn-

digheder mere end én gang.

Der er i henhold til det gældende selskabsdirektiv oprettet et registersam-

menkoblingssystem

Business Register Interconnection System

(BRIS),

hvor borgere har adgang til visse oplysninger om selskaber og filialer i alle

medlemsstaterne. Systemet anvendes endvidere til udveksling af oplysnin-

ger mellem selskabsregistrene i medlemsstaterne. Forslaget medfører en

væsentlig udvidelse af dette system. Det medfører blandt andet, at med-

lemsstaterne skal orientere hinanden, hvis eksempelvis en filial, som er re-

gistreret i en anden medlemsstat, lukker. Ligeledes skal der orienteres om

ændringer af selskabers selskabsoplysninger, herunder navn, registrerings-

nummer, hjemsted og status.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal kunne udveksle oplysnin-

ger om personer, der er pålagt konkurskarantæne, således at medlemssta-

terne kan vælge at nægte en person at deltage i ledelsen af et selskab, så-

fremt personen er frataget retten til dette i en anden medlemsstat.

Adgang til selskabsoplysninger gennem BRIS

Kommissionen foreslår at udvide listen over

virksomhedsoplysninger,

der som minimum skal leveres fra medlemsstaternes registre uden bereg-

ning.

Det omfatter følgende oplysninger:

- virksomhedens navn og virksomhedsform,

- hjemsted og medlemsstat, hvor virksomheden er registreret,

- virksomhedens registreringsnummer og EUID

- virksomhedens hjemmeside (hvis relevant),

- virksomhedens juridiske status (normal, ophørt, under konkurs,

mv.),

- virksomhedens formål,

- antal ansatte i virksomheden,

- navne på tegningsberettigede personer i henhold til virksomhedens

tegningsregel og

- informationer om virksomhedens filialer i andre medlemsstater,

herunder filialnavn, registreringsnummer, EUID og medlemsstat

hvor filialen er registreret.

Det foreslås samtidig, at registreringsoplysninger fremover skal anses for

at være offentliggjort, når de er registreret digitalt. Det overlades til de en-

EUID defineres som en u

nik identifikation for det selskab, der er genstand for meddelelsen.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

6/13

kelte medlemslande at beslutte om man fortsat ønsker at udgive registre-

ringstidende, men informationer hertil skal indhentes fra virksomhedsregi-

stret og ikke fra virksomhederne jf. ”engangsprincippet”.

For at understøtte muligheden for sammenkobling af virksomhedsregi-

strene på tværs af EU, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne forplig-

tes til at sikre, at alle oplysninger, som indberettes i registrene i forbindelse

med registrering af virksomheder og virksomhedsoplysninger, er i maskin-

læsbart og søgbart format eller findes som strukturerede data. Medlemssta-

terne har 5 år til at leve op til denne bestemmelse.

Elektroniske identifikationsmidler

Det foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at visse elektroniske identifikati-

onsmidler, i Danmark f.eks. NemID, kan anvendes til at identificere bor-

gere i forbindelse med digital registrering af virksomheder og digital ind-

beretning af registreringsoplysninger

på tværs af grænserne.

Det foreslås,

at medlemsstaterne anerkender følgende:

et elektronisk identifikationsmiddel som er udstedt under en elek-

tronisk identifikationsordning i medlemsstaten og

elektroniske identifikationsmidler, som er udstedt i en anden med-

lemsstat, og som er underlagt reglerne i forordning om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktio-

ner på det indre marked

Direktivforslaget indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan fravige

reglerne om anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler i tilfælde af

reel mistanke om svig.

Bekæmpelse af svig

Forslaget omfatter mulighed for at indføre regler om, at der kan kræves

fysisk fremmøde i tilfælde af reel mistanke om svig. Herudover foreslår

Kommissionen, at medlemslandene kan anmode andre medlemsstater om

oplysninger i frakendelses- og konkurskarantæneregistre.

Gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter

Efter forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennem-

førelsesretsakter, der sikrer implementeringen af de nye bestemmelser

vedrørende registersammenkoblingssystemet. Kommissionen vedtager li-

geledes gennemførelsesretsakter for tekniske specifikationer af visse for-

mer for udveksling af oplysninger under direktivet, herunder udveksling

af oplysninger vedrørende konkurskarantæne.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 910/2014 af 23. juli 2014

om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre

marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

7/13

Implementering i national lov

Kommissionen foreslår, at direktivet skal implementeres i national lovgiv-

ning senest to år efter, at direktivet er trådt i kraft.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Retsudvalget

(JURI). Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig konkret om forsla-

get. Retsudvalgets rapporteur, Tadeusz Zwiefka (EPP), har den 26. juli

2018 udformet udkast til rapport om foreslåede ændringer. Det er forvent-

ningen, at ændringsforslaget skal behandles i retsudvalget den 19-20. no-

vember 2018, og herefter skal behandles på plenarmødet i december

2018.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med ændringsforslaget

er at sikre, at EU’s indre marked fungerer tilfredsstillende i virksomheder-

nes fulde livscyklus, når det er i kontakt med myndighederne med henblik

på registrering og indberetning af registreringsoplysninger.

Uden EU-regulering vil virksomheder fortsat være underlagt nationale reg-

ler med ringe udsigter til omkostningseffektiv administrativ behandling hos

myndigheder. Det kan medføre barrierer for selskabernes (især SMV’er-

nes) muligheder for, at etablere sig i andre EU-lande. Kommissionen vur-

derer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

formålet med direktivet ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås på med-

lemsstatsniveau, men derimod bedre kan opnås på EU-plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at manglen på digitale

løsninger på tværs af medlemslandene skaber administrative byrder for

virksomhederne, navnlig for dem, der driver virksomhed i flere medlems-

stater. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at

de tilsigtede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089

af 14. september 2015 (selskabsloven)

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 653 af 15. juni 2006 (CVR-loven)

Årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december

2015.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

8/13

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 om anmeldelse, re-

gistrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

(Anmeldelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2013 om førelse af et re-

gister over pålagte konkurskarantæner

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Idet de foreslåede regler i vidt omfang allerede afspejler reglerne i dansk

ret, vil en vedtagelse af forslaget alene medføre begrænsede ændringer i

dansk lovgivning, herunder i bekendtgørelser. De foreslåede regler gælder

alene for kapitalselskaber

–

dvs. aktieselskaber og anpartsselskaber, herun-

der partner- og iværksætterselskaber. Visse af reglerne gælder alene for an-

partsselskaber.

Der er konkrete registreringskrav i direktivet, som varierer fra reglerne i

selskabsloven og de udmøntende bekendtgørelser. Det vil medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil bl.a. medføre ændringer i anmel-

delsesbekendtgørelsen, for så vidt angår anerkendelse af identifikations-

midler, som er godkendt i andre medlemsstater. Der skal tillige i anmeldel-

sesbekendtgørelsen implementeres regler om anvendelsen af skabeloner

ved selskabers stiftelse. Kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen til sprog for

selskabsretlige dokumenter skal ligeledes ændres.

Forslaget medfører, at der skal ske videregivelse af oplysninger om perso-

ner, som er pålagt konkurskarantæne til andre selskabsregistre, hvilket kræ-

ver hjemmel i lov eller i bekendtgørelse. Hjemlen kan indsættes i bekendt-

gørelse om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget

medfører ændringer af statslige it-systemer og drift, herunder behandling

af virksomhedsstiftelser og virksomhedsregistreringer.

Det fremgår af forslaget, at der stilles krav om, at dokumenter gemmes i

maskinlæsbart og søgbart format eller som strukturerede data, hvilket vil

kræve en ændring af Erhvervsstyrelsens IT-systemer, som på nuværende

tidspunkt ikke indeholder den foreslåede løsning.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

9/13

Endvidere foreslås det, at registersammenkoblingssystemet (BRIS) udvi-

des væsentligt, hvilket tilsvarende kræver, at der implementeres ændringer

i Erhvervsstyrelsens IT-systemer.

Det fremgår desuden af forslaget, at det skal være muligt at registrere virk-

somheder ved hjælp af skabeloner for stiftelsesdokumenter. Offentlige IT-

systemer understøtter ikke denne mulighed i dag, idet den danske registre-

ringsmodel baserer sig på aftalefrihed, hvorfor implementering også på

dette område vil medføre ændringer af offentlige IT-systemer.

Det er således regeringens vurdering, at forslaget vil få statsfinansielle kon-

sekvenser, da forslaget medfører ændringer af statslige IT-systemer.

Om-

kostningerne estimeres til at udgøre i alt 5,6 mio. kr. over 4 år, heraf 4

mio. kr. til it-udvikling og teknisk infrastruktur og 1,6 mio. kr. til it-

drift/vedligehold. Forslaget påvirker ikke kommunernes eller regioner-

nes økonomi.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de foreslåede regler kan stimulere europæiske virksomhe-

ders vækstpotentiale ved at digitalisere processen med etablering og drift

af virksomhederne.

Forslaget kan potentielt medføre administrative konsekvenser over 4 milli-

oner kroner årligt. Forslaget indeholder både byrder og lettelser og nær-

mere vurdering af de administrative konsekvenser vil blive foretaget i for-

bindelse med implementering af direktivet.

De administrative byrder består i, at forslaget fremsætter minimumskrav i

forbindelse med registrering af selskaber. Størstedelen heraf vurderes imid-

lertid at stemme overens med gældende dansk ret. De administrative lettel-

ser følger af, at forslaget lægger op til et engangsprincip i forhold til regi-

strering af oplysninger for selskaber på tværs af europæiske lande.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger 14. maj 2018. Der er indkommet høringssvar med indholdsmæssige be-

mærkninger fra DI, Finans Danmark, og LO. De indkomne bemærkninger

sammenfattes nedenfor.

DI støtter

op om Kommissionens formål og størstedelen af forslaget om

digitalisering af værktøjer og processer inden for selskabsret,

men er ufor-

stående over for, at aktieselskaber er foreslået at kunne undtages fra regler-

nes anvendelsesområde, da bl.a. sondringen mellem A/S og ApS sjældent

er relevant, hverken ud fra et juridisk eller praktisk perspektiv. Derudover

anfører DI, at man ikke kan se argumentet for, at stiftelses af selskaber ved

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

10/13

apportindskud skal kunne begrunde indskrænkninger i selskabernes mulig-

heder for online registrering.

DI lægger stor vægt på, at online registrering skal ske uden fysisk tilstede-

værelse, da det ellers vil stride mod formålet med online registrering. DI

finder dog rimeligt, at medlemslandene

–

som en forsikring mod bedrageri

–

kan kræve fysisk tilstedeværelse i ekstraordinære situationer. Undtagel-

sesmulighederne bør ikke udvides i de videre EU-forhandlinger. For så vidt

angår reglerne om registreringsnægtelse af ”disqualified directors” påpeger

DI, at der ikke er foreslået en fælles definition på, hvad der ligger i

”disqualified”. I lyset heraf finder DI, at hver enkelt medlemsstat selv be-

stemmer, hvilke eventuelle diskvalifikationsgrunde, der skal være afgø-

rende i dets eget land. DI er positiv overfor introduktionen af ”engangs-

princippet”, som DI anfører

længe har været en urimelig administrativ

byrde for selskaberne ifbm. registrering og offentliggørelse af oplysninger

i visse medlemslande. Endvidere støtter DI formålet om at gøre selskabs-

oplysningerne lettere tilgængelige ved hjælp af maskinlæsbare og søgbare

dokumenter samt en gratis adgang til oplysninger via Registersammenkob-

lingssystemet. Modsat finder DI det uhensigtsmæssigt, at der skal være ad-

gang til oplysninger om antal af medarbejdere, da antallet af medarbejdere

kan variere meget. Endelig bakker

DI op om et ”engangsprincip” også i

forhold til registreringer, der vedrører udenlandske filialer.

Finans Danmark

anfører indledningsvist, at man er positiv over for Kom-

missionens forslag, der kan øge virksomhedernes mobilitet i EU gennem

bl.a. effektive og sikre digitale løsninger. Disse tiltag kan lette de admini-

strative byrder for virksomhederne, hvilket Finans Danmark er positiv

overfor. Derudover finder Finans Danmark det positivt, at forslaget vil lette

adgangen til at etablere og omstrukturere selskaber i EU under hensyn til

behørig kreditor-, kapitalejer- og medarbejderbeskyttelse. I den forbindelse

anbefaler Finans Danmark, at regeringen arbejder for at sikre, at den gæl-

dende beskyttelse af kreditorer, kapitalejere og medarbejdere i de danske

regler ikke forringes med dette forslag.

anfører, at man i Danmark har arbejdet proaktivt med at skabe en digi-

tal platform for at lette de administrative byrder for virksomhederne, og

derfor finder LO Kommissionens forslag positivt, da man mener, at der er

et behov for modernisering af de nuværende platforme, hvilket vil skabe

transparens og lette byrderne for virksomhederne. LO ønsker oplyst, hvor-

for anpartsselskaber kan undtages fra kravet om fuld digital virksomheds-

registrering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

11/13

De foreløbige tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande viser, at der er ge-

nerel opbakning til forslaget. Der er dog forsat punkter i forslaget, som

diskuteres mellem medlemsstaterne.

Det østrigske formandskab har den 31. august 2018 fremsendt et æn-

dringsforslag, hvor medlemsstaternes skriftlige kommentarer til Kom-

missionens direktivforslag er forsøgt indarbejdet (herefter kompromis-

forslaget).

De punkter i forslaget, som forsat diskuteres, omhandler blandt andet,

hvad der skal forstås ved definitionen ”registration of a company”, om

medlemsstaterne skal have mulighed for at anvende andre identifikati-

onsmidler end dem der specifikt er nævnt i forslaget, fx videokonferen-

cer og om hvornår medlemsstaterne skal kunne fravige reglerne om digi-

tal registrering, fx i tilfælde af reel mistanke om identitetsforfalskning.

Derudover har der været drøftelser om, hvilke informationer medlems-

staterne skal dele om de personer, som er registreret i medlemsstaternes

konkurskarantæneregistre, da der er væsentlig forskel på reglerne om

konkurskarantæne i de forskellige medlemsstater.

Det har derudover været drøftet, hvilke selskabsoplysninger, som skal

være tilgængelige igennem registersammenkoblingssystemet (BRIS).

Der er store forskelle på medlemsstaternes holdninger til fristen for regi-

strering, som er forslået ændret til 5 dage, og som i kompromisforslaget

foreslås at kunne fraviges op til 21 dage. Nogle af medlemsstaterne me-

ner, at fristen er for uambitiøs, mens andre mener, at der bør være læn-

gere tid til at foretage registreringerne.

Derudover har implementeringsfristen været genstand for drøftelser, da

nogle af medlemsstaterne mener, at den er for kort. Implementeringsfri-

sten foreslås forlænget i kompromisforslaget.

Det er forventningen, at der vil kunne opnås enighed om en generel ind-

stilling til forslaget i Rådet inden udgangen af 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent overfor inno-

vation og konkurrence. Der bør derfor være fokus på at minimere de admi-

nistrative byrder for virksomheder ved at digitalisere processen med etab-

lering og drift. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder

for erhvervslivet eller det offentlige.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

12/13

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til revision af reg-

lerne i selskabsdirektivet med henblik på en digital omstilling i hele EU.

Regeringen finder det vigtigt at sikre en balanceret tilgang til registrerings-

reglerne, der skal sikre større mobilitet for danske virksomheder, som øn-

sker at etablere sig i et andet medlemsland, uden at der samtidig stilles uri-

melige registreringskrav til virksomheder. Det bør tilstræbes, at unødige

byrder undgås, og at registreringsoplysninger kan deles på tværs af med-

lemslandene på bedst mulig måde.

Regeringen lægger vægt på, at registreringen af selskaber er hurtig og ef-

fektiv. Regeringen lægger dog også vægt på, at der er mulighed for at fore-

tage kontroller af de dokumenter og oplysninger, som selskaber indberetter,

således at svig imødegås i videst muligt omfang. Den foreslåede ordning,

hvorefter registrering skal være foretaget inden for fem arbejdsdage, giver

efter regeringens holdning ikke tilstrækkelige muligheder for at foretage

kontrol i alle tilfælde.

Regeringen vil arbejde for, at beholde muligheden

for udvidelse til 21 dage, som er foreslået i kompromisforslaget.

For så vidt angår ”engangsprincippet” finder regeringen det positivt, at reg-

lerne skal sikre, at virksomheder ikke skal indberette de samme oplysninger

til myndigheder i flere forskellige medlemsstater.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at dokumenter i virksom-

hedsregistrene skal være i maskinlæsbart og søgbart format eller som struk-

turerede data, da dette vil gøre virksomhedsoplysningerne lettere tilgænge-

lige.

Regeringen støtter, at der arbejdes på at klargøre definitionen af ”regi-

stration of a company”, således at retsstillingen er klar og fortolkes

overensstemmende mellem medlemsstaterne.

Regeringen er af den opfattelse, at der ikke er noget problematisk i, at der

etableres mulighed for, at medlemsstaterne kan anvende andre identifi-

kationsmidler end de, der er specifikt nævnt i forslaget, idet det dog forsat

bør være op til medlemsstaterne, om de vil acceptere sådanne midler.

For så vidt angår udveksling af oplysninger om personer med konkurs-

karantæne, støtter regeringen, at der ved udvekslingen af oplysninger

fremsendes yderligere informationer end foreslået, da der er stor forskel

på reguleringen af konkurskarantæne i de forskellige medlemsstater. Det

vil således kun være et brugbart værktøj, hvis det beskrives hvad grund-

laget for en konkurskarantæne er, naturligvis med respekt for regulering,

der hindrer udveksling af nærmere oplysninger om konkrete sager.

kom (2018) 0239 - Bilag 2: Samlenotat om brugen af digitale værktøjer i selskabsret

13/13

Regeringen finder det positivt, at der udveksles yderligere oplysninger

gennem BRIS, så længe der er tale om oplysninger der er tilgængelige i

de nationale selskabsregistre.

Regeringen vil arbejde for, at reglerne generelt er i overensstemmelse med

de gældende danske regler af hensyn til de administrative byrder for er-

hvervslivet

og det offentlige, og at evt. omkostninger forbundet med for-

slaget står mål med de forventede gevinster.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har den 11. juni 2018 modtaget et grund- og

nærhedsnotat vedrørende dette direktivforslag.