kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0337 Bilag 2
Offentligt

Den 24. november 2018

MFVM 697

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til forordning om minimuskrav for genbrug af vand

KOM (2018) 337

Revideret udgave af grundnotatet oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2018. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om minimumskrav ved genanvendelse af renset

spildevand. Forslaget lægger op til, at der ved genanvendelse af renset spildevand til markvanding

fastsættes minimumskrav for henholdvis vandkvalitet samt overvågningsfrekvens og -validering.

Herudover stiller forslaget krav om risikostyring med henblik på at forhindre farer for både miljøet

og menneskers sundhed. Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til

markvanding i Danmark, da tilgængeligheden af grund- eller overfladevand af passende hygiejnisk

kvalitet på nuværende tidspunkt generelt vurderes at være tilstrækkelig. Derudover vurderes etable-

ring af genindvindinganlæg og distribution af renset spildevand ikke at være økonomisk attraktivt

for forsyningerne, med mindre der opleves tørkeperioder flere år i træk. Forslaget vurderes på den

baggrund ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, regioner, kommu-

ner eller erhvervslivet. Det er vurderingen, at faste krav til vandkvalitet vil være en hjælp til den

lokale primærproducent, som dermed får nemmere adgang til konkret brug af renset spildevand til

markvanding i de medlemsstater, hvor vand er en begrænset ressource. Faste krav til renset spild-

vand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk kvalitet af primærprodukter produceret i EU. Forslaget

skønnes derfor at have en positiv virkning i forhold til beskyttelsesniveauet for fødevarer, idet de

faste krav også har betydning for import af fødevarer. Forslaget skønnes ikke at berøre miljøbe-

skyttelsesniveauet i Danmark for så vidt angår grund- og overfladevand, da forordningen foreskri-

ver, at alle eksisterende relevante direktiver skal overholdes, før der kan gives en tilladelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 337 af den 28. maj 2018 fremsendt forslag til forordning om mi-

nimumskrav for genbrug af vand.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

Formål og indhold

Kommissionens forordningsforslag tager afsæt i udviklingen af tørkeperioder, der som følge af klima-

forandringerne over de seneste 30 år, er forøget drastisk både i intensitet og hyppighed. Disse stadig

mere hyppige og intense tørkeperioder skader både miljømæssigt og økonomisk, og Kommissionen

estimerede i 2012, at antallet af områder og mennesker berørt af tørke steg med næsten 20 % i perio-

den 1976-2006, og at den samlede omkostning som følge af tørke beløb sig til 744 mia kr. I forhold til

vandbesparende tiltag, finder genanvendelse af renset spildevand på EU-plan anvendelse til en række

forskellige formål, hvoraf markvanding udgør det største potentiale.

Forslaget er en del af Kommissionens handlingplan for cirkulær økonomi

–

Closing the Loop

–

fra

december 2015. Formålet med handlingsplanen er at gøre EU’s økonomi mere bæredygtig,

ressource-

produktiv og konkurrencedygtig ved at minimere affaldsmængden og bevare produkters, materialers

og andre naturressourcers værdi i økonomien længst muligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med

denne handlingsplan, hvor udarbejdelse af et lovforslag om mindstekrav til genbrug af vand til kunst-

vanding og grundvandsdannelse indgår som et element. Herudover spiller forslaget også ind til EU's

gennemførelse af verdensmål nr. 6 om vand og sanitet, der fastsætter et mål om væsentligt større gen-

vinding og sikkert genbrug af vand globalt inden 2030.

Hovedformålet med forordningen er at afhjælpe den stigende vandknaphed i EU samtidig med, at der

sikres et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

I forhold til at sikre et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau lægges der i forslaget op til, at gen-

anvendelse af renset spildevand til markvanding dels lever op til en række minimumskrav om hen-

holdsvis vandkvalitet og overvågning og dels, at der foretages risikovurderinger for de anlæg hvorfra

det rensede spildvand distribueres.

Forslaget vedrører alene genanvendelse af renset spildevand til markvanding. Minimumskravene til

vandkvaliteten og overvågning er beskrevet i bilag I. Både vandkvalitets- og overvågninskrav fordeler

sig over tre afgrødekategorier: 1) Afgrøder der konsumeres rå, og som er i direkte kontakt med det

genanvendte spildevand. 2) Afgrøder der konsumeres rå, men som ikke er i direkte kontakt med det

genanvendte spildevand, forarbejdede afgrøder, afgrøder til foder af kød- og malkekvæg. Denne kate-

gori er yderligere underindelt (B og C), alt efter om vandingsmetoden er drypvanding eller ej og 3)

Industri-, energi- og frøafgrøder. Afhængig af afgrødekategori stilles forskellige minimumskrav til

henholdsvis kvaliteten og overvågning. To af de seks parametre for både kvalitet og overvågning er

fastsat i henhold til byspildevandsdirektivets bilag I.

Udover minimumskrav til overvågning, stilles der i forslagets artikel 5 også krav om, at der for anlæg,

der distribuerer renset spildevand til markvanding, skal udarbejdes en risikostyringsplan. Risikosty-

ringsplanen har til formål at identificere farer, ricisi og forebyggende tiltag. I forslagets bilag II listes

de centrale risikostyringsopgaver, som risikostyringsplanerne skal baseres på herunder, at alle eksiste-

rende direktiver skal overholdes, før der kan gives en tilladelse. Endelig indeholder forslaget en række

mere generelle bestemmelser om ansøgning og udstedelse af tilladelser samt myndighedskontrol med

overholdelsen af tilladelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget om genbrug af spildevand til mark-

vanding behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg. Europa-Parlamentets ordfører er i sit foreløbi-

ge udkast overordnet set positiv overfor Kommissionens forslag. Væsentligste punkter fra ordførerens

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

side er et ønske om klarere forordningstekst i forhold til definitioner, roller og forpligtigelser. I forhold

til definitioner nævnes renset vand af forskellige kvaliteter samt genindvingsanlæg. I forhold til mini-

mumskrav forslås det at udvide med et krav om salmonella for at garantere endnu højere fødevaresik-

kerhed. Endelig foreslås det, at anvendelsesområdet udvides til også at omfatte anvendelse til visse

offentlige og miljømæssige formål.

Nærhedsprincippet

Kommissionen oplyser, at der med forslaget på EU-niveau fastsættes regler, der har til formål at be-

skytte både miljøet og menneskers sundhed, inden for rammerne af Unionens beføjelser og under

overholdelse af nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Da der er tale om en forordning, vil vedtagelse af forslaget have direkte retsvirkning for Danmark.

Konsekvenser

Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark,

da det vurderes, at forsyningsselskaberne ikke investerer i genindvindings- og distributionsanlæg, med

mindre at efterspørgslen er konstant og, at der således forventes tørkeperioder hvert år. At sommeren

2018 har været ekstraordinært tør, ændrer ikke på denne vurdering. Derudover vurderes tilgængelig-

heden af grund- eller overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt generelt at

være tilstrækkelig. Kommunen ville dog skulle foretage en konkret vurdering inden meddelelse af til-

ladelse til vandindvinding af grund- og overfladevand, som lokalt vil kunne indebære en begrænsning

af vandingsmulighederne. På nuværende tidspunkt gøres der kun få steder forsøg med at anvende

renset spildevand til markvanding (Samsø), og det er foregået inden for rammerne af fødevarehygiej-

neforordningen.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen

vil have direkte retsvirkning. Det er i dag op til den enkelte primærproducent at vurdere, om vand af

en given kvalitet kan bruges til markvanding, jf. Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om

fødevarehygiejne (fødevarehygiejneforordningen) samt Forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar

2005 om krav til foderstofhygiejne (foderhygiejneforordningen). Med dette forslag til forordning fast-

sættes konkrete grænseværdier for vandets kvalitet ved genvindingsanlægget.

Økonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vil finde anvendelse på baggrund af efterspørgsel fra landbruget i de enkelte

medlemsstater. Herefter vil det pågældende renseanlæg skulle etablere/omdannes til et genvindings-

anlæg. Det vil medføre omstillingsomkostninger og driftsomkostninger for renseanlæggene samtidig

med, at disse også skal have en ny tilladelse fra kommunen, hvilket vil medføre administrative om-

kostninger for både landbrugserhvervet og kommunerne. Renseanlæggenes omkostninger vil skulle

dækkes af landbruget, hvilket vil medføre højere omkostninger til vanding sammenlignet med indvin-

ding af grund- og overfladevand, hvis det bliver brugt i dag. Kommunerne vil skulle bære de admini-

strative meromkostninger i forbindelse med de nye tilladelser.

Da forordningsforslaget vil give mulighed for en

frivillig

udvidelse af de samlede vandingsressourcer,

vil muligheden kun bruges, når det er økonomisk fordelagtigt for landbrugserhvervet. Man skal dog

være opmærksom på, at landbrugserhvervets anvendelse af renset spildevand kun vil finde sted, når

afstanden til genvindingsanlægget er kort.

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

For de renseanlæg, der i dag udleder til vandløb og søer vil gælde, at de vandmiljøer, der normalt mod-

tager det rensede spildevand fra rensningsanlægget, vil have ekstra behov for vandet i tørkeperioder.

Ca. 43 % af det rensede spildevand udledes til vandløb og søer. For mange af de renseanlæg, der udle-

der til havet gælder, at afstanden til landbruget vil være så stor, at omkostningerne ved at etablere en

forsyningsledning til markerne vil overstige gevinsterne ved muligheden for øget vanding. Det vurde-

res derfor, at forordningsforslaget primært vil have betydning på Samsø. Det skyldes en kombination

af lav gennemsnitlig årsnedbør og en vandkrævende landbrugsproduktion, der skaber risiko for uøn-

sket saltvandsindtrængning ved indvinding af grundvand. Landbruget på Samsø benytter i dag grund-

vand samt opsamlet regn- og drænvand til vanding. Grundvandsressourcen er begrænset, og der er

interesse i at anvende renset spildevand. Uklarhed om lovgivningen på området forhindrer udbredel-

sen af genbrug af renset spildevand.

Der er i dansk lovgivning mulighed for, at visse næringsholdige spildevandstyper som for eksempel

spildevand fra anlæg, der anvender vegetabilske råvarer, kan udbringes på jordoverfladen til jord-

brugsformål, når dette kan ske hygienisk forsvarligt. Udbringning af andet spildevand på jordoverfla-

den forudsætter en tilladelse fra den ansvarlige myndighed, og tilladelsen er baseret på en konkret

vurdering af forholdene. I hvilket omfang der i Danmark vil blive gjort brug af forordningens mulighe-

der afhænger af, om forsyningsselskaberne og modtagerne af det genvundne vand kan opnå en øko-

nomisk fordel ved ordningen. I dag synes dette ikke umiddelbart sandsynligt i større skala, da land-

bruget i dag kun betaler egne udgifter til pumpning mv., når de markvander med egne grundvandsbo-

ringer eller overfladevand. De ville skulle betale genvindingsanlægget for selve vandet, hvis de får van-

det leveret herfra.

Da det ikke er forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Dan-

mark, vurderes forslaget ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for

det offentlige eller erhvervet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Fødevarehygiejneforordningen og foderhygiejneforordningen stiller allerede i dag krav om anvendelse

af vand, der ikke kan skade foder eller producerede fødevarer, men der er ikke fastsat konkrete græn-

seværdier for vandkvaliteten. Kommissionen har i 2017 udarbejdet en vejledning om forebyggelse af

mikrobiologiske farer ved produktion af frugt og grønt

. Denne vejledning indeholder vejledende

grænseværdier i vandingsvand ved taphanen. Disse vejledende grænseværdier er højere og dermed

lempeligere end forslaget og ikke så specifikke, som foreslået i den nye forordning. Forslaget skønnes

derfor at have positiv virkning på fødevaresikkerheden i Danmark og i EU

Det er vurderingen, at faste krav til vandkvalitet vil være en hjælp til den lokale primærproducent, som

dermed får nemmere adgang til konkret brug af renset spildevand til markvanding i de tilfælde, hvor

vand er en begrænset ressource. Faste krav til renset spildvand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk

kvalitet af primærprodukter produceret i EU og er dermed med til at beskytte danske forbrugere.

Forslaget ændrer ikke på gældende grænseværdier for skadelige mikroorganismer i fødevarer, som

fremgår af Forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for

fødevarer (mikrobiologiforordningen). Både danske og udlandske afgrøder underkastes allerede i dag

Vejledning om imødegåelse af mikrobiologiske risici i friske frugter og grøntsager i primærproduktionen gennem

god hygiejne (2017/C 163/01)

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

en stikprøvevis kontrol for skadelige mikroorganismer. Det er ikke vurderingen, at det nye forslag vil

have betydning for kontrollen.

Forslaget fastsætter mindstekrav til vand, der skal anvendes til kunstvanding i landbruget i form af:



at spildevand fra et anlæg for rensning af byspildevand skal behandles i et genvindingsanlæg, før

det kan leveres til kunstvanding i landbruget,

at det genvundne vand skal opfylde kvalitetskrav for Legionella og intestinale nematoder og vari-

erende kvalitetskrav for E coli, BOD, TSS og turbiditet, fastsat afhængigt af det genvundne vands

anvendelse,

at en kompetent myndighed skal meddele en tilladelse til at levere genvundet vand, baseret på en

risikostyringsplan, der er tilvejebragt af genvindingsanlæggets operatør i samråd med operatøren

af det spildevandsanlæg, der leverer vandet, og slutbrugere af vandet. I denne tilladelse fastsættes

de i forordningen fastsatte relevante minimumskrav til vandets kvalitet og overvågning heraf

samt eventuelle øvrige betingelser, der er nødvendige for at afbøde uacceptable risici for menne-

skers og dyrs sundhed eller miljøet,

at den kompetente myndighed gennemfører overensstemmelseskontrol af det genvundne vand.



Det indebærer, at det genvundne vand, ifølge forslaget, skal opfylde byspildevandsdirektivets krav til

udledninger fra renseanlæg til organisk materiale svarende til biologisk rensning, uden krav til næ-

ringsstoffer eller andre forurenende stoffer. Det vil sige, at vand til vanding i landbruget, ifølge forsla-

get, skal opfylde lempeligere krav til stofindhold end udledt spildevand fra danske renseanlæg. Rense-

anlæg, der omstilles fra udledning til at producere vand til vanding i landbruget, kan derfor ikke for-

ventes nødvendigvis at videreføre den eksisterende videregående rensning af spildevandet. Virksom-

heder, der i dag har deres spildevand tilsluttet et forsyningsselskabs renseanlæg, har med forslaget

også muligheden for kun at lade deres spildevand gennemgå biologisk rensning med henblik på, at det

leveres til vanding i landbruget. Det genbrugte vand til vanding i landbruget har dermed potentielt en

dårligere kemisk kvalitet (næringsstoffer og andre forurenende stoffer, f.eks. lægemiddelrester) end

udledt renset spildevand i Danmark.

I det omfang næringsstofindholdet fra udbragt spildevand på landbrugsjord ikke indgår i et landbrugs

gødningsregnskab, kan den øgede kvælstofbelastning på marken som resultat af vanding med spilde-

vand potentielt føre til lokal øget næringsstofbelastning på grund- og overfladevand og natur på grund

af afstrømning og deposition. Afstrømning kan også føre til øget belastning af vandmiljøet og den ter-

restriske natur med andre forurenende stoffer. Forslaget stiller dog krav om overholdelse af eksiste-

rende direktiver, herunder Nitratdirektivet.

En konsekvens af forslaget kan også være, at der udledes reducerede mængder renset spildevand til

overfladevand. Det kan lokalt reducere belastningen med næringsstoffer og andre forurenende stoffer

til et vandområde, som hidtil har modtaget renset spildevand. Reduktionen må dog forventes at være

begrænset, da avanceret renset spildevand har et lavt indhold af næringsstoffer og andre forurenende

stoffer. At afskære spildevandet kan i øvrigt resultere i dårligere vandløbsforhold, hvis spildevandet er

afgørende for et vandløbs vandføring. I tøre perioder vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at omdi-

rigere udløb til målsatte vandløb og søer til landbrugsjorden, da dette kan skabe hydrauliske problmer

i forhold til målopfyldelse i disse vandløb og søer. Udløb til havet har ikke samme hydrauliske pro-

blemstilling.

Ved vanding af landbrugsjord vil en del af spildevandet nedsive mod grundvandet. Afhængigt af jord-

bundsforholdene kan et areal være mere eller mindre egnet til nedsivning med risiko for, at nærings-

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

stoffer og andre forurenende stoffer påvirker grundvandet, herunder vand til drikkevandsindvinding

for vandværker og enkeltindvindinger. Muligheden for at anvende spildevand til vanding i landbruget

må i Danmark forventes ikke at påvirke omfanget af indvinding af grundvand eller overfladevand til

markvanding, da landbruget ikke forventes at erstatte en eksisterende velfungerende og økonomisk

fordelagtig vandindvinding med vanding med spildevand. Herudover skal det bemærkes, at ca. 70 % af

alt spildevandsslam, og hermed næringen i spildevandet, udbringes på landbrugsjorden.

Kontrolhyppigheden for organisk materiale, der ifølge forslaget skal kontrolleres for, svarer til de gæl-

dende kontrolhyppigheder for udledt spildevand efter byspildevandsdirektivet og danske regler, dog

med større kontrolhyppighed for genvundet vand med kvalitetsklasse A. Derudover er der med forsla-

get krav om kontrol af suspenderet stof og turbiditet, som er parametre, som den danske spildevands-

regulering ikke har obligatoriske kontrolkrav til.

Sammenfattende vurderes, at i det omfang forslaget fører til øget udbringning af spildevand på land-

brugsjord, kan det potentielt indebære en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde

eller en grundvandsforekomst samt akvatisk og terrestrisk natur og dermed potentiel resultere i en

forringelse af overfladevandområdets, grundvandsforekomstens eller naturens tilstand og eventuelt

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål. Desuden kan det potentielt forringe kvaliteten af vand ind-

vundet til drikkevand. Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til

markvanding i Danmark, da tilgængeligheden af grundvand eller overfladevand af passende hygiejnisk

kvalitet på nuværende tidspunkt generelt vurderes at være tilstrækkelig. En vedtagelse af forslaget

skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i forhold til grund- og overfladevand i Danmark.

Høring

Forslaget har været i bred interessenthøring, og forslaget har været i høring i EU miljøspecialudvalget.

3F finder, at der skal lægges vægt på at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og føde-

varesikkerhed. Endvidere bemærker 3F, at det skal sikres, at de personer, der skal arbejde, eller på

anden måde skal bevæge sig i og på arealer, hvor der er anvendt spildevand til vanding eller anden

anvendelse, ikke udsættes for nogle arbejdsmiljømæssige risici eller anden form for sundhedsskadelig

påvirkning.

Dansk Miljøteknologi hilser forslaget velkomment og er tilfredse med, at det er formuleret som et ge-

nerelt forslag om genanvendelse af vand. Dansk Miljøteknologi fremfører, at Kommissionens forslag i

første omgang kun sætter minimumskrav til genbrug af vand i landbruget, men forslagets formål læg-

ger op til, at dette scope kan udvides til andre relevante sektorer. Dansk Miljøteknologi finder forsla-

gets afgræsning til landbrug alt for snæver, hvis EU skal leve op til ambitionerne i cirkulærøkonomi-

pakken samt EU’s blueprint for Water, som netop fremhæver vandgenanvendelse som et af de store

potentialer for en mere ressourceeffektiv anvendelse af vandressourcerne i EU. Dansk Miljøteknologi

foreslår derfor at lægge vægt på at genanvendelse af vand til industrielle processer, som ikke allerede

er omfattet af anden EU-regulering (for eksempel BREFF og BAT) medtages i denne forordning. I

første omgang vil det være godt, hvis man kortlægger, hvilke industrier der allerede er omfattet og

derigennem identificerer områder, hvor der er potentiale for vandgenanvendelse.

Dansk Industri peger på, at anvendelsesområdet, som er jordbrugsområdet, er snævert. Dansk Indu-

stri mener, at det vil fremme den generelle dagsorden om rette vandkvalitet til den rette anvendelse,

hvis dette forslag også kunne understøtte genanvendelse af vand til en række anvendelser i byerne. Det

kunne for eksempel være til bilvask, termisk ukrudtsbekæmpelse med damp og vanding af parkanlæg

samt industrielt genbrug af vand, hvilket ville fremme den generelle vandresourceforvaltningsindsat i

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

Europa. Dansk Industri opfordrer til at bede Kommssionen om at arbejde for at midler mod vandtab i

vandforsyningen inkluderes i forslag vedrørende drikkevand. Dansk Industri fremfører desuden, at

grænsedragningen til slamdirektivet og den danske implementering bør undersøges for at fastlægge,

om spildevand, som alene er belastet med næringsstoffer kan ledes ud på marker under dette nye re-

gelsæt, hvis det ellers overholder den fastlagte risikovurdering.

Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens forslag til forordning vedrørende genanvendelse af ren-

set spildevand til markvanding godt og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der fastsættes fælles

standarder i en forordning med henblik på at sikre ens retningslinjer og dermed lige vilkår på tværs af

medlemsstaterne. Det er vigtigt for fødevareerhvervet, at anvendelser af vand fra fødevareproduktio-

nen kan fortsætte uhindret, og at der ikke stilles yderligere krav til godkendelse, måling og dokumenta-

tion. Landbrug & Fødevarer er således bekymrede over definitionen af byspildevand, som omfatter

vand defineret i byspildevandsdirektivet, hvor blandt andet anlæg, der anvender mælk og kartofler, er

defineret som industrisektorer i direktivets bilag III. Såfremt disse vandtyper er omfattet af kravene,

ser Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at der indføres en undtagelsesmulighed i forordningen, så

vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelproduktion ikke skal igennem øgede admini-

strative byrder, herunder godkendelser og tests. Endelig finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt at det

sikres, at de foreslåede bestemmelser ikke får betydning for den fortsatte anvendelse af slam på mar-

kerne. Landbrug og Fødevarer foreslår, at spildevand fra forarbejdning af vegetabilske og animalske

råvarer undtages forordningens krav.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har på rådsmødet (miljø) den 14. juni 2018 præsenteret forslaget. Forslaget hilses ge-

nerelt velkommen, især af de sydeuropæiske medlemsstater, hvor man allerede har iværksat nationale

projekter, som følge af stigende problemer med tørke. De nordeuropæiske medlemsstater og andre

medlemsstater, hvor tørke under normale omstændigheder ikke er et problem, udtrykte også generel

opbakning til forslaget, men understregede også vigtigheden af, at forordningen ikke pålagde med-

lemsstaterne øget brug af genanvendt spildevand til markvanding, hvis medlemstatens omstændighe-

der ikke nødvendiggjorde dette, og således endte op med uforholdsmæssigt store administrative byr-

der.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslaget velkommet, idet man lægger vægt på, at der sikres et mindst lige

så højt beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og fødevaresikkerhed som i dag, samt at der med

forslaget stilles specifikke hygiejnekrav der kan øge sikkerheden for den danske forbruger i forhold til

importerede fødevarer fra andre medlemsstater i EU.

Regeringen vil lægge vægt på, at det skal være op til medlemsstaternne selv at træffe beslutning om,

hvorvidt nationale eller regionale omstændighederne nødvendiggør brug af renset spildevand til

markvanding.

Regeringen vil arbejde for, at forordningens samspil med eksisterende direktiver afklares.

Regeringen vil lægge vægt på, at spildevand fra anlæg, der anvender animalske og vegetabilske råvarer

undtages forordningens krav, så vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelproduktion

ikke skal igennem øgede administrative byrder, men fortsat kan anvendes, når det er hygienisk for-

svarligt.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget på længere sigt udvides til andre relevante sektorer, således at

det bliver muligt at fastsætte minimumskrav til genbrug af vand i andre sektorer end i landbrug.

kom (2018) 0337 - Bilag 2: Revideret grundnotat vedr. genbrug af vand

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europavalg den 21. juni 2018.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.