Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0346 Bilag 2
Offentligt
1998431_0001.png
Notat
9. januar 2019
Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets
direktiv om omarbejdning af direktiv (2008/118/EF) om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophæ-
velse af direktiv 92/12EØF (cirkulationsdirektivet)
KOM(2018) 346
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2018) 346 af 25. maj 2018 fremsat forslag om omarbejdning af direktiv
2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 EØF
(cirkulationsdirektivet). Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-
Parlamentet.
Forslaget, der er
en omarbejdning af cirkulationsdirektivet,
indeholder udover tilpasninger
af eksisterende
bestemmelser
også
en række nye bestemmelser.
Nærværende forslag er en del af en punktafgiftspakke bestående af tre forslag
et direktivforslag, et for-
ordningsforslag og et afgørelsesforslag - som skal
forbedre overvågningen af punktafgiftspligtige varers bevæ-
gelse indenfor EU, styrke bekæmpelsen af svig og mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende
og skattemyndighederne.
Punktafgiftspakken udspringer af en større evaluering af cirkulationsdirektivet.
Kommissionen og Rådet har på baggrund af evalueringen konkluderet, at der er en generel tilfredshed med
reglerne. Det blev dog påpeget, at visse regler kan forbedres.
Nærværende forslag danner grundlag for de to øvrige forslag
(KOM(2018) 349 og KOM(2018) 341) i
afgiftspakken. Disse forslag er således afledt af forslaget om omarbejdning af cirkulationsdirektivet - nær-
mere bestemt den del af forslaget, der vedrører fastsættelse af automatiserede procedurer for B2B-ordningerne.
Der er udarbejdet selvstændige notater på disse forslag.
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens ambition om at forbedre og opdatere de fælles regler for
oplægning og bevægelse af punktafgiftspligtige varer i EU. Regeringen kan bl.a. tilslutte sig, at lovgivningen
vedrørende administrative procedurer på punktafgifts- og toldområdet ensrettes med henblik på at reducere
de administrative byrder for erhvervslivet og myndighederne. Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de
nuværende ordninger for bevægelser af varer mellem virksomheder, hvor afgiften er betalt, automatiseres,
hvilket vil betyde, at EMCS’s
anvendelsesområde
udvides.
2. Baggrund
Rådets direktiv 2008/118/EF har erstattet Rådets direktiv 92/12/EØF. I direktivet
fastlægges de fælles regler for oplægning og bevægelse af punktafgiftspligtige varer på EU's
område med undtagelse af et lille antal områder, hvor bestemmelserne ikke finder
anvendelse.
J.nr. 2018-3966
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Initialer:
MSt
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0002.png
I artikel 45, stk. 2, i cirkulationsdirektivet fastslås følgende: "Senest den 1. april 2015 skal
Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af
dette direktiv."
Kommissionen bestilte på den baggrund to eksterne evalueringsundersøgelser for at
indsamle dokumentation til en rapport. Den første evalueringsundersøgelse om direktivets
kapitel V (regler om punktafgiftspligtige varers bevægelser, hvor punktafgiften allerede er
blevet betalt) blev offentliggjort i 2015. Den anden undersøgelse om direktivets kapitel III
og IV (bestemmelser om afgiftsoplagssystemer og elektroniske kontrolsystemer) blev
offentliggjort i 2016.
Kommissionen og Rådet har på baggrund af evalueringerne konkluderet, at der er en ge-
nerel tilfredshed med det fælles europæiske EMCS-system (Excise Movement and Control
System), som anvendes til at følge og kontrollere punktafgiftspligtige varer bevægelse i EU.
Det blev dog påpeget, at visse regler kan forbedres.
Kommissionen foreslår af klarhedshensyn, at
cirkulationsdirektivet
omarbejdes,
idet
direk-
tivet tidligere er blevet ændret væsentligt adskillige gange, ligesom direktivet indeholder
flere henvisninger til forældet lovgivning, som bør opdateres. Kommissionens forslag er
fremlagt som et ”recast” af
cirkulationsdirektivet,
dvs. som en omarbejdning af
direktivet.
Udover tilpasninger
af eksisterende bestemmelser
indeholder forslaget dog også
en række
nye bestemmelser.
Nærværende forslag danner grundlag for en samlet punktafgiftspakke bestående af tre for-
slag. De to øvrige forslag
ét forordningsforslag
(KOM(2018) 349) og
ét afgørelsesforslag
(KOM(2018)
341) - skal således ses som en konsekvens af forslaget om omarbejdning af
cirkulationsdirektivet.
Forordningsforslaget (KOM(2018) 349) har til formål at udvide anvendelsesområdet for
administrativt samarbejde
på punktafgiftsområdet, og afgørelsesforslaget (KOM(2018) 341)
har til formål at udvide anvendelsesområdet for
registrering og kontrol
på punktafgiftsområdet.
Nærmere bestemt har forslagene til formål at udvide det digitaliserede system, der i dag
anvendes til registrering, kontrol og tilsyn med punktafgiftspligtige varers bevægelser under
afgiftssuspension (dvs. at der ikke er betalt afgift), så det fremover også anvendes til regi-
strering og tilsyn med punktafgiftspligtige varer, der er frigivet til forbrug (dvs. at der er
betalt afgift) i én medlemsstat og derefter flyttes til en anden medlemsstat med henblik at
blive leveret til kommercielle formål.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at
forbedre overvågningen med punktafgiftspligtige va-
rer, styrke bekæmpelsen af svig og mindske den administrative byrde for de erhvervsdri-
vende og skattemyndighederne. Med den foreslåede omarbejdning af direktivet gennemfø-
res en række forbedringer, som foreslået i Kommissionens rapport til Rådet og Europa-
Parlamentet og i Rådets konklusioner om gennemførelse og evaluering af cirkulationsdi-
rektivet. Samtidig tilpasses bestemmelserne i direktivet med udviklingen på toldområdet,
Side 2 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0003.png
idet der i forbindelse med eksport og import af punktafgiftspligtige varer under punktaf-
giftssuspension kan ske en overgang mellem punktafgiftsprocedurer og toldprocedurer,
samt anden relevant lovgivning og procedurekrav som følge af Lissabontraktaten.
Direktivets overordnede struktur og de elementer, der ikke er omfattet af forslaget, forbli-
ver de samme.
Forslagets nye initiativer kan overordnet inddeles i tre emner:
-
Koordinering af procedurer på punktafgifts- og toldområdet
-
Fastsættelse af automatiserede procedurer for B2B-ordningerne (business-to-busi-
ness) med betalt punktafgift
-
Øvrige
Der iværksættes en grundig analyse af de enkelte initiativer, og der vil blive fremsendt
et
revideret notat, når analysen er tilendebragt.
Ad. Koordinering af procedurer på punktafgifts- og toldområdet
Det foreslås at ensrette lovgivningen vedrørende administrative procedurer på punktaf-
gifts- og toldområdet. Klarhed på EU-niveau skal reducere de administrative byrder og
efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet og myndighederne.
Med forslaget om at ensrette lovgivningen på punktafgifts- og toldområdet indføres en
række nye bestemmelser herunder krav til de procedurer, der skal følges ved bl.a. import
og eksport af punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension.
Ad. Fastsættelse af automatiserede procedurer for B2B-ordningerne
De nuværende ordninger for bevægelser af varer mellem virksomheder, hvor
punktafgiften allerede er blevet betalt, dvs. varer der er frigivet til forbrug, pålægger
virksomhederne en betydelig byrde. Ordningerne er endvidere ikke forenelige med målet
om at fremme varernes frie bevægelighed i det indre marked på grund af den fortsatte
brug af papirbaserede procedurer og medlemsstaternes forskellige tilgange.
På den baggrund foreslås det bl.a. at udvide digitaliseringssystemet EMCS’s anvendelses-
område, således at der fastsættes automatiserede procedurer for B2B-ordningerne. Dette
skal reducere erhvervslivets og medlemsstaternes administrative byrder og efterlevelsesom-
kostninger. Det forslås endvidere at indføre to nye fælles EU-definitioner af erhvervsdri-
vende,
nemlig ”certificeret afsender” og ”certificeret modtager”.
I henhold til de nuværende regler har Kommissionen gennemførelsesbeføjelser vedrørende
EMCS og backupproceduren. Kommissionen foreslår, at denne beføjelse erstattes af befø-
jelser til at vedtage gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Mere kon-
kret foreslås det, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter med henblik på at fast-
lægge strukturen for og indholdet af de elektroniske administrative dokumenter, der skal
udveksles via IT-systemet (EMCS), samt en række nærmere bestemte reservedokumenter.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik
på at fastsætte regler og procedurer, der skal anvendes til udveksling af de elektroniske
administrative dokumenter via IT-systemet samt regler og procedurer for anvendelse af en
række nærmere bestemte reservedokumenter. Kommissionens beføjelse til at udstede de-
Side 3 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0004.png
legerede retsakter og gennemførelsesretsakter foreslås tildelt både i forbindelse med bevæ-
gelser af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension og punktafgiftspligtige varer,
som er overgået til forbrug på en medlemsstats område og flyttes til en anden medlemsstats
område med henblik på at blive leveret til erhvervsmæssige formål.
Ad. Øvrige
I visse situationer, der involverer mere end en medlemsstat, kan anvendelse af forskellige
nationale regler frem for fælles EU-regler øge omkostningerne for de involverede natio-
nale myndigheder og virksomheder. Kommissionen foreslår på den baggrund tre initiati-
ver om fælles regulering af fritagelsesbestemmelser.
For det første foreslås indført en fælles tærskel for delvise tab af punktafgiftspligtige varer.
Den fælles tærskel vil betyde, at delvise tab under en afgiftssuspensionsordning, som skyl-
des varens art, ikke vil blive betragtet som overgang til forbrug, når omfanget af tabet er
under en fælles tærskel for delvise tab af den berørte punktafgiftspligtige vare. Forslaget
skal sikre ens praksis i medlemsstaterne for, hvornår delvise tab af punktafgiftspligtige varer
under afgiftssuspension ikke anses for overgået til forbrug, når tabet skyldes varens art, fx
som følge af fordampning. Forslaget indebærer, at Kommissionen bemyndiges til, via en
delegeret retsakt, at indføre fælles tærskler. Mere konkret foreslås det, at Kommissionen
vedtager delegerede retsakter med en præcisering af de berørte punktafgiftspligtige varer,
tærsklen for delvist tab angivet i procent af den samlede mængde samt andre relevante
aspekter vedrørende oplægning og transport af varerne.
For det andet forslås det, med henblik på at forbedre håndteringen af fritagelsesattester i
henhold til artikel 13, at Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på
at sikre ensartede betingelser vedrørende fritagelsesattestens udformning og proceduren
for dens anvendelse. Artikel 13 fastsætter indholdet af de fritagelsesattester, som skal følge
punktafgiftspligtige varer, der er fritaget for betaling af punktafgift efter artikel 12, fx varer
der er bestemt til at blive anvendt i diplomatiske og konsulære forbindelser. Forslaget in-
debærer, at Kommissionen opnår beføjelse til, efter undersøgelsesproceduren i artikel 56,
stk. 2, at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger fritagelsesattestens udformning.
Det bemærkes, at Kommissionen i henhold til de nuværende regler fastlægger fritagelsesat-
testens form og indhold efter proceduren i artikel 43, hvorved Kommissionen bistås af
Punktafgiftsudvalget.
For det tredje foreslås det at indføre en fælles fritagelse fra kravet om sikkerhedsstillelse
ved flytning af energiprodukter ved hjælp af faste rørledninger. Formålet er, at harmonisere
medlemsstaternes procedurer på området.
Endeligt foreslås det at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til at bidrage med op-
lysninger til udarbejdelse af statistikker og rapporter til interessenter, således at omkostnin-
ger og fordele ved digitaliseringssystemet kan vurderes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens forslag har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Side 4 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0005.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen udtaler om nærhedsprincippet, at formålet
med forslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kun via en fælles lovramme, som koordinerer lov-
givningen på punktafgifts- og toldområdet, kan betalingen af punktafgifter sikres og hånd-
teringen af import og eksport af punktafgiftspligtige varer forbedres. Manglende handling
på EU-plan vil medføre, at medlemsstaterne fortsat anvender forskellige regler, som skaber
forvirring for virksomhederne og øger deres omkostninger.
Automatisering af procedurer for bevægelser inden for EU af punktafgiftspligtige varer,
der er frigivet til forbrug, kan ikke forbedres uden koordinering i hele EU på grund af
behovet for at dele fælles data og anvende fælles interoperabilitetsstandarder.
Den danske regering er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt, da det kræver lovgivning på EU-niveau at forbedre de fælles regler for oplægning
og bevægelse af punktafgiftspligtige varer på EU’s område.
6. Gældende dansk ret
De generelle
administrative regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler afgifts-
pligtige varer, samt for transporten eller cirkulationen af varer mellem virksomheder inden
for EU er fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF. Direktivet
er implementeret i dansk lov-
givning ved lov nr. 1385 af 21. december 2019. Det vurderes, at den danske lovgivning og
praksis på de områder, som forslaget vedrører, er i overensstemmelse med gældende EU-
ret på området.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at en vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af en række
danske punktafgiftslove.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at de foreslåede simplifikationer, hovedsageligt via automatisering
og hamionisering procedurer, vil medføre besparelser for erhvervslivet i EU på samlet
32.27 mio. EUR.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) bemærker indledningsvist, at tiltagene
i forslaget sigter mod at nedbringe reguleringsomkostninger for erhvervslivet ved at digita-
lisere de nuværende papirbaserede procedurer og fastsætte fælles regler eller sikre en bedre
koordinering mellem told- og afgiftsprocedurerne.
TER vurderer, at direktivforslaget medfører både administrative lettelser og byrder for
dansk erhvervsliv.
For så vidt angår de løbende administrative lettelser anfører TER, at disse består i, at der
som led i digitaliseringen af de nuværende papirbaserede procedurer, indføres krav om en
række dokumenter herunder digital fritagelsesattest, jf. artikel 13, elektronisk forenklet do-
kument, jf. artikel 37 og digital modtagelsesrapport, jf. artikel 38. Skattestyrelsen oplyser, at
Side 5 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0006.png
indførelsen af disse medfører, at den manuelle behandling af dokumenterne, der i dag fin-
der sted, erstattes af en digital procedure.
TER vurderer, at dette samlet set vil medføre en tidsbesparelse for virksomhederne i for-
bindelse med udarbejdelsen og fremsendelsen af disse dokumenter, om end der må påreg-
nes administrative omstillingsomkostninger i forbindelse med, at virksomhederne første
gang skal anvende de digitaliserede dokumenter og procedurer.
TER anfører endvidere, at de administrative lettelser på nuværende tidspunkt ikke kan vur-
deres nærmere, idet det nærmere indhold i disse dokumenter endnu ikke er fastsat, herun-
der hvilke konkrete ændringer de digitaliserede procedurer medfører. Det er således ikke
muligt at sammenholde de fremtidige oplysningskrav i disse dokumenter og de digitalise-
rede procedurer med de nugældende oplysningskrav og nugældende manuelle procedurer.
Indholdet i de nævnte dokumenter bestemmes, jf. direktivforslaget, ved hhv. gennemførel-
sesretsakter og delegerede retsakter, hvor de digitale procedurers form og indhold forven-
teligt også vil være yderligere konkretiserede. TER vil på den baggrund vurdere de admini-
strative lettelser nærmere, når disse retsakter foreligger.
For så vidt angår de administrative byrder anfører TER, at disse knytter sig til, at der, jf.
artikel 17, indføres en pligt til, at klareren i forbindelse med flytning af punktafgiftspligtige
varer under en afgiftssuspensionsordning skal forsyne myndighederne med hhv. afsende-
rens og modtagerens unikke afgiftsnumre. Skattestyrelsen oplyser, at danske virksomheder,
der inden ændringen af direktivet ikke har et sådan unikt punktafgiftsnummer, på anmod-
ning fra virksomheder, der vil sælge beskattede punktafgiftspligtige varer til udlandet, vil
skulle have tildelt et sådant nummer.
TER vurderer på den baggrund, at disse virksomheder påføres en administrativ omstillings-
omkostning i forbindelse med tildelingen af et sådant unikt punktafgiftsnummer samt lø-
bende administrative byrder i forbindelse med videregivelse af dette nummer til de virk-
somheder, der måtte anmode herom.
Angående de løbende administrative byrder anfører TER, at de på baggrund af oplysninger
fra Skattestyrelsen vurderer, at indførelsen af to nye roller for økonomiske operatører, hen-
holdsvis den autoriserede afsender og den autoriserede modtager, jf. definitionen i artikel
4, vil medføre løbende administrative byrder. De administrative byrder består i, at danske
virksomheder, der i dag handler med varer mellem andre EU-lande, der er overgået til for-
brug, fremadrettet skal registrere sig for en eller begge af disse roller. Disse virksomheder
vil derudover blive pålagt at gøre brug af EMCS til at registrere deres forsendelser for
punktafgiftspligtige varer.
Endelig vurderer TER, at pligten, til at afsenderen eller dennes fiskale repræsentant regi-
strerer sin identitet og stiller sikkerhed for betaling hos det kompetente kontor, jf. artikel
45, dels vil medføre administrative omstillingsomkostninger og løbende administrative byr-
Side 6 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0007.png
der for danske virksomheder, der vil sælge beskattede varer til andre EU-lande. De admi-
nistrative omstillingsomkostninger består i, at danske virksomheder i de modtagerlande,
hvori de allerede gør handel med beskattede varer, skal indgå et registreringsforhold. De
løbende administrative byrder består i, at danske virksomheder fremover skal indgå så-
danne forhold, når og hvis handel med beskattede varer foretages med lande, hvori de ikke
allerede er registrerede. Skattestyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at oplyse, hvor mange
danske virksomheder der vil være omfattet af kravet, hvorfor det ikke er muligt for TER at
vurdere de administrative konsekvenser nærmere.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen vurderer, at de tre forslag i afgiftspakken kan medføre administrative be-
sparelser for medlemsstaterne i EU på samlet 14.55 mio. EUR årligt. Besparelserne opnås
hovedsageligt via automatisering og harmonisering af procedurer.
Skatteforvaltningen har foretaget en foreløbig samlet vurdering af de administrative konse-
kvenser for de tre forslag i punktafgiftspakken. På det foreliggende grundlag vurderes for-
slagene at medføre engangsomkostninger til systemtilpasning på ca. 10-15 mio. kr. og
driftsomkostninger til vejlednings- og kontrolopgaver på ca. 2-5 mio. kr. Der pågår en kon-
solidering heraf.
8. Høring
Direktivforslaget blev 6. juli 2018 sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT (nu Skattestyrelsen), Bryggeriforeningen, Cevea, CEPOS, Dansk Erhverv, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, De Samvirkende Købmænd, DI, Foreningen Danske Reviso-
rer, FSR - danske revisorer, Finans Danmark, Justitia, Kraka, SRF Skattefaglig Forening og
Erhvervsstyrelsen
Team effektiv regulering.
Der blev anmodet om bemærkninger senest den 24. august 2018.
Advokatsamfundet, Bryggeriforeningen, Dansk Byggeri, De Samvirkende Købmænd, DI,
FSR - danske revisorer og SRF Skattefaglig Forening har sendt bemærkninger til høringen.
Høringssvarene resumeres i det følgende.
Advokatsamfundet har ingen bemærkninger til forslaget.
Bryggeriforeningen skriver i forhold til de foreslåede ændringer af fjernsalgsbestemmelsen
i artikel 45 bl.a., at Bryggeriforeningen anbefaler, at medlemsstaternes mulighed for at
kræve, at sælger ved fjernsalg skal udpege en fiskal repræsentant, opretholdes.
Bryggeriforeningen bemærker desuden, at de foreslåede ændringer af ordlyden i artikel 45
er væsentlige, idet de bl.a. vil ændre praksis for, hvilke salgs- og transportarrangementer,
der i punktafgiftsmæssig forstand betragtes som fjernsalg, samt fjerne symmetrien i moms-
og afgiftsreglerne. Bryggeriforeningen anbefaler, at man bibeholder
ordet ”indirekte”, som
Kommissionen foreslår slettet, eller alternativt både sletter
”direkte” og ”indirekte”, således
Side 7 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0008.png
at praksis for, hvilke salgs- og transportarrangementer der i punktafgiftsmæssig forstand
betragtes som fjernsalg, ikke ændres.
Bryggeriforeningen kan ikke støtte forslaget om, at det i artikel 7, stk. 5, præciseres, at del-
vise tab under en afgiftssuspension, som skyldes varernes art, ikke vil blive betragtet som
overgang til forbrug, når omfanget af tabet er under den fælles tærskel for delvise tab af
punktafgiftspligtige varer. Bryggeriforeningen kan endvidere ikke støtte, at Kommissionen
i henhold til artikel 7, stk. 7, skal tillægges beføjelser til at fastsætte en fælles tærskel for
delvise tab med en præcisering af de berørte punktafgiftspligtige varer, som tærsklen knytter
sig til og angivet som en procent af den samlede mængde. Bryggeriforeningen anfører i den
forbindelse bl.a., at der vil være risiko for, at en sådan tærskel vil blive udnyttet konsekvent,
og de facto få samme virkning som et ”standardfradrag”, hvorved medlemsstaterne mister
provenu, samt at der kan være mange årsager til et naturligt (delvist tab), hvorfor det kan
være vanskeligt at fastsætte en fælles tærskel.
Bryggeriforeningen bemærker i forhold til artikel 34-44, at en autoriseret modtager i dag
ikke kan modtage en vareprøve til test afgiftsfrit, da vareprøven ikke skal ”forbruges” i
modtagerlandet, hvorfor der skal udfyldes et forenklet ledsagedokument.
Bryggeriforeningen læser forslagene i artikel 34-44, således at det fremover vil være muligt
at sende det hele via EMCS herunder transport af punktafgiftspligtige varer, der er overgået
til forbrug, til et andet medlemsland til erhvervsmæssige formål.
Bryggeriforeningen støtter et sådant forslag, der vurderes at være en forenkling for brygge-
rierne. Bryggeriforeningen anbefaler, at det præciseres, at en autoriseret oplagshaver auto-
matisk har status som en autoriseret afsender og en autoriseret modtager.
Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til forslaget.
De Samvirkende Købmænd (herefter DSK) bemærker, at det toldfrie salg ved rejser mellem
EU’s medlemsstater
ophørte den 1. juli 1999, men at der på trods heraf stadig eksisterer en
form for undtagelse, så skibe, der passerer gennem internationalt farvand, kan sælge told-
frit. DSK undrer sig over,
at der fortsat kan være et ”toldfrit” salg ved sejlads mellem to
EU-lande på trods af, at hele EU ellers opfattes som et indre marked og på trods af, at der
ikke kan handles uden moms og afgifter i lufthavne, hvor rejsen er mellem to EU-lande.
DSK mener, at der vil være en række fordele ved at fjerne denne særregel, herunder bl.a. at
salg af varer flyttes fra ubeskattet salg til beskattet omsætning, samt at salg flyttes fra vand
til land, hvilket lægger en dæmper på grænsehandelen, og understøtter lokale butikker frem-
for rederier, der har transport som primært forretningsområde.
DI noterer sig, at Skatteministeriet endnu ikke har foretaget en detaljeret analyse af for-
slagne og dermed heller ikke har afklaret, hvilke konsekvenser forslagene vil have for dansk
Side 8 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0009.png
lovgivning. DI beder Skatteministeriet om at holde DI orienteret om resultatet af denne
proces.
DI beder Skatteministeriet om at afklare, om formuleringen af artikel 23 indebærer en skær-
pelse i forhold til hidtil praksis for energiprodukter.
DI hilser forslaget om fritagelse fra kravet om sikkerhedsstillelse ved flytning af energipro-
dukter ved hjælp af faste rørledninger velkomment. DI beder dog Skatteministeriet arbejde
for at få begreberne ”bevægelse af energiprodukter” og ”rørledninger” præciseret yderli-
gere, så der ikke er tvivl om, hvilke typer af transportører, der er fritaget fra kravet om
sikkerhedsstillelse.
FSR
danske revisorer (herefter FSR) bemærker, at forslaget indeholder en række forenk-
linger og muligheder for administrative lettelser, som vil være til gavn for en lang række
virksomheder. FSR fremhæver i den forbindelse særligt bestemmelserne om nye elektroni-
ske procedurer og større grad af fleksibilitet i forbindelse med punktafgiftspligtige varer,
som er overgået til forbrug. FSR hilser disse forslag velkomne.
FSR påpeger endvidere, at den fælles løsning, i forbindelse med punktafgiftspligtige varers
delvise tab af naturlige årsager, vil lette de administrative byrder i de enkelte virksomheder.
FSR opfordrer i den forbindelse Skatteministeriet til bl.a. at overveje, om den fælles tærskel
er sat på et niveau, hvor den rent faktisk får gavnlig økonomisk betydning for virksomhe-
derne,
samt om der er behov for at definere eller eksemplificere begrebet ”naturlige årsa-
ger” for at undgå fortolkningstvivl ved implementering.
FSR opfordrer til, at bestemmelserne om afgiftsfritagelse ved levering af brændstof til skibe
og fly, der i de seneste år har givet anledning til fortolkningstvivl i medlemsstaterne, be-
handles inden den endelige vedtagelse af direktivet.
SRF Skattefaglig forening har ingen bemærkninger til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ved drøftelser af forslaget i rådsgruppen er medlemslandene generelt positivt indstillet
overfor forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens ambition om at forbedre de fælles
regler for oplægning og bevægelse af punktafgiftspligtige varer i EU.
Regeringen kan tilslutte sig, at lovgivningen vedrørende administrative procedurer på
punktafgifts- og toldområdet ensrettes med henblik på at reducere de administrative byrder
for erhvervslivet og myndighederne.
Side 9 af 10
kom (2018) 0346 - Bilag 2: Rev. grund- og nærhedsnotat om den generelle ordning for punktafgifter
1998431_0010.png
Regeringen kan endvidere tilslutte sig, at de nuværende ordninger for bevægelser af varer
mellem virksomheder, hvor afgiften er betalt, automatiseres, hvilket vil betyde,
at EMCS’s
anvendelsesområde udvides.
Regeringen er positiv overfor indførelsen af fælles tærskler for delvise tab under en
afgiftssuspensionsordning. Regeringen kan herunder tilslutte sig, at
Kommissionen tillæg-
ges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt som fastsætter de fælles tærskler under
hvilke, der ikke må være uregelmæssigheder for de pågældende punktafgiftspligtige varer.
Flere medlemslande har i dag tærskler for delvise tab, der skyldes varens art, under en
afgiftssuspensinsordning. Danmark har ikke fastsat tærskler for delvise tab, der skyldes
varens art. I praksis accepteres dog undtagelsesvist mindre tab, der skyldes varens art, i
form af naturlig fordampning af bl.a. mineralolieprodukter, spiritus, vin og øl opbevaret i
store tanke eller beholdere. Regeringen finder, at fælles tæskler vil kunne føre til en mere
ensartet behandling af delvise tab, der skyldes varens art, under en
afgiftssuspensinsordning, og at det vil kunne lette de administrative byrder for erhvervet.
Regeringen vil arbejde for, at der ved fastsættelsen af en fælles tærskel for det enkelte
punktafgiftspligtige produkt tages højde for relevante faktorer såsom transporttid og
temperaturforskelle.
Regeringen er positiv overfor ophævelse af kravet om, at der skal stilles sikkerhed for
bevægelser af energiprodukter gennem rørledninger. Bevægelse af energiprodukter gennem
rørledninger frembyder en meget lav afgiftsmæssig risiko, hvorfor flere medlemsstater
herunder Danmark allerede i dag fritager denne type bevægelse for sikkerhed.
Endelig vil regeringen ikke modsætte sig ophævelse af medlemsstaternes mulighed for at
kræve, at den person, der hæfter for betalingen af en punktafgift i bestemmelsesstaten, skal
udpege en fiskal repræsentant ved fjernsalg. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark
iht. gældende ret ikke har benyttet muligheden for at stille krav om, at den person, der
hæfter for betalingen af en punktafgift i Danmark, skal udpege en fiskal repræsentant ved
fjernsalg til Danmark.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den 28. juni blev grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Side 10 af 10