Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0380 Bilag 3
Offentligt
Samlenotat
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
19-11-2018
Sagsnummer:
2018 - 15000
Forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliserin-
gen (EGF)
–
KOM (2018) 380
Nyt notat
1. Resumé
Forordningen fastlægger en række bestemmelser for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Glo-
baliseringen (EGF). Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF), artikel 175.
Regeringen finder principielt, at arbejdsmarkedspolitik er et anliggende for medlemslandene, men an-
erkender, at Globaliseringsfonden i relation til ledighed som følge af grænseoverskridende udviklinger
kan udgøre et supplement til nationale tiltag. Regeringen vil arbejde for, at tærsklen for støtte bedre
reflekterer udviklingen på det europæiske arbejdsmarked, og derfor sænkes i forhold til i dag.
2. Baggrund
Forordningen fastlægger en række bestemmelser for EGF’en. Fonden blev etableret
for at give EU et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til arbejdsta-
gere, der er blevet afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i
verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedi-
gelser har en betydelig negativ konsekvens for den regionale eller lokale økonomi.
Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 175.
Den økonomiske ramme for EGF’en fastsættes i KOM(2018) 322 final, artikel 9, og
indgår således ikke i nærværende forslag fra Kommissionen. Det bemærkes, at Kom-
missionen i sit MFF-forslag har lagt op til et maksimalt årligt udgiftsniveau på 200
mio. euro i 2018-priser over den syvårige periode 2021-2027.
3. Formål og indhold
Formålet med det nye forordningsforslag er at sætte rammerne for, hvordan der gen-
nem EGF’en kan ydes økonomisk støtte til primært aktive arbejdsmarkedsforanstalt-
ninger. Disse foranstaltninger har til formål at sikre en hurtig tilbagevenden til stabil
beskæftigelse for afskedigede arbejdstagere i situationer, hvor der sker større om-
struktureringer i arbejdsstyrken.
Målsætningen for EGF’en jf. artikel 3, er:
overordnet at udvise solidaritet med og yde støtte til afskedigede arbejdsta-
gere og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af
uforudsete større omstruktureringer, der er omhandlet i forordningens artikel
5.