Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0390 Bilag 2
Offentligt
2057984_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
-
Fiskeriafdelingen
22. maj 2019
_______________________________________________________
SAMLENOTAT
____________________________________________________
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014
- Delvis generel indstilling
KOM (2018) 390
s. 2
_______________________________________________________
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0002.png
2
______________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014
KOM (2018) 390
________________________________________________________
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juli
2018. Ændringer er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til nyt finansielt instrument for den fælles fiskeri-
politik og EU’s maritime
politik for perioden 2021-2027: Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond (EHFF). Forslaget er fremsat som led i forhandlingerne om EU’s næste
flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. Det nye finansielle instrument afløser
EHFF for perioden 2014-2020. Fonden har til formål at målrette finansiering fra
EU’s budget til at støtte den fælles fiskeripolitik, herunder dataindsamling og
fiskerikontrol, EU’s havpolitik og EU’s internationale forpligtelser inden for
havforvaltning.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 390 af 12. juni 2018 fremsendt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014. Forslaget er
oversendt i en dansk sprogversion den 15. juni 2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og vil skulle
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 18. juni 2019 med henblik på delvis generel indstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere et finansielt instrument, der støtter
opnåelse af de miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæs-
sige målsætninger i den fælles fiskeripolitik (CFP), at fremme gennemfø-
relse af EU’s havpolitik og at styrke international havforvaltning.
Da EHFF er det finansielle instrument til gennemførelse af den fælles
fiskeripolitik, er nuværende muligheder for tilskud til fartøjer, beskyttelse
af biodiversitet og marint miljø, akvakultur, fiskerikontrol, dataindsamling,
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0003.png
3
og marked i vidt omfang foreslået videreført. Forslaget indeholder visse
forenklinger.
Forslaget er baseret på fire prioriteter:
1. Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske
ressourcer.
2. Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og
bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige
markeder.
3. Vækst i bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund.
4. Styrke den internationale havforvaltning og muliggøre sikre, rene og
bæredygtigt forvaltede have.
Der er inden for de fire prioriteter beskrevet områder for støtte, som ligner
de støtteområder, der findes i dag. Dog indgår ikke umiddelbart en
henvisning til gennemførelse af projekter, der genopretter ferskvands-
områder i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Der er i højere
grad fokus på effekter af støtten og på mulighed for at måle resultater
gennem indikatorer, milepæle og mål.
EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i et andet forord-
ningsforslag
1
, som omhandler fælles bestemmelser om strategisk
planlægning og programmering, støtteberettigelse, overvågning,
evaluering, regnskabsaflæggelse m.v. for i alt syv EU-fonde. Der fastlægges
en strategisk ramme for syv EU-fonde, og der er krav om, at der
udarbejdes en partnerskabsaftale mellem medlemsstaterne og
Kommissionen om prioriteterne for anvendelse af fondene i den enkelte
medlemsstat.
Det foreliggende forslag tager sigte på øget resultatorientering og på at
forenkle gennemførelsen af EHFF. Det skal ske med en forenklet
opbygning baseret på færre og bredere prioriteter på EU-niveau,
hvorunder medlemsstaterne selv kan udvikle de relevante støtteordninger
med tilhørende resultatindikatorer. Dog skal det ske under hensyntagen til
en liste over ikke-støtteberettigede aktiviteter og begrænsninger på enkelte
områder.
1
KOM (2018) 375 final.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0004.png
4
Generel ramme og principper for støtte under de 4 prioriteter
Forslaget er struktureret i to hovedområder med særskilt budget
omhandlende henholdsvis delt forvaltning (86,5 pct.) og direkte
forvaltning (13,5 pct.).
Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab mellem
EU-Kommissionen og de enkelte medlemsstater på grundlag af et
nationalt program godkendt af Kommissionen.
Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages
direkte af Kommissionen.
EU budgetmidler til delt forvaltning er fordelt årligt til medlemsstaterne.
Heraf er der krav om, at mindst 15 pct. anvendes til dataindsamling og
fiskerikontrol. Det adskiller sig fra i dag, hvor der er afsat en fast ramme
til dataindsamling og fiskerikontrol. Der er loft på, hvor meget af den
finansielle støtte, der kan anvendes til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter
(ophugningsstøtte) og ekstraordinært ophør af fiskeriaktiviteter
(oplægning af fartøjer).
Kommissionen oplyser, at 30 pct. af EHFF’s samlede finansielle ramme
forventes at bidrage til klimamålene
2
.
Størstedelen af fonden udmøntes i nationale programmer, som udarbejdes
af medlemsstaterne. De nationale programmer beskriver, hvilke
udfordringer der skal adresseres med fondens midler og sætter
målsætninger for indsatsen. De nationale programmer skal godkendes af
Kommissionen. Der fastlægges i forordningen krav om indhold i de
nationale programmer. Kravene skal supplere de krav om programmering,
der fremgår af forordningen om de fælles bestemmelser. Der skal blandt
andet udarbejdes en analyse af situationen med hensyn til styrker,
svagheder, muligheder og trusler (SWOT) og en handlingsplan for
kystfiskeri af mindre omfang.
Støtte under delt forvaltning
I overensstemmelse med forordning 1380/2013 om den fælles
fiskeripolitik (grundforordningen) er finansiel støtte til medlemsstaterne
betinget af, at støttemodtagere ikke har begået alvorlige overtrædelser i
henhold til den fælles fiskeripolitiks regler eller været involveret i IUU
3
fiskeri. Ansøgninger er også uantagelige, hvis støttemodtager har begået
alvorlige overtrædelser under anden lovgivning vedtaget af Europa-
2
3
Med henvisning til Parisaftalen
og FN’s mål for bæredygtig udvikling.
Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0005.png
5
Parlamentet og Rådet. Forslaget omfatter også, at ansøgninger om støtte
vedrørende akvakultur er uantagelige, hvis støttemodtageren har begået
overtrædelser af artikel 3 og 4 i direktivet om strafferetlig beskyttelse af
miljøet (2008/99/EC). Endvidere er der i forslaget bestemmelser om, at
ansøgninger er uantagelige hvis støttemodtager har begået svig.
Støttemodtager skal opfylde betingelserne for antagelighed i hele
projektets gennemførelsesperiode og i en periode på 5 år efter den
endelige betaling til støttemodtageren.
Der indgår en liste over aktiviteter, der aldrig vil være støtteberettigede
under EHFF uanset hvilket projekt, de indgår i. De ikke-støtteberettigede
udgifter omhandler navnlig projekter, der øger et fiskerfartøjs fiskerikapa-
citet, eller som støtter et fiskerfartøjs evne til at spore fisk, bygning og
erhvervelse af fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer, medmindre
andet er fastsat i forordningen, undersøgende fiskeri og visse investeringer
om bord på fiskerfartøjer.
Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer
Generelt gælder det for støtte til fremme af bæredygtigt fiskeri og
bevarelse af havets biologiske ressourcer, at den skal bidrage til opnåelse
af miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige
målsætninger i den fælles fiskeripolitik. Støttemulighederne gælder også
for indlandsfiskeri, med undtagelse af støtte til ophugning og oplægning.
Der er desuden krav til udarbejdelse af en handlingsplan for kystfiskeri af
mindre omfang, som skal være en del af det nationale program. Kystfiskeri
af mindre omfang er i forslaget defineret som fiskeri, der udøves af fisker-
fartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender
trukne redskaber.
Der indgår derudover særlige støtteområder, herunder om støtte til yngre
fiskeres førstegangsetablering, støtte til permanent ophør og
ekstraordinært ophør med fiskeriaktivitet.
For så vidt angår de særlige regler for støtte til kontrol og håndhævelse kan
EHFF støtte udvikling og gennemførelse af EU’s kontrolforordning på
fiskeriområdet. Der kan endvidere også ydes støtte til maritim overvågning
og til det europæiske samarbejde om kystvagtsfunktioner. Som undtagelse
fra reglen om, at EHFF ikke støtter opfyldelse af krav fastlagt i EU- eller
national ret, kan der ydes støtte til anskaffelse og installation på fartøjer af
nødvendige komponenter til obligatoriske fartøjssporings- og elektroniske
indberetningssystemer, der anvendes til kontrolformål, dog kun for
fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang. Der kan også ydes støtte til
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0006.png
6
anskaffelse af installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til
obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer.
Der vil også kunne ydes støtte til beskyttelse og genoprettelse af
biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder, herunder i indre
farvande. Støtten kan fx omfatte indsamling af marint affald, investering i
modtagefaciliteter af marint affald i havne, tiltag i forbindelse med
beskyttede havområder (herunder Natura 2000-områder) samt indsatser i
overensstemmelse med havstrategidirektivet, habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Det bemærkes, at en direkte hjemmel til at
støtte vandløbsrestaurering under vandrammedirektivet ikke er videreført
i Kommissionens oprindelige forslag.
Bidrag til fødevaresikkerheden (akvakultur og forarbejdning)
EHFF kan støtte fremme af bæredygtig akvakultur, som er i
overensstemmelse med flerårige nationale strategiplaner for udvikling af
akvakultur. Støtte til produktive investeringer i akvakultur kan kun ydes
gennem finansielle instrumenter (fx lån) og gennem InvestEU
4
. ”Produk-
tive investeringer i akvakultur” er i forordningen defineret som
investeringer i opførelse, udvidelse, modernisering eller udstyrelse af
faciliteter til akvakulturproduktion.
EHFF kan endvidere støtte ordninger, der bidrager til opnåelse af
målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akva-
kulturprodukter og ordninger, der fremmer afsætning, kvalitet og
merværdi af fiskevarer og akvakulturprodukter. Investeringer i forar-
bejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter kan kun støttes gennem de
finansielle instrumenter og gennem InvestEU.
Bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund
EHFF kan støtte bæredygtig udvikling af lokalsamfund (via de såkaldte
FLAG’er
5
). Med henblik på EHFF-støtte skal udarbejdelse af lokale
udviklingsstrategier sikre, at lokalsamfundene drager fordel af
mulighederne i den blå økonomi.
EHFF kan endvidere støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data
til forbedring af kendskabet til havmiljøets tilstand med henblik på at
opfylde overvågningskrav og krav til udpegning og forvaltning af områder
i henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
6
. Der kan også
4
InvestEU-fonden, vil yde EU-budgetgaranti til støtte for investeringer og adgang til
finansiering i EU.
5
FLAG = Lokale fiskeriaktionsgrupper.
6
Direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) og direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelses-
direktivet).
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0007.png
7
støttes maritim fysisk planlægning og fremme af udveksling af data
gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk
(EMODnet).
Styrke den internationale havforvaltning samt muliggøre sikre, rene og bæredygtigt
forvaltede have
EHFF kan støtte maritim overvågning, der bidrager til opnåelsen af
målsætningerne i den fælles ramme for informationsudveksling (CISE
7
) og
samarbejde mellem nationale myndigheders kystvagtsfunktioner. Denne
støtte vil også kunne bidrage til udvikling og gennemførelse af EU’s
fiskerikontrolordning.
Regler for gennemførelse af delt forvaltning
Der er fastlagt maksimale EU-medfinansieringssatser for de specifikke
områder for støtte. Tilskud under delt forvaltning består af dels en andel
fra EU’s budget og en andel, der finansieres direkte af medlemsstaterne.
EU-medfinansieringssatsen
fastlægger den maksimale andel fra EU’s
budget. For de fleste områder udgør EU-medfinansieringssatsen 75 pct.
For permanent og ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter er den
lavere (50 pct.) og for fiskerikontrol og dataindsamlingsaktiviteter er den
højere (85 pct.).
Der er endvidere fastsat lofter for graden af offentlig støtte til
tilskudsmodtagere (støtteintensitet). Generelt er den maksimale
støtteintensitet (tilskudsprocent) fastlagt til 50 pct. af projekters
støtteberettigede udgifter, men der er en lang række undtagelser fra dette
loft. Blandt andet er det foreslået, at støtte til projekter, der omhandler
kystfiskeri af mindre omfang, støtte til kystvagtsamarbejde, viden om
havene og systemer for udveksling af fiskerimuligheder mellem
medlemsstater kan ydes med op til 100 pct. af de tilskudsberettigede
udgifter. Projekter vedrørende landingsforpligtelse, sikkerhed og
arbejdsmiljø ombord på fiskerfartøjer, akvakultur, forarbejdning og
afsætning af fiskeri og akvakulturvarer vil kunne støttes med op til 75 pct.
Kommissionen kan afbryde og suspendere hele eller dele af en
medlemsstats betalingsanmodning i tilfælde af en medlemsstats
manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik som for
eksempel kvoteforvaltning, kontrol med landingsforpligtelse og
gennemførelse af fyldestgørende dataindsamling om fiskebestande.
Medlemsstaterne skal foretage finansielle korrektioner over for
støttemodtagere i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne om
antagelighed.
7
CISE = Common Information Sharing Environment.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0008.png
8
Der fastlægges en overvågningsramme med ni fælles indikatorer, der skal
sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for EHFF.
Den nærmere implementering af EHFF, f.eks. fastlæggelse af tilfælde af
manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitik, foreslås gennemført
ved delegerede retsakter.
Støtte under direkte forvaltning
Under den del af EHFF, som ydes gennem direkte forvaltning, støttes
gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, herunder rådgivende råd,
dataindsamling og fiskerikontrol.
Der ydes også støtte til tiltag til gennemførelse af havstrategidirektivet,
udvikling af blå økonomi, og international havforvaltning. Endvidere
støtter EHFF fremme af maritim sikkerhed og overvågning, herunder
samarbejder mellem kystvagter og bekæmpelse af kriminelle og ulovlige
aktiviteter på havet.
Formandskabets kompromisforslag
Formandskabet har den 2. 13. og 14. maj 2019 udsendt et udkast til
kompromisforslag. Følgende elementer, der medfører en række ændringer
til den ovenfor angivne beskrivelse af Kommissionens forslag, kan særligt
fremhæves:
-
Forordningens titel ændres fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
til Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.
-
Bestemmelser om støtte til unge fiskeres erhvervelse af deres første
fiskerfartøj udvides, så de ikke kun omfatter kystfiskere, men unge
fiskere, der erhverver et fartøj eller en del af et fartøj med en længde
på ikke over 24 meter.
-
Det anføres specifikt, at der kan ydes støtte til genopretning af
vandløb, der gennemføres i overensstemmelse med
indsatsprogrammer i henhold til vandrammedirektivet. Det er
endvidere tydeliggjort at støtteintensiteten er 100 pct.
-
Det anføres, at der også kan gives støtte til indsamling og håndtering
og anvendelse af data i overensstemmelse med havstrategidirektivet.
-
Det er tydeliggjort, at støtte til indsamling, forvaltning og anvendelse
af data til fiskeri også omfatter akvakultur.
-
Der stilles ikke længere krav om en særskilt handlingsplan for
kystfiskeri.
-
Støtte til anskaffelse og installation på fartøjer af nødvendige
komponenter til obligatoriske fartøjssporings- og elektroniske
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0009.png
9
-
-
-
-
indberetningssystemer, der anvendes til kontrolformål, begrænses
ikke til fartøjer, der udøver kystfiskeri af mindre omfang.
Støttemuligheden til maritim overvågning og til det europæiske
samarbejde om kystvagtsfunktioner fjernes.
Kravet om, at tilskud til produktive investeringer i akvakultur kun
kan ske gennem finansielle instrumenter fjernes, og et tilsvarende
krav for tilskud til forarbejdning fjernes for små og mellemstore
virksomheder.
Der foreslås en generel EU-medfinansieringssats på 80 pct. med
undtagelse af støtte til områder i den yderste periferi som foreslås at
være 100 pct.
Der foreslås visse forøgelser i de maksimale støttesatser. Eksempelvis
vil foranstaltninger, der gennemføres af producentorganisationer,
sammenslutning af producentorganisationer eller
brancheorganisationer kunne opnå støtte på 75 pct., og støtte til
innovationsprojekter kan udgøre op til 60 pct. Endelig vil
driftsudgifter til FLAG kunne støttes med 100 pct.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er
ledende udvalg, vedtog sin betænkning den 7. marts 2019. Betænkningen
er godkendt på Europa-Parlamentets plenarforsamling den 4. april 2019.
Blandt hovedelementerne i Europa-Parlamentets udtalelse kan
fremhæves:
-
Forordningens titel ændres fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
til Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.
-
Finansieringsrammen foreslås sat op til ca. 6,9 mia. euro (ca. 51,4
mia. kr.) i faste 2018-priser, dvs. ca. 7,7 mia. euro (ca. 57,4 mia. kr.) i
løbende priser.
-
Mindst 25 pct. af den finansielle støtte fra EU, der er tildelt pr.
medlemsstat, tildeles til beskyttelse og genopretning af biodiversitet
og økosystemer i hav- og kystområder og viden om havene.
-
Mindst 10 pct. af den finansielle støtte fra EU, der er tildelt pr.
medlemsstat tildeles til besætningens sikkerhed, arbejds- og
levevilkår, uddannelse, social dialog, færdigheder og beskæftigelse.
-
Kravet om, at ansøgninger ikke antages for en nærmere bestemt
periode indskrænkes fra alvorlige
overtrædelser ”i henhold til anden
lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet
og Rådet” til kun at
omfatte anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet
inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og Unionens
miljøpolitik.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0010.png
10
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
I forbuddet mod at give støtte under EHFF til operationer, der øger
et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, eller som støtter erhvervelsen af
udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk, undtages der fra
operationer med henblik på at forbedre besætningens sikkerhed eller
arbejds- eller levevilkår, forudsat at stigningen ligger inden for den
grænse, som er tildelt den enkelte medlemsstat, uden at bringe
balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i fare, og uden
at det pågældende fiskerfartøjs evne til at fange fisk øges.
I forbuddet mod at give støtte under EHFF ved overførsel af en
virksomheds ejerskab undtages der fra overførsel af en virksomhed til
unge fiskere eller unge akvakulturproducenter.
Det fastsættes, at udskiftning eller modernisering af fiskerfartøjets
hovedmotor eller hjælpemotor ikke kan ske med støtte fra EHFF,
hvis det indebærer en forøgelse af effekten i kW.
I kravet om, at der kan ydes støtte til unge kystfiskeres første
erhvervelse af et fartøj, når fartøjet er mellem 5 og 30 år gammelt,
fjernes alderskravet for fartøjet.
Mulighederne for at yde støtte til midlertidig oplægning præciseres og
udvides bl.a. så også medlemsstaternes hasteforanstaltninger omfattes
(som tilfældet er i den nuværende EHFF). Desuden anføres det, at
under naturkatastrofer og miljøhændelser kan der blandt andet også
ydes støtte ved indstilling af fiskeriet af sundhedsmæssige årsager og
forekomst af abnorm dødelighed blandt fiskeressourcerne.
Tilbagevendende sæsonbetinget ophør af fiskeriaktiviteter tages ikke i
betragtning.
Det nævnes specifikt, at forordningen ikke blot kan støtte
foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og
økosystemer i hav- og kystområder, herunder i indre farvande, men
også i ferskvandsområder.
Der nævnes mulighed for godtgørelsesordninger for skader på
fangster forårsaget af pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Der kan ydes støtte til beskyttende jagt eller forvaltning af generende
arter af dyreliv, der er til fare for opretholdelsen af et bæredygtigt
niveau af fiskebestande.
Det uddybes vedrørende fremme af bæredygtigt akvakultur, at EHFF
kan støtte bæredygtigt akvakultur i saltvand og ferskvand, herunder
akvakultur med lukkede systemer med recirkulering af vand og en
øget akvakulturproduktion under hensyntagen til den økologiske
bæreevne.
Støtte til produktions- og afsætningsplaner nævnes specifikt.
Det foreslås, at EHFF kan støtte oplagring af fiskevarer og
akvakulturprodukter.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0011.png
11
-
Der foreslås supplerende undtagelser fra den generelle tilskudssats på
50 pct. Der foreslås 60 pct. for foranstaltninger, der gennemføres af
modtagere af støtte til kollektive projekter og 75 pct. til
foranstaltninger, der gennemføres af en brancheorganisation, en
producentorganisation eller en sammenslutning af
producentorganisationer.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Administration af tilskud reguleres i dag i Lov om Hav- og Fiskerifonden
jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017.
7. Konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative og
erhvervsøkonomiske konsekvenser samt evt. konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vil være nødvendigt at udarbejde en ny Lov om Hav- og Fiskerifonden
til erstatning af den gældende jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af 04/01/2017.
Dertil kommer udarbejdelse af nye bekendtgørelser om støttemuligheder.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser
samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget.
Forslagets
økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til
EU’s kommende flerårige
finansielle ramme, som blev præsenteret 2. maj
2018.
Budgetrammen for EHFF 2021-2027 fastlægges inden for rammerne af
Kommissionens forslag til EU's flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-
2027. Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for forpligtelser
for Den Europæiske Hav og Fiskerifond på ca. 5,4 mia. euro (ca. 40,6 mia.
kr.) i faste 2018-priser, svarende til ca. 6,1 mia. euro (ca. 45,7 mia. kr.) i
løbende priser. Idet Danmark finansierer ca. 2 pct.
af EU’s budget, svarer
det til en dansk finansieringsandel på ca. 800 mio. kr. (2018-priser) samlet
set.
Der lægges op til, at den samlede ramme for EHFF i perioden 2021-2027
reduceres med godt 1 mia. euro (ca. 7,8 mia. kr.) i forhold til indeværende
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0012.png
12
programperiode, svarende til en reduktion på godt 16 pct. i faste 2018-
priser. Denne reduktion dækker over en tilsvarende forholdsmæssig
reduktion af alle landeallokerede kuverter. Der lægges dermed op til en
samlet ramme til Danmark i 2021-2027 på ca. 1,5 mia. kr. (2018-priser).
Udgiftsniveauerne for EHFF forhandles som led i Kommissionens forslag
til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev
offentliggjort 2. maj 2018.
Hertil vil forslaget have afledte statsfinansielle konsekvenser gennem
national medfinansiering af det nationale program for indsatsen.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af udmøntningen af det danske program kan forslaget have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
Den faktiske påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark afhænger af
den nationale udmøntning af EHFF. I forhold til den nuværende
forordning om EHFF, vurderes Kommissionens oprindelige forslag at
indebære en risiko for, at beskyttelsesniveauet påvirkes negativt.
Formandskabets
kompromisforslag
forventes
at
påvirke
beskyttelsesniveauet neutralt, idet der dermed fortsat vil være mulighed for
at yde tilskud til beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet, marine
økosystemer og vandløbsrestaurering. Bidraget til klimamålsætninger vil
ifølge Kommissionens forslag blive overvåget ved anvendelse af EU-
klimamarkører.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri
og fiskepleje) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) understrege-
de, at det var vigtigt, at fonden bidrager til vækst og udvikling i fiskeriet.
De forventede mål for forslaget virkede fornuftige. Så ambitiøse mål
krævede dog, at der skete en betydelig forenkling, så de ordninger, der ville
komme, blev enkle at ansøge og administrere. I den nuværende periode
havde det været en tung proces at skulle igennem for at kunne
anvende midlerne. DFPO så ingen reel forenkling i det foreliggende
forslag. Foreningen konstaterede, at der var endnu større vægt på at
dokumentere effekter af støtten og på mulighed for at måle resultater
gennem indikatorer, milepæle og mål, ligesom medlemsstaten skal
udarbejde en ”årlig performancerapport”. DFPO forudså stor risiko for,
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0013.png
13
at igangsætning af det kommende program også ville blive mindst et år
forsinket. DFPO ville allerede nu foreslå, at Danmark overvejede en
tilgang til forslaget, hvorefter støtteområderne kontrol og håndhævelse og
indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige
formål udgår af fonden (eller får sin egen ramme), således at disse
transfereringer mellem Kommissionen og medlemsstaten kan ske efter
nogle meget simple mekanismer baseret på, at medlemsstatens udgifter og
dokumentation er effektiv og troværdig. DFPO fandt det vigtigt at sikre,
at bestemmelser om ”antagelighed” bliver både transparente,
proportionale og forståelige, når/hvis der fortsat skulle være regler om
antagelighed. Konkret foresloges det, at reglerne om antagelighed
implementeres, så de gælder til og med slutudbetaling for projektet. Kravet
om at man skal være ”antagelig” 5 år efter projekt mv. er gennemført, ville
ifølge foreningen give en urimelig og unødvendig usikkerhed. Endvidere
foresloges det, at hele programmeringsdelen fra medlemsstaten til
Kommissionen fjernes fra forslaget, og at det i stedet overlades til
medlemsstaten at udarbejde og opstille de støtteområder, som med-
lemsstaten finder relevante
–
under hensyn til forordningens bestemmelse
om støtte under henholdsvis delt og direkte og indirekte forvaltning.
DFPO fandt, at denne tilgang ville kunne indebære forenkling og
fokusering.
Med hensyn til specifikke støttemuligheder fremhævede DFPO bl.a.
ønske om, at forbud mod støtte til nybygning af fartøjer blev fjernet, idet
der blev henvist til, at der gennem nybygning skabes udvikling
–
særligt i
forhold til støtte til yngre fiskere vurderedes forbuddet som mærkværdigt.
DFPO fandt også, at der burde være støtte til undersøgende fiskeri med
henvisning til, at såfremt man som fisker skulle igangsætte et fiskeri, som
ikke i udgangspunktet var en rentabel forretning, krævede det et minimum
af finansiel støtte, og samtidig henvistes der til, at Brexit kunne betyde, at
man skulle afsøge nye fiskerimuligheder, og her kunne nye fiskerier være
med til at underbygge udviklingen. DFPO understregede vigtigheden af
bedre muligheder for støtte til yngre fiskere/generationsskifte end
foreslået i Kommissionens forslag. DFPO ønskede en fjernelse af forbud
mod at støtte forøgelse af fiskerikapacitet og forbedring af et fartøjs evne
til at fange fisk, som blev anset for unødvendig. I forhold til støtte til
udskiftning af motorer var foreningen enig i krav om mindre CO2-
udledning, men hvis man rådede over de nødvendige kW, var der ingen
grund til kravet om ”uændret eller reduktion i kW”, idet der måtte henvises
til de generelle bestemmelser om BT (bruttotonnage) og kW
–
dvs. at det
ifølge DFPO burde være tilstrækkeligt, at medlemsstaten og det aktuelle
segment var under de grænser, EU havde sat for kapacitet. Det blev
understreget, at der var behov for at præcisere, at produktions- og
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0014.png
14
afsætningsplaner skulle være et eksplicit redskab som en del af EHFF.
Tilsvarende lagde foreningen vægt på støttemuligheder til afsætning. Der
ønskedes endvidere specifik henvisning til mulighed for støtte til
kompensation for skader fra sæler og skarv. Endelig bemærkede DFPO,
at man ikke ønskede, at der skulle være inkluderet støttemulighed for
vandløbsrestaurering, og at man var kritisk over for midler til akvatisk
fauna og flora.
Med hensyn til støttesatser var det DFPO’s opfattelse, at
disse var differentierede på et uklart grundlag, hvorfor de enten burde
strømlines eller som minimum begrundes. Det blev i den forbindelse anset
for centralt, at støttesatsen under produktions- og afsætningsplaner blev
bibeholdt på 75 pct.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) mente, at der var
behov for en mere smidig administration af midlerne i EHFF både af
hensyn til administration og tilskudsmodtagere. Det var et generelt
problem også i andre lande, at ordningerne var svære at anvende. DPPO
håbede, at myndighederne i det kommende arbejde ville lægge vægt på at
der sker en forenkling af ordningerne. DPPO henviste i øvrigt generelt til
bemærkninger fra det rådgivende råd for marked af 15. marts 2018 og
efterfølgende af 27. februar 2019, hvori der var fokuseret særligt på
behovet for forenkling. Endvidere var der blandt andet fokus på
støttemuligheder til producentorganisationer, herunder vigtigheden af at
fremhæve støtte til produktions- og afsætningsplaner. DPPO støttede
DFPO’s bemærkninger om specifikke støttemuligheder, herunder behov
for at præcisere, at produktions- og afsætningsplaner skulle være et
eksplicit redskab som en del af EHFF, samt at støttesatsen hertil blev
bibeholdt på 75 pct. Endelig støttede foreningen bemærkningerne om
videreførelse af midler til akvatisk fauna og flora, vandløbsrestaurering
m.v., og støttesatser generelt.
Marine Ingredients Denmark (MID) lagde vægt på, at støtte til
forarbejdning skulle være en del af forslaget, og bemærkede, at hvis
fødevareforsyning var en prioritet, så måtte man ikke glemme
forarbejdningssektorens rolle. MID ønskede, at støtte til
forarbejdningsvirksomheder ikke kun skulle gælde for små- og
mellemstore virksomheder, hvilket reelt ville udelukke foreningens
medlemmer i Danmark. MID bemærkede, at de danske fiskemelsfabrikker
er store virksomheder med høj lokaltilknytning og beskæftigelse.
Fabrikkerne modtager store mængder af de danske landinger af fisk og
afskær, og ved ikke at inkludere foreningens medlemmer som
støttemodtagere, ville de blive afskåret fra at modtage direkte støtte til
investeringer i f.eks. bedre og mere miljørigtigt udstyr og anden ny
teknologi. MID fandt, at kravet om direkte støtte udelukkende til små og
mellemstore virksomheder skulle fjernes, at det burde være op til
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0015.png
15
medlemsstaterne selv at fastsætte prioriteter i udmøntningen af
programmet.
Danish Seafood Association (DSA) understregede, at det var helt
afgørende, at de administrative byrder forbundet med ordningerne bliver
færre
–
både for myndigheder og for ansøgere. Der henvistes til, at
ansøgnings- og dokumentationsprocedurerne er blevet ganske tunge og
besværlige. Især var ordningerne ifølge DSA besværlige for mindre
projekter, hvor formelle krav burde kunne reduceres og forenkles. DSA
bemærkede, at der ville være en tendens til, at ansøgere ville afholde sig fra
at søge alene på grund af de formelle krav, der ofte kunne forekomme
uoverskuelige. DSA anbefalede, at forarbejdningssektoren tilgodeses for
så vidt angår tilskud til nyudvikling og innovation, så fiskeindustrien kan
fastholde og udbygge en stærk position i den globale konkurrence. Fokus
burde ligge på optimale produktionsprocesser og
–udstyr,
værdiforøgelse
og for biprodukter, udvikling af nye produkter samt teknologier, der sikrer
kvaliteten og sikkerheden for hele værdikæden. DSA bemærkedes, at den
danske fiskeindustri er inde i en stærk opkøbs- og konsolideringsproces,
hvor virksomhederne bliver færre og større, og derfor så DSA gerne, at
tilskud også kunne gives til andre (større) virksomheder end små og
mellemstøre virksomheder (SMV’er)
- evt. til en lavere tilskudssats og evt.
med en øvre grænse, hvorover tilskud var udelukket. Det svarede ifølge
DSA til den måde, man tidligere indrettede programmer på. Endelig be-
mærkede DSA, at der i dansk sammenhæng er behov for, at dansk
fiskeindustri integreres (mere) i programmerne, at administrationen for
brugerne forenkles og smidiggøres, samt at der holdes fokus på tilskud til
aktørerne i værdikæden. EU’s rammeprogrammer
for post 2020 fondene
bør ifølge DSA indeholde et fundament, der muliggør og fremmer disse
mål.
Dansk Akvakultur fandt, at støtteformen skal være op til de enkelte
medlemsstater. Fiskerikontrol og dataindsamling burde ifølge foreningen
ikke være en del af det almindelige støtteregime, men støttes på en anden,
simplere måde. Endelig fandt foreningen, at støttemodtager burde kunne
opnå op til 100 pct. i tilskud til innovative projekter med kollektiv nytte.
Foreningen for skånsomt kystfiskeri (FSK) vurderede, at det generelt ikke
virkede særlig bæredygtigt eller i tråd med den vej, man burde gå med EU
penge, at der kan købes alle former for fiskefartøjer med EU midler. Efter
foreningens opfattelse burde man som minimum sikre sig, at det ikke
kunne være bomtrawl. For at støtte den helt nødvendige omlægning til
mere bæredygtigt og skånsomt fiskeri burde der ifølge FSK stilles
miljø/naturkrav til fiskerfartøjet. FSK fandt, at man kun burde støtte køb
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0016.png
16
af fartøjer, der fisker naturskånsomt. FSK understregede, at var vigtigt at
erkende, at de skånsomme fiskerier er mere brændstofeffektive end de
trukne redskaber (på sammenlignelige arter). Der er ifølge foreningen en
kæmpe gevinst ved omlægning til det skånsomme fiskeri. Der burde være
penge til dette. Ligeledes burde der være mulighed for støtte til indkøb af
pingere og kompensation for skader på fangsten forårsaget af sæler.
I forhold til støtte til motorudskiftning fandt FSK endvidere, at der burde
være en særlig prioritering af hybrid motorer eller helt eldrevne motorer.
FSK henviste til, at der allerede er kystbåde, der sejler på el. FSK fandt, at
krav om en CO2-reduktion på 15 pct. ville være meget uambitiøst. Med
hensyn til udstyr til fiskerikontrol lagde FSK vægt på, at små operatører
skulle tilgodeses særligt og helst med 100 pct. støtte, hvis elektroniske
fjernovervågningssystemer bliver påbudt. FSK hilste det velkomment, at
støttesatsen til kystfiskeri kunne være op til 100 pct. I forhold til direkte
forvaltning og støtte til EHFF til de rådgivende råds funktioner foreslog
FSK, at der kunne ydes særlig støtte til små operatører eller små
kystfiskerforeninger.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) var generelt enig i forslaget, men
fandt dog, at det på visse punkter kan forbedres. Således burde
uantagelighed ikke kun gælde akvakultur, men alle støtteansøgere, der har
overtrådt relevant lovgivning eller begået svig. Midlerne til FLAG burde
forøges mere, specielt med henblik på at udvikle og bevare
kystfiskerkulturen og at bevare, etablere eller udbygge lokale faciliteter for
det skånsomme fiskeri og kystfiskerkulturens aktiviteter. De formelle krav
til ansøgning, dokumentation og rapportering burde ifølge foreningen
begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt for en rimelig og retfærdig
administration af ordningen. DAFF fandt, at ordningen i videst muligt
omfang burde tilgodese skånsomt fiskeri bedømt på såvel kortsigtet som
langsigtet påvirkning af flora, fauna og miljø. Specielt burde ordningen
støtte tiltag for øget energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi.
Ifølge DAFF burde støtte til beskyttende jagt eller forvaltning af
generende arter af dyreliv, der er til fare for opretholdelsen af et
bæredygtigt niveau af fiskebestande også kunne gives. DAFF fangst, at
100 pct. tilskud bør undgås, da der er stor risiko for at EHFF midlernes
økonomiske effektivitet forringes, når der ikke er en vis egenfinansiering.
Det foresloges derfor, at den maksimale tilskudsprocent sættes til 75 pct.
Endelig var det DAFF, at EHFF midler ikke burde anvendes til udvikling
eller drift af kontrolregimer.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) støtter Formandskabets
kompromisforslag af den 2. maj 2019 med hensyn til, at EHFF-midlerne
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0017.png
17
fortsat skal kunne anvendes til vandløbsrestaurering. DSF mener, at det
må være en logisk konsekvens af, at miljøtilstanden og fiskebestandene i
vore fjorde og kystnære områder er påvirket af vandløbene. Foreningen
anfører, at uden velfungerende vandløb vil det ikke være muligt at opnå
god økologisk tilstand i kystfarvandene. Og at uden velfungerende
kystnære områder med robuste byttedyrssamfund vil flere fiskearter, der
er vigtige i det erhvervsmæssige fiskeri, blive påvirket negativt. DSF
anfører genopretning af vandløbene vil også være til gavn for arter, der
har en del af deres livscyklus i ferskvand herunder ålen. DSF mener også,
at det er vigtigt, at der forsat
kan ydes støtte til FLAG’erne,
og at den
lokale udvikling i vandkanten og involvering af lokalbefolkningen i
arbejdet med at forbedre fiskerimulighederne er et demokratisk aspekt, der
bør fastholdes og fremmes. DSF støtter også Europa-Parlamentets
udtalelse om, at det skal være muligt af få finansiering til forvaltning af
arter, der kan være til fare for opretholdelsen af et bæredygtigt niveau af
fiskebestande. I den forbindelse nævner foreningen særligt skarven.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er medlemsstaterne positive over for Kommissionens forslag.
Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om behovet for at
forenkle det nuværende regelsæt. Flere medlemsstater ønsker en anden
struktur af forslaget, med prioriteter og specifikke målsætninger. Mange
medlemsstater ønsker, at der ikke er krav om, at de nationale programmer
skal omfatte en særskilt handlingsplan for kystfiskeri. Mange
medlemsstater ønsker, at støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering og
til motorudskiftning ikke kun forbeholdes kystfiskere, men udvides til
andre flådesegmenter. En del medlemsstater ønsker betingelserne for
tilskud under flådeordningerne lempeligere, herunder ønske om støtte til
nybygning af fiskerfartøjer. Et flertal af medlemsstater ønsker at det skal
være muligt at støtte akvakultur og forarbejdning med både tilskud og lån,
og at det skal være muligt at yde støtte til gennemførsel af natur- og
miljødirektiver, som har relevans for havmiljøet.
En del medlemsstater ønsker at fokusere den kommende EHFF på den
fælles fiskeripolitiks målsætninger og på maritim politik, og ønsker ikke, at
der skal kunne ydes støtte til kystvagtfunktioner og generel blå økonomi.
Mange medlemsstater har ønsket, at der kun bliver en enkelt EU-
medfinansieringssats i stedet for tre forskellige satser afhængig af
aktivitetens formål.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelserne
vedrørende EHFF’en
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0018.png
18
ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s
kommende flerårige finansielle
ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Regeringen lægger vægt på fortsat støtte til gennemførelse af målsætnin-
gerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrag til gennemførelse af
landingsforpligtelsen, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY), bidrag til opfyldelse og opretholdelse af god miljøtilstand i medfør
af havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i henhold til
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, udvikling af kystfiskeriet
og udvikling af bæredygtig akvakultur. Endelig lægger regeringen vægt på
støtte til målsætningerne om bæredygtigt fiskeri på grundlag af
vidensbaseret fiskeriforvaltning.
Regeringen lægger vægt på, at den obligatoriske dataindsamling til
understøttelse af den videnskabelige rådgivning og nødvendige
fiskerikontrolprojekter fortsat er centrale forudsætninger for en effektiv
gennemførelse af reformen af den fælles fiskeripolitik. Regeringen finder
derfor, at disse områder bør være prioriterede indsatser for EHFF i form
af en øremærkning af en minimumsramme til dataindsamling og
fiskerikontrol.
Regeringen lægger vægt på, at EHFF fortsat giver mulighed for indsatser
under vandrammedirektivet, der restaurerer vandløb i overensstemmelse
med indsatsprogrammer fastlagt i
overensstemmelse med
vandrammedirektivet. Bestemmelsen, der er tilføjet i Formandskabets
kompromistekst er af helt central betydning for implementering af
vandrammedirektivet i Danmark.
Regeringen arbejder for initiativer, der vil medføre reel forenkling og
reduktion af de administrative byrder for både ansøgere om tilskud og for
myndighederne og er i overensstemmelse med sund finansforvaltning.
Regeringen arbejder for, at det fortsat i forbindelse med udvikling af
kystområder vil være muligt at arbejde med lokaludvikling styret af
lokalsamfundet (Lokale Fiskeriaktionsgrupper - FLAG) som tilskyndelse
til innovative tilgange til at skabe vækst og arbejdspladser.
Regeringen arbejder for forbedrede muligheder for gradvist
generationsskifte for yngre fiskere for at fremme tilgangen af unge i et
erhverv med stigende gennemsnitsalder.
 kom (2018) 0390 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2021-2027
2057984_0019.png
19
Regeringen arbejder for, at mulighederne for støtte til
producentorganisationernes arbejde fastsættes uændret i forhold til den
nuværende EHFF.
Endvidere arbejder regeringen for, at EU-tiltag under direkte forvaltning
om integreret havpolitik tilvejebringer merværdi og omkostningseffektivt
supplerer nationale foranstaltninger uden unødigt at duplikere dem.
Regeringen arbejder for, at de maksimale EU-medfinansieringssatser fsva.
EHFF differentieres i overensstemmelse med Kommissionens forslag
med henblik på at understøtte gennemførelsen af forpligtelserne i medfør
af den fælles fiskeripolitik. Generelt er det regeringens holdning, at
national medfinansiering medvirker til at øge det nationale ejerskab og
kvaliteten af projekterne på tværs af medlemsstater og programmer.
Det er regeringens holdning, at det skal være tydeligt, at offentlige
myndigheders indsatser vil kunne støttes med en samlet tilskudsprocent
på 100, hvor tilskuddet udgøres af en EU-andel og en national offentlig
andel.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2018 forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2018.
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2018.
Notaterne er ligeledes
Fødevareudvalg.
fremsendt
til
Folketingets
Miljø-
og