Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0398 Bilag 2
Offentligt
1948048_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
18. september 2018
18/04868-30
Indhold
Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets
forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former
for horisontal statsstøtte, KOM (2018) 398 ................................................ 2
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
2/7
Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal
statsstøtte, KOM (2018) 398
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringerne er fremhævet med
fed/kursiv.
1. Resumé
Forslaget indebærer en ændring af Rådets forordning nr. 2015/1588 og
har til formål at forbedre samspillet mellem EU-støtteprogrammer og
statsstøttereglerne.
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fritage to specifikke EU-
støtteordninger fra Kommissionens forordning nr. 651/2014. Der er tale
om støtteprogrammerne
”InvestEU”
og
”Interreg”.
Forslaget vil betyde,
at det vil blive administrativt lettere for medlemsstaterne at yde støtte gen-
nem disse EU-programmer.
Generelt er det vigtigt for
regeringen,
at EU's støtteprogrammer er under-
lagt statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlemsstaterne.
Regeringen
kan støtte ændringen, idet omfang Kommissionen har tilstræk-
kelig praksis
med disse støtteprogrammer
til at kunne fastlægge generelle,
klare kriterier for forenelighed
med statsstøttereglerne.
Endvidere finder regeringen, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte ikke
anvendes til udflytning af arbejdspladser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. juni 2018 fremsat forslag til ændring af Rådets
forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horison-
tal statsstøtte, KOM (2018) 398 (herefter bemyndigelsesforordningen).
Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juni 2018 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 107 vedr. forbud mod
statsstøtte og artikel 108 vedr. undtagelser fra forbuddet. Forslaget skal be-
handles efter proceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på forslag af
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan bemyndige
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
3/7
Kommissionen til at fastlægge betingelser for anvendelsen af krav om for-
udgående anmeldelse og godkendelse af statsstøtte.
Vedtagelse af forslaget vil medføre, at Kommissionen kan ændre forord-
ning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forene-
lighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(herefter gruppefritagelsesforordningen). Gruppefritagelsen indeholder
betingelser for fritagelse af forskellige typer af støtte, fx støtte til små og
mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til mil-
jøformål etc. Kommissionen oplyser, at man forventer at kunne sende et
udkast til ændring af gruppefritagelsesforordningen til medlemsstaterne
inden årets udgang. Det kommende forslag til ændring af gruppefritagel-
sen skal behandles efter proceduren i Bemyndigelsesforordningen, hvor-
efter Kommissionen kan fastsætte kriterier for støttens forenelighed med
statsstøttereglerne, efter høring af interesserede parter og konsultation af
medlemsstaternes rådgivende udvalg. Der bliver tale om en målrettet æn-
dring af gruppefritagelsen vedrørende EU-støtteprogrammer.
EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt af Kommissionen, er ikke om-
fattet af statsstøttereglerne i TEUF artikel 107 og 108. Kommissionen sik-
rer, at de EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt, bygger på grundlæg-
gende statsstøtteprincipper. Det vil bl.a. sige, at støtten udgør et supplement
til private investeringer, at der er transparens omkring den ydede støtte, og
at støtteeffekten er genstand for en vurdering.
I det omfang medlemsstaterne har beføjelser til at forvalte midlerne i EU-
støtteprogrammerne, herunder hvis medlemsstaterne stiller yderligere nati-
onale midler til rådighed, finder statsstøttereglerne anvendelse. Hvis der er
tale om statsstøtte, må en medlemsstat ikke iværksætte støtten, før den er
anmeldt og godkendt af Kommissionen.
Som følge af statsstøttereformen i 2014 bliver omkring 97 % af al ny stats-
støtte i dag ydet af medlemsstaterne uden forudgående anmeldelse, fordi
støtten opfylder betingelserne i Kommissionens gruppefritagelsesforord-
ning.
Det bemærkes, at der fortsat vil skulle ske anmeldelse til og godkendelse af
Kommissionen, såfremt den støtte medlemsstaterne yder,
ikke
lever op til de
fastsatte kriterier i gruppefritagelsen.
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
1948048_0004.png
4/7
3. Formål og indhold
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at gruppefritage følgende
EU-støtteprogrammer via gruppefritagelsesordningen:
National støtte der supplerer EU-støtteprogrammer (det såkaldte
InvestEU).
Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt
samarbejde (Interreg)
1
Gennemføres dette, ved en ændring af gruppefritagelsesforordningen, vil
medlemsstaterne kunne yde støtte inden for de to EU-støtteprogrammer
uden at skulle anmelde støtten til Kommissionen først. Formålet er at
gøre det lettere for medlemsstaterne at administrere EU-støtteprogram-
merne
samtidig med at statsstøttereglerne overholdes.
National støtte der supplerer EU-støtteordninger (InvestEU)
InvestEU-programmet forvaltes af Kommissionen og er en videreførelse af
Investment Plan for Europe (Juncker planen), der indeholder en række EU-
finansieringsinstrumenter til støtte af investeringer, innovation og beskæf-
tigelse i EU, herunder via EU-budgetgarantier.
InvestEU-fonden bygger
på grundlæggende statsstøtteretlige principper. Med forslaget vil med-
lemsstaters støtte, der supplerer finansiering fra InvestEU-fonden, kunne
omfattes af gruppefritagelsen.
Ifølge den gældende bemyndigelsesforordning kan Kommissionen kun ud-
stede gruppefritagelsesforordninger på områder, hvor den har
”tilstrække-
lig erfaring til at fastlægge generelle kriterier for forenelighed
2
”.
Grup-
pefritagelsen kan således kun omfatte støtte på områder, hvor Kommis-
sionen har et godt kendskab til markedet, og tilstrækkelig praksis fra sine
afgørelser, til på forhånd at fastslå, hvad der er foreneligt med statsstøt-
tereglerne.
Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at den
på baggrund af sin praksis, nu finder det muligt at fastsætte klare betingel-
ser for at denne type kan støttes forenelighed med TEUF 107 og 108.
Udover det konkrete ændringsforslag har Kommissionen identificeret yderligere ét område, hvor
gruppefritagelsen påtænkes ændret. Det gælder støtte til forskning, udvikling og innovation under
Seal of Excellence programmet. Denne ændring kræver ikke ændring af Bemyndigelsesforordnin-
gen, men nævnes blot i forbindelse med nærværende forslag af hensyn til transparens vedr. det frem-
tidige arbejde med ændring af gruppefritagelsen.
2
Forordning 651/2014, pkt. 4.
1
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
1948048_0005.png
5/7
Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt samar-
bejde (Interreg)
EU's samhørighedspolitik
har i mange år støttet projekter, der øger græn-
seoverskridende samarbejde via EU-støtteprogrammet Interreg. Interreg
har således været en del af samhørighedspolitikken siden 1990.
Et Inter-
reg-projekt er kendetegnet ved, at der deltager støttemodtagere fra flere
lande i projektet.
I henhold til de gældende regler er statsstøtte til Interreg-projekter allerede
fritaget for anmeldelse til Kommissionen på visse områder. Det gælder fx,
når støtten ydes til små og mellemstore virksomheder
og når støtten ydes
som regionalstøtte til virksomheder af enhver størrelse.
Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at den
har opnået tilstrækkelig erfaring med støtteforanstaltninger til fremme af
projekter inden for europæisk territorialt samarbejde til at kunne fastsætte
betingelser for at gruppefritage støtte til disse projekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles af Økonomi og Valutaudvalget (ECON) og har endnu
ikke udtalt sig om forslaget. Udvalget forventes at vedtage deres holdning i
november 2018.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget hører under EU's enekompetence.
Forslaget behandles efter pro-
ceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på forslag af Kommissionen
og efter høring af Europa-Parlamentet, kan bemyndige Kommissionen
til at fastlægge betingelser for gruppefritaget støtte.
6. Gældende dansk ret
Statsstøttereglerne følger direkte af TEUF artikel 107 og 108. Det er alene
Kommissionen der, under ansvar for EU-domstolen, har kompetence til at
afgøre, om statsstøtte er forenelig med
TEUF artikel 107 og 108.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det fremsatte forslag er en forordning, der ikke skal implementeres, men
vil gælde
direkte
i medlemslandene. Vedtagelse af forslaget vurderes ikke
at have yderligere danske lovgivningsmæssige konsekvenser.
Vedtagelse
af forslaget vil medføre, at Kommissionen vil udnytte bemyndigelsen til
at ændre gruppefritagelsesforordningen.
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
1948048_0006.png
6/7
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle el-
ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have betydning for beskyttelses-
niveauet i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil gøre det administrativt lettere for medlems-
staterne at yde støtte gennem EU-programmerne InvestEU og Interreg.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 25. juni 2018. Der er modtaget
høringssvar fra Dansk Industri og Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.
Dansk Industri (DI) anfører, at man generelt støtter en effektiv og gennem-
sigtig kontrol med statsstøtte i EU, da det er en forudsætning for at sikre
lige konkurrencevilkår på tværs af grænserne. DI anfører endvidere, at det
er vigtigt, at en udvidelse af gruppefritagelsesforordningen nøje balanceres
i forhold til at understøtte behovet for en effektiv kontrol, herunder sikring
af mere disciplin på statsstøtteområdet i de enkelte medlemslande.
Gorrissen Federspiel har anført en mindre præcisering i den danske sprog-
version af Kommissionens begrundelse for forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er der støtte fra medlemsstaterne til forslaget og flere har ud-
trykt ønske om en hurtig proces. En gruppe af medlemsstater, herunder
Tyskland og Polen ser gerne, at der indføres yderligere undtagelser fra
kravet om forudgående anmeldelse til Kommissionen, når medlemssta-
terne yder støtte via andre EU-støtteprogrammer. Ungarn og Luxem-
bourg finder at Interreg-programmet helt bør undtages statsstøttekontrol.
Det er forventningen, at forslaget vil søges vedtaget af Rådet under det
østrigske formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt ændringer, der har til formål at styrke samspil-
let mellem EU-støtteprogrammerne og statsstøttereglerne, så det sikres, at
der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de to regelsæt.
Generelt er det vigtigt for Danmark, at EU's støtteprogrammer er under-
lagt en effektiv statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlems-
staterne. Regeringen finder således som et generelt princip, at reglerne for
EU-støtteprogrammerne må følge EU's statsstøtteregler. Samtidig er det
kom (2018) 0398 - Bilag 2: Samlenotat om bemyndigelsesforordningen
7/7
vigtigt at sikre en balanceret tilgang, så medlemsstaternes administration af
programmerne ikke bliver unødvendig tung. Set ud fra et forvaltningsmæs-
sigt perspektiv er det derfor positivt, at Kommissionen bemyndiges til at
gruppefritage medlemsstaternes støtte via InvestEU- og Interreg-program-
met.
Regeringen støtter, at det gøres administrativt lettere for medlemsstaterne
at yde støtte gennem disse EU-programmer i tråd med den seneste linje fra
Kommissionen i statsstøttesager (Statsstøttereformen fra 2014 - 2016).
Samtidig noteres det fra regeringens side, at forslaget vil pålægge med-
lemsstaterne et større ansvar i relation til at sikre overholdelse af statsstøt-
tereglerne. Det noteres endvidere, at Kommissionen kun kan gruppefritage
støtte, når den har så tilstrækkelig praksis og kendskab til området, at den
kan fastlægge generelle, klare kriterier for fritagelsen.
Regeringen lægger som et generelt princip vægt på at gruppefritagelse af
EU-støtteprogrammer i videst muligt omfang er fokuseret på små og mel-
lemstore virksomheder frem for store virksomheder. Det skyldes, at store
virksomheder må antages ikke at have det samme behov for støtte som små-
og mellemstore virksomheder.
Regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte
ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser. Det er ikke hensigten med
EU’s støtteprogrammer, at der skal kunne ydes økonomisk støtte,
der for-
vrider konkurrencen på det indre marked ved at flytte virksomheder og ar-
bejdspladser fra en medlemsstat i EU til en anden. Det er uacceptabelt og
strider mod formålet med programmerne.
Regeringen har noteret sig, at Kommissionen ved sin revision af gruppe-
fritagelsesforordningen i 2017
bl.a. på baggrund af dansk anmodning
herom
har skabt klarhed om, at gruppefritagelsen ikke kan benyttes til at
yde regionalstøtte, hvis støtten vil medføre udflytning af arbejdspladser.
Regeringen vil i forbindelse med den kommende ændring af selve gruppe-
fritagelsen, lægge vægt på fortsat at sikre, at støtten ikke anvendes til ud-
flytning af arbejdspladser, i det omfang, det kommende forslag ikke alle-
rede omfattes af gruppefritagelsens værn mod dette.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 5. juli 2018.