Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0608 Bilag 3
Offentligt
1951793_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-19801
Fiskeripolitisk Kontor
8.oktober 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 9 fra udvalget stillet den 5.
oktober 2018 til ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk
samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 5/10-18 fra Fiskernes Filet-
fabrik A/S om sildekvoter, jf. MOF alm. del - bilag 14?
Svar
En nedgang i fiskerimulighederne efter sild i den vestlige Østersø og i
Kattegat vil have betydelige økonomiske konsekvenser for både
sildefiletfabrikken i Gilleleje og for de berørte fiskere. Derfor har
ministeriet også med brev af 2. oktober 2018 orienteret Kommissionen
herom, ligesom dette er drøftet på embedsmandsplan med Kommissionen
den 5. oktober 2018.
Det Internationale Havforskningsråd, ICES, har rådgivet om en nul-kvote
for sild i den vestlige Østersø. ICES anfører i sin rådgivning, at
rekrutteringen til bestanden siden 2005 har været faldende, og at de laveste
værdier i tidsserien er konstateret i 2016 og 2017. Dette er en af
forklaringerne på, at ICES har hævet målet for gydebiomassens størrelse
fra 110.000 til 150.000 tons for den øvre grænse og for den nedre grænse
fra 90.000 til 120.000 tons.
Kommissionen har foreslået en TAC, samlet tilladt fangstmængde, på
6.404 tons, hvilket vil give en kvote til Danmark på 898 tons til den vestlige
Østersø. I samlenotat vedrørende Rådsmøde (landbrug og fiskeri)
fiskeridelen den 15. oktober 2018, som blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalge
t
den 4. oktober 2018
,
fremgår det, at regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild
i den vestlige Østersø bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.
kom (2018) 0608 - Bilag 3: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 5/10-18 fra Fiskernes Filetfabrik A/S om sildekvoter, fra ministeren for Fiskeri og ligestilling
2
I den sammenhæng vil jeg understrege, at grundlaget for fastsættelse af
kvoter generelt er forvaltningsplaner, hvis der er en sådan for det
pågældende forvaltningsområde, den videnskabelige rådgivning og
målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen af den fælles fiskeripolitik for dermed at sikre et bæredygtigt
fiskeri på både kort og lang sigt.
Det anføres i henvendelsen, at filetfabrikken har brug for at få tilført 6.000
tons sild årligt for at kunne overleve, og for at kunne få denne mængde
peges der på mulige overførsler fra andre forvaltningsområder. Det er
imidlertid ikke muligt at overføre sild mellem forskellige biologiske
bestande, og sild i den vestlige Østersø og sild i den centrale Østersø er
netop to forskellige bestande.
Tilsvarende er det heller ikke muligt at overføre sild fra Nordsøen til
Skagerrak/Kattegat, uagtet at rådgivningen gives samlet for disse områder.
Baggrunden herfor er, at den sild, der befinder sig i Skagerrak og Kattegat
er en kombination af sild fra nordsøbestanden og sild fra den vestlige
Østersø. En overførsel fra Nordsøen vil indvirke negativt på beskyttelsen
af den mest sårbare bestand, som er sildebestanden i den vestlig Østersø.
Netop for at mindske trykket på denne bestand, er der mellem EU og
Norge aftalt en mulighed for at flytte op til 50 % af sildefiskeriet i
Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen, da det giver en mindre belastning af
sildebestanden i den vestlige Østersø.
Der er fortsat en mulighed for at bytte kvoter med andre lande, men det
må forventes, at denne mulighed ikke kan opretholdes på samme niveau
fremover, da de øvrige lande med sildekvoter i den vestlige Østersø
ligeledes vil have mindre mængder til rådighed til egne fiskere.
Først når både TAC for sild i den vestlige Østersø er vedtaget på
rådsmødet den 15. oktober 2018, og når forhandlinger mellem EU og
Norge er afsluttet i slutningen af november og efterfølgende
implementeret i EU-lovgivningen på rådsmødet den 17.-18. december
2018, kendes andelen af sild til Kattegat og dermed de samlede
fiskerimuligheder for sild.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen