Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0631 Bilag 1
Offentligt
1986488_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæ-
iske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af
Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
Nyt notat.
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne.
1
1. Resumé
Forslaget om revision af grænse- og kystvagtforordningen (EU) 2016/1624
blev fremsat af Kommissionen den 12. september 2018 som en del af Kom-
missionens
”migrationspakke”.
Forslaget omfatter en markant stigning i
Frontex’ budget fra ca. 211 mio. euro om året i perioden 2014-2020
til ca.
1,5 mia. euro årligt (2018-priser). Forslaget lægger op til en markant styr-
kelse af agenturets (Frontex’) mandat og kapacitet
og har til formål i endnu
højere grad at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser
med henblik på effektivt at styre migrationen, herunder gennem oprettelse af
et nyt stående korps med en operativ stab på 10.000 personer med udøvende
beføjelser og eget udstyr til at bistå EU-medlemsstater
langs EU’s ydre
grænser og i tredjelande i samarbejde med de respektive lande. Forslaget
lægger endvidere op til, at agenturet vil få et stærkere mandat for så vidt
angår tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande samt med det for-
stærkede EU-Asylagentur (nuværende EASO). Forslaget er omfattet af rets-
forbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Det
er regeringens umiddelbare vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes umiddelbart ikke at nødvendig-
gøre ændringer i dansk lovgivning. Forslaget ventes at få statsfinansielle
konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over
for forslaget, der ses som et yderligere bidrag til at forbedre kontrollen med
1
21. november 2018
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Judith von Gyer
Tel.
Mail
6198 3386
[email protected]
Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4
(”opt in”).
Side 1 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0002.png
de ydre grænser, styrke kampen mod irregulær migration og højne sikker-
heden på medlemsstaternes område. Det er den umiddelbare vurdering, at
forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompe-
tencer og suverænitet. Da der er tale om en videreudvikling af Schengenreg-
lerne, skal Danmark inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe af-
gørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018
fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den euro-
pæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af
Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1624.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d),
og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den
fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den fælles indvan-
dringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-
tal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,
afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen udbygger
Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om
Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgø-
relse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.
Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en
videreudvikling af det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i
medlemsstaternes muligheder for i fællesskab at beskytte EU’s ydre græn-
ser. Her blev der indført to obligatoriske beredskabspuljer på grænsekon-
trolområdet, Rapid Reaction Pool (personel) og Rapid Reaction Equipment
Pool (materiel) og tre puljer på udsendelsesområdet bestående af observatø-
rer, ledsagere og specialister. Ifølge Kommissionen har afhængigheden af
frivillige bidrag fra medlemsstaterne til de regelmæssige fælles operationer,
for så vidt angår personel og udstyr, medført konstante mangler, som har
påvirket effektiviteten af de fælles operationer. Det er Kommissionens op-
fattelse, at den europæiske grænse- og kystvagt har skabt forbedringer, men
at den ikke har kunnet imødekomme Unionens ambitionsniveau og behov
for at beskytte de ydre grænser. Nærværende forslag er således bl.a. en reak-
tion på denne mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Som det fremgår
af forslaget, skal det sikres, at agenturet er i besiddelse af mandatet og res-
Side 2 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0003.png
sourcerne til effektivt at kunne bidrage til at sikre, at EU som helhed har de
nødvendige midler til at beskytte de fælles grænser, reagere på fremtidige
udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer med ret til fri
bevægelighed i Schengenområdet er sikret.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere
effektivt, forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikker-
hedsniveau i EU. Med henblik herpå foreslår Kommissionen at udstyre den
europæiske grænse- og kystvagt med den operative kapacitet og de nødven-
dige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne.
Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kyst-
vagt, der består af agenturet og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fæl-
lesskab, der skal gennemføre den integrerede europæiske grænseforvaltning.
Det er fortsat medlemsstaterne, der som udgangspunkt har hovedansvaret
for forvaltningen af deres ydre grænser.
3.2. Elementer, der skal styrke Frontex
Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række
elementer, som skal styrke agenturets rolle:
3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab på 10.000 perso-
ner
Det foreslås at oprette et nyt stående korps i Frontex-regi på 10.000 operati-
onelle medarbejdere fra 1. januar 2020. Korpset skal have udøvende befø-
jelser og eget udstyr for at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige
kompetencer til at kunne udføre sine aktiviteter, herunder også muligheden
for udover at kunne operere i nabolande også at kunne agere i tredjelande.
Korpset vil bestå af personale fra agenturet samt personale udstationeret
eller udsendt af medlemsstaterne til grænsekontrol- og tilbagesendelsesop-
gaver. Det stående korps vil ikke kun udgøre en kvantitativ forøgelse, men
vil ifølge forslaget også medføre en kvalitativ forbedring ved at sikre en let
tilgængelig og stabil løsning. Det vil ifølge forslaget medføre, at Unionen
kollektivt har den nødvendige kapacitet til at beskytte de ydre grænser, for-
hindre sekundære bevægelser og effektivt gennemføre tilbagesendelse af
irregulære migranter.
Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.
1) Agenturets eget personel, som vil få beføjelser til at foretage græn-
sekontrol og tilbagesendelse
2) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere pe-
rioder i modsætning til i dag.
3) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere pe-
rioder (op til 4 måneder)
Side 3 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre
sine operative opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes del-
tagelse i forvaltning af de ydre grænser skal være tilstrækkelig og skal af-
spejle det fælles ansvar, der ligger i, at Schengenområdet kan fungere opti-
malt. Det stående korps skal være fuldt operativt senest den 1. januar 2020.
Det er forudsat, at puljen af nationale korttidsudsendte (3) gradvist aftager
og bliver erstattet af personale fra agenturet og personale udstationeret på
langtidskontrakter (2). Derudover er det fra Kommissionens side understre-
get, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig planlægning og uddannelse af det
stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til en midtvejsevalu-
ering af korpset.
Ved de ydre grænser er der lagt op til, at det stående korps under værtsmed-
lemsstatens myndighed og tilsyn får mulighed for at udføre grænsekontrol,
herunder kontrollere en persons identitet, give tilladelse til eller nægte ind-
rejse, stemple rejsedokumenter, udføre grænsepatruljering og standse perso-
ner, som har passeret grænsen ulovligt. Det stående korps vil også få mulig-
hed for at udføre opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, herunder bistå
ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt ledsage tred-
jelandsstatsborgere, der tilbagesendes tvangsmæssigt.
Som noget nyt inddrages agenturets eget personale (kategori 1) som med-
lemmer af det stående korps med alle de nødvendige beføjelser til at udføre
grænsekontrol og tilbagesendelsesopgaver.
Et andet centralt element er den obligatoriske karakter af medlemsstaternes
bidrag af personale. Størrelsen af medlemsstaternes individuelle bidrag fore-
slås baseret på den fordelingsnøgle, der blev aftalt bilateralt under forhand-
linger til den nuværende forordning fra 2016, for så vidt angår bidragene til
udrykningsstyrken. Som udgangspunkt er antallet baseret på befolkningstal
og BNP.
Følges den aktuelle fordelingsnøgle foreslået af Kommissionen, vil Dan-
mark skulle bidrage med 29 medarbejdere årligt til langtidsudsendelser (ka-
tegori 2) fra 2020, som gradvist forhøjes til 58 medarbejdere årligt i 2027.
Herudover vil Danmark skulle bidrage med 135 korttidsudsendelser á fire
måneders varighed fra 2020 (kategori 3), som aftager gradvist til 77 kort-
tidsudsendelser á fire måneders varighed i 2027. Danmark vil derfor sam-
menlagt skulle bidrage med ca. 74 årsværk i 2020 stigende til 84 årsværk i
2027. Derudover er det Kommissionens ambition, at kategori 1-personel
skal ansættes fra medlemsstaterne, dog påhviler der i forslaget ikke et krav
til medlemsstaterne om at afgive kategori 1-personel til agenturet.
For at afhjælpe medlemsstaterne med deres obligatoriske bidrag indeholder
forslaget bestemmelser om et system for finansiel støtte med henblik på at
understøtte og sikre den langsigtede udvikling af de menneskelige ressour-
cer, idet medlemsstaterne gives mulighed for at ansætte og uddanne yderli-
gere personale.
Side 4 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0005.png
3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr
Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få øget mulighed for at erhverve,
lease, vedligeholde og betjene sit eget udstyr. Dette er begrundet i de udfor-
dringer, agenturet har oplevet i forhold til omfanget af medlemsstaternes
bidrag. I næste budgetperiode (2021-2027) er der øremærket en pulje til at
sikre agenturets mulighed for erhvervelse og leasing af eget udstyr. Der
lægges endvidere op til, at agenturet også fremadrettet, herunder særligt i
perioden indtil fuld erhvervelse af eget udstyr er opnået, vil have behov for
bidrag af udstyr fra medlemslandene til at dække de operationelle behov, da
det vil tage tid, før agenturet er i stand til at lease/erhverve teknisk udstyr i
et omfang, der modsvarer operationelle behov.
3.2.3 Fastlæggelse af en politikcyklus
Forslaget tilsigter at strukturere den politiske styring af den europæiske in-
tegrerede grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af
en flerårig strategisk politik for europæisk integreret grænseforvaltning, en
teknisk og operationel strategi for europæisk integreret grænseforvaltning
og medlemsstaternes nationale strategier for integreret grænseforvaltning.
Den struktur udvikles med henblik på at forbedre operationer ved grænserne
og fastlægge, hvordan der skal reageres på forhøjede behov for overvåg-
ningsaktiviteter i visse grænseafsnit (indvirkningsniveauer), og navnlig
hvordan agenturet vil benytte korpset til støtte for medlemslande. Det er
hensigten, at dette skal styrke den europæiske grænse- og kystvagts kapaci-
tet gennem koordinering af uddannelse, erhvervelse af udstyr på kort og
langt sigt, herunder forskning og udvikling.
3.2.4 Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser
Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte ved tilbages-
endelse af personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU. Agenturets støt-
te omfatter udarbejdelse af afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af
migranter uden lovligt ophold, erhvervelse af rejsedokumenter og bistand
ved udvikling af nationale systemer til styring af tilbagesendelse. Endvidere
skal agenturet organisere og koordinere aktiviteter, som gør det muligt at
udveksle informationer og samle erfaringer på området for tilbagesendelse
mellem medlemsstaterne. Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har
kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om tilbagesendelse og fort-
sat er ansvarlige for udsendelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til en revisi-
on af udsendelsesdirektivet med henblik på at bistå medlemsstaterne med at
effektivisere tilbagesendelser og opnå en mere effektiv og sammenhængen-
de europæisk tilbagesendelsespolitik.
Der lægges op til, at agenturet skal udvikle en referencemodel for et system
for forvaltning af tilbagesendelser, og at agenturet kan yde bistand til tilba-
gesendelsesaktiviteter i tredjelande ved at indsætte korpset i tredjelande.
Side 5 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0006.png
3.2.5 Forbedret samarbejde
med EU’s Asylagentur
Det foreslås, at agenturet samarbejder med EU’s styrkede asylagentur, her-
under navnlig med indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots
og i ”kontrollerede centre” med henblik på at tilbyde integreret støtte. For-
målet er at sikre synergi mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne gen-
nem koordinering med de nationale kompetente myndigheder og relevante
EU-agenturer.
3.2.6 Øget samarbejde med tredjelande
Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og
udsende personel til tredjelande
ikke kun som hidtil nabolande
med
henblik på at yde støtte til grænse- og migrationsforvaltning og tilbagesen-
delse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem EU og de pågæl-
dende.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionens rolle i forhold til samarbejde
med tredjelande tydeliggøres, idet det fremgår, at Kommissionen skal bistå i
udarbejdelsen af udkast til bilaterale og multilaterale aftaler indgået mellem
medlemsstater og tredjelande.
3.2.7 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne
Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæs-
sigt blive fuldt integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver
mulighed for en fælles risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og
konsolidering af data og tilvejebringelse af en reaktionsmekanisme lokalt,
nationalt, regionalt og på EU-plan.
Det bemærkes, at analysemodellen skal kunne danne udgangspunkt for
Kommissionens flerårige strategiske politicyklus, som skal udarbejdes hvert
andet år.
Med en integrering af EUROSUR i forslaget er der lagt op til forbedring af
EUROSUR’s virkemåde og en udvidelse af dets anvendelsesområde til at
omfatte de fleste komponenter af integreret grænseforvaltning. Det vil såle-
des blive lettere at opdage, foregribe og reagere på krisesituationer ved Uni-
onens ydre grænser og i tredjelande.
3.2.8 Ændring/styrkelse af Frontex’ administration
For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede opgaver kan udføres,
er det foreslået, at der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene
vicedirektør. Derudover nedsættes en komité, der bistår Kommissionen i
forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som forslaget lægger op
til.
3.2.9 Integration af FADO-systemet (falske og ægte dokumenter online) i
rammerene for den europæiske grænse- og kystvagt
FADO er et europæisk billedsystem, der er udformet til at udveksle oplys-
ninger mellem medlemsstaterne om ægte og falske dokumenter. Integratio-
Side 6 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0007.png
nen af FADO skulle give agenturet mulighed for at bekæmpe dokument-
falsk.
3.2.10 Kommissionens rolle i situationer ved de ydre grænser, der kræver en
hurtig indsats
Det foreslås, at Kommissionen erstatter Rådets rolle, når det handler om
brug af gennemførelsesretsakt i situationer ved de ydre grænser, der kræver
en hurtig indsats.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
TEUF artikel 77, stk. 1, litra b) og c), indeholder bestemmelser om, at EU
skal udforme en politik, der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv
overvågning ved passage af de ydre grænser, og at der gradvis indføres et
integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Med henblik herpå
vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivnings-
procedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d) foranstaltninger vedrørende den
kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og
alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for gradvist at indføre et inte-
greret system for forvaltningen af de ydre grænser.
TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjel-
se til at vedtage foranstaltninger på området ulovlig indvandring og ulovligt
ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt op-
hold.
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med
forslaget er:
“at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU’s ydre grænser
med henblik på effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau
internt i EU samtidig med, at den frie bevægelighed for personer oprethol-
des. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en
medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt
at opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effek-
tivt. Da kontrollen med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal fo-
retages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan må-
lene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de
kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union”
Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Side 7 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
1986488_0008.png
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er
dog endnu ikke foretaget en vurdering af de lovgivningsmæssige konse-
kvenser for de af forslagets dele, der omfatter udstationering/udsendelse af
tjenestemandsansatte som del af det obligatoriske bidrag til det stående
korps, herunder særligt i forhold til forslaget om at indsætte korpset i tredje-
lande.
Forholdet til grundloven
Det er den foreløbige vurdering, at forslaget ikke ændrer grundlæggende
ved kompetencefordelingen mellem personel fra Frontex og de nationale
myndigheder, herunder vil en medlemsstats nationale myndigheder fortsat
have instruktionsbeføjelse ift. personel udsendt fra Frontex til medlemssta-
tens område. Forslaget vurderes på den baggrund foreløbigt ikke at rejse
spørgsmål i forhold til grundloven.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det
offentlige, herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets,
Forsvarsministeriets og Justitsministeriets område, såvel som gennem EU-
bidraget.
På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med
etableringen af det stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og
varetagelse af de eksisterende og nye opgaver at udgøre ca. 1,3 mia. euro
(løbende priser) i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en fordobling af
de budgetterede udgifter i forhold til agenturets nuværende mandat. I den
næste budgetperiode for 2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle
agenturets opgraderede opgaver og funktioner at udgøre ca. 11,3 mia. euro
(løbende priser). Dette svarer til knap en firdobling af det budgetterede ud-
giftsniveau i forhold til agenturets nuværende mandat. Danmarks finansie-
ringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til ca. 195 mio.
kr. i 2019-2020 og ca. 2 mia. kr. i 2021-2027.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle
bidrage til agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig
og kortvarig karakter. Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at
modtage støtte fra Fonden for Integreret Grænseforvaltning (9,3 mia. euro),
som Kommissionen har foreslået for den næste budgetperiode 2021-2027.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde den 25. september 2018 og har været i høring hos Specialudvalget for
asyl- og indvandringssamarbejde i løbet af oktober 2018.
Side 8 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke til at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende overordnede finansielle ramme,
idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsni-
veau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positivt, idet forslaget har til formål at
styrke EU’s ydre grænser. Og det vurderes umiddelbart, at forslaget respek-
terer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer og suve-
rænitet. Denne vurdering forudsætter, at der ikke ændres ved det vilkår, at
operative opgaver udelukkende kan gennemføres efter instruks af myndig-
heder i det land, der huser operationen.
Regeringen kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere beføjelser og
mandat i forbindelse med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser og
mener, at Frontex kan bidrage til et mere sammenhængende og effektivt
system for tilbagesendelse. Ligeledes er regeringen positiv over for forslaget
om, at der skal etableres et meget tættere samarbejde mellem bl.a. Frontex
og EASO/EUAA bl.a. i hotspots og kommende kontrollerede centre, hvor
agenturet kan assistere med identifikation og tilbagesendelse af personer,
der ikke har behov for international beskyttelse.
Der udestår fortsat afklaring af omfang og udmøntning af et stærkere man-
dat vedrørende tilbagesendelse. Rammerne for agenturets forventede om-
fang og virkemåde er således endnu ikke afklaret.
Regeringen forholder sig umiddelbart mindre positivt over for forslaget om
et stående korps på 10.000 personer, da behovet for grænsevagter skal tilret-
telægges og prioriteres på den bedst mulige måde og afspejle de til enhver
tid reelle operative behov med den igangværende operationelle opgaveløs-
ning. Dertil kommer, at det skal sikres, at der er tilstrækkelige nationale
grænsevagter til at tage sig af national grænsekontrol. Der lægges endvidere
vægt på, at antallet af grænsevagter baseres på behovsanalyser.
Regeringen vil arbejde for en fastholdelse af Rådets rolle i vurderingen og
håndteringen af situationer, som kræver en hurtig indsats, da udstationering
af grænsevagter i krisesituationer bør være en politisk beslutning, som skal
træffes af Rådet og ikke Kommissionen, hvilket der er lagt op til i forslaget.
For så vidt angår fastlæggelse af en strategisk politikcyklus for integreret
grænseforvaltning (IBM), er det regeringens vurdering, at en sådan vil stille
øgede krav til Frontex’ operationelle aktiviteter og medlemsstaternes natio-
nale grænseforvaltning, hvorfor det er regeringens holdning, at en sådan
Side 9 af 10
kom (2018) 0631 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen)
skal udarbejdes i tæt samarbejde mellem Kommissionen, agenturet og med-
lemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018.
Side 10 af 10