Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0631 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæ-
iske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af
Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
Nyt notat.
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne.
1
1. Resumé
Forslaget om revision af grænse- og kystvagtforordningen (EU) 2016/1624
blev fremsat af Kommissionen den 12. september 2018 som en del af Kom-
missionens
”migrationspakke”.
Forslaget omfatter en markant stigning i
Frontex’ budget fra ca. 211 mio. euro om året i perioden 2014-2020
til ca.
1,5 mia. euro årligt (2018-priser). Forslaget lægger op til en markant styr-
kelse af agenturets (Frontex’) mandat og kapacitet
og har til formål i endnu
højere grad at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser
med henblik på effektivt at styre migrationen, herunder gennem oprettelse af
et nyt stående korps med en operativ stab på 10.000 personer med udøvende
beføjelser og eget udstyr til at bistå EU-medlemsstater
langs EU’s ydre
grænser og i tredjelande i samarbejde med de respektive lande. Forslaget
lægger endvidere op til, at agenturet vil få et stærkere mandat for så vidt
angår tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande samt med det for-
stærkede EU-Asylagentur (nuværende EASO). Forslaget er omfattet af rets-
forbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Det
er regeringens umiddelbare vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes umiddelbart ikke at nødvendig-
gøre ændringer i dansk lovgivning. Forslaget ventes at få statsfinansielle
konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over
for forslaget, der ses som et yderligere bidrag til at forbedre kontrollen med
1
21. november 2018
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Judith von Gyer
Tel.
Mail
6198 3386
Forslaget til forordning er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4
(”opt in”).
Side 1 af 10