kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0639 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophæ-

velse af direktiv 2000/84/EF

KOM(2018) 639

Resumé

Dato 9. oktober 2018

J. nr. 2018-4670

Kommissionen fremlagde den 12. september 2018 forslag om at afskaffe de

sæsonbestemte tidsomstillinger og ophæve direktiv 2000/84/EF.

Afskaffelsen vil i praksis indebære, at de nugældende regler om obligatorisk

omstilling til og fra sommertid i marts og oktober ophæves, og at det fremad-

rettet ikke vil være tilladt for EU’s medlemslande at foretage sæsonbestemte

tidsomstillinger i forhold det enkelte lands standardtid.

Medlemslandene vil fortsat selv skulle bestemme deres standardtid, men vil

med afskaffelsen af de sæsonbestemte tidsomstillinger skulle beslutte, om de

permanent vil ændre deres standardtid.

I de fleste lande i Europa svarer standardtiden (vintertiden) til den tidszone

landet befinder sig i. Det betyder, at solen står højest på himlen omkring kl 12.

Nogle lande er dog tidsforskudt fra deres naturlige tidzone, herunder eksem-

pelvis Frankrig og Spanien, der begge befinder sig naturligt i den vesteuro-

pæiske tidszone (greenwich mean time), men har valgt at deres standardtid

skal følge den centraleuropæiske tidszone (greenwich mean time +1). Solen

står derfor højest på himlen omkring kl 13.

Danmark ligger i den centraleuropæiske tidzone, og Danmarks nuværende

standardtid (vintertid) svarer til centraleuropæisk tid. Hvis Danmark over-

går til permanent sommertid, vil Danmarks standardtid fremover følge den

østeuropæiske tidszone, og solen vil året rundt stå højst på himlen omkring kl

13.

Umiddelbart vurderes forslaget at have mindre lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Forslaget om afskaffelse af sæsonbestemte tidsændringer kan have brede

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. På baggrund af

de videnskabelige undersøgelser af effekterne af tidsskiftet mellem vinter- og

sommertid, kan dog ikke konkludere klart, om effekterne ved tidsskiftet sam-

let set er positive eller negative. Det vurderes ikke, at forslaget vil have stats-

finansielle konsekvenser.

Regeringen vurderer på nuværende tidspunkt, at der er behov for yderligere

tid til behandling af forslaget, idet der bl.a. er behov for grundig høring af

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

civilsamfund, interesseorganisationer og erhverv med henblik på at belyse

forslagets konsekvenser.

Baggrund

Side 2/18

Kommissionen har ved KOM nr. 639 af 12. september 2018 fremsendt forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte

tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF. Forslaget er oversendt i

dansk sprogversion den 18. september 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at borgere i EU, Europa-

Parlamentet og et voksende antal medlemslande i stigende grad har sat

spørgsmålstegn ved, om ordningen med en tidsomstilling hvert halve år bør

fortsætte.

Kommissionen har derfor gennemført en offentlig høring i løbet af sommeren

2018, der resulterede i 4,6 mio. besvarelser, hvoraf 84 % af respondenterne gik

ind for at afskaffe den halvårlige tidsomstilling. Spørgsmålet er ligeledes blevet

rejst af transportministre i forbindelse med de seneste rådsmøder i december

2017 og juni 2018, og en række medlemslande har givet udtryk for, at de helst

vil afskaffe den gældende ordning.

Kommissionen finder det nødvendigt at sikre, at det indre marked fungerer

ordentligt, hvorfor en koordineret afskaffelse af den halvårlige tidsomstilling

sikrer en ensartet tilgang. Kommissionens forslag stiller medlemslandene frit i

forhold til om de vil anvende såkaldt sommertid eller vintertid som standard-

tid.

Kommissionen giver udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt, at der foregår

en vis koordination mellem medlemslandene i forhold til valg af den standard-

tid, som de hver især vil anvende fra 2019. På nuværende tidspunkt er med-

lemslandende fordelt på tre tidszoner, hvoraf hovedparten har valgt at følge

centraleuropæisk tid.

Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er ifølge Kommissionen, at borgerne,

Europa-Parlamentet og et voksende antal medlemslande har sat spørgsmåls-

tegn ved, om den nuværende ordning med en tidsomstilling hvert halve år bør

fortsætte. Kommissionen finder, at det er vigtigt at have harmoniserede EU-

regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Kommissionen foreslår derfor at afskaffe de sæsonbestemte tidsomstillinger i

EU, idet det sikres, at medlemslandene fortsat selv kan bestemme deres stan-

dardtid; navnlig om de vil anvende sommertiden som deres standardtid på

permanent basis, eller om de vil anvende den nuværende standardtid (såkaldt

vintertid) på permanent basis.

Forslagets indhold består af, at:

medlemslandene fra den 1. april 2019 ikke længere må ændre deres

standardtid som følge af årstidernes skiften, og

Side 3/18

2. medlemslandene vil fortsat frit kunne ændre deres standardtid, så læn-

ge ændringen ikke er sæsonbestemt. Medlemslandene bør i så fald un-

derrette Kommissionen i god tid af hensyn til det indre markeds funk-

tion. Hvis et medlemsland har givet en sådan meddelelse og ikke har

trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af

den planlagte ændring, skal medlemslandet gennemføre ændringen.

Da forslaget bestemmer, at medlemslandene skal gennemføre direktivet senest

den 1. april 2019, betyder det, at den sidste obligatoriske omstilling til sommer-

tid således finder sted den 31. marts 2019. Medlemslande, der ønsker at ændre

deres standardtid til ”permanent sommertid” skal herefter ikke foretage sig

yderligere. Medlemslande, der ønsker at fastholde den nugældende standardtid

(vintertid), kan ifølge forslaget foretage en tidsomstilling den 27. oktober 2019

fra sommertid til vintertid (standardtid), hvorefter det ikke længere er muligt

at foretage sæsonbestemte tidsomstillinger.

Medlemslandene skal ikke som sådan tage stilling til valget af standardtid i

medfør af forslaget, men da formålet med forslaget er at afskaffe sæsonbestem-

te tidsomstillinger, vil medlemslandene alligevel skulle træffe beslutning om,

hvorvidt de vil anvende sommertid eller såkaldt vintertid som standardtid.

Hvis medlemslandene ikke aktivt vælger en ny standardtid, videreføres den

nugældende standardtid (vintertid).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men Europa-

Parlamentet vedtog den 8. februar 2018 beslutning om bestemmelser vedrø-

rende tidsskifteordninger. Beslutningen opfordrer Kommissionen til at foretage

en grundig vurdering af direktiv 2000/84/EF om bestemmelser vedrørende

sommertid og om nødvendigt at fremsætte et forslag om ændring af direktivet.

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Europa-Parlamentet fremhæver, at baggrunden for resolutionen er, at der på

baggrund af adskillige videnskabelige undersøger, herunder undersøgelsen fra

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste fra oktober 2017 om bestemmelser

vedr. sommertid, ikke er nået til noget endeligt resultat, men har påpeget eksi-

stensen af negative virkninger for den menneskelige sundhed. Europa-

Parlamentet henviser til, at en række borgerinitiativer har henledt opmærk-

somheden på borgernes bekymringer med hensyn til dent halvårlige tidsomstil-

ling.

Europa-Parlamentet henviser desuden i beslutningen fra februar 2018 til, at

det er afgørende at bevare en samlet EU-tid, selv efter udløbet af de halvårlige

tidsskift.

Europa-Parlamentet henviser til, at det tidligere har rejst spørgsmålet til

Kommissionen i forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000111/2015 af 25.

september 2015. Dengang afviste Kommissionen at foretage sig yderligere i

sagen med henvisning til, at de eksisterende regler om tidsskifte var gavnlige,

og at de fleste medlemslande gik ind for at besvare reglerne.

Nærhedsprincippet

Side 4/18

Kommissionen anfører, at undersøgelsesresultater viser, at det er vigtigt at

have EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer or-

dentligt. Eftersom der ifølge Kommissionen i stigende grad sættes spørgsmåls-

tegn ved den nuværende sommertidsordning, er en koordineret afskaffelse af

det halvårlige tidsskifte den eneste mulighed for fortsat at sikre en ensartet

tilgang. For netop at sikre denne ensartede tilgang foreslår Kommissionen der-

for at ophæve sommertidsordningen i EU, og at overlade det til hver enkelt

medlemsland at vælge sin standardtid.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt fsva forslaget om af-

skaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv

2000/84/EF.

Det bør dog bemærkes, at Kommissionen med forslaget foreslår, at medlems-

landene bliver forpligtet til at

underrette

Kommissionen, når medlemslandene

beslutter at ændre deres standardtid. Når et medlemsland har givet Kommissi-

onen en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder

før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring,

skal

medlemslandet

gen-

nemføre

ændringen. Denne forpligtelse følger af forslaget og har ikke tidligere

været gældende, idet beslutninger om ændring af standardtid træffes af hvert

enkelt medlemsland og dermed er medlemslandenes prærogativ.

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Gældende dansk ret

Side 5/18

Valget af tidszone

–

og dermed standardtid - ligger inden for de enkelte med-

lemslandes suverænitet og kan således ikke besluttes på EU-niveau. Det vil

derfor være op til hvert enkelt medlemsland at vurdere, om det vil skifte tids-

zone for på den måde at kunne få permanent sommertid hele året. Kommissio-

nen har i forbindelse med lanceringen af forslaget lagt vægt på, at beslutningen,

om hvilken tidszone et medlemsland tilhører, ligger bedst hos de enkelte med-

lemslande.

Spørgsmålet om sæsonbestemte tidsomstillinger er omfattet af følgende regule-

ring:

National lovgivning fsva sæsonbestemte tidsomstillinger



Lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid

Anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid

fra og med år 2002

National lovgivning fsva standardtid (tidszone)



Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om tidens bestemmelse

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages, skal

Lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af

sommertid

samt Anordning

nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af

sommertid fra og med år 2002,

som gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid, ophæves.

Herefter skal Danmark tage stilling til, om Danmarks standardtid (såkaldt vin-

tertid) skal fortsætte, eller om Danmark skal skifte tidszone. Såfremt det be-

sluttes at skifte tidszone, forudsætter det en lovændring af den nugældende

Lov

nr. 83 af 29. marts 1893 om tidens bestemmelse,

som fastsætter Danmarks

standardtid. Såfremt det besluttes at fastholde Danmarks standardtid, kræver

det ingen lovændring.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om afskaffelse af sæsonbestemte tidsændringer kan have brede sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. På baggrund af de

videnskabelige undersøgelser af effekterne af tidsskiftet mellem vinter- og

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

sommertid, kan dog ikke konkludere klart, om effekterne ved tidsskiftet samlet

set er positive eller negative.

Selvom afskaffelsen af tidsskiftet ikke i sig selv vil have væsentlige erhvervs-

økonomiske konsekvenser, vil en øget fragmentering i medlemsstaterne tidszo-

ner kunne have negative erhvervsøkonomiske og forbrugermæssige konsekven-

ser. Dette vil i høj grad afhænge af, hvordan udfaldet af de enkelte medlems-

landes valg af tidszone bliver, specielt de nærmeste nabolande og handelspart-

nere, herunder bl.a. Tyskland og Sverige.

Det vurderes ikke, at forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser.

Herudover kan Danmarks eventuelle efterfølgende beslutning om valg af stan-

dardtid have konsekvenser for kultur- og fritidsforeninger, erhvervslivet samt

civilsamfundet.

Som det fremgår af høringssvarene nedenfor, er der ikke enighed blandt hø-

ringsparterne om, hvilken standardtid Danmark bør vælge at indføre, hvorfor

den valgte standardtid må antages at have negative konsekvenser for nogen og

positive konsekvenser for andre.

Høring

Side 6/18

Forslaget er sendt i høring i en bred kreds af interessenter.

Forslaget er både sendt til EU-specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig,

i interministeriel høring, hvor man har bedt alle ministerier om at videresende

høringen til relevante aktører, til det Grønlandske Selvstyre og det Færøske

Landsstyre, ligesom at der er foretaget en telefonisk høring af en række interes-

seorganisationer med anmodning om tilkendegivelser af deres holdning til for-

slaget. Den telefoniske høring er fulgt op af en tilsvarende skriftlig høring.

Der er indkommet høringssvar fra følgende interessenter.

Dansk Byggeri har sendt følgende bemærkninger:

Dansk Byggeri har ikke en holdning til sommer- eller vintertid, eller til skiftet

imellem dem, men vi meget kraftigt fraråde, at de enkelte lande selv skal be-

slutte tidsindstilling. Hensynet til arbejdstagere, der passerer over grænserne

og de mange varer og tjenesteydelser, der dagligt krydser grænserne, tilsiger, at

det vil være meget uhensigtsmæssigt, at klokken ikke er det samme i Sønderjyl-

land og Nordtyskland og i København og i Malmø.

Dansk Industri har sendt følgende bemærkninger:

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

DI har telefonisk over for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tilkendegi-

vet, at man ikke umiddelbart ser et bydende behov for at ophæve de eksiste-

rende regler for sæsonmæssig skift af tid (mellem sommer- og vintertid) og

dermed nogen egentlig nytte ved Kommissionens initiativ.

Er der imidlertid et bredt ønske i Rådet om at ophæve det gældende regelsæt og

introducere et nyt tidsregime, ser DI ikke umiddelbart større vanskeligheder

derved. Dog er det vigtigt for DI at pointere, at man ønsker harmoniseret løs-

ning i EU. Harmoniseret i en form, hvor EU-medlemslandene alle anvender

samme tid som standard.

Kommissionen lægger i forslaget op til en harmonisering, hvor kravet om at

skifte mellem sommer- og vintertid ophæves for unionen, men det vil dog være

op til det enkelte medlemsland at vælge ny standardtid. De betyder, at man i

yderste konsekvens risikerer en situation, hvor vore nærmeste naboer og sam-

handelspartnere anvender én standardtid, mens Danmark anvender en anden

standardtid. Det vil ikke være en gunstig situation for erhverv og virksomheder.

DI har drøftet Kommissionens forslag med en række af sine medlemmer inden

for særligt transport- og turismeerhvervet, det vil være nogle af de væsentlige

sektorer, for hvem et permanent sæsonskift kan have en vis betydning.

Man bør i forhandlingerne overveje trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved

f.eks. at vælge sommertid som ny standardtid. Sommertid hele året vil betyde

en meget sen solopgang i vinterhalvåret.

DI kan umiddelbart se fornuft i, at man i det mindste vælger samme standard-

tid som Tyskland.

DTL

–

Danske Vognmænd har sendt følgende bemærkninger:

Det er for DTL meget vigtigt, at de enkelte medlemslande ikke individuelt kan

fastsætte deres tidszone, men at tidszonerne skal være ens for Centraleuropa fx

mellem Danmark, Tyskland og Sverige. Det gælder ikke mindst i forhold til

anvendelsen af takografen til kontrol af køre-/hviletidsreglerne. At fx Storbri-

tannien er en time efter og Finland en time foran, kan i DTLs optik fastholdes.

DTLs medlemsvirksomheder har gennemgående mere brug for lys om formid-

dagen end om eftermiddagen, herunder i forbindelse med på- og aflæsning

herunder fx med kran. De vil derfor foretrække normaltid frem for sommertid

hele året, hvis de nugældende halvårlige skift afskaffes.

Alternativt foretrækker DTL, at man fortsætter med de nuværende skift mellem

normaltid og sommertid.

Erhvervsflyvningens sammenslutning har sendt følgende bemærkninger:

Side 7/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at delta-

ge i denne høring.

ES har ikke bemærkninger til, om man fastholder tidsskift, men til, at det ikke

er hensigtsmæssigt at tillade de enkelte medlemsstater at afgøre, om de vil væl-

ge sommertid eller vintertid.

EU risikerer at blive et kludetæppe af tidszoner, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Forbrugerrådet TÆNK har sendt følgende bemærkninger:

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at Europa-Kommissionens forslag til direktiv

om afskaffelse af det obligatoriske skift til og fra sommertid og om ophævelse af

direktiv 2000/84/EU ligger uden for vores interesseområde og vil derfor und-

lade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til ind-

tægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Dansk Erhverv har sendt følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 20. september 2018 vedrø-

rende ovennævnte.

Vi har endvidere modtaget og besvaret en telefonisk forespørgsel fra ministeri-

et i sagen og har endelig afgivet bemærkninger til Kommissionens høring om

samme 4.

–

16. august d.å.

Vi kan oplyse, at Dansk Erhverv støtter forslaget om afskaffelse af skifte mellem

sommer- og vintertid, idet vi vurderer at ulemperne ved den nuværende ord-

ning er større end gevinsterne. Vi støtter endvidere Kommissionens indstilling

om, at afskaffelsen gennemføres koordineret på EU-plan således at området i

videst muligt omfang harmoniseres.

Efter nærmere drøftelser med medlemskredsen skal Dansk Erhverv støtte at vi

i Danmark fastholder standardtiden i stedet for at indføre permanent sommer-

tid. Dette af hensyn til de erhverv, der har brug for bedst muligt lys om morge-

nen.

DTU Management og DTU Transport har sendt følgende bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er at afgøre om de sæsonbestemte tidsomstillinger i

EU skal afskaffes, og om direktiv 2000/84/EF dermed skal ophæves.

Side 8/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Som udgangspunkt støtter vi at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger, da

denne omstilling giver forstyrret søvn, og da det kan tage om til en uge, før

søvnrytmen er tilbage til normal

Forskningen vedrørende, hvorvidt sæsonbestemte tidsomstillinger har en nega-

tiv indvirkning på trafiksikkerheden, er splittet

, og nogle studier viser en nega-

tiv effekt på trafiksikkerheden som følge af sæsonbestemte tidsomstillinger,

mens andre studier ikke finder nogen effekt. Et studie fra USA viser, at afskaf-

felsen af sommer-/vintertid formentligt vil kunne øge trafiksikkerheden

. Stu-

diet viser, at sommertid hele året ville kunne mindske fodgængeruheld med 13

% og biluheld med 3 %, grundet at vi får lysere aftener, og at der er flere fod-

gængere ude om aftenen. Derimod finder et finsk studie

, at antallet af trafik-

uheld ikke øges som følge af sæsonbestemte tidsomstillinger. Derudover viser

forskning, at det er mere trafikfarligt at skifte til sommertid end til vintertid på

grund af den manglende time, når man skifter til sommertidsperioden, og den

dermed manglende søvn

Sammenholdt med resultaterne fra USA nævnt overfor

, vil man dog kunne

argumentere for, at sommertid er at foretrække som en helårsløsning. Man skal

derudover være opmærksom på den potentielle negative effekt, som sæsonbe-

stemte tidsomstillinger har på personer med søvnsygdomme, affektive psykiske

lidelser eller bipolar lidelse

. Disse befolkningsgrupper påvirkes i højere grad af

forstyrret søvn og kan dermed udgøre en særlig risiko for trafiksikkerheden i

forbindelse med tidsomstillinger.

På baggrund af ovenstående støtter vi forslaget om at afskaffe vekslen imellem

sommer- og vintertid.

Dansk Arbejdsgiverforening har sendt følgende bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har følgende bemærkninger til ovenstående

høring udsendt den 13. september 2018.

DA er enig med Europa-Kommissionen i, at skiftet mellem sommer- og nor-

maltid bl.a. er forbundet med en lang række administrative byrder. DA har

f.eks. indgået en aftale om skift mellem sommer- og normaltid med LO for at

håndtere betaling af løn m.v. ved overgangene mellem sommer- og normaltid

på virksomheder med 3-holdsskift/natarbejde.

Side 9/18

Harrison,

y. (2013). The impact of daylight saving time on sleep and related behaviours.

Sleep medicine reviews, 17 (4), 285-292.

Coate, D., & Markowitz, S. (2004). The effects of daylight and daylight saving time on US

pedestrians’ fatalities and motor vehicle occupant fatalities.

Accident Analysis & Prevention,

36. 351-357.

Lahti, T., Nysten, E., Haukka, J., Sulander, P., & Partonen, T. (2010). Daylight saving time

transitions and road traffic accidents. Journal of Environmental and Public Health, 1-3.

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Det forhold, at Europa-Kommissionen i sit forslag gør det valgfrit for medlems-

landene at bestemme, hvilken zonetid de fra 2019 vil benytte, risikerer dog at

skabe et EU, der permanent er opdelt i forskellige zonetider, hvilket alt andet

lige også er administrativt byrdefuldt.

DA finder derfor, at det bør være en forudsætning for dansk opbakning til for-

slaget, at der samtidig kan indgås en politisk aftale EU-landene imellem om, at

landene overgår til samme zonetid.

I den forbindelse anbefaler DA, at regeringen arbejder for, at den valgte zonetid

bliver den nuværende sommertid.

Drivkraft Danmark har sendt følgende bemærkninger:

Vi er enige med Europa-Kommissionen i, at skiftet mellem sommer- og nor-

maltid blandt andet kan være forbundet med en lang række administrative

byrder.

Men det forhold, at Europa-Kommissionen i sit forslag gør det valgfrit for med-

lemslandene at vælge, hvilken zonetid de fra 2019 vil benytte, risikerer dog at

skabe et EU, der permanent er opdelt i forskellige zonetider, hvilket alt andet

lige også er administrativt byrdefuldt.

Vi finder derfor, at det bør være en forudsætning for dansk opbakning til for-

slaget, at der samtidig kan indgås en politisk aftale EU-landene imellem om, at

landene overgår til samme zonetid. I den forbindelse anbefaler vi, at regeringen

arbejder for, at den valgte zonetid bliver den nuværende sommertid.

HORESTA har sendt følgende bemærkninger:

HORESTA takker indledningsvist for muligheden for at afgive høringssvar

vedr. afskaffelsen af sæsonbestemte tidsomstillinger.

For dansk hotel-, restaurant- og turismeerhverv vejer hensynet til sommertid,

enten som permanent tid eller som en tidsomstilling mellem vintertid og som-

mertid, tungere end de mulige fordele ved afskaffelsen af sæsonbestemte tids-

omstillinger.

Hensynet til et effektivt indre marked er vigtigt for såvel turisme som øvrige

erhverv på tværs af EU. HORESTA forholder sig derfor som udgangspunkt

positivt til færrest mulige begrænsninger mellem EU-landene og anerkender

fordelen ved en fælles fastlæggelse af tid og ensartede tidsomstillinger mellem

EU-landene.

Side 10/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Men for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet i Danmark er det helt afgøren-

de, at der med forslaget om afskaffelse af tidsomstillingen mellem sommer- og

vintertid sker en permanentgørelse af sommertiden i Danmark.

Sommertid er afgørende for turismeerhvervet

Udsigten til lune sommeraftener og fantastisk natur bringer hvert år tusindvis

af turister ud i det danske sommerland. De gyldne sommeraftener og solned-

gangen ved vores kyster er blandt både danskernes og de udenlandske turisters

favoritter. Lyset, tiden og ikke mindst timingen heraf er afgørende for dansk

turisme og de naturoplevelser, som vi kan byde på.

Vi har selvfølgelig mere at byde på i Danmark. Men langt de fleste aktiviteter

finder sted og er afhængig af de lyse timer. Begrænses de lyse timer, så begræn-

ses udbuddet af aktiviteter og oplevelser til danskere som turister.

Den lille havfrue, zoologisk have eller Mols Bjerge er ikke meget værd indhulet i

mørke. Det samme gælder en kajaktur i det sydfynske ø-hav, et spil golf på

Marbækbanen ved Esbjerg eller klippeklatring på de bornholmske klipper. Her

er de lyse timer afgørende for aktivitet og dermed for rentabilitet for den enkel-

te operatør og virksomhed.

Danskere som turister har taget udelivet til sig. Vi spiser, drikker og hygger os

på de stadig flere caféer og restauranter, der tilbyder udendørsservering. Mad-

markeder og streetfood skyder op på gader og pladser. Vi har fået byer med liv

og aktivitet. Og ikke mindst vækst og jobs i restauranterhvervet, som i dag er

Danmarks største jobskaber. Også her er de lyse timer afgørende for aktivitet

og rentabilitet.

Derfor er spørgsmålet om sommertid eller vintertid ikke blot et spørgsmål om,

hvorvidt vi synes det er rart eller bedst med lys om morgenen eller aftenen. Det

er et spørgsmål om rammevilkår, omsætning, vækst og arbejdspladser.

En afskaffelse af tidsomstillingen mellem vintertid og sommertid, hvor vinter-

tiden permanentgøres vil betyde en times tabt omsætning hver eneste dag i 7

måneder for restauranter, forlystelser og andre turismevirksomheder. Det vil

have store konsekvenser for udbuddet af aktiviteter til turister og tilsvarende

stor betydning for turismevirksomhederne og dansk turisme generelt set.

Der arbejdes aktivt både politisk og i erhvervet for, at turismesæsonen skal vare

længere, og at det kan betale sig at holde åbent en større del af året. Det har en

stor indflydelse på både vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet. Af-

skaffelse af sommertiden vil have den direkte modsatrettede effekt. Det vil for-

korte sæsonen og udfordre rentabiliteten.

Side 11/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Dansk turisme er i forvejen udfordret af svære rammevilkår og vores konkur-

renceevne er svækket. Vi har et meget højere omkostnings- og prisniveau end

vores konkurrenter. Og vi er dybt afhængige af, at vi på anden vis kan tiltrække

gæster og turister.

Dansk turisme har brug for sommertiden og de lyse eftermiddags- og aftenti-

mer, ikke mindst i forår- og efterårssæsonen, for at skabe oplevelser til danske-

re og turister. For at skabe aktivitet og omsætning - og dermed jobs og vækst

særlig i områder udenfor de store byer.

Færre lyse timer sidst på dagen kan bogstavelig talt risikere at slukke lyset for

vækst og jobskabelse i dansk turisme, som er meget afhængig af de lyse efter-

middags- og aftentimer. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark sikrer som-

mertiden og de lyse sommeraftener, så vi kan tiltrække og tilbyde oplevelser til

turister fra nær og fjern.

Tiden er et nationalt anliggende

Der er store nationale forskelle på dagslængden i løbet af året. Særligt de nord-

europæiske lande har store variationer i antallet af lyse timer alt efter årstiden.

De sydeuropæiske lande har derimod et mere konstant antal af lyse timer året

rundt. Betydningen af tidsomstillingen mellem vintertid og sommertid - og

betydningen af tidsfastsættelsen - varierer derfor markant mellem EU-

landende.

Mængden af dagstimer

–

og solskinstimer - og dermed mulighederne for ople-

velser er et konkurrenceparameter i turismen. Her har de nordeuropæiske lan-

de af geografiske årsager en udfordring, idet dagslyset varierer mere end, hvad

det gør i sydligere lande.

De enkelte lande har muligheden for at kompensere for denne forskellighed,

ved at placere landet i den mest fordelagtige tidszone. Det ændrer naturligvis

ikke ved antallet af lyse dagtimer, men har indflydelse på mulighederne for at

udnytte dagstimerne bedst muligt.

Derfor er det fortsat vigtigt, at beslutningen om, hvad tiden skal være, er en sag

for det enkelte EU-medlemsland. Det er både af hensyn til rammevilkår for

vigtige erhverv som turisme- og oplevelseserhvervet, men også af hensyn til at

tilgodese sundhedsfremmende fritidsaktiviteter i naturen og på de mange uop-

lyste idrætsanlæg samt hensyn til forskellige nationale traditioner, kulturer

m.v.

Den ’ekstra’ time ligger bedst om aftenen

- og kan ikke erstattes

Side 12/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Vi har for nuværende godt syv måneders sommertid og fem måneders vinter-

tid. Ingen tvivl om at afskaffelsen af disse tidsomstillinger og tilpasningen heraf

vil have mærkbar indflydelse på vores hverdag.

Vi går typisk i skole og tager oftest på arbejde først på dagen, mens vores fri-

tids- og idrætsaktiviteter ligger sidst på dagen. For langt de flestes vedkom-

mende foregår forpligtelserne først på dagen inden døre, mens de mange

udendørs fritidsmuligheder er afhængig af det naturlige lys. Derfor vil en per-

manentgørelse af sommertiden i højere grad tilgodese danskernes fritidsmæs-

sige interesser og muligheder - hvad enten det er som aktiv idrætsudøver, gæst

på en restaurant eller turist i eget land.

Kunstig belysning og varmelamper kan på ingen måde genskabe disse mange

mistede lyse timer. Det er hverken økonomisk eller miljømæssigt forsvarligt -

endsige muligt at etablere sådanne installationer på alle de berørte attraktio-

ner, seværdigheder, idrætsanlæg, pladser eller virksomheder.

HORESTA vil derfor på det kraftigste opfordre til, at

hensynet til sommertid,

enten som permanent tid eller som en tidsomstilling mellem vintertid og

sommertid, vejer tungere for Danmark end de mulige fordele ved

afskaffelsen

af sæsonbestemte tidsomstillinger.

Hvis tidsomstillingen skal afskaffes, er det afgørende, at vi i Danmark perma-

nentgør sommertiden. Placeringen af den ’ekstra’ lyse time ligger bedst om

aftenen - både for danskerne og det danske hotel-, restaurant- og turismeer-

hverv.

LO har sendt følgende bemærkninger:

LO har i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgs-

mål og i EU-specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig modtaget forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte

tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF i høring.

Det er LO’s opfattelse, at

der er visse fordele ved de eksisterende sæsonbestem-

te tidsomstillinger i forhold til udvalgte erhverv som fx de grønne brancher.

Muligheden for at arbejde - særligt i foråret - en time længere i dagslys er til

gavn for brancherne og lønmodtagerne. Ligeledes betyder sommertiden, at

man i den varme periode kan starte tidligere og derved undgå noget af efter-

middagsvarmen.

Ved at afskaffe tidsomstillingerne kan man i et vist omfang forvente, at arbejds-

tiden vil blive omlagt, så mange af de ansatte i disse brancher vil blive bedt om

at møde ind tidligere for at udnytte lyset og undgå varme. Denne mulige om-

lægning af arbejdstiden finder vi uhensigtsmæssig.

Side 13/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Hvis det fremover bliver muligt for medlemsstaterne selv at vælge, hvilken zo-

netid de vil benytte, risikerer det skabe et EU opdelt i forskellige zonetider. Det

kan give en lang række udfordringer i forbindelse med for eksempel samhandel

og krydsning af grænser. Det bør derfor være en forudsætning for eventuel

dansk opbakning til forslaget, at der samtidig indgås en politisk aftale EU-

landene imellem om, at landene overgår til samme zonetid.

KL har sendt følgende bemærkninger:

Som

KL forstår forslaget, lægges der op til at sommertid skal gælde hele året.

Permanent sommertid kan evt. have positiv betydning for borgere Sydeuropa

–

men i Nordeuropa vil det betyde endnu mørkere morgener i vinterhalvåret.

Mange borgere har mindre energi i vinterhalvåret

–

og har mere behov for lyset

ved dagens start end sidst på eftermiddagen. Det gælder både institutionsbørn,

skolebørn, teenagere, psykisk og socialt sårbare borgere

–

og en lang række

personer i ordinære jobs. Det vil således få varig negativ betydning for en lang

række borgere, såfremt der indføres permanent sommertid i vinterhalvåret.

Forslaget vil formentlig også have en række samfunds- og privatøkonomiske

konsekvenser. Såvel offentlige institutioner som private firmaer skal anvende

mere lys om formiddagen. Pba. den korte høringsfrist er høringssvaret ikke

politisk behandlet i KL.

DSB har sendt følgende bemærkninger:

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 18. september 2018 forslag til di-

rektiv om afskaffelse af sæsonbestemte

tidsomstillinger og ophævelse af direk-

tiv 2000/84/EF.

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet har anmodet om DSB’s eventuelle

bemærkninger hertil.

DSB lægger vægt på, at der af hensyn til kunderne fortsat kommer til at gælde

ensartet regler i EU på dette område. Den nuværende lovgivning, der foreskri-

ver skift mellem sommertid og normaltid, er til irritation for de kunder, som

rejser, når tidsskiftet finder sted. I den dimension er forslaget en gevinst. DSB

har en vis forståelse for, at der inden for enkelte områder måske kunne være

behov for en vis overgangsordning i 2019, som indeholdt i forslaget, men finder

at der bør være tungtvejende grunde til at etablere en overgangsordning. Så-

danne tungtvejende grunde ses ikke at fremgå af forslaget.

DSB har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.

ITD har sendt følgende bemærkninger:

Side 14/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

Generelle bemærkninger

ITD har overordnet set ikke noget imod, at de nuværende EU-regler om nor-

mal- /sommertid ophæves. Foreningen er enig med Kommissionen i, at der er

mange gode grunde til at ophæve de nuværende regler. ITD ønsker dog fortsat

fælles og ensartede regler i hele EU, og ITD foreslår, at medlemsstaterne ikke

skal have adgang til at etablere egne nationale regler. Vi henstiller til, at EU-

lande inden for samme tidszone forpligtes til at fastholde princippet om én og

samme tid. Se vore bemærkninger til artikel 2 nedenfor.

Bemærkninger til de enkelte artikler

§ 1:

Ingen bemærkninger.

§ 2:

Med forslaget i artikel 1, stk. 1 følger i realiteten, at hver enkelt EU-

medlemsland kan vælge mellem enten en helårlig standardtid eller en helårlig

sommertid.

Kommissionens forslag risikerer efter ITD’s opfattelse

at betyde, at der frem-

over vil kunne være eksempler, hvor nabolande oplever forskellige helårs nor-

mal- eller sommertider. Hvad ville der fx ske, hvis Danmark måtte beslutte sig

til at have normaltid hele året, mens Tyskland og Sverige modsat måske etable-

rede en helårlig sommertid? Problemet vil selvsagt være stort for grænsepend-

lere, for langturschauffører og for alle de mange andre, der hver dag arbejder

internationalt.

Chauffører har i deres lastbiler en såkaldt tachograf, der løbende måler deres

køre-hvile-tid. I tachgrafen kører UTC-tiden altid i baggrunden, og aktiviteter-

ne registreres i UTC-tid.

Men tachografens ”eksterne” ur, som vises i tachografens display, skal jo være

indstillet til den til enhver tid gældende lokaltid, da det er den tid, chauffø-

ren/vognmanden skal forholde sig til.

Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis chaufføren skal ændre den lokale tid

i tachografen, hver gang han krydser grænsen mellem to lande med uens hel-

årstider.

ITD er således betænkelig ved, at der i henhold til Kommissionens forslag kan

opstå et kludetæppe af forskellige nationale særregler i EU. En sådan situation

fremmer ikke det indre markeds virkemåde og vil medføre praktiske og admi-

nistrative problemer for bl.a. den internationale landevejstransport. Hertil føl-

ger ikke ubetydelige meromkostninger for erhvervslivet.

Side 15/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

ITD kan støtte, at de nuværende regler ophæves. Dog bør EU’s medlemsstater

opnå enighed om, at alle medlemslande inden for samme tidszone forpligtes til

at have én og samme tid hele året. Om

den tid så er ”sommertid” eller ”vinter-

tid”, er for så vidt underordnet.

§ 3:

Ingen bemærkninger.

§ 4:

Ingen bemærkninger.

§ 5:

Ingen bemærkninger.

Side 16/18

DIF/DBU har sendt følgende bemærkninger:

For DIF, der repræsenterer knap 2 millioner medlemmer i 62 specialforbund,

er debatten om sommertidens afskaffelse langt vigtigere end blot en snak om at

stille havemøbler frem eller tilbage.

Vores holdning er klar; en afskaffelse af sommertiden vil få alvorlige konse-

kvenser for fodboldklubberne i Danmark, udendørsidrætten generelt og folke-

sundheden i bred forstand, fordi afskaffelsen vil gøre det vanskeligere at gen-

nemføre udendørsaktiviteter som eksempelvis en fodboldsæson, hvis den eks-

tra lyse aftentime forsvinder i sommerhalvåret.

Sommertidens forlængende aftenlys gør det ganske simpelt muligt for sports-

klubber, idræts- og fritidsforeninger at afholde turneringer og anden udeaktivi-

tet fra først på aftenen til solnedgang. Hvis sommertiden afskaffes, vil råde-

rummet til sådanne aktiviteter blive indskrænket fra de nuværende 5-6 måne-

der til 3 måneder henover sommeren. Det betyder mindre banetid, mindre

udetid og dermed også færre aktive medlemmer i det danske foreningsliv. Der-

for vil det efter vores opfattelse være en fejl at afskaffe sommertiden.

På ovenstående baggrund er DIF og DBU tilhængere af en løsning, hvor som-

mertiden gøres permanent eller nuværende ordning bibeholdes. Overvejes en

løsning, hvor vintertiden gøres permanent, udtrykker vi hermed vores bekym-

ring og appellerer til, at en sådan beslutning må bero på en grundig og til-

bundsgående undersøgelse af konsekvenserne for DIFs 9.000 idrætsforenin-

ger.

DAF har sendt følgende bemærkninger:

Dansk Atletik Forbund (DAF), er en del af Danmarks Idrætsforbund og repræ-

senterer 42.000 medlemmer. Derudover arrangerer vores foreninger også op

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

imod 1.000 motionsløb årligt hvori en stor gruppe af de over 1 mio. borgere der

regelmæssigt løber eller går, deltager.

For alle er debatten om sommertidens afskaffelse vigtigere end blot en snak om

at stille havemøbler frem eller tilbage.

Afskaffelse af sommertiden vil få alvorlige konsekvenser for vores aktiviteter i

Danmark, udendørsidrætten generelt og folkesundheden i bred forstand, fordi

afskaffelsen vil gøre det vanskeligere at gennemføre udendørsaktiviteter hvis

den ekstra lyse aftentime forsvinder i sommerhalvåret.

Sommertidens forlængende aftenlys gør det ganske simpelt muligt for sports-

klubber, idræts- og fritidsforeninger og andre at afholde turneringer og anden

udeaktivitet fra først på aftenen til solnedgang. Hvis sommertiden afskaffes, vil

råderummet til sådanne aktiviteter blive indskrænket fra de nuværende 5-6

måneder til 3 måneder henover sommeren. Det betyder mindre træningstid,

mindre udetid og dermed også færre aktive medlemmer i det danske forenings-

liv og de hundredetusinder af motionister der løber eller går i naturen. Derfor

vil det efter vores opfattelse være en fejl at afskaffe sommertiden.

På ovenstående baggrund er Dansk Atletik Forbund tilhængere af en løsning,

hvor sommertiden gøres permanent eller nuværende ordning bibeholdes.

Overvejes en løsning, hvor vintertiden gøres permanent, udtrykker vi hermed

vores bekymring og appellerer til, at en sådan beslutning må bero på en grun-

dig og tilbundsgående undersøgelse af konsekvenserne for alle vores forenin-

ger, medlemmer og andre idrætsaktive der dyrker vores sport.

Dans Golf Union har sendt følgende bemærkninger:

Vi har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:

For en udendørsidræt som golf anser vi det som problematisk, hvis der frem-

over bliver vintertid hele året. Hermed vil den ekstra lyse aftentime forsvinde,

hvilket vil gå udover antal spillede golfrunder i Danmark, da lige netop dette

tidspunkt er der, hvor de mest populære starttider ligger. De tabte golfrunder

vil ikke kunne hentes i den ekstra lyse tid om morgenen.

En times mindre golf om aftenen vil svare til ca. 30 personer færre vil kunne

spille en runde golf om dagen pr. klub. Det svarer på landsplan til ca. 1 mio.

færre golfrunder pr. år.

Meget hold-træning og mange turneringer ligger i aftentidsrummet. En be-

grænsning af dette vil dermed også påvirke det sociale miljø i klubberne

–

miljø der er meget vigtigt for spillernes fortsatte tilknytning til golfsporten.

Vintertid hele året vil betyde færre aktive golfspillere og dermed et samfunds-

mæssigt tab, bl.a. i relation til folkesundheden.

Det vil betyde økonomiske problemer for de danske golfklubber, da antallet af

starttider og medlemmer vil falde samtidig med at omkostningerne til at drive

et golfanlæg vi være de samme.

Dansk Golf Union vil således foretrække en løsning, hvor sommertiden gøres

permanent eller nuværende ordning bibeholdes, idet det vil give flest mulige

Side 17/18

kom (2018) 0639 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger (sommertid)

lyser timer om eftermiddagen/aftenen, hvilket er det tidspunkt, hvor de fleste

danskere spiller golf.

Vi håber, at vores betragtninger vil blive taget med i overvejelserne omkring de

sæsonbestemte

tidsomstillinger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 18/18

Enkelte lande synes at støtte forslaget, men majoriteten af medlemslandene

synes at mene, at Kommissionens tidsplan for behandling og vedtagelse af for-

slaget er for ambitiøs, og at der er behov for at gennemføre høringer af civil-

samfund, erhvervsliv og interesseorganisationer i de respektive medlemslande.

Derfor har flere lande meddelt Kommissionen, at der er behov for yderligere tid

til at behandle forslaget.

Flere medlemslande har desuden gjort gældende, at det er afgørende med en

koordineret løsning i EU fsva valget af standardtid, således at man ikke ender

med et kludetæppe af tidszoner i EU.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Da forslaget om afskaffelse af det halvårlige tidsskift berører alle i Danmark,

mener regeringen, at der er behov for ordentlig tid til behandling af direktivfor-

slaget. Der er blandt andet behov for grundig høring af civilsamfund, interesse-

organisationer og erhverv med henblik på at belyse forslagets konsekvenser.

Hvis forslaget vedtages og det halvårlige tidsskift afskaffes, bør valget af den

fremtidige tidszone koordineres tæt og centralt med de øvrige medlemslande i

EU, herunder særligt med Danmarks nærmeste nabolande, for at undgå en

yderligere differentiering af tidszonerne inden for det indre marked.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.