Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0639 Bilag 4
Offentligt
1980656_0001.png
Jean-Claude Juncker
Formand for Europa-Kommissionen
Rue de la Loi 200
B-1049 Bruxelles
Begrundet udtalelse om Kommissionens forslag om afskaffelse af sæ-
sonbestemte tidsomstillinger - KOM (2018) 0639
Kære Jean-Claude Juncker
Folketinget har den 18. september 2018 modtaget Kommissionens forslag til
direktiv om afskaffelse af de sæsonbestemte tidsomstillinger, der ifølge det
gældende EU-direktiv 2000/84 finder sted i hele EU i den sidste weekend i
henholdsvis marts og oktober.
Folketingets Europaudvalg og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har be-
handlet forslaget og undersøgt, om det overholder nærhedsprincippet i TEU
artikel 5, stk. 3. Ifølge nærhedsprincippet kan EU kun lovgive, i det omfang
målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af
medlemsstaterne selv og samtidig bedre nås gennem EU-lovgivning. Yderli-
gere skal Kommissionens forslag ifølge protokol 2 til traktaten indeholde en
detaljeret analyse, som gør det muligt at vurdere overholdelsen af nærheds-
princippet. Begrundelsen bør underbygges af kvalitative og om muligt kvanti-
tative indikatorer.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedsli-
sten
vurderer på denne baggrund, at Kommissionens forslag om afskaffelsen
af sæsonbestemte tidsomstillinger er i strid med nærhedsprincippet. De tre
partiers vurdering bygger på nedenstående tre begrundelser, som er vedlagt
den begrundede udtalelse.
Socialdemokratiet
anerkender det overordnede mål med Kommissionens
forslag om at sikre en koordineret tilgang, så det indre marked fungerer gnid-
ningsløst. Men Socialdemokratiet vurderer, at forslaget mangler tilstrækkelig
begrundelse for, hvorfor dette mål bedst opfyldes gennem en afskaffelse af
de nuværende koordinerede halvårlige tidsomstillinger. Tværtimod risikerer
13. november 2018
J.nr.: 18-001294-1
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 3
kom (2018) 0639 - Bilag 4: Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivet om afskaffelse af sommertid
1980656_0002.png
Kommissionens forslag at skabe øget fragmentering i EU-landenes tidszoner
med negative erhvervsøkonomiske og forbrugermæssige konsekvenser
hvis omfang dog afventer nærmere undersøgelse og må forventes at af-
hænge af, hvorvidt de nærmeste nabolande efterfølgende vælger sommer-
eller vintertid som standardtid.
Socialdemokratiet
stiller desuden spørgsmålstegn ved Kommissionens an-
den begrundelse for forslaget, som henviser til, at borgerne i EU, Europa-
Parlamentet og et voksende antal medlemsstater i stigende grad sætter
spørgsmålstegn ved de nuværende regler med et tidsskifte hvert halve år.
Kommissionen bygger sin konklusion på en høring gennemført i perioden 4.
juli - 16. august 2018. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved repræsentativi-
teten af Kommissionens høring, da 70 pct. af de afgivne ca. 4,6 millioner hø-
ringssvar stammer fra Tyskland, efterfulgt at Frankrig med 8,6 pct. og Østrig
med 6 pct.
Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at virkningen af at an-
vende sommertid eller vintertid på permanent basis afhænger af medlems-
landets geografiske placering. Danmark og andre nordeuropæiske lande op-
lever store sæsonmæssige ændringer i dagslyset med mørke vintre med me-
get lidt dagslys og lyse somre med korte nætter. Endvidere oplyser Kommis-
sionen, at beliggenhed i de respektive tidszoner sandsynligvis også vil have
stor betydning. Disse regionale forskelle taler for, at der er en koordinations-
opgave på EU-niveau, men taler imod et forbud mod at foretage sæsonbe-
stemt tidsomstilling af de respektive medlemslandes standardtid.
Den danske regering har i forbindelse med direktivforslaget gennemført en
høring om forslaget. Høringssvarene viser, at der er forskelligrettede interes-
ser. Socialdemokratiet noterer sig, at der ikke er bred enighed om afskaffelse
af sommertid, og hvorvidt standardtid i så fald bør være sommertid eller vin-
tertid. Der er heller ikke en klar tendens, som peger på, om tidszoner bør EU-
harmoniseres eller fortsat være et nationalt anliggende. Eksempelvis er
hotel-, restaurations- og turismeerhvervene samt idræts- og kulturforeninger
betænkelige ved udsigten til at miste 1 times lys i aftentimerne om somme-
ren, hvis Danmark vælger standardtid som permanent tid. Omvendt foretræk-
ker en række industri-, erhvervs- og transportrepræsentanter, at der vælges
vintertid som standardtid, eller at den koordineres med nabolandene.
Endelig er der usikkerhed om de finansielle virkninger for Danmark af forsla-
get, da Kommissionen ikke har udarbejdet en konsekvensanalyse af disse.
Side 2 | 3
kom (2018) 0639 - Bilag 4: Folketingets begrundede udtalelse vedr. direktivet om afskaffelse af sommertid
1980656_0003.png
Derfor er der behov for tid til at få undersøgt forslagets konsekvenser nær-
mere
-
herunder dets energimæssige konsekvenser.
Dansk Folkeparti
mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt, idet EU-
Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne ikke selv kan be-
stemme, hvorvidt der skal skiftes mellem sommer- og vintertid. Selv om
Dansk Folkeparti principielt ikke mener, at der skal ske et skifte, er det min-
dretallets opfattelse, at det bør være op til det enkelte land at beslutte dette.
Det tager Kommissionens forslag ikke højde for. Dansk Folkeparti konstate-
rer i øvrigt, at forslagets affattelse ikke er tilstrækkeligt begrundet, i forhold til
at de mål, forslaget har til hensigt at følge på europæisk plan, bedst vareta-
ges her.
Enhedslisten
vurderer, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Det er
Enhedslisten holdning, at det skal være op til de enkelte lande
ikke EU
at
beslutte, om de vil skifte mellem sommer- og vintertid. Det udelukker ikke, at
der laves en frivillig mellemstatslig aftale imellem lande om et koordineret
valg for model for sommer- og vintertid. Enhedslisten opfordrer i den forbin-
delse EU-Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag, hvor den harmonise-
rede EU-regulering af sommertid afvikles, så landene igen selv kan be-
stemme.
Da Folketinget sidste gang i 2000 behandlede det gældende EU-direktiv ved-
rørende sommertid stemte Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg
med henvisning til brud på nærhedsprincippet. Enhedslisten mener forsat, at
der tale på brud på nærhedsprincippet, idet EU-Kommissionen med det nye
forslag tvinger landene til at vælge enten sommertid eller vintertid som per-
manent basis hele året.
Med venlig hilsen
Erik Christensen
Formand for Folketingets Europaudvalg
Side 3 | 3