Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0645 Bilag 1
Offentligt
1956435_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
23-10-2018
Ændret forslag til revision af forordningerne vedr. de europæiske
tilsynsmyndigheder mv.
1
og hvidvaskdirektivet
2
KOM(2018)646 samt KOM(2018)645
1.
Resumé
Kommissionen præsenterede den 12. september 2018 et forslag og en
meddelelse vedr. styrkelse af de fælles europæiske rammer for bekæmpel-
se af hvidvask. Initiativet skal ses i lyset af seneste hvidvasksager, der
vedrører flere europæiske kreditinstitutter.
Forslaget indebærer bl.a. en styrkelse af Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) kompetencer og ressourcer. I meddelelsen peges på
en række yderligere mulige tiltag, herunder på længere sigt at samle de
europæiske beføjelser på hvidvaskområdet hos én (evt. eksisterende) in-
stitution på europæisk niveau.
Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og vil
gå aktivt og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initiativer til
bekæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integriteten og stabiliteten i det
finansielle system.
Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst
mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask. Regeringen er åben over for at
drøfte at give europæiske myndigheder, herunder den europæiske bank-
tilsyns-myndighed, EBA, øgede kompetencer til bekæmpelse af hvidvask,
hvor det er velbegrundet og skaber merværdi. Tiltag skal rettes mod at
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i den finansielle sektor såvel
som i andre sektorer.
Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1093/2010 vedrørende den
Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA), forordning nr. 1094/2010 vedrørende den Europæiske Pensions- og
Forsikringstilsynsmyndighed (EIOPA), forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA), forordning nr. 345/2013 om Europæiske Venturekapitalfonde, forordning nr.
346/2013 om Europæiske Social Iværksætterfonde, forordningen nr. 600/2014 om markeder for finansielle in-
strumenter, forordning nr. 760/2015 om Europæiske Langsigtede Investeringsfonde, forordning nr. 1011/2016
om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle økonomiske resultater og finansielle kontrakter eller med
henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og forordning 1129/2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller søges optaget til handel på et reguleret marked.
2
Direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme
1
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0002.png
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 12. september 2018 et forslag om at styrke
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) beføjelser på hvidvask-
området
(”forslaget”). EBA er en af de tre europæiske tilsynsmyndighe-
der på det finansielle område
3
, der bidrager til at understøtte lovgivnings-
arbejdet på de relevante ressortområder og bidrager til en mere harmoni-
seret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsud-
vekslinger, ensartede fortolkninger, processer, m.v. Alle EU-landes nati-
onale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsenteret i
EBA. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 25. september
2018.
Kommissionen har samtidig præsenteret en meddelelse (”meddelelsen”)
om en styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med forebyg-
gelse og bekæmpelse af hvidvask i de finansielle institutter.
Forslaget og meddelelsen skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en ræk-
ke alvorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande.
Forslaget ændrer det forordningsforslag til revision af kompetencerne for
De Europæiske Finansielle Tilsynsmyndigheder (ESA’erne), som Kom-
missionen fremsatte den 20. september 2017, og som aktuelt forhandles i
Rådet og Europa-Parlamentet.
4
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og behandles efter den alminde-
lige lovgivningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er med-
lovgivere.
EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering
Directive
AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse
af hvidvask. EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af
anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er et internati-
onalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. Danmark er, som en række øvrige EU-lande,
medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af natio-
nale regler for og tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring.
De øvrige to er EIOPA på området for forsikring- og pensionsselskaber og ESMA som har ansvar for værdipa-
pirer og markeder.
4
Der henvises i den forbindelse til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.
december 2017. Der henvises også til samlenotat vedr. ECOFIN 7. november 2017.
3
2
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0003.png
Hvidvaskdirektivet er blevet opdateret flere gange de seneste år, bl.a. som
opfølgning på en række terrorangreb i Europa. Rådet og Europa-
Parlamentet vedtog EU’s fjerde hvidvaskdirektiv i 2015. Femte hvid-
vaskdirektiv blev vedtaget i 2017 og har frist for national implementering
den 10. januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniserings-
direktiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler na-
tionalt. Tilsynet med hvidvask og terrorfinansiering sker i dag primært på
nationalt niveau i alle EU-lande.
3.
Formål og indhold
Kommissionens forslag og meddelelse indeholder en række elementer,
der beskrives nedenfor.
Forslaget
Kommissionens forslag har til formål at styrke det europæiske hvidvask-
tilsyn og bekæmpelse af hvidvask af penge. Forslaget vil styrke EBA’s
rolle ift. anti-hvidvask, etablere et permanent hvidvaskudvalg, samt gen-
nemføre mindre ændringer til fjerde hvidvaskdirektiv for at sikre over-
ensstemmelse mellem direktivet og ændringerne i EBA-forordningen.
Det foreslås at øge EBA’s beføjelser og ansvar ift. indsamling af data,
udarbejdelse af fælles europæiske standarder for tilsyn med hvidvask og
terrorfinansiering samt overvågning og vurdering af udvikling inden for
hvidvaskrisici på de finansielle markeder.
Det fremgår af forslaget til forordning, at de beføjelser til bekæmpelse af
hvidvask, som findes hos de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA,
ESMA og EIOPA) samles hos EBA. EBA skal herefter fungere som pri-
mær europæisk tilsynsmyndighed for bekæmpelse af hvidvask og gå for-
rest i arbejdet for at sikre integritet, gennemsigtighed og sikkerhed i de
finansielle systemer.
Konkret skal det ske gennem indsamling af information om svagheder i
forbindelse med procedurer for hvidvaskbekæmpelse, ledelsesstrukturer,
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger (fit-and-propervurderinger), for-
retningsmodeller og andre hvidvaskbekæmpelsesaktiviteter hos finansiel-
le aktører og kompetente tilsynsmyndigheder. Endvidere bliver der lagt
op til, at EBA skal udvikle fælles standarder for hvidvaskbekæmpelse,
understøtte implementering af disse standarder og overvåge markedsud-
vikling med henblik på at kunne identificere sårbarheder over for hvid-
vask. EBA skal desuden spille en rolle i forhold til samarbejdet og kon-
takt med tredjelandsmyndigheder i tilfælde af grænseoverskridende sager
om hvidvask eller terrorfinansiering, som involverer tredjelande.
3
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
Derudover lægges der op til, at der skal oprettes en central database under
EBA til indsamling og udveksling af ovenstående information mellem
europæiske og nationale tilsynsmyndigheder.
Det foreslås, at EBA skal fremme konvergens af tilsynsprocesser mellem
nationale myndigheder gennem jævnlige undersøgelser. Såfremt EBA
finder alvorlige mangler i de nationale tilsyn, skal dette meddeles i en
rapport til Europa-Parlament, Rådet og Kommissionen. Tilsvarende un-
dersøgelser og rapporter bliver i dag udarbejdet af FATF, baseret på en
fælles tilgang for alle FATF-medlemmer.
Endvidere foreslås det, at der bliver etableret et permanent internt udvalg
til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som skal ledes af EBA
og med deltagelse af nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, de øvrige
europæiske tilsynsmyndigheder inden for forsikring og pensionsområdet
(EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA), ECB, Det Europæiske
Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og Kommissionen. Udvalget har til
opgave at forberede og koordinere nye hvidvaskbekæmpelsesinitiativer.
For så vidt angår konkrete tilfælde, hvor EBA finder indikationer på væ-
sentlige overtrædelse af EU's hvidvasklovgivning eller den nationale im-
plementering heraf, kan EBA anmode de nationale myndigheder (i Dan-
mark Finanstilsynet) om at efterforske mulige tegn på overtrædelser og at
overveje at pålægge den pågældende finansielle aktør sanktioner. Desu-
den kan EBA anmode den nationale myndighed om at overveje at vedta-
ge en afgørelse rettet mod den pågældende finansielle aktør, der pålægger
aktøren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde aktørens
forpligtelser. Såfremt den nationale myndighed afslår at efterkomme en
anmodning fra EBA, kan EBA vedtage en afgørelse rettet mod den på-
gældende finansielle aktør med henvisning til lige konkurrencevilkår på
det indre marked eller sikring af det finansielle systems funktion og inte-
gritet. Før en endelig afgørelse træffes, skal Kommissionen have udtalt
sig, og afgørelsen må ikke være i strid med Kommissionen udtalelse.
Ifølge forslaget kan EBA i sager, der vedrører forebyggelse af brug af det
finansielle system til hvidvask og terrorfinansiering, ligeledes vedtage en
afgørelse, der pålægger en finansiel aktør at træffe alle nødvendige foran-
staltninger for at opfylde de relevante krav i de retsakter, som er omfattet
af EBAs beføjelser. Det gælder også, hvor de relevante krav i de pågæl-
dende retsakter ikke finder umiddelbar anvendelse på den finansielle ak-
tør. Det vil skulle afklares, hvad der nærmere ligger heri, således at der er
klarhed om rækkevidden af EBA's kompetencer.
Endelig foreslås enkelte ændringer til fjerde hvidvaskdirektiv, der pri-
mært handler om at sikre konsistens mellem forslagets tekst og teksten i
fjerde hvidvaskdirektiv. Derudover lægges op til, at Kommissionens rap-
4
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0005.png
port om vurdering af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme i
EU, der udarbejdes hvert andet år, som noget nyt offentliggøres.
Meddelelsen
Ifølge Kommissionen rejser en række sager på hvidvaskområdet spørgs-
målet om, hvorvidt der er mangler i EU’s rammer for tilsyn med hvid-
vask. Bl.a. rejser sagerne spørgsmål om manglende samspil og informati-
onsudveksling mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder (som fører
tilsyn med et instituts efterlevelse af kapitalkrav mv.) og anti-hvidvask
tilsynsmyndigheder (som fører tilsyn med et instituts efterlevelse af hvid-
vaskreglerne) nationalt og internationalt.
5
For at imødegå disse mangler, foreslår Kommissionen for det første de
lovgivningsmæssige forslag, som står beskrevet i forrige afsnit. For det
andet foreslås det at vedtage et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet
fremsat i forbindelse med de igangværende forhandlinger om revisionen
af kapitalkravsdirektivet (CRDIV), der indebærer krav om styrket infor-
mationsudveksling og samarbejde mellem prudentielle og anti-hvidvask
myndigheder. Kommissionen støtter disse ændringer.
Kommissionen fremhæver derudover en række ikke-lovgivningsmæssige
tiltag på
kort sigt.
Det drejer sig primært om en række initiativer, som
EBA opfordres til at tage. EBA opfordres bl.a. til at identificere og ud-
forme fælles retningslinjer, vejledninger og tekniske standarder for at
præcisere, hvordan de prudentielle tilsynsmyndigheder bør integrere
aspekter af bekæmpelse af hvidvask i deres tilsynsarbejde. EBA opfor-
dres også til at foretage en analyse af konsekvenserne af rollefordelingen
mht. prudentielt tilsyn og hvidvasktilsyn. Derudover anbefales det, at
EBA overvåger implementeringen af, og evt. foreslår tilføjelser til, den
gældende vejledning til nationale hvidvasktilsynsmyndigheder fsva. risi-
kobaseret tilsyn (altså et tilsyn hvor intensiteten tilpasses den forventede
hvidvaskrisiko i de enkelte virksomheder).
Det anbefales også bl.a., at den fælles tilsynsmyndighed i det styrkede
banksamarbejde (bankunionen), SSM, og de nationale hvidvasktilsyns-
myndigheder inden for det styrkede banksamarbejde senest i januar 2019
færdiggør en aftaleprotokol mht. informationsudveksling i hvidvasksager.
Kommissionen varsler derudover mulige kommende initiativer på
længe-
re sigt,
der skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Kommissi-
onen vil gøre sig overvejelser herom i den rapport om implementeringen
af hvidvaskdirektivet, som Kommissionen i henhold til direktivet senest
skal udarbejde i sommeren 2019. Kommissionen vil bl.a. overveje på
Den prudentielle tilsynsmyndighed for kreditinstitutter er i Danmark Finanstilsynet. Anti-hvidvask myn-
dighederne er Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Advokatrådet og Spillemyndigheden.
5
5
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0006.png
længere sigt at gøre dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, samt at
samle de europæiske beføjelser på hvidvaskområdet hos en eksisterende
institution på europæisk niveau.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets
holdning foreligger endnu ikke.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om at forbedre tilsyn,
tilskynde til samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effekti-
viteten i anvendte kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering og derigennem styrke det indre marked ikke kan nås
af EU-landene på egen hånd.
Regeringen foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Forordningerne for EBA, ESMA og EIOPA, som ændres i forslaget, fin-
der umiddelbar anvendelse i dansk ret.
Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i Lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvid-
vaskloven) af 8. juni 2017.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre, finder umiddelbar
anvendelse i dansk ret. En vedtagelse af forslaget forventes derfor at have
relativt begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, om end der kan
være behov for visse tilpasninger.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil betyde, at de nationale tilsyn i højere grad vil blive forpligtet
til at udveksle data og oplysninger med det fælles europæiske banktilsyn,
men disse udgifter ventes at være minimale. Eventulle udgifter til Finans-
tilsynet forbundet hermed dækkes af den finansielle sektor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang det mindsker risikoen for hvidvask og øvrig kriminalitet samt
styrker integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system.
6
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0007.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, der
vil overstiger de fastsatte bagatelgrænser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, arbejds-
markedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. I det omfang forslaget
fører til en mere modstandsdygtig finansiel sektor, kan det have positive
konsekvenser for forbrugerne.
8.
Høring
Forslaget samt meddelelsen har været i skriftlig høring i EU-
Specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger den
27. september 2018.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra
Finans Danmark (FIDA) og FSR - danske revisorer (FSR).
FIDA støtter overordnet forslaget og meddelelsen vedr. hvidvask, og støt-
ter tiltag både på EU- og national plan. Endvidere anfører FIDA i deres
høringssvar, at man fortsat bør beholde den risikobaserede tilsynsmodel,
som finder forankring i fjerde hvidvaskdirektiv. Slutteligt ser FIDA ger-
ne, at det i forhandlingerne om forslaget fuldt ud afklares, hvilke standar-
der for bekæmpelse af hvidvask, der udarbejdes, og hvem der inddrages i
disse processer, da standarder kan have stor betydning for den finansielle
sektor.
FSR støtter forslaget og anfører, at Kommissionen og nationale tilsyns-
myndigheder bør overveje obligatoriske hvidvasktjek fra uvildige tredje-
parter, som vil kunne trække på ”best-practice” fra revision af andre fi-
nansielle virksomheder. FSR bemærker, at et sådant krav dog kan be-
grænses til kun at gælde større virksomheder.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På ECOFIN den 2. oktober 2018 var der bred opbakning til at styrke
rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i EU, herun-
der at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem tilsynene.
En række lande gjorde opmærksom på, da dette var et område af hastende
karakter, som krævede hurtig handling. En række andre lande udtalte en
vis skepsis og havde gerne set, at der forud for fremsættelse af forslaget,
var blevet foretaget mere grundige analyser af behovet for forslagets ind-
hold. Enkelte lande udtrykte tvivl om behovet for at tilføre yderligere
beføjelser på området til EU-niveauet, og hvorvidt EBA var den rette
institution at give sådanne kompetencer.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
7
kom (2018) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af hvidvask
1956435_0008.png
Regeringen finder, at bekæmpelse af hvidvask er et grænseoverskridende
problem, hvorfor regeringen er positiv overfor forslaget om at styrke
EU's indsats.
Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask, og
vil derfor gå aktivt og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initi-
ativer til bekæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integriteten, stabiliteten
og effektiviteten i det finansielle system.
Regeringen ser frem til et videre arbejde herom med udgangspunkt i
Kommissionens forslag. Hensigten med Kommissionens forslag ligger i
forlængelse af regeringens egne initiativer til at styrke bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering.
Regeringen støtter et stærkere fokus på at styrke samarbejdet mellem
relevante myndigheder på området, herunder i grænseoverskridende til-
fælde. Regeringen lægger desuden vægt på, at der sikres implementering
og håndhævelse af allerede vedtagne tiltag.
Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst
mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask. Regeringen er åben for at drøfte
at give europæiske myndigheder, herunder den europæiske banktilsyns-
myndighed, EBA, øgede kompetencer til bekæmpelse af hvidvask, hvor
det er velbegrundet og skaber merværdi. Samtidig er det vigtigt at undgå
dobbelte standarder og unødigt overlap med andre tiltag, herunder særligt
arbejdet i FATF.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at tiltag skal rettes mod at bekæm-
pe hvidvask og terrorfinansiering i den finansielle sektor såvel som i an-
dre sektorer, herunder advokater, revisorer m.v.
Endelig vil regeringen arbejde for at få klarhed om anvendelsesområdet
for forslaget og den præcise rækkevidde af EBA's beføjelser.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I forbindelse med behandling af forslaget i ECOFIN blev der oversendt
samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2018.
8