kom (2018) 0673 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0673 Bilag 1
Offentligt

Den 8. november 2018

MFVM 689

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens meddelelse

”En

bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større

økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng”

KOM(2018)673

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, der indeholder en revideret bioøkonomistrategi med

titlen "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammen-

hæng". Strategien indeholder 14 konkrete initiativer, som Kommissionen i samarbejde med med-

lemsstaterne vil følge op på i de kommende år. Danmark har været involveret i udviklingen af bio-

økonomi i europæisk regi. Med en stor og effektiv fødevaresektor har Danmark interesse i, at EU

fastholder fokus på bioøkonomi, og at bioøkonomi kobles tæt til klima, energipolitikken, den fælles

landbrugspolitik og dagsorden for cirkulær økonomi.

Baggrund

Kommissionen har den 11. oktober 2018 fremlagt en meddelelse, som indeholder revideret bioøkono-

mistrategi ved navn "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig

sammenhæng". Meddelelsen er modtaget fra rådssekretariatet i en dansk sprogudgave den 17. oktober

2018.

Meddelelsen er en opdatering af den eksisterende strategi om bioøkonomi fra 2012.

Formål og indhold

Bioøkonomi er en dagsorden, hvor bæredygtig udnyttelse af biologiske ressourcer skaber grundlag for

klima- og miljøvenlige alternativer til produkter og services, der normalt produceres af fossile ressour-

cer. Bioraffinering er forarbejdning af biomasse fra land, skov, hav, fødevareindustri og husholdninger,

så den kan anvendes til forskellige produkter.

Kommissionen har 11. oktober 2018 fremlagt en opdatering af den eksisterende strategi om bioøko-

nomi, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 2012. Strategien blev præsenteret den

22.oktober 2018 på en stor konference i Bruxelles med deltagelse af både forskningskommisæren og

landbrugskommissæren.

Processen omkring den nye bioøkonomistrategi blev påbegyndt i 2016 og har involveret en eksperteva-

luering af den eksisterende strategi i 2017, en offentlig høring i 2018, samt drøftelser på ekspertniveau

kom (2018) 0673 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

i rådsarbejdsgruppen for forskning. På rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018 blev land-

brugssektorens rolle i forhold til revisionen af bioøkonomistrategien drøftet.

I meddelelsen understreges, at det kræver en fælles indsats fra de offentlige myndigheder og industri-

en at skabe en bæredygtig cirkulær bioøkonomi. Kommissionen vil i 2019 lancere 14 konkrete initiati-

ver, som skal være retningsgivende for den fælles indsats. De 14 initiativer er opdelt i 3 hovedområder:

Det første hovedområde indeholder en styrkelse af de biobaserede sektorer, der skal frigøre bioøko-

nomiens potentiale til at modernisere den europæiske økonomi og industri og skabe langvarig og bæ-

redygtig velstand. Derfor vil Kommissionen oprette en tematisk investeringsplatform for cirkulær bio-

økonomi på 100 mio.

€,

som skal bringe biobaseret innovation tættere på markedet og mindske risiko-

en ved private investeringer i bæredygtige løsninger. Endvidere ønsker Kommissionen at understøtte

udviklingen af nye bæredygtige bioraffinaderier i Europa

Det andet hovedområde indeholder et fokus på hurtigt at udbrede bioøkonomien til hele Europa. Bag-

grunden herfor er, at medlemsstater og regionerne i navnlig Central- og Østeuropa har et stort under-

udnyttet biomasse- og affaldspotentiale. Derfor vil Kommissionen udvikle en strategisk udbredelses-

dagsorden for bæredygtige fødevare- og landbrugssystemer, skovbrug og biobaserede produkter og

oprette en politisk støttefacilitet for bioøkonomien for EU-lande inden for rammerne af Horizon 2020

med henblik på at tilrettelægge nationale og regionale bioøkonomidagsordener. Der skal endvidere

iværksættes pilotprojekter om udvikling af bioøkonomien inden for eksempelvis affaldshåndtering

eller CO

-venligt landbrug.

Det tredje hovedområde drejer sig om at værne om økosystemet og skabe øget viden om økosystemets

begrænsninger for bioøkonomien. Økosystemet er udsat for alvorlige trusler og udfordringer såsom en

stigende befolkning, klimaændringer og forringelse af jordkvalitet. Derfor vil Kommissionen gennem-

føre et overvågningssystem for hele EU, der skal følge fremskridtene i retning af en bæredygtig og cir-

kulær bioøkonomi. Derudover vil Kommissionen udvide grundlaget for forståelse af specifikke områ-

der inden for bioøkonomien gennem indsamling af data og ved at give bedre adgang til data gennem

Videnscentret for Bioøkonomi. Sidst ønsker Kommissionen at yde vejledning om at fremme god prak-

sis for udnyttelse af bioøkonomien på et bæredygtigt grundlag og indenfor økosystemets begrænsnin-

ger.

Bioøkonomi vedrører alle sektorer og systemer, som udnytter biologiske ressourcer. Det er en af EU's

største og vigtigste sektorer, som spænder over landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevarer, bioenergi og

biobaserede produkter, og den tegner sig for en årlig omsætning på ca. 2.000 mia.

€

og beskæftiger

omkring 18 millioner mennesker,

eller hver tiende af EU’s samlede arbejdsstyrke.

Det er også et cen-

tralt område, når det kommer til at fremme vækst i land- og kystområderne. EU yder allerede finansie-

ring til forskning, demonstration og udbredelse af bæredygtige, inklusive og biobaserede løsninger,

herunder en tildeling på 3,85 mia.

€

under det nuværende Horizon 2020. For 2021-2027 har Kommis-

sionen foreslået at afsætte 10 mia.

€

under Horizon Europe til fødevarer og naturressourcer, herunder

bioøkonomi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens meddelelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

kom (2018) 0673 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), EU-Miljøspecialudvalget og i Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer

er positive og bakker op om Kommissionens meddelelse om ”En bæredygtig

europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng”.

Danmark har ifølge

Landbrug & Fødevarer en stor og effektiv fødevaresektor, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at

Danmark har en stor interesse i, at EU fastholder fokus på bioøkonomi. Dette understøttes af Ellen

MacArthur Foundation studie, der viser, at der er potentiale til at forøge det danske bruttonational-

produkt med op til 1,4 % og skabe 11.000 jobs i 2035.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at der bygges videre på den danske fødevareklynges unikke styrkeposi-

tion. Fødevareklyngen har igennem en årrække udviklet effektive løsninger til recirkulering og fuld

udnyttelse af ressourcerne. Landbrug & Fødevarer ønsker, at dagsordenen understøttes i EU, men også

sikrer, at de danske styrkepositioner og erfaring afspejles i den videre udvikling af bioøkonomien i EU.

Landbrug & Fødevarer støtter derfor Kommissionens meddelelse om en bæredygtig europæisk bio-

økonomi og anmoder om, at der i det fremadrettede arbejde med de kommende initiativer er en tæt

dialog med fødevareerhvervet.

Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer,

at EU's strategi understøtter opfyldelse af FN’s verdensmål,

som også stiller skarpt på forbruget af naturressourcerne mm. Den cirkulære bioøkonomi er et om-

drejningspunkt for en langsigtet og bæredygtig udvikling. Landbrug & Fødevarer har peget på 8 ind-

satsområder, som ifølge Landbrug & Fødevarer er centrale for udvikling af den cirkulære bioøkonomi,

jf Landbrug & Fødevarer’s publikation ”Cirkulær Bioøkonomi i den Danske

Fødevareklynge”.

Land-

brug & Fødevarer foreslår, at der i de videre drøftelser med EU inddrages disse forslag.

I forhold til styrkelsen af de biobaserede sektorer, er det ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt at

have fokus på forretningsmodeller, som kan bringe den biobaserede innovation, teknologi mm. i hele

værdikæden tættere på markedet og skabe forretningsmuligheder. Det er eksempelvis relevant at have

fokus på biobaserede materialer som plast mv., ligesom bioraffinering er et centralt omdrejnings-

punkt. Tillige bør der ifølge Landbrug & Fødevarer skabes synlighed og ensartet dokumentation, som

markedet og forbrugere kan forholde sig til

–

her kan nævnes PEF. Det er afgørende, at de temaer, som

lægges til grund for investeringsplatformen, er attraktive i dansk sammenhæng.

I forhold til fokus på at udbrede bioøkonomien til hele Europa anerkender Landbrug & Fødevarer, at

Kommissionen vil udbrede en strategisk udbredelsesdagsorden for europæiske fødevare- og land-

brugssystemer, men understreger, at der fortsat er brug for forskning og udvikling mhp at støtte vide-

reudvikling af Danmarks styrkepositioner, hvor Landbrug & Fødevarer allerede har mange gode løs-

ninger særligt i forbindelse med at udnytte for eksempel rest- og sidestrømme til højværdiprodukter.

Landbrug & Fødevarer ser bl.a. også gerne en styrket indsats for recirkulering af næringsstoffer uden

at kompromittere fødevaresikkerhed og med fokus på at undgå uønskede stoffer, herunder mikroplast

mv.. EU bør ifølge Landbrug & Fødevarer fortsat fokusere på implementering af allerede eksisterende

EU regulering, og tilpasse den til at kunne understøtte den cirkulære bioøkonomi.

kom (2018) 0673 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

I forhold til at værne om økosystemet og skabe øget viden om økosystemets begrænsninger for bio-

økonomien finder Landbrug & Fødevarer, at åbenhed om viden og data er vigtigt, men er forbeholdne i

forhold til at etablere nye komplicerede og bureaukratiske overvågningssystemer. Landbrug & Fødeva-

rer opfordrer derfor til, at der tages udgangspunkt i allerede eksisterende eller vedtagne data og over-

vågningsprogrammer, indikatorer mm., og at arbejdet i øvrigt sker i tæt koordination med arbejdet

med bæredygtighedsmålenes indikatorer og målopfyldelse.

Dansk Industri bemærker, at indsatsen for at fremme cirkulær økonomi og bioøkonomi er højt priori-

teret for Dansk Industri, og at organisationen noterer med stor tilfredshed, at EU-Kommissionen igen

med revisionen af bioøkonomistrategien er aktiv på denne dagsorden, og at den danske regering bak-

ker op.

Dansk Industri mener, at der er et potentiale for bioøkonomien på fødevareområdet, ikke mindst i

lyset af de seneste anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel om nye bæredygtige proteiner.

Ud over fødevaresektoren vil Dansk Industri imidlertid også fremhæve vigtigheden af bioenergi. Bære-

dygtig udnyttelse af biologiske ressourcer såsom træpiller, træflis, halm og affald kan ifølge Dansk

Industri bidrage til at erstatte fossilbaseret energiproduktion med mere klima- og miljøvenlige alterna-

tiver baseret på biomasse, biogas og biobrændstoffer. Dansk Industri opfordrer til at tænke bioøkono-

mi bredt, således at der tages højde for eksempelvis bioenergi og biobaserede produkter.

Afslutningsvis skal DI understrege sin tilslutning til den overordnede cirkulære tilgang om at tilskynde

til kaskadeanvendelse af ressourcer, der har flere genbrugs- og genanvendelseskredsløb

–

det gælder

naturligvis også de fornyelige ressourcer i bioøkonomien.

Dansk Erhverv bemærker, at fokus på hovedområderne 1 og 2 bør indtænkes i Det Nationale Bioøko-

nomipanel, der undersøger danske potentialer. Dansk Erhverv foreslår, at panelet indtænker denne

meddelelse i deres arbejde, så der sker en sammenkobling mellem danske og EU-initiativer.

Dansk Erhverv ser positivt på, at der i meddelesen sættes fokus på bekymringen om bioressourcer som

knap ressource og den udfordring for biodiversiteten, som det kan medføre. Af meddelelsen fremstår

det som om, at EU kun vil se på udfordringer for EU-biodiversitet, og at bioressourcer kan presse na-

turen i EU. Skal der arbejdes aktivt og på langt sigt med SDG15 skal EU ifølge Dansk Erhverv også

have for øje, hvordan EU-virksomheder presser biodiversitet i et globalt perspektiv.

Dansk Miljøteknologi støtter Kommissionens meddelelse som en opfølgning og konkretisering af EU's

strategi for bioøkonomi. Dansk Miljøteknologi anerkender betydningen af de primære erhverv, som

leverandører af biomasse, men ønsker fokus på de sekundære erhverv, idet der findes adskillige dan-

ske miljøteknologiske virksomheder med store interesser i forarbejdning, omdannelse og produktion

af biomasse. Derudover ønsker Dansk Miljøteknologi fokus på de beskæftigelsesmæssige muligheder,

der ligger i udviklingen af bioøkonomien også i Danmark.

Tiltag 1.5 i meddelelsen om nye bæredygtige bioraffinaderier er ifølge Dansk Miljøteknologi særligt

vigtigt for Danmark, der endnu ikke har bioraffineringsanlæg til kaskadeudnyttelse af biomasse. Dansk

Miljøteknologi ser gerne, at der rettes en særlig opmærksomhed på dette tiltag og på de danske mulig-

heder for at blive en del af den kommende bioraffineringsinfrastruktur i Europa.

3F understreger, at når der er tale om bæredygtig bioøkonomi, at det er vigtigt at fastholde, at det om-

fatter både miljø, økonomi og sociale foranstaltninger.

Dansk Korn og Foder støtter fokus i Kommissionens meddelelse på styrkelsen af de biobaserede sekto-

rer, herigennem ved at styrke forskning og investering i innovation inden for området. Dansk Korn og

kom (2018) 0673 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. en bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

Foder bemærker, at det er nødvendigt at afsætte midler til videre forskning og innovation indenfor

biomasseproduktion på marken og videre i forarbejdningsledene med særligt fokus på anvendelse af

sidestrømme fra denne produktion, jf anbefalingerne fra Det Nationale Bioøkonomipanel. Et eksempel

kan være oprensning af græsprotein til foder som ifølge Dansk Korn og Foder mangler yderligere ud-

vikling og optimering af udnyttelsesgraden af de tilhørende sidestrømme. Dansk Korn og Foder anser

planteforædling og udvikling af nye biomasseafgrøder som nødvendige for at skabe et tilstrækkeligt

ressourcegrundlag for den biomassebaserede økonomi, hvorved afsætning af midler til forskning in-

denfor dette område er meget vigtigt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den reviderede

EU’s bioøkonomistrategi.

Regeringen støtter Kommissionens med-

delelse, som på mange områder falder fint i tråd med regeringens strategi for cirkulær økonomi, der

blev offentliggjort i september 2018, regeringens klima- og luftudspil fra oktober 2018 og energiaftalen

fra juni 2018. Meddelelsen understøtter ligeledes den generelle udvikling, som bioøkonomien i Dan-

mark er inde i og matcher de styrkepositioner, som Danmark ønsker at videreudvikle i fremtiden, så

det også kan bidrage til en værditilvækst i både primærerhvervet og forarbejdningssektorer. Med en

stor og effektiv fødevaresektor har Danmark interesse i, at EU fastholder fokus på bioøkonomi, og at

bioøkonomi kobles tæt til klima, energi, den fælles landbrugspolitik og dagsordenen for cirkulær øko-

nomi, som også bidrager til en værditilvækst i primærerhvervet, der samtidig bidrager til at reducere

udledningerne af drivhusgasser. Regeringen vil i den videre proces lægge vægt på udvikling af bioøko-

nomi på et bæredygtigt grundlag, herunder gode muligheder for forskning og udvikling, for udbredel-

sen af bioraffineringsanlæg og udvikling af bioøkonomiske forretningsmodeller.

Regeringen lægger vægt på, at meddelelsen om bioøkonomistrategien, herunder finansieringen gen-

nem Horizon Europe, ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF),

idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 % af EU's BNI.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.