Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0676 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-42855
Fiskeripolitisk Kontor
06-12-2018
MOF alm. del
–
svar på spørgsmål 186 fra Trine Torp (SF)
stillet den 13. november 2018 til ministeren for fiskeri og
ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren bruge Danmarks stemme i EU og sikre et fiskeri,
der reelt er bæredygtigt og giver sunde fiskebestande? Hvordan vil dette
komme til udtryk ved de kommende forhandlinger om fangstmængder i
Nordsøen, der skal finde sted i december, og i det generelle arbejde for
bæredygtigt fiskeri frem mod 2020 tidsfristen?
Svar
Danmark støtter helt generelt målsætningerne om bæredygtigt fiskeri i
EU’s fælles fiskeripolitik. Der er i de seneste år
blevet udarbejdet en række
flerårige forvaltningsplaner, der understøtter disse målsætninger.
Som generelt princip støtter jeg, at kvoterne for 2019 fastsættes på
grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik og de fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at for bestande, hvor der mangler en
videnskabelig rådgivning, eller hvor der er manglende eller begrænsede
bestandsoplysninger, bør TAC fastsættes under hensyn til
forsigtighedsprincippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager
øvrige relevante informationer. Denne tilgang er især relevant, når
landingsforpligtelsen skal implementeres fuldt ud i 2019. Vi skal undgå, at
bestande med små kvoter, der er bifangster i andre fiskerier, risikerer at
lukke for store og vigtige fiskerier efter andre arter.