kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0732 Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-32677

Fiskeriafdelingen

6. december 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

EUROPAUDVALG

FOLKETINGETS

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande, KOM (2018) 0732

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget

om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes

i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til.

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2019

og fordele EU’s

rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2019.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 0732 af 7. november 2018 fremsat

forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er

modtaget i en dansk sprogversion den 8. november 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i

fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2019 og

fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om

fiskerimulighederne

udarbejdet

Det

Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for

TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring

om fiskerimuligheder for 2019 (Kommissionens politikerklæring - KOM

(2018) 0452).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne

for 2019 vil blive fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles

fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i

Kommissionens forslag til TAC/kvoter. De flerårige planer definerer

Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed for visse bestande, og giver derfor

en vis grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for

indbyrdes afhængighed inden for arter eller blandede fiskerier som fastsat

i de flerårige planer. I tilfælde hvor en plan er blevet uanvendelig, for

eksempel som følge af ændringer i MSY-målsætningen, vil Kommissionen

foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil

TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige

rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for

bestandene.

Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen

anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og

gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen,

Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande er allerede

blevet indført. I 2019 træder landingsforpligtelsen med enkelte undtagelser

i kraft for alle bestande.

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal

fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at

afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette

omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse

mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte

bestande.

ICES har rådgivet om ingen fangster for fem bestande bl.a. vest for

Skotland og i det Keltiske Hav. TAC for en række af disse bestande har i

en årrække været sat til nul. For at imødegå at sådanne nul-TAC´er kan

komme til at indebære at der er behov for at indføre store begrænsninger

i andre fiskerier, da arterne indgår som uundgåelige bifangster i andet

fiskeri (såkaldte ”choke species”), foreslår Kommissionen at indføre

ufordelte bifangstkvoter for disse bestande.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC

for 2019. Det skyldes dels, at man afventer resultater af bilaterale

forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger,

jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på

nuværende tidspunkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2019 med en

række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge,

Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som

vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for

Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale

Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR

(Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis)

m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om

makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles

bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel)

og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU

og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der

fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande

i Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer

og ”andre arter”, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, sej og

kuller, rødfisk i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk

farvand.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale

kyststatsforhandlinger mellem EU, Norge, Island og Færøerne m.fl. om

forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer

og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange

og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s

kvote.

Konsultationer mellem EU og Norge har fundet sted den 26.-30.

november 2018 i Bergen. Endnu en forhandlingsrunde er aftalt til at finde

sted den 5.-7. december i London.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat for 2018 og den danske kvoteandel:

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak og

østlige

engelske

kanal (7d)

ICES’ rådgivning

Fangstrådgivning 28.204 tons (-47% i

forhold til rådgivning for 2018. MSY

rådgivning.

Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet skaleret ned som følge af oplys-

ninger fra de videnskabelige togter.

Samtidigt er den estimerede fiskeridøde-

lighed (F) opskaleret. Bestanden er steget

fra et historisk lavt niveau i 2006, men

vurderes efter de nye oplysninger at være

under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden

(F) er faldet siden 2000 men vurderes

stadig at være over Fmsy.

Fangstrådgivning 33.956 tons (-31% i

forhold til rådgivning for 2018).

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)

har fluktueret meget gennem årene og

vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger over Fmsy.

Fangstrådgivning 139.978 tons (+18% i

forhold til rådgivning for 2018). MSY

rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes

at være over MSY-niveau. Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger under Fmsy.

TAC i 2018

43.156 tons i

Nordsøen,

7.995 tons i

Skagerrak og

1.733 tons i

østlige

engelske kanal

DK andel af

EU's kvote

20 % i

Nordsøen og

83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak og

vest

for

Skotland

(6a)

41.767 tons i

Nordsøen,

2.569 tons i

Skagerrak og

4.654 tons i 5b

og 6a

105.793 tons i

Nordsøen, og

Skagerrak/Katt

egat og 10.215

tons i område

6 mv.

7%i

Nordsøen og

84 % i

Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

9%i

Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Art

Hvilling

Nordsøen og

østlige

engelske

kanal

ICES’ rådgivning

Fangstrådgivning 24.195 tons (-8% i

forhold til rådgivning for 2018). MSY

rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes

at være lidt over MSY-niveau Fiskeridø-

deligheden (F) ligger over Fmsy.

Fangstrådgivning 400 tons. Databegrænset

bestand. ICES vurderede i 2017, at der

ikke er tilstrækkelig information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver

derfor ud fra forsigtighedsprincippet med

en rådgivning om -20% i 2018 og 2019 i

forhold til 2016-2017-rådgivningen

Fangstrådgivning 139.052 tons (-2% i

forhold til rådgivning for 2018). MSY

rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes

at være over langt MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

(lidt under) Fmsy.

Fangstrådgivning 4.608 tons for de to

første kvartaler af 2019. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at ligge lige under MSY-

niveau, Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Fangstrådgivning 291.040 tons (-41% i

forhold til rådgivning for 2018) /Bifangst:

20.532 tons (+169% i forhold til 2018).

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)

vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Fangstrådgivning på 0 tons for

Østersøbestanden (-100%) og 291.040 tons

for Nordsøbestanden (-41%). MSY

rådgivning. ICES rådgiver separat for

Nordsøbestanden (NSAS) og

Østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang).

Baseret på den af EU og Norge aftalte

model beregnes konsum-TAC med en fast

andel af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og

Norge.

7.506 tons for perioden 1. juli 2018 til 30.

juni 2019 (+20% i forhold til rådgivning

for 2018).

Databegrænset bestand. ICES vurderer

bestanden ud fra et fald i fangstrater fra

videnskabelige togter. Rådgivningen

anvender ICES metoder for

databegrænsede bestande.

TAC i 2018

22.057 tons i

Nordsøen

DK andel af

EU's kvote

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050 tons

90 %

Rødspætte

i Nordsøen og

Skagerrak

112.643 tons i

Nordsøen,

15.343 tons i

Skagerrak

6.230 i

Skagerrak og

334 i Norske

Rende.

600.588 tons

(konsum),

9.669 tons

(bifangst)

20 % i

Nordsøen og

79 % i

Skagerrak

65 % i

Skagerrak

Rejer

Skagerrak og

Norske

Rende

Sild

Nordsøen

(NSAS)

Skagerrak /

Kattegat

Sild

48.427 tons

(konsum),

6.659 tons

(bifangst)

Variabel

andel af

konsum-

kvoten og 96

% af

bifangst-

kvoten

48 % af kon-

sumkvoten

og 85 % af

bifangstkvo-

ten

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

26.624 tons

72 %

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet

efter makrel i 2019 blev afsluttet den 29. november 2018. Parterne i den

nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU, Norge og

Færøerne blev enige om en forlængelse af den nuværende fordeling i 2 år

med mulighed for forlængelse og om en reduktion af kvoten på 20 %, dvs.

en TAC på 653.438 tons, heraf 322.077 tons til EU. Inden for denne TAC

er også afsat en reserve på 15,6% til andre parter, dvs. Island, Grønland

og Rusland i lighed med den 5-årige trepartsaftale mellem EU, Norge og

Færøerne for 2014-2018.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2018

forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for

2019. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.143.629 tons i

henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en nedgang på 18% i

forhold til den TAC for 2018. Parterne indgik ikke aftale om en ny

fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin

kvote for 2019.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober-

november 2018 forhandlingsmøde om en TAC for atlanto-skandisk sild

og fordelingen af denne for 2019. ICES har rådgivet om en TAC for 2019

på 588.562 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til en stigning på

30% i forhold til TAC for 2018. Parterne indgik ikke en aftale om en ny

fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin

kvote for 2018.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s

autonome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2019 samt TAC i 2018

og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2018

i tons

Kommis

sionens

TAC

forslag

for 2019 i

tons

476 tons

(-24%)

andel

EU´s

kvote

62 %

Torsk

i Kattegat

Fangstrådgivning 494 (-36% i

forhold til rådgivning for 2018).

Databegrænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES

metoder for databegrænsede

bestande og bygger på trends i

630 tons

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Art

Rådgivning

TAC i 2018

i tons

Kommis

sionens

TAC

forslag

for 2019 i

tons

andel

EU´s

kvote

Tobis

i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

gydebiomassen, der viser en stærk

stigning i bestanden. Der rådgives

ud fra forsigtighedsprincippet om

en reduktion på 36 % i forhold til

det seneste års fangstrådgivning

(2018).

Rådgivning foreligger februar

2019

TAC søges fastsat i forlængelse af

modtagelse af den biologiske

rådgivning med henblik på start af

fiskeri efter tobis i april måned.

Fangstrådgivning (Fmsy) 502 tons

(+11% i forhold til rådgivning for

2018),

MSY rådgivning med en interval-

rådgivning mellem 422 og 562

tons. Gydebiomassen (SSB)

vurderes at være lige over MSY-

niveau. Fiskeridødeligheden (F)

ligger lidt over Fmsy.

Fangstrådgivning

(Fmsy)12.801tons (-19% i forhold

til rådgivning for 2018).

MSY rådgivning med en interval-

rådgivning mellem 7.451 og

21.644 tons. ICES rådgiver ifølge

EU-forvaltningsplanen. Gydebio-

massen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger lidt over Fmsy.

207.650

tons

Fremsættes

først i marts

2019 med

udgangs-

punkt i

rådgivning

fra februar.

94 %

448 tons

502 tons

(+12%)

84 %

15.694 tons

12.247

tons

(22%)

Sperling

i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat

135.459 tons.

MSY rådgivning. ICES rådgiver

om hele Nordsøen og Skagerrak-

Kattegat for perioden november

2018 til oktober 2019.

Fangstrådgivning 2.354 tons (-

20% i forhold til rådgivning for

2018).

ICES rådgiver ud fra en forsig-

tighedstilgang om en reduktion

baseret på tendens i bestands-

udvikling.

Fangstrådgivning 142.240 tons

(+30% i forhold til rådgivning for

85.265 tons

(EU-TAC)

Afventer

forhand-

linger med

Norge, idet

mængder

kan indgå i

udveksling

af fisk

mellem EU

og Norge.

99,9

Brisling

i den engelske

kanal

3.296 tons

2.637

tons

(-20%)

33 %

Kulmule

Skagerrak/Kattegat/

Østersøen

3.136 tons

4.286

tons

(+37%)

92 %

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Art

Rådgivning

TAC i 2018

i tons

Kommis

sionens

TAC

forslag

for 2019 i

tons

andel

EU´s

kvote

Kulmule

i Nordsøen

Jomfruhummer

EU-farvande

Nordsøen

Jomfruhummer

Skagerrak/ Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sundet

Bælthavet

Lange

i Nordsøen

2018) for den samlede nordlige

bestand.

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være over MSY.

Fiskeridødeligheden (F) ligger

omkring (lidt under) Fmsy.

Fangstrådgivning 142.240 tons

(+30% i forhold til rådgivning for

2018) for den samlede nordlige

bestand.

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være over MSY-

niveau. Fiskeridødeligheden (F)

ligger omkring (lidt under) Fmsy

Ingen samlet F-værdi for hele

Nordsøen.

ICES rådgiver efter MSY-tilgan-

gen/forsigtighedsprincippet.

ICES vurderer bestanden og

fiskeritrykket for jomfruhummer i

Nordsøen for en række separate

delområder i EU-farvande. TAC

fastsættes dog for hele området

samlet.

Fangstrådgivning 21.639 tons

+74% i forhold til rådgivning for

2018).

MSY rådgivning med en interval-

rådgivning mellem 15.339 og

21.639 tons. Fiskeridødelighed

angives som fangstrater.

Fangstrate under Fmsy.

Fangstrådgivning 15.237 tons

(+182% i forhold til rådgivning

for 2018).

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være langt over

MSY-niveau. Fiskeridødeligheden

(F) ligger under Fmsy. Inkluderer

en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

Fangstrådgivning 17.695 tons.

Data begrænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES

metoder for data begrænsede

bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning

dækker en række områder.

Rådgivningen dækker 2018 og

2019.

3.653 tons

4.994

tons

(+37%)

58 %

24.518 tons

22.854

tons

(-7%)

11.738 tons

19.424

tons

(+65 %)

73 %

1.483 tons

i Kattegat

2.941

tons

(98%)

89 %

3.843 tons i

Nordsøen

3.738

tons

(-3%)

10 %

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Art

Rådgivning

TAC i 2018

i tons

Kommis

sionens

TAC

forslag

for 2019 i

tons

87 tons

(Omfattet

af erklæ-

ring om

uændret

TAC)

andel

EU´s

kvote

56 %

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

Nordsøen og Kanalen

Hestemakrel

i de

vestlige områder

Havgalt

det

nordøstlige Atlanterhav

Fangstrådgivning 17.695 tons.

Databegrænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES

metoder for databegrænsede

bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning

dækker en række områder.

Rådgivningen dækker 2018 og

2019.

Fangstrådgivning 17.517 tons.

Data begrænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES

metoder for data begrænsede

bestande og bygger på trends i

gydebiomassen. Rådgivningen

dækker 2018 og 2019.

Fangstrådgivning 145.237 tons

(+24%).

MSY rådgivning. Rådgivningen

dækker et større område end

TAC. Udsmid vurderes at være

ubetydelig.

Fangstrådgivning 21.830 tons.

Data begrænset bestand.

Rådgivningen anvender ICES

metoder for data begrænsede

bestande og bygger på trends i

gydebiomassen. Rådgivningen

gælder for 2018 og 2019.

87 tons

15.179 tons

15.179

tons

48 %

101.070

tons

119.118

tons

(+18%)

20.830 tons

20.380

tons

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i

Nordsøen, herunder rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud

mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet,

ikke skades og skal straks genudsættes.

Kommissionen har i et supplerende non paper den 29. november 2018

foreslået en fortløbende tre-måneders lukkeperiode for fangster af

europæisk ål i EU-farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen.

Medlemsstaterne vælger selv perioden mellem 1. september 2019 og 31.

januar 2020. I forslaget inkluderes alle fangster af ål i både det rekreative

fiskeri, fiskeri i ferskvand og

vand i ”overgange” som f.eks. laguner og

flodmundinger

samt glasål i lukkeperioden. For Middelhavet, hvor

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

reglerne bygger på en aftale i den regionale fiskeriforvaltningsorganisation

(Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) vælger den

enkelte medlemsstat den fortløbende tre-måneders periode over hele

2019, idet

der i valget skal tages hensyn til bevarelsesmålene i EU’s

åleforordning fra 2007, gældende nationale forvaltningsplaner og de

tidsmæssige migrationsmønstre for ål i de berørte medlemsstater. (Til

sammenligning gælder den tre-måneders lukkeperiode i 2018 alene

erhvervsmæssigt fiskeri efter europæisk ål i marine farvande, og

glasålsfiskeri er undtaget ligesom fiskeri efter ål i Middelhavet er undtaget.)

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår

heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning

847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed

for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.

Grundforordningens bestemmelser om år-til-år fleksibilitet, kan alene

anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der

er underlagt landingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter

for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på

kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter

med mere end 9 %. Dette forudsætter dog at ikke-målarterne er inden for

sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget

–

som i 2018 -

anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt asso-

cierede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og

industrifiskerier videreføres som i 2018. Bifangster, som fratrækkes i

kvoten i henhold til fodnoten og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte 9 %’s artsfleksibilitet må tilsammen ikke

overstige 9 % af kvoten.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars,

herunder rekreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder blandt

andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb).

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

For det rekreative fiskeri foreslås der således et fangstbegrænsning på én

havbars pr. dag fra 1. april til 31. oktober 2019 og kun ”catch and release”

uden for dette tidsrum i 2019.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans for

dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2019 for bestande af interesse

for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt

i forhandlinger med tredjelande, hvor forslag til TAC’er ikke er inkluderet.

De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er

således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af

blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger,

herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse

har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for

forarbejdningsindustrien.

Særligt i forhold til forbuddet for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål kan

det anføres, at der er ca. 247 danske ålebedrifter, som udøver fiskeri efter

ål i saltvand. Værdien af de årlige landinger af ål for disse bedrifter ligger

mellem ca. 72 kr. og ca. 1,8 mio. kr. (2017-tal). 48 af disse bedrifter havde

landinger for en årlig værdi over 100.000 kr., 80 bedrifter mellem 20.000

og 99.999 kr., mens 119 bedrifter havde landinger for en årlig værdi under

20.000 kr. I alt blev der i 2017 landet 240 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri

i saltvand fra danske farvande til en samlet værdi af ca. 21, 5 mio. kr. I

ferskvand er der ca. 25 erhvervsmæssige ålebedrifter. De samlede

landinger fra ferskvand var i 2017 ca. 16 tons, hvilket svarer til en værdi

på under 1.5 mio. kr. Heri indgår også lodsejere, der har særlige tilladelser

til omsætning af fiske i henhold til fiskeriloven. Det er ikke muligt præcist

at vurdere, hvor stor en del af de samlede ålelandinger, der vil blive berørt

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

af en lukkeperiode, som den der er foreslået. Det bemærkes dog at en

væsentlig del af ålefiskeriet finder sted i efterårsperioden.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) hilser grundlæggende

Kommissionens forslag velkomment og bemærker, at det, baseret på

ICES’ rådgivning, igen viser sig, at udviklingen i Nordsøen og Skagerrak

for bestanden generelt er positiv, hvilket svarer til det indtryk danske

fiskere generelt har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og

Nordsøen. Denne udvikling hænger ifølge DFPO bl.a. sammen med

reduktionerne i fiskeriets påvirkning af bestandene (fiskeridødeligheden)

over de seneste 15 år og bør efterhånden sætte en stopper for retorikken

om overfiskning m.m.

DFPO påpeger, at det nødvendigt at nævne en række forhold, som skal

indtænkes i fastlæggelse af fiskerimulighederne fremadrettet. DFPO

nævner først og fremmest indførelsen af landingsforpligtelsen for alle

kvoterede arter i 2019 og i den sammenhæng håndtering af potentielle

choke species. Man bør ifølge DFPO i den sammenhæng se på

mulighederne for at reducere antallet af arter, der er reguleret af TAC’er.

Dertil kommer hele problematikken vedr. kvote top-down, hvor de

overordnede kvoteniveauer skal fratrækkes en række undtagelser (høj-

overlevelse, deminimis etc). Beregningsgrundlaget er ikke endeligt på

plads, hvorfor det på nuværende tidspunkt kan være meget vanskeligt at

danne sig et overblik over de reelle fangstmuligheder. DFPO finder også,

at en stabilitetsmekanisme mht. udsving i kvoterne bør gælde for alle arter

–

uanset om arten er omfattet af en eller anden form for forvaltningsplan

eller ej. Dertil kommer målsætningen om at fiske efter FMSY, som er et

centralt element i den fælles fiskeripolitik. Spørgsmålet er dog efter

DFPO’s opfattelse, om FMSY giver mening og kan defineres for alle

kvoterede arter, og om man arbejder med den rette forståelse af FMSY,

for eksempel i forhold til et blandet, demersalt fiskeri.

DFPO forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere

konkrete bestande

–

ikke mindst i forhold til de antagelser og principper,

der ligger til grund for rådgivningen. Eksempelvis er det et generelt

problem, at ICES for de såkaldte databegrænsede bestande rådgiver i

forhold til gennemsnittet af de registrerede fangster og ikke i forhold til

den vedtagne TAC (gældende politik på området). Generelt anbefaler

DFPO, at TAC’er ikke skal ændres

igen og igen fra år til år, så længe

fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af intervallet (og rådgivningen

kun anbefaler små og ubetydelige ændringer)

–

medmindre helt særlige

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

forhold taler herfor. DFPO finder, at alene den usikkerhed, som der er

forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter

år at foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er. Det må samtidig

ifølge DFPO være et grundlæggende princip, at år-til-år fleksibilitet gælder

for alle arter, som er omfattet af landingspligt.

For de enkelte bestande fremhæver DFPO følgende:

For så vidt angår

torsk i Nordsøen og Skagerrak

anbefaler DFPO, at TAC

fastsættelsen sker i overensstemmelse med den forvaltningsstrategi, der er

aftalt mellem EU og Norge. Det er også vigtigt, at år-til-år fleksibiliteten

opretholdes, på trods af at ICES mener, at bestanden er mindre end MSY

Btrigger.

Med hensyn til

torsk i Kattegat

anbefaler DFPO en uændret TAC i forhold

til 2018. DFPO bekymret for, at TAC for torsk i Kattegat bliver en alvorlig

hindring for fiskeriet. DFPO er fortsat ikke overbevist om, at den af ICES

opgjorte discardmængde fuldt ud afspejler fangstmulighederne og

fiskeriet.

DFPO anbefaler for

jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat

en stigning i TAC,

der er mindre end det, som ICES har anbefalet, idet det vil være i bedre

overensstemmelse med de realiserede fangstrater.

For

rødspætte i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

anbefaler DFPO en uændret

TAC i forhold til 2018, idet det vil være i bedre overensstemmelse med de

realiserede fangstrater, end ICES rådgivning.

I forhold til

hvilling i Skagerrak og Kattegat

anbefaler DFPO, at

kvotereguleringen afskaffes, for at undgå, at hvilling bliver en choke-

species. DFPO har svært ved at se den saglige i ICES’s argumentation for

at opretholde en TAC for denne bestand.

DFPO bemærker i forhold til kvoter for dybhavsarter og semi-

dybhavsarter som

lange, brosme og byrkelange,

at de optræder som

uundgåelige bifangster i fiskeriet, og at de for

Nordsøen og Skagerrak

fastlagt på relativt lave kvoteniveauer. Dette betyder ifølge DFPO, at disse

forhold gør disse arter til potentielle choke species ved indførelse af

landingspligt. Man bør derfor enten hæve disse TAC’er, så de ikke skaber

choke species problematikken,

fjerne TAC’erne eller finde en alternativ

måde at regulere disse fangster på, for eksempel gennem

bifangstbestemmelser.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

DFPO anbefaler i relation til

fodnoter for afskrivning af bifangster i

industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri,

at de nuværende fodnoter til afskrivning

af bifangster i industrifiskeriet videreføres og udbredes til yderligere arter

også i det pelagiske fiskeri, hvilket vil kunne bidrage til en mere

hensigtsmæssig kvoteforvaltning.

Med hensyn til

loftet for bifangster af sild i Nordsøen

anbefaler DFPO, at

mængden skal fastsættes på baggrund af den biologiske rådgivning. For

Skagerrak og Kattegat,

anbefaler DFPO, at bifangstlofterne fastsættes på

samme niveau som for 2018. Forvaltningsplanen for sild tager ikke hensyn

til industrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er ifølge DFPO

tilsyneladende stærkt begrænset i forhold til konsumfiskeriet. DFPO

nævner, at forvaltningsplanen skal ændres, så bifangstlofterne ikke går

mod 0 og have ro så vi kan få en langsigtet bæredygtig forvaltning på plads

for industrifiskeriet. DFPO understreger kraftigt, at det er helt nødvendigt,

at der findes acceptable løsninger i forhold til sildebifangster.

Det skal efter DFPO’s opfattelse være muligt at gennemføre pilotprojekter

med fokus på at reducere/undgå bifangster af

pighaj,

registrere fangster og

mod at fiskeriet får lov at lande en begrænset mængde af døde pighajer.

Med hensyn til

ål

er DFPO meget bekymret over den måde, som fiskeriet

efter ål blev behandlet på ved Rådsmødet i december 2018. Dels finder

foreningen, at proceduren i forhold til vedtagelsen var mere end

almindeligt ugennemskuelig, og dels blev beslutningerne truffet på et

meget tvivlsomt grundlag. Hertil kommer, at de tiltag, der blev besluttet

på beskæmmende måde undlod at tage fat om nældens rod (fiskeriet efter

glasål), ligesom fiskeri i ferskvand og i hele Middelhavsområdet gik fri. De

fiskerier, der må holde for, er langt hen ad vejen de samme, som allerede

har tilpasset sig vedtagelserne i åleplanerne. DFPO bemærker, at det ikke

er fiskeriet efter blankål i de marine områder, der er den afgørende faktor

for ålens tilbagegang. Der skal ses på hele ålens livsforløb og det skal

sikres, at der skabes muligheder for ålens vandringer opstrøms.

Kraftværkerne, hvor mange tusinde ål går til grunde i turbinerne, skal bære

deres del af byrden og der skal etableres vådområder hvor ålene kan vokse

op. De voksende bestande af skarver, hejrer og andre fiskeædende fugle,

skal der også ses på. Hertil kommer, at Danmark til fulde har leveret på de

aftaler, der er indgået for at reducere fiskeriet efter ål. I den videnskabelige

rapport fra ICES om situationen for ål anerkendes det da også, at netop

fiskeriet i Danmark, Sverige og det nordlige Tyskland lever langt bedre op

til aftalerne, end det er tilfældet i resten af Europa. Denne indsats bør

ifølge DFPO anerkendes. I Danmark er fangsten af ål reduceret fra

omkring 550 tons per år i årene 2004-2007 til 257 tons i 2017. Denne

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

reduktion på godt 53% er sket på bekostning af mange små kystnære

bedrifter. Et totalt forbud mod fiskeri efter ål vil betyde den endelige

afslutning på bundgarnsfiskeriet. Dette er en fiskeriform der har været

drevet langs Danmarks kyst i mere end hundrede år og er en del af den

danske kultur. Allerede med vedtagelsen af forbuddet mod ålefiskeri fra

november 2018 til og med januar 2019 har den største bedrift drejet

nøglen om. Det er af afgørende betydning, at den aftale, der blev indgået

sidste år, bliver lavet om, inden bundgarnssæsonen for ål starter igen i

august. DFPO ser et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger,

som et bidrag til ålens fortsatte eksistens. DFPO understreger, at der bør

være ensartede betingelser i EU for tilrettelæggelse af en lukkeperiode.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at

forvaltningsplanerne, som er en af grundstenene i en bæredygtig

forvaltning af fiskebestande, er designet til at sikre højest muligt

bæredygtigt udbytte af ressourcen og så de effektivt og hurtigt kan reagere

på ændringer i naturen og i den videnskabelige rådgivning. I 2016

beregnede ICES nye Fmsy-værdier til

forvaltningsplanen for nordsøsild,

men de

nye værdier kunne ikke umiddelbart indarbejdes i planen med betydelige

negative konsekvenser for rådgivning og forvaltning til følge. Den

videnskabelige rådgivning og forvaltningen af bestande er derfor ude af

trit med hinanden. Igen for 2019 har ICES som følge af en forældet

forvaltningsplan rådgivet med udgangspunkt i værdier som ICES selv har

erklæret uegnede til MSY-baseret og bæredygtig forvaltning. Det er derfor

nødvendigt at forvaltningsplanen for nordsøsild revideres hurtigst muligt.

DPPO bemærker generelt vedrørende

sildebifangstkvoterne

over en længere

periode er blevet reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning

af industrifiskerierne er reel. DPPO appellerer til, at der vises rettidig

omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både

stakeholders og forvaltere derfor overvejer andre løsningmuligheder end

de metoder, der i dag frygtes at være utilstrækkelige. Konkret anbefaler

DPPO tre initiativer for at sikre, at de juvenile nordsøsild, der er til

rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges optimalt: At

prioriteringen for de tilgængelige juvenile nordsøsild formuleres, og at der

indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem Skagerrak/Kattegat

og Nordsøen, tilsvarende den fleksibilitet, der allerede gælder for

konsumsildekvoten i 3a; At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau,

således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebifangster i

fiskerierne efter brisling og sperling; At der udvikles et nationalt

forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9% regel i anvendelse når det

gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres at

industrifiskeriet ikke stoppes i utide.

DPPO støtter generelt DFPO’s

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

bemærkning om, at det er helt nødvendigt, at der findes acceptable

løsninger i forhold til sildebifangster.

DPPO påpeger, at med indførelsen af

landingsforpligtigelsen i det pelagiske

fiskeri og i industrifiskeriet

er det en væsentlig udfordring for fiskerne at

håndtere uundgåelige bifangster. DPPO anbefaler, at man for 2019

udvider de eksisterende muligheder for at afskrive bifangster på

hovedarten (”fodnotemodellen”) til også at omfatte uundgåelige

bifangster af bl.a. makrel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet

og på den måde, balanceret, løser en række eksisterende og potentielle

udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripolitik.

Muligheden for at anvende 9% reglen til at dække uundgåelige bifangster

af demersale arter i det pelagiske fiskeri må ifølge DPPO reserveres, dette

forhold skærpes af landingsforpligtelsen for alle kvoterede demersale arter

træder i kraft 1. januar 2019 og de ændrede bestemmelser i den nationale

fiskeriregulering vedr. krydsreglen. Tilsvarende bør det i forhandlingerne

sikres, at der ikke reserveres mængder til discard/de minimis for bifangster

af pelagiske arter i de demersale fiskerier uden at pelagiske fiskere

kompenseres med en udlignende kvote ”top-up”. En situation, hvor

fiskerimulighederne reduceres på grund af landingsforpligtelsen, vil efter

DFPO’s opfattelse være i strid med grundelementerne i den fælles

fiskeripolitik. DPPO finder, at 9% reglen også i disse tilfælde kan

anvendes, og skabe incitament til at minimere bifangster og reducere

udsmid.

I relation til

fiskeriaftalerne med Norge hhv. Færøerne

er det DPPO’s

grundholdning, at udvekslingen af fiskerimuligheder skal være både

balanceret og proportional. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som

tilbydes Norge må og skal i størst muligt omfang modsvares af pelagiske

fiskerimuligheder til EU i norsk og færøsk farvand. I udvekslingen skal

den relative stabilitet i størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de

foreliggende videnskabelige rådgivninger for makrel, nordsøsild, lodde og

blåhvilling har danske pelagiske fiskere udsigt til en meget betydelig

reduktion i de samlede fiskerimuligheder i 2019. For at sikre

proportionalitet og værne om den relative stabilitet i EU bør udviklingen

i balancen og dermed EU's ”køb” af torsk i Barentshavet afspejle den

negative udvikling i den valuta, man traditionelt anvender i balancen.

DPPO anbefaler ud fra ovenstående princip en reduktion på min. 20% i

køb af torsk. For blåhvilling anbefaler DPPO, at den sydlige komponent

af EU's kvote bør anvendes proportionalt med den nordlige i

udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. Foreningen

bemærker, at det er en besynderlighed, at de lande, som får mest ud af de

bilaterale balancer, er de der bidrager mindst.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen

tidligere har været i balance, men at der i de seneste år er sket et skred i

balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2018 for, at fiskere fra UK mv.

kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener, at den oprindelige

balance bør genetableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO nævner, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og

Færøerne, som udløber med udgangen af 2018 ikke indeholder

bestemmelser vedrørende adgang for færøske fartøjer i EU- farvand, og

der findes ikke en skriftlig aftale om en sådan kobling imellem adgang og

kvotefordeling. En revision af adgangsbestemmelserne for makrel bør

efter DPPO’s opfattelse

indgå i drøftelserne imellem Færøerne og EU.

fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland

bemærker DPPO, at aftalen bl.a.

indeholder muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i

grønlandsk farvand. De seneste år har islandske biologer og islandske

prioriteter domineret den videnskabelige rådgivning for lodde. En

væsentlig del af rådgivningen foretages uafhængigt af ICES-systemet og

flere gange er principperne for kvotefastsættelse blevet ændret uden

forudgående drøftelser med bl.a. EU. De senere år har aftalen været

værdiløs for danske fiskere, idet der ikke har været tilbudt kvote i

sommerhalvåret. EU-Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og

det må ifølge DPPO være et krav, at Grønland giver fiskebare ressourcer

til rådighed for EU's fiskere i bytte for det faste økonomiske bidrag. Hvis

man fra grønlandsk side ikke selvstændigt kan fastsætte kvoter for lodde i

egne farvande, så må man tilbyde alternative pelagiske arter i

kompensation. Det kunne være for eksempel være makrel. DPPO mener,

at Danmark bør arbejde ihærdigt for dette.

For konsumbestanden af

sild i Nordsøen

(A-flåden) anbefaler DPPO, at

man opdeler den foreslåede reduktion på 52 % i overensstemmelse med

MSY-tilgangen i to lige store trin i 2019 og 2020. Dette medfører en

reduktion på næsten 26 % i 2019 og en TAC i 2019 for A-flåden på

445.814 tons i 2019.

For

bifangstkvoten for sild i Nordsøen

(B-flåden) anbefaler DPPO, at man for

2019 anvender principperne i den foreslåede forvaltningsplan for

nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at

fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05 skal

overholdes.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

For konsumbestanden af

sild i Skagerrak/Kattegat

(C-flåden) anbefaler

DPPO, at man følger TAC fastsætningsproceduren for område 3a, som

blev aftalt mellem EU og Norge i 2014, hvilket indebærer en TAC på

36.267 tons i 2019.

For

bifangstkvoten for sild i Skagerrak/Kattegat

(D-flåden) anbefaler DPPO,

at man følger det gældende beregningsgrundlag. Derudover foreslår

DPPO at der indføres fleksibilitet (for eksempel 50%) for bifangstkvoten

mellem 3a og Nordsøen i overensstemmelse med principperne for

konsumsild og med seneste ICES rådgivning vedr. brisling, jf. ovenfor om

sildebifangstkvoterne generelt. Anvendelse af bifangstsildene i Nordsøen

vil kunne understøtte et betydeligt større og mere lønsomt fiskeri på

brisling og sperling end det nuværende meget begrænsede fiskeri i

Skagerrak/Kattegat.

For

sperling

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES

rådgivning på 135.459 tons. DPPO anbefaler samtidig, at arbejdet med en

forvaltningsplan videreføres, og at EU har som målsætning, at EU er

berettiget til 75% af ICES rådgivningen. DPPO støtter arbejdet med en

forvaltningsplan for sperling.

For

vestlig hestemakrel

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i

overensstemmelse med ICES rådgivning om at følge ICES Fmsy

approach til 145.237 tons. DPPO understreger, at bestandsvurderingen

opfattes som meget usikker, og derfor bør der være et vist fokus på at

begrænse TAC-udsving i årene fremover. DPPO anbefaler desuden, at der

fra forskningsmæssig side både fokuseres på at forbedre

bestandsvurderingen samt at få en bedre forståelse af

bestandsafgrænsningen, specielt i relation til hestemakrel i Nordsøen.

For

hestemakrel i Nordsøen

bemærker DPPO, at ICES i sin kvoterådgivning

for 2018 og 2019 forsøger sig, i stil med 2017, med en rådgivning, der

indeholder mulige bifangster i det demersale franske fiskeri. Det skaber et

uklart billede af de faktiske fangstanbefalinger og fordelingen af disse.

DPPO anbefaler en TAC for 2019 på 17.517 tons.

For

havgalt

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES

rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 21.830 tons per år.

Marine Ingredients Denmark (MID)

støtter DFPO’s og DPPO’s

bemærkning i relation til sildebifangster om, at det er helt nødvendigt, at

der findes acceptable løsninger i forhold til sildebifangster.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) finder, at forslaget om regulering af

det rekreative fiskeri efter havbars er ubalanceret i forhold til det

erhvervsmæssige fiskeri for 2019. DSF foreslår alternativt i forhold til det

rekreative fiskeri i perioden april-oktober (begge måneder inklusive) en

daglig fangstbegrænsning for det rekreative fiskeri på 3 havbars per dag

per fisker. Resten af året skal havbars genudsættes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2018 fastsættes

på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles

fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra

1. januar 2019.

Regeringen anerkender ålebestandens dårlige tilstand. Regeringen støtter,

at der med Kommissionens forslag for 2019 er lagt op til en bredere og

mere harmoniseret tilgang end i 2018, men finder imidlertid fortsat, at en

tre-måneders lukkeperiode som den foreslåede for ICES-områder ikke er

en optimal løsning. Regeringen finder, at der i alle dele af EU bør være

mere fleksibilitet i valg af forvaltningstiltag for den enkelte medlemsstat,

og en løsning bør tage højde for de indsatser, som allerede er gennemført.

Regeringen arbejder på grundlag af EU’s flerårige plan for en mindre

reduktion i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak, end der umiddelbart

er lagt op til, idet der bør tages højde for indførelsen af

landingsforpligtelsen.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den

biologiske rådgivning fortsat fastsættes som en bifangstkvote. Af hensyn

til indførelsen af landingsforpligtelsen for denne bestand arbejder

regeringen for, at TAC reduceres mindre end foreslået af Kommissionen.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der findes praktiske løsninger til

håndteringen af særlige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det

gælder særligt i forhold til bifangster, som er begrænsende for andet fiskeri

(”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for

opretholdelse af relativ stabilitet.

kom (2018) 0732 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Nordøstatlanten 2019

Regeringen finder i den sammenhæng, at der må findes en løsning for

lange i Skagerrak-Kattegat, der imødegår at lange kommer til at blive en

”choke-species” i andre fiskerier. Lange indgår som uundgåelige bifangster

i både det blandede fiskeri i Skagerrak og i jomfruhummerfiskeriet i

Kattegat. Den nuværende TAC har siden 2014 har været fastsat uændret,

og er så lav, at man i de senere år har lukket for landinger af lange allerede

i sensommeren. Lange i Skagerrak-Kattegat er en del af den samlede

bestand i Nordsøen, som er vokset markant i en længere årrække.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig

rådgivning eller er manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC

fastsættes under hensyn til forsigtighedsprincippet og ud fra en konkret

vurdering, der inddrager øvrige relevante informationer med

udgangspunkt i ICES rådgivning. Dette er især relevant for arter, der

primært er bifangster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er,

og skal ses i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen i 2019.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling

kan opretholdes, og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende

bifangstmuligheder for sild.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.