Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0764 Bilag 1
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. december 2018
18/09797-1
Kommissionens meddelelse om harmoniserede standarder: øget gen-
nemsigtighed og retssikkerhed for et fuldt fungerende indre marked
(KOM(2018) 764)
Nyt notat
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 22. november 2018 meddelelsen: ”Harmo-
niserede standarder: øget gennemsigtighed og retssikkerhed for et fuldt
fungerende indre marked”.
Meddelelsen omhandler harmoniserede standarder. En harmoniseret
standard er en europæisk standard der er udarbejdet på grundlag af en
anmodning fra Kommissionen og vedtaget efter anvendelse af EU's har-
moniseringslovgivning.
Meddelelsen giver et overblik over, hvordan det europæiske standardise-
ringssystem fungerer, og gør status over fire initiativer, der i de seneste
år er i iværksat for at støtte gennemførelsen af standardiseringsforord-
ningen og har til formål at bidrage til en forbedret og styrket proces, bl.a.
gennem hurtigere behandling af sager frem til udarbejdelsen af standar-
der. Meddelelsen forklarer de aktiviteter, som Kommissionen for nylig
har taget for at forbedre systemet yderligere.
I meddelelsen redegøres der for kommende foranstaltninger, der skal
forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og retssikkerheden for de ak-
tører, der er inddraget i udarbejdelsen af harmoniserede standarder.
Regeringen hilser overordnet set Kommissionens meddelelse velkommen
og er generelt positivt stemt over for brugen af harmoniserede standar-
der. Regeringen er opmærksom på, at de nye tiltag bør være proportio-
nelle med de udfordringer, som Kommissionen forsøger at løse.
2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 22. november 2018 meddelelsen
”Harmoniserede standarder: øget gennemsigtighed og retssikkerhed for et