Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0812 Bilag 2
Offentligt
2012354_0001.png
Notat
6. februar 2019
J.nr. 2018-8525
Kontor: Moms, Afgifter og
Told
Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Euro-
paudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet)
for så vidt angår gennemførelsen af visse krav til betalingstjenesteudbydere KOM(2018)
812.
Dette er et revideret notat. Notat oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Direktivforslaget har til hensigt, sammen med et samtidig fremsat forordningsforslag KOM (2018) 813,
at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel. Forslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere (tredjepar-
ter som fx NETS) pålægges at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger.
Direktivforslaget hænger sammen med det samtidig fremsatte forordningsforslag KOM (2018) 813, som
indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle indholdet af de registre over visse betalingsoplysninger, og
udveksle betalingsoplysningerne i registrene med de øvrige EU-lande via et nyt centralt elektronisk system.
Regeringen er positivt indstillet over for direktivforslaget, da det medfører styrket administrativt samarbejde
og øget informationsdeling, som forbedrer Skatteforvaltningens mulighed for at identificere og bekæmpe svig.
De endelige administrative og økonomiske konsekvenser udestår for nærværende, men vil blive afklaret i
forbindelse med behandlingen af direktivforslaget.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har ved KOM(2018) 812 af 12. december 2018 fremsat et forslag om
ændring af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet) med henblik på at stille visse
krav til betalingstjenesteudbydere. Forslaget er fremsendt til Rådet den 12. december 2018
i dansk sprog-version. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og
Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.
På momsområdet indføres nye momsforpligtelser for onlinemarkedspladser og nye for-
enklede bestemmelser til at hjælpe virksomhederne med at overholde momsforpligtel-
serne for levering af tjenester, fjernsalg af indenlandske og importerede varer, herunder
elektronisk momsregistrering og momsbetaling gennem One Stop Shop (OSS)
1
.
1
Initialer:ADP/MNL
OSS er et it-system, hvor virksomheder fra 2021 kan angive og afregne moms for grænseoverskridende salg af visse varer
og ydelser til forbrugere i alle EU-lande. Dvs. at virksomhederne kan angive og afregne i ét EU-land fremfor i alle EU-
lande, hvortil de har salg.
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0002.png
Disse foranstaltninger vil styrke efterlevelsen af momsreglerne ved at forenkle momssy-
stemet, men foranstaltningerne kan ikke stå alene. Skattemyndighederne skal fortsat være
i stand til at afsløre og kontrollere svigagtige virksomheder.
Særligt på området for e-handel gør internettet det muligt for svigagtige virksomheder at
skjule deres egen identitet bag et domænenavn. Selv når en skattemyndighed har kend-
skab til eksistensen af en given onlinebutik, er det svært at finde frem til, hvem der står
bag virksomheden, virksomhedens faktiske beliggenhed og dens omsætning i det pågæl-
dende EU-land. Skattemyndighederne må derfor påbegynde en undersøgelse eller indlede
et administrativt samarbejde på EU-plan, hvilket kræver en del administrative ressourcer.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål sammen med et samtidig fremsat forordningsforslag, jf. grund- og
nærhedsnotat til KOM (2018) 813, at bekæmpe momssvig ved e-handel ved at styrke
samarbejdet mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudbydere.
Forslaget medfører en forpligtelse for betalingstjenesteudbydere til at føre et detaljeret re-
gister over visse betalingsoplysninger i forbindelse med grænseoverskridende e-handel.
Forslaget hænger sammen med det samtidig fremsatte forordningsforslag KOM (2018)
813, som indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle indholdet af de registre over visse
betalingsoplysninger, som betalingstjenesteudbyderne skal føre, og udveksle disse beta-
lingsoplysninger med de øvrige EU-lande via et nyt centralt elektronisk system.
Forpligtelsen indebærer, at betalingstjenesteudbydere skal registrere grænseoverskridende
overførelser af beløb fra en betaler (en forbruger eller en virksomhed), der er beliggende
2
i
et EU-land, til en betalingsmodtager, der er beliggende i et andet EU-land, et tredjelands-
område eller et tredjeland, når betalingstjenesteudbyderen udfører mere end 25 betalings-
transaktioner til den samme betalingsmodtager i løbet af et kvartal. Oplysningerne skal op-
bevares af betalingstjenesteudbyderne i en periode på to år fra slutningen af det år, hvor
betalingstransaktionen fandt sted, og skal stilles til rådighed for de respektive nationale
skattemyndigheder.
Oplysningerne gør det muligt for skattemyndighederne at identificere leverandøren, kon-
trollere antallet af transaktioner og transaktionernes værdi, samt kontrollere betalingernes
oprindelse. Fx skal oplysninger om beløb, valuta, betalingsmodtagerens navn mv. registre-
res.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
2
Betalerens beliggenhed bestemmes ud fra (a) IBAN-nummeret på betalerens betalingskonto, eller (b) BIC eller enhver
forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer den betalingstjenesteudbyder, der handler på betalerens vegne.
Side 2 af 7
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0003.png
5. Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. EU-Kommissionen anfører bl.a. som begrundelse, at EU-landene ikke
alene kan indsamle de nødvendige oplysninger fra betalingstjenesteudbydere til 1) at kon-
trollere moms i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser,
2) at sikre at momsreglerne i forbindelse med e-handel anvendes korrekt, og 3) at håndtere
momssvig i forbindelse med e-handel.
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der vurderes ikke at være fastsat tilsvarende forpligtelser for betalingstjenesteudbydere
med henblik på bekæmpelse af momssvig, hvor der løbende og regelmæssigt skal stilles
oplysninger til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen
udveksler disse oplysninger med de øvrige EU-lande. Det er dog muligt i henhold til
momsloven, at Skatteforvaltningen med Skatterådets tilladelse kan pålægge en betalings-
tjenesteudbyder at levere betalingsoplysninger til brug for kontrol af afgiftsgrundlaget for
varer, der sælges ved fjernsalg, og elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Udleverin-
gen af oplysningerne kan kun ske, hvis udleveringen har væsentlig betydning for skatte-
forvaltningens kontrol af afgiftsgrundlaget. Det vurderes umiddelbart, at den nuværende
bestemmelse i momsloven kan blive overflødig som følge af lovgivningspakken, herunder
de nødvendige lovændringer, som direktivet måtte medføre.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer.
Økonomiske konsekvenser
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forordningsforslaget og
direktivforslaget vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.
Vurderingen af forslagenes administrative konsekvenser vurderes særskilt. Dog tages der
højde for, at forslagene regulerer forskellige delelementer af samme initiativ.
Direktivforslaget har til formål at skærpe samarbejdet mellem nationale myndigheder og
betalingstjenesteudbydere og herigennem styrke muligheden for at identificere og bekæmpe
momssvig i EU. Ofte vil en onlinehandel ske gennem en tredjepart, som formidler trans-
aktionen mellem en virksomhed og forbruger
en betalingstjenesteudbyder.
Med nærværende direktivforslag indføres en administrativ forpligtelse for betalingstjene-
steudbydere til at registrere oplysninger om grænseoverskridende betalinger, således at de
kan stilles til rådighed for myndighederne, jf. forordningsforslaget KOM (2018) 813, artikel
243b. Disse oplysninger skal gøres tilgængelige gennem en standardiseret indberetningsløs-
ning, som endvidere beskrives i forordningsforslaget (jf. artikel 243b stk. 2 litra b.). De
Side 3 af 7
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0004.png
relevante oplysninger udspecificeres i artikel 243d, og henviser til oplysninger om betalings-
dato, beløbsstørrelse, valuta, IBAN-nummer mv., og det oplyses, at samtlige af disse infor-
mationer vil være tilgængelige for betalingstjenesteudbyderen i forbindelse med transaktio-
nerne.
De administrative konsekvenser for danske betalingstjenestevirksomheder er afhængig af
den konkrete implementering af direktivet i Danmark og det konkrete system, hvorved
disse oplysninger kan hentes og registreres. Det må dog forventes, at den løbende admini-
strative byrde for udbydere af betalingstjenester, der selvstændigt følger af nærværende di-
rektivforslag, er begrænset, efter at systemet er etableret og automatiseret.
TER vurderer, at de løbende administrative konsekvenser ved direktivforslaget alene er
under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
TER vil vurdere de administrative konsekvenser igen i forbindelse med implementering af
direktivet i Danmark.
Administrative konsekvenser for myndighederne
Tiltaget vil potentielt kunne effektivisere skatteforvaltningens kontroller på området. Den
samlede lovgivningspakke vurderes på et meget foreløbigt grundlag at medføre administra-
tive omkostninger for Skatteforvaltningen i omegnen af 50 mio. kr. Dette dækker bl.a. om-
kostninger til systemudvikling af en løsning til indsamling af oplysninger fra betalingstjene-
steudbydere. Grundet manglende specifikationer i det nuværende udkast til forordnings-
og direktivforslaget er det uvist, i hvilket omfang forslaget vil medføre behov for udvikling
af et nyt it-system eller videreudvikling af et eksisterende. Dertil kommer forventede udgif-
ter til den efterfølgende implementering og drift.
Det bemærkes, at der er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen i
de kommende år. Det vurderes derfor på det nuværende
meget foreløbige
grundlag at
være vanskeligt at implementere en færdigudviklet it-løsning inden 1. januar 2022. Derud-
over er det afgørende, at det afklares, om forslaget har systemmæssige overlap til øvrige
igangværende udviklingsprojekter på området, såsom implementeringen af EU-Toldkodek-
sen eller det nye momsdirektiv. Såfremt der er overlap, foreslås det, at implementerings-
tidspunktet koordineres med implementeringen af de øvrige projekter.
Endelig skal det bemærkes, at udgifterne ikke vil kunne afholdes inden for Skatteministeri-
ets eksisterende rammer. Der vil derfor være behov for en stillingtagen til håndtering af
forslagets afledte merudgifter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Direktivforslag KOM (2018) 812 indebærer sammen med forordningsforslag KOM
(2018) 813, at der skal ske behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyt-
telsesforordningen. Det følger af forslagene, at denne behandling af personoplysninger
skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Side 4 af 7
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0005.png
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Danmarks stati-
stik, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater,
Danske Speditører, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen (Letbyr-
der), Eksportrådet, Forbrugerrådet
”Tænk”,
FDIH, Finans Danmark, FSR - danske revi-
sorer, Foreningen danske revisorer, IBIS, Justitia, Justitsministeriet, Konkurrence og for-
brugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkelig Samvirke, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening og Danske Speditører.
Direktivforslaget er den 14. december 2018 sendt i høring i 4 uger med høringsfrist den
11. januar 2019. Dog er direktivforslaget eftersendt til Forbrugerrådet ”Tænk” den 17.
december 2018 og Justitsministeriet den 3. januar 2019.
Advokatsamfundet, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danmarks Statistik, Finans Danmark
og FSR
danske revisorer har sendt bemærkninger til høringen. Høringssvarene resume-
res i det følgende.
Advokatsamfundet har ingen bemærkninger til forslaget.
Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri (DI) bemærker, at det er vigtigt for DI at understrege, at momssvig ved-
rørende e-handel er et problem, der kræver EU-løsninger. Nationale tiltag kan således i
bedste fald begrænse dele af momssvigen, men da en stor del af handelen foregår internt i
EU (eller ved import ind i EU fra tredjelande) kræver en effektiv løsning også effektive
samarbejder (og tillid) mellem medlemslandenes skattemyndigheder. Samtidigt er det vig-
tigt for DI, at tiltagene ikke i sig selv skaber en barriere for nye, innovative e-handelsplat-
forme, og dermed
utilsigtet
kommer til at tilgodese de store aktører. Sikringen af et
”level playingfield” er derfor både et spørgsmål om at dæmme op for momssvig og sikre
enkel adgang til e-handelsmarkedet. DI finder, at nærværende forslag tilgodeser dette.
I Kommissionens begrundelse for forslaget fremhæves et estimat for det samlede
momstab i medlemsstaterne for grænseoverskridende vareleveringer i størrelsesordenen 5
mia. EUR. Der er ikke anført et estimat for den samlede omsætning. Det er vigtigt, at se
momstabet i forhold til den samlede omsætning, idet dette gør det muligt at vurdere om-
fanget af svig i forhold til den samlede samhandel og dermed også bedre vurdere de tiltag,
som meningsfyldt kan igangsættes for at reducere omfanget af svig. I forslaget refereres
en undersøgelse af en del af markedet, og her estimeres en omsætning i størrelsesordenen
602 milliarder EUR (4.500 milliarder DKK) for de nordlige, østlige og sydlige regioner af
Europa.
DI oplyser, at i forbindelse med arbejdet i EU-Kommissionens arbejdsgrupper er det ble-
vet tydeligt, at der er tale om endog meget store datasæt (hvilket understøttes af de indika-
tive tal for omsætningen), og dermed behov for at kunne automatisere og ensarte håndte-
ringen af data.
Side 5 af 7
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0006.png
Ensartede krav i medlemslandene i forhold til de nødvendige oplysninger, der skal regi-
streres og stilles til rådighed for skattemyndighederne, er derfor et afgørende element for
DI.
Efter DI’s opfattelse vil divergenser
i national, administrativ praksis, som der ses på
andre områder, være meget byrdefulde for virksomhederne og bør undgås
både af hen-
syn til virksomhederne og af hensyn til samarbejdet imellem de enkelte landes skattemyn-
digheder. Det betyder også, at medlemslandene ved en vedtagelse af nærværende regler
bør forpligte sig til at afskaffe nationale tilgange til betalingsdata, i det omfang de har
samme formål som nærværende forslag.
Dette synes også at være udgangspunktet i forslaget, og DI er derfor enig med EU-Kom-
missionen i etablering af et centralt register i stedet for decentrale registre i de enkelte
lande.
DI kan tilslutte sig, at der ikke laves selvstændige definitioner i momsdirektivet, men at
der i den foreslåede art. 243a henvises til andre EU-retsakter, hvor begreberne er define-
ret.
Danmarks Statistik bemærker, at de ingen specifikke bemærkninger har, men anser det
for vigtigt at sikre, at de udvekslede data kan stilles til rådighed for statistiske formål. Ift.
at vurdere dataanvendelse til nye statistiske formål eller til reduktion af virksomhedernes
indberetningsbyrder, vil Danmarks Statistik meget gerne holdes løbende orienteret om
det videre arbejde.
Finans Danmark bemærker, at de bakker op om internationale initiativer, der skal be-
kæmpe international momssvig. Grænseoverskridende momssvig er ikke et problem, som
kan løses af de enkelte lande. Det skal ske i fællesskab. Det er dog vigtigt for Finans Dan-
mark, at de forpligtelser, der pålægges betalingsudbydere, ikke går videre end det, som er
nødvendigt for at nå målet. Hertil kommer, at de forpligtelser, der pålægges, skal være
mulige at opfylde for betalingsudbyderne.
FSR bemærker, at det er FSRs opfattelse, at de omhandlede forslag kan have den tilsig-
tede effekt, nemlig at gøre det muligt at identificere udenlandske leverandører, der hidtil
har leveret varer og ydelser til personer i medlemsstaterne uden at momsbelægge disse le-
verancer. Momssvig skaber i dag en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning i forhold til
leverandører etableret i medlemsstaterne, og en begrænsning af denne ulige konkurrence
er efter FSRs opfattelse positivt.
FSR bemærker videre, at forslagene medfører en administrativ byrde for danske betalings-
tjenesteudbydere, der skal registrere visse nærmere definerede grænseoverskridende beta-
lingstransaktioner, idet det dog også bemærkes, at det fremgår, at den administrative
byrde forsøges begrænset mest muligt bl.a. ved et fælles elektronisk format til indsamling
af disse registre, ligesom der forslås en opbevaringsperiode på højst to år. Skatteministe-
riet opfordres til, at der ved den nationale implementering af direktivet gennemføres en
Side 6 af 7
kom (2018) 0812 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om gennemførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere
2012354_0007.png
tidlig inddragelse af aktører, for at sikre en hensigtsmæssig tidshorisont til at implemen-
tere ændringer hos betalingstjenesteudbydere.
FSR har for nærværende ikke specifikke faglige kommentarer til høringsmaterialet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været præsentereret og drøftet på teknisk niveau. Medlemsstaterne har fore-
løbigt tilkendegivet, at de generelt er positivt indstillet overfor formålet med forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt EU-Kommissionens ambition om at modernisere og styrke
momssystemet i EU og prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af moms-
svig.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, idet det konkret medfører en øget in-
formationsdeling, som forbedrer skattemyndighedernes muligheder for at identificere og
bekæmpe momssvig.
Regeringen vil arbejde for en fornuftig balance mellem de nye muligheder for at bekæmpe
momssvig og de administrative byrder, der pålægges Skatteforvaltningen og erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den 9. januar 2019 blev grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg og
Skatteudvalg.
Side 7 af 7