Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0894 Bilag 1
Offentligt
2004396_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Dato
J. nr.
14. januar 2019
2018-6970
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af
Unionen. af Unionen.
KOM(2018) 894 endelig
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen fremlagde den 19. december 2018 forslag vedrørende forbere-
delse til en evt. ’’hård Brexit’’ ved UK’s udtræden
af EU på luftfartsområdet
mht. visse områder indenfor flyvesikkerhed. Ved ’’hård Brexit’’ forstås det
scenarium, hvor UK måtte udtræde af EU uden en godkendt udtrædelsesafta-
le.
Forslaget til forordningen udspringer af Kommissionens beredskabsplan, som
blev lanceret den 13. november 2018. De tiltag, som gennemføres under be-
redskabsplanen, skal udelukkende afbøde de mest alvorlige konsekvenser i det
tilfælde, at UK udtræder af EU uden en udtrædelsesaftale.
Forordningen vil i praksis indebære, at det europæiske luftfartssikkerheds-
agentur, EASA, midlertidigt vil kunne forlænge bestemte eksisterende luft-
fartscertifikater i ni måneder fra datoen for UK’s udtræden af EU.
Forslaget får ikke betydning for certifikater udstedt af danske myndigheder,
og vurderes derfor ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Såfremt forslaget ikke vedtages kan det få alvorlige konsekvenser for den
kommercielle lufttrafik i Danmark og resten af Europa, som i nogle tilfælde
forventes helt at måtte indstilles.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM nr. 894 af 19. december 2018 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af luftfartssik-
kerhed med hensyn til UK’s
udtræden af Unionen. Forslaget er fremsat med
kom (2018) 0894 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Brexit
2004396_0002.png
hjemmel i TEUF artikel 100(2) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at UK ved dets udtræden af
EU den 29. marts 2019 uden en udtrædelsesaftale bliver et tredjeland, og at
dette får indvirkning på gyldigheden af britiske certifikater og tilladelser ud-
stedt med hjemmel i forordning (EU) 2018/1139 samt gennemførelsesforord-
ninger og delegerede retsakter udstedt med hjemmel i denne eller dennes for-
gænger, forordning (EU) 216/2008.
Kommissionen lancerede d. 13. november 2018 en beredskabsplan for, hvordan
Kommissionen vil håndtere UK’s eventuelle udtræden af EU uden en udtrædel-
sesaftale. I beredskabsplanen gjorde Kommissionen det klart, at man ikke ville
afbøde konsekvenserne af interessenters manglende foranstaltninger, eller
forsinkelser i implementeringen heraf.
Inden for luftfartsikkerhed kan konsekvenserne ved UK’s eventuelle
udtræden
af EU uden en udtrædelsesaftale undgås ved at ’ombytte’ et britisk-udstedt
cer-
tifikat eller tilladelse til et tilsvarende i et EU27-land inden udtrædelsesdatoen.
Alternativt kan visse certifikater allerede nu udstedes af det europæiske luft-
fartssikkerhedsagentur, EASA, som tredjelandscertifikater med gyldighed fra
udtrædelsesdatoen.
Ulig anden EU-produktlovgivning har gyldigheden af certifikater inden for
luftfart ikke betydning for, om det pågældende produkt må sættes på markedet,
men derimod for om det pågældende produkt må anvendes, f.eks. som reserve-
del på et luftfartøj i et EU27-land. Betydningen af dette er, at britisk-
producerede produkter, der allerede
er sat på markedet og indkøbt inden UK’s
udtræden af EU, ikke vil kunne anvendes, hvis certifikatet for det pågældende
produkt ikke længere er gyldigt.
Der findes dermed tilfælde inden for luftfartssikkerhed, hvor det ikke er muligt
fysisk at afbøde konsekvenserne af UK’s udtræden for EU27-landene.
Kommissionen har derfor annonceret i sin beredskabsplan, at den vil foreslå
tiltag, der skal sikre fortsat gyldighed af certifikater for bestemte produkter,
dele, apparater og virksomheder inden for luftfart.
3.
Formål og indhold
Side 2/6
Det overordnede formål med forslaget (i sammenhæng med KOM nr. 893 af 19.
december 2018 om sikring af basale luftfartsforbindelser ved UK’s udtræden af
EU) er ifølge Kommissionen at undgå en fuldstændig afbrydelse af lufttrafikken
mellem EU og UK i tilfælde af, at UK udtræder af EU uden en udtrædelsesafta-
le.
kom (2018) 0894 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Brexit
2004396_0003.png
Såfremt UK træder ud af EU uden en udtrædelsesaftale, vil UK overtage ansva-
ret for visse aeronautiske produkter (’typecertifikater’) og visse virksomheder
(indenfor vedligehold og fremstilling) i dets egenskab af det land, hvor de på-
gældende produkter fremstilles og virksomheder opererer, jf. Chicagokonventi-
onen (FN’s konvention om international civil luftfart). Dette medfører, at UK
skal opfylde en række krav i Chicagokonventionen. Dette ansvar opfyldes i dag
af det europæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA, som opfylder kravene i
Chicagokonventionen på vegne af EU’s medlemsstater, herunder UK i kraft af
UK’s EU-medlemskab.
For at minimere forstyrrelser i en overgangsperiode indtil EASA kan godkende
britiske produkter og virksomheder i UK’s
egenskab af tredjeland, er der derfor
behov for en proces, der kan sikre, at EASA har den nødvendige tid til at udar-
bejde de nødvendige certifikater i henhold til artikel 68 i forordning (EU)
2018/1139. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og skal ikke være læn-
gere, end hvad der er tilstrækkeligt for at afbøde de værste konsekvenser af
UK’s udtræden af det europæiske luftfartssikkerhedssystem.
Forslagets indhold består af følgende:
1.
En række certifikater udstedt af EASA til fysiske eller juridiske personer
med vigtigste forretningssted i UK skal fortsat være gyldige i EU i ni
måneder fra datoen for UK’s udtræden af EU.
Side 3/6
2. En række certifikater udstedt af de kompetente myndigheder i UK skal
fortsat være gyldige i henhold til deres almindelige gyldighedsperiode.
3. Teknisk uddannelse i medfør af forordning (EU) 1178/2011, som er fo-
retaget i UK inden udtrædelsesdatoen ved en træningsorganisation,
som den kompetente myndighed i UK fører tilsyn med, skal fortsat an-
erkendes af de kompetente myndigheder i EU27-landene samt af EASA.
Der fastsættes derudover også en række regler og forpligtigelser, som har til
hensigt at sikre, at nugældende regler, som understøtter forslagets indhold, og
som ellers ville bortfalde ved UK’s udtræden af EU, fortsat vil gælde.
Forordningen vil træde i kraft øjeblikkeligt, men vil generelt finde anvendelse
fra udtrædelsesdatoen, såfremt UK udtræder fra EU uden en udtrædelsesaftale.
Dog vil artikel 5 (beskrevet i pkt. 3 ovenfor) i så fald finde anvendelse fra ikraft-
trædelsesdatoen. Hvis udtrædelsesaftalen ratificeres inden udtrædelsesdatoen,
vil forordningen ikke finde anvendelse.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver.
kom (2018) 0894 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Brexit
2004396_0004.png
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Side 4/6
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at da forslaget supplerer gældende EU-regler med be-
stemmelser, der letter disses anvendelse efter UK’s udtræden af EU, kan formå-
let med forslaget kun opnås gennem en retsakt på unionsniveau.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget omhandler forlængelse af gyldigheden for eksisterende certifikater og
godkendelser. Disse håndteres i dag udelukkende af EASA ud fra EU-
lovgivning, og der findes derfor ikke dansk lovgivning på området.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages, vurderes det ikke at have væsentlige økonomiske
konsekvenser.
Såfremt forslaget ikke vedtages er det muligt, at den kommercielle lufttrafik i
Danmark og resten af Europa efter kort tid må reduceres betydeligt, og i nogle
tilfælde helt indstilles. Mange af de komponenter, der anvendes i EU27-
luftfartøjer produceres i UK, og hvis UK udtræder af EU uden en udtrædelses-
aftale og uden vedtagelse af denne forordning, vil britisk-producerede kompo-
nenter blive uanvendelige med umiddelbar virkning. Det kan derfor være for-
bundet med væsentlige konsekvenser for den danske luftfartsbranche, hvis
forslaget ikke vedtages.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transport, Bygning og Bo-
lig den 19. december 2018 med frist den 7. januar 2019.
kom (2018) 0894 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Brexit
2004396_0005.png
Der er indkommet høringssvar fra følgende interessenter.
Side 5/6
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) anfører, at det er yderst vigtigt for
både danske/EU-virksomheder såvel som UK tilsvarende virksomheder, at
eksisterende certifikater og godkendelser videreføres efter 29. marts under de
forhold, som findes i dag.
Flyvedligeholdelse, reparation og procedure med godkendelse af reservedele
må fortsætte efter 29. marts, som det gælder nu.
Efter 29. marts må det sikres, at der ikke etableres unødvendige administrative
forhindringer, så fly ikke kan repareres med UK reservedele og uddannelse ikke
kan fortsættes i UK baserede og ejede træningssystemer, herunder især simula-
torer.
SAS henviser til et notat udarbejdet af Airline Coordination Platform (ACO),
som SAS er en del af. AOC fremhæver, at det fremsatte forslag er pragmatisk og
møder behovet fra europæiske luftfartsselskaber og borgere, men at følgende
dele af forslaget bør ændres:
-
Varigheden af certifikater udstedt af EASA eller UK bør ikke begrænses
i tid. Indtil de erstattes af en aftale mellem EU og/eller EASA og UK,
har luftfartsselskaber, producenter og organisationer der udfører vedli-
geholdelse behov for juridisk klarhed.
Henvisningen på forslagets side 2 til, at antallet af flydele med en EASA
Form 1 udstedt af de kompetente myndigheder i UK er begrænset (”ve-
ry limited number of certificates”) bør udgå, da der i ACP’s optik er tale
om et højt antal certifikater.
Henvisningen i forslaget til, at certifikater udstedt af EASA skal forblive
gyldige i 9 måneder (artikel 3), mens certifikater udstedt af UK skal
forblive gyldige (”shall remain valid” artikel 4) er ubegrundet og bør
bringes i overensstemmelse.
Forslagets artikel 6 stk. 6 er ikke tilstrækkeligt klart i formulering såvel
som formål.
Forslaget bør adressere gyldigheden af part 66-certifikater (certifikater
udstedt til individer mhp. vedligeholdelse af luftfartøjer).
-
-
-
-
Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) anfører, at de bifalder EU-
kommissionens initiativ, og at det er af afgørende betydning, at der gøres det
yderste for at sikre en fortsat afvikling af lufttrafik mellem EU og UK ved et no-
deal scenarie.
kom (2018) 0894 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde for Brexit
2004396_0006.png
Det af EU-Kommissionen fremsatte forslag synes i det store og hele at adresse-
re dette formål. BDL foreslår, at det overvejes, hvor vidt den i artikel 3 angivne
gyldighedsperiode på 9 måneder for de certifikater, der er anført i annexet, kan
udstrækkes til de pågældende certifikaters nominelle udløb.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Side 6/6
De øvrige medlemslande udviser generelt opbakning til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Da den danske
og europæiske
luftfartsbranche er afhængig af komponenter
og andre produkter produceret i UK, finder regeringen det væsentligt, at der
findes en løsning, som sikrer, at der ikke opstår forstyrrelser i forsyningen af
disse produkter. Regeringen er derfor generelt positiv indstillet overfor forsla-
get.
En sådan løsning skal så vidt muligt tage højde for det forhold, at UK er et tred-
jeland, som midlertidigt nyder visse rettigheder forbundet med EU-
medlemskab, således at der sikres en balance mellem UK’s rettigheder og for-
pligtelser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.