Notat
Orientering om udfaldet fra ECOFIN-Budget og Forligsudvalget d.
16.-19. november vedr. EU's 2019-budget
Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet
om EU’s
budget for 2019 på mødet i ECOFIN-Budget den 16. november med fortsættelse
den 19. november.
Den traktatfæstede 21 dages forligsperiode udløb ved midnat mandag d. 19. no-
vember. Derfor skal Kommissionen nu fremlægge
et nyt forslag til EU’s budget
for 2019, som Rådet og Parlamentet så vil skulle tage stilling til.
Hvis det ikke viser sig muligt at indgå en aftale om EU’s budget for 2019, der kan
træde i kraft pr. 1. januar 2019, vil der månedligt kunne afholdes udgifter svarende
til 1/12 af EU’s budget for 2018, korrigeret for inflation.
Årsag til sammenbrud
27. november 2018
F7/JOPET
Sammenbruddet i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet kan sær-
ligt henføres til tre substantielle uenigheder:
Europa-Parlamentets afvisning af aftalen
om den videre finansiering af EU’s flygtningefaci-
litet i Tyrkiet:
Europa-Parlamentet ønskede som udgangspunkt en afvisning af
aftalen mellem Kommissionen og medlemsstaterne om den videre finansiering
af
EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet,
som indebærer, at
2 mia. euro skal finansie-
res via EU's budget og 1 mia. euro via ekstraordinære medlemsstatsbidrag.
Euro-
pa-Parlamentet var af den holdning, at finansieringsforholdet skulle være
modsat, således at medlemsstaterne finansierer 2 mia. euro via bilaterale bi-
drag. Rådets kunne ikke acceptere dette, hvilket fik Europa-Parlamentet til at
koble en endelig accept af den allerede indgåede aftale til det samlede udgifts-
niveau i budgettet.
Det samlede udgiftsniveau:
Parlamentets tilgang til forhandlingerne var, at Rådet
som indgangsbetaling til realitetsforhandlinger måtte give indrømmelser for 1
mia. euro, såfremt Parlamentet skulle overveje at acceptere den allerede indgå-
ede aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne om den videre finansie-
ring af EU's flygtningefacilitet i Tyrkiet,
jf. ovenfor.
Europa-Parlamentet var så-
ledes meget afvisende overfor selv begrænsede reduktioner ift. deres position
til budgettet, som lå betydeligt over Kommissionens forslag. Store reduktioner
var omvendt for Rådet en klar forudsætning for en aftale,
jf. tabel 1.