Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0049 Bilag 1
Offentligt
2011933_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
-
Fiskeriafdelingen
6. februar 2019
_______________________________________________________
SAMLENOTAT
Møde i Folketingets Europaudvalg fredag den 8. februar 2019
____________________________________________________
6. Brexit-retsakter på fiskeriområdet:
a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår
fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede
Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede
Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande
- Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet
KOM (2019) 0049
s. 2
b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse
regler vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på
grund af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union
- Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet
KOM (2019) 0048
s. 6
_______________________________________________________
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2
______________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til
EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der
udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande
KOM (2019) 0049
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-
fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede
Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande. Formålet med forslaget er at forberede en
situation, hvor der ikke måtte være en aftale om, at Storbritannien fortsat i 2019 vil
være underlagt EU-reglerne
på fiskeriområdet (et ’no deal’ scenarie).
Forslaget omfatter
dels en mulighed for at udstede fiskeritilladelser til EU-fiskerifartøjer, der ønsker at
fiske i britisk farvand, dels en mulighed for Kommissionen til at udstede
fiskeritilladelser til britiske fartøjer, der ønsker at fiske i EU-farvande. Derudover
indeholder forslaget en mulighed for at fortsætte bilaterale kvotebytter. Forslaget er
tidsmæssigt begrænset til 2019.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2019) 49 af 23. januar 2019 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i
Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede
Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande. Forslaget er modtaget i en dansk
sprogversion den 30. januar 2019.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og vil skulle
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget forventes snarest behandlet i Coreper med henblik på mandat til
indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Forslaget er fremsat som en ændring til forordning (EU) 2017/2403 om
en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 og er tidsbegrænset til 2019.
Forslaget er fremsat med henblik på at forberede EU-lovgivningen til en
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
3
situation, hvor EU-lovgivningen ikke længere måtte omfatte
Storbritannien i 2019 (et ’no deal’ scenarie). Forslaget vil i en sådan
situation - såfremt Storbritannien i et
’no-deal scenarie’
måtte vælge at give
fortsat farvandsadgang til EU27-fiskere i 2019- dels sikre hjemmel til at
udstede fiskeritilladelser via en forenklet procedure til EU-fiskerifartøjer,
der ønsker at fiske i britisk farvand, dels en hjemmel til Kommissionen til
at udstede fiskeritilladelser til britiske fartøjer der ønsker at fisk i EU-
farvande.
Den forenklede procedure, sammenlignet med den eksisterende
procedure fastlagt i forordning 2017/2403, har som formål at undgå
flaskehalse for det store antal fartøjer, der for nuværende fisker i, hvad der
i tilfælde af et ’no deal’ scenarie
vil være tredjelandsfarvand, det vil sige
henholdsvis britisk og EU-farvand. Derudover indeholder forslaget en
procedure for at tillade fortsatte bilaterale kvotebytter mellem
Storbritannien og den enkelte EU27-medlemsstat, via en særlig procedure,
hvor Kommissionen er involveret.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes
behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
I
et ’no-deal scenarie’,
må der forventes direkte konsekvenser i forhold til
adgang, kvoteudnyttelse og industri, såvel som afledte konsekvenser for
erhverv, industri og lokalsamfund m.v. Danmark er en af de EU-27
medlemsstater med størst fiskeriaktivitet i britisk farvand. Således har
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet
(IFRO) vurderet, at danske fiskere i perioden 2012-2016 årligt har landet
værdier fra 0,7-1,0 mia. kr. fra britisk farvand. Det svarer i gennemsnit til
godt 30 pct. af den årlige danske landingsværdi og ca. 40 pct. af
fangstvolumen.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0004.png
4
I tilfælde af et ’no deal’ scenarie,
hvor EU-lovgivningen ikke længere måtte
gælde for Storbritannien i 2019 vil en vedtagelse af det foreliggende forslag
potentielt være væsentligt i forhold til at bidrage til at håndtere de
potentielle negative, økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) hilser Kommissionens forslag til
foranstaltninger, hvis Storbritannien måtte vælge at forlade EU, uden at
aftaler om de fremtidige forhold for fiskeriet er på plads, velkomne. Det
er ifølge DFPO nødvendig rettidig omhu at forberede sig på
’no-deal
scenarie’,
også selv om DFPO håber, at det ikke bliver nødvendigt at gøre
brug af foranstaltningerne.
DFPO understreger, at det er af meget stor vigtighed for dansk fiskeri
fortsat at have adgang til britisk farvand. Det er derfor af stor betydning,
at man fra EU’s side er forberedt på at handle hurtigt
og udstede
fiskeritilladelser via en forenklet procedure til både EU-fartøjer og britiske
fartøjer, så den gensidige adgang til hinandens farvande opretholdes i
tilfælde af et
’no-deal scenarie’.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har ikke kommen-
tarer til forslaget bortset fra at
understrege vigtigheden af, at
tilladelsesordningen er på plads den 29. marts, og at fartøjer, der allerede
fisker aktivt i disse farvande, kan fortsætte aktiviteter i UK-området,
herunder inden for 6 og 12 sømile-grænser, hvor det er relevant i gældende
lovgivning. Som standard skal alle registrerede fiskerfartøjer efter DPPO’s
opfattelse være på licenslisten.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages inden 29. marts 2019, givet
vigtigheden af, at der er regler på plads for så vidt angår fiskeritilladelser
og bilaterale kvotebytter, såfremt Storbritannien ikke vil være i stand til at
godkende den fremlagte overgangsaftale for Brexit.
10. Regeringens generelle holdning
Først og fremmest prioriterer regeringen, at der findes en løsning, der
sikrer danske fiskere adgang til britisk farvand.
Regeringen finder, at det foreliggende forslag udgør et vigtigt bidrag til at
håndtere de potentielle negative, økonomiske konsekvenser for
fiskerierhvervet, såfremt Storbritannien i et
’no-deal scenarie’
måtte vælge
at give tidsbegrænset, gensidig farvandsadgang i 2019.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
5
Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og finder det
vigtigt, at det vedtages forud for den 29. marts 2019.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
6. februar 2019.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0006.png
6
_______________________________________________________
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler
vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
KOM (2019) 0048
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har som led i forberedelserne af et eventuelt 'no deal' scenarie fremsat
forslag til ændring af forordningen om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)
2014-2020. Forslaget giver mulighed for at støtte midlertidig oplægning i tilfælde af
manglende adgang til fiskeri i britisk farvand. Der er med forslaget ikke afsat yderligere
midler til midlertidig oplægning, der i givet fald vil skulle tilvejebringes via en
omdisponering af medlemsstaternes nationale programmer for EHFF.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 23. januar 2019 fremlagt forslag til ændring af
forordningen om Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EU) nr.
508/2014. Forslaget er oversendt i en dansk sprogversion den 30. januar
2019. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43,
stk. 2, og vil skulle behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes snarest behandlet i Coreper med henblik på mandat til
indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Forslaget er fremsat som led i forberedelserne af et eventuelt 'no deal'
scenarie efter den 29. marts 2019, i det tilfælde at dette indebærer, at der
ikke måtte være adgang til britisk farvand for EU's fiskerfartøjer. Forslaget
angiver, at fiskerisektoren spiller en vigtig økonomisk rolle i mange
kystregioner i EU. Kommissionen estimerer, at ca. 150.000 jobs er
afhængige af fiskeriet i EU, fortrinsvis i kystregioner, hvor alternative
jobmuligheder er begrænset. Fiskerisektoren generer også beskæftigelse i
følgeerhverv, for hver fisker er der således mellem 0,5 til 1
fuldtidsbeskæftiget i følgeerhverv. Medlemsstaterne udfører ifølge
Kommissionen fiskeriaktiviteter i britisk farvand til en samlet værdi af i alt
585 mio. € (ca. 4,4 mia.
kr.). Den overordnede afhængighed hos 8
medlemsstater
1
er i gennemsnit 14 % af deres landinger totalt varierende
1
Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland Spanien, Sverige, Nederlandene.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
7
fra 50 % for Belgien og 1 % for Spanien. Påvirkningen af et pludseligt
ophør af adgang til britisk farvand for EU's fiskerfartøjer ventes derfor at
være væsentlig for specifikke flådesegmenter og kan medføre en stærk
negativ økonomisk påvirkning af visse regioner og kystområder.
Formålet med forslaget er at gøre det muligt at yde tilskud, i tilfælde af et
eventuelt 'no deal' scenarie uden adgang til fiskeri i britisk farvand, fra Den
Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) til midlertidig oplægning af
fiskerfartøjer, der er væsentligt afhængige af adgangen til britisk farvand.
EHFF er EU-budgettets instrument til gennemførelse af den fælles
fiskeripolitik og den integrerede havpolitik og det omfatter muligheder for
tilskud til fartøjer, akvakultur, fiskerikontrol, dataindsamling, marint miljø
og marked, støtte til kystsamfund til diversificering af økonomien og
jobskabelse. I særlige tilfælde kan der tillige ydes tilskud til midlertidig
oplægning af fiskerfartøjer, hvorunder fiskere i en nærmere defineret
periode kompenseres for at indstille al fiskeriaktivitet med et fiskerfartøj.
Midlertidig oplægning kan anvendes i forbindelse med særlige
omstændigheder
som
for
eksempel
iværksættelse
af
bevaringsforanstaltninger for en specifik fiskebestand. Reglerne for
midlertidig oplægning af fiskerfartøjer giver imidlertid ikke mulighed for
kompensation begrundet i en medlemsstats udtræden af EU og det
følgende tab af adgang til fangster i den pågældende medlemsstats farvand.
Forslaget om ændring af forordningen om EHFF giver mulighed for, at
midlertidig oplægning af fiskerfartøjer også vil kunne ydes til fiskere og
ansatte, der er væsentligt afhængige af adgang til britisk farvand, fra den
dato hvor EU-lovgivningen ikke længere måtte finde anvendelse for
Storbritannien pga. landets udtræden af EU.
Forslaget indeholder følgende elementer:
Ændring af reglerne om støtte til midlertidig oplægning af
fiskerfartøjer, så der tilføjes mulighed for at støtte midlertidig
oplægning i tilfælde af manglende adgang til fiskeri i britisk farvand
for EU-fartøjer. Støtten vil kunne ydes for at bidrage til at håndtere
konsekvenserne i tilfælde af, at Storbritannien ikke viderefører
adgang til britisk farvand for EU-fartøjer, som er væsentligt
afhængige af adgang til britisk farvand for at kunne udføre deres
fiskeriaktiviteter. Denne støtte vil kunne ydes for en periode på
maksimalt ni måneder pr. fartøj i perioden 2014-2020. Udgifterne
relateret til denne støtte skal være tilskudsberettigede fra datoen for
anvendelse af ændringsforordningen.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0008.png
8
Ændring af reglerne om anvendelse af EU-budgettet i delt
forvaltning
2
. I dag skal midlertidig oplægning finansieres inden for
den ramme, der er afsat til de generelle tilskudsordninger herunder de
tilskudsordninger, som erhvervet direkte kan søge. Forslaget giver
som noget nyt mulighed for, at der vil kunne flyttes midler, der pt. er
øremærket til fiskerikontrol, dataindsamling, kompensation i områder
i den yderste periferi
3
og oplagring af fiskevarer, over til støtte til
midlertidig oplægning som følge af manglende adgang til britisk
farvand.
Ændring af de generelle betingelser for støtte til udvikling af fiskeriet,
så de EU-midler, der anvendes til støtte til denne nye støttemulighed
som følge af et eventuelt 'no deal' scenarie, ikke medtages, når det
vurderes, om loftet for det samlede EU-bidrag til støtte til midlertidig
oplægning af fiskerfartøjer er overholdt.
Forslaget foreslås at kunne anvendes fra dagen, hvor traktaterne ophører
med at finde anvendelse på Storbritannien, jf. artikel 50, stk. 3, i traktaten
om Den Europæiske Union. Ændringen finder imidlertid ikke anvendelse,
hvis en udtrædelsesaftale med Storbritannien i henhold til artikel 50, stk.
2, i traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft senest på den dato,
der er omhandlet i stk. 2.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes
behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,
hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Lov om Hav- og Fiskerifonden jf. Lov nr. 1715 af 27/12/2016 som
ændret ved Lovbekendtgørelse nr. 19 af 04/01/2017.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Lov
om Hav- og Fiskerifonden. Forslaget vurderes at ville have
lovgivningsmæssige konsekvenser i form af bekendtgørelse om
2
Med delt forvaltning menes den del af EHFF-budgettet, der udmøntes i nationale
programmer.
3
Azorerne, Madeira, De kanariske øer, og de franske oversøiske territorier.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0009.png
9
udmøntning af en tilskudsordning i det tilfælde, at der fra dansk side
træffes beslutning om at tage de nye muligheder i anvendelse i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet eller statens
finanser. Med forslaget vil det dog nationalt kunne besluttes at flytte midler
til en eventuel midlertidig oplægningsordning fra et EHFF-område med
højere EU-medfinansiering som beskrevet herunder.
Der er ikke med forslaget afsat yderligere midler i EU-budgettet, og
foranstaltningerne vil skulle gennemføres ved omprioritering inden for de
enkelte medlemsstaters nationale programmer for EHFF. Gennemførelse
af EHFF i Danmark sker på grundlag af et program for indsatsen. Det er
frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende ændringen, der muliggør
støtte til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer ved en eventuel manglende
adgang til fiskeri i britisk farvand.
Forslaget om ændring af forordningen vil betyde, at medlemsstaterne vil
kunne vælge at flytte midler inden for et nationalt program til midlertidig
oplægning, hvor der pt. er fastlagt en EU-medfinansieringssats på 50 %
fra aktiviteter med en højere medfinansieringssats. Eksempelvis er EU-
medfinansieringssatsen for støtte til oplagring på 100 %. En eventuel
beslutning om at omdisponere midler fra ordninger med en højere EU-
medfinansieringsprocent over til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer
med en lavere EU-medfinansieringsprocent vil alt andet lige kræve en øget
national medfinansieringsgrad.
Der er ikke fra dansk side taget stilling til en eventuel anvendelse af
muligheden for en midlertidig oplægningsordning i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, men
afhængig af en eventuel udmøntning i det danske program kan forslaget
have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
I et eventuelt ’no-deal scenarie’, hvor adgangen til fiskeri i britisk
farvand
måtte ophøre, må der forventes direkte konsekvenser i forhold til adgang,
kvoteudnyttelse og industri, såvel som afledte konsekvenser for erhverv,
industri og lokalsamfund m.v. Danmark er en af de EU-27 medlemsstater
med størst fiskeriaktivitet i britisk zone. Således har Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) vurderet, at
danske fiskere i perioden 2012-2016 årligt har landet værdier fra 0,7-1,0
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0010.png
10
mia. kr. fra britisk farvand. Det svarer i gennemsnit til godt 30 pct. af den
årlige danske landingsværdi og ca. 40 pct. af fangstvolumen.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskerforening PO (DFPO) hilser Kommissionens forslag til
foranstaltninger hvis Storbritannien måtte vælge at forlade EU uden, at
aftaler om de fremtidige forhold for fiskeriet er på plads velkomne. Det er
ifølge DFPO
nødvendig rettidig omhu at forberede sig på ”no deal
scenarie”, også selv om
organisationen håber, at det ikke bliver nødvendigt
at gøre brug af foranstaltningerne.
DFPO finder det positivt, at man foreslår at udvide rammerne for
anvendelse af EHFF-midler i form af tilskud til midlertidig oplægning af
fartøjer m.m. til at afbøde nogle af virkningerne af ”no-deal scenariet”
Efter Kommissionens forslag er det frivilligt, om EU-landene vil anvende
ændringen, men det er
DFPO’s
klare forventning, at man i Danmark vil
gøre brug af denne mulighed i tilfælde af ”no deal scenariet”. Det er
samtidig også
DFPO’s
forventning at man sikrer, at der er tilstrækkelige
midler til at kunne yde den nødvendige støtte, hvis midlertidig oplægning
skal anvendes
uanset om det indebærer en større national
medfinansiering, eller at midler allokeret til fiskerikontrol, dataindsamling
og vandløbsrestaurering skal flyttes for at kompensere for manglende
adgang til britisk farvand.
I den sammenhæng er det vigtigt at det sikres, at selve ansøgnings- og
udbetalingsmekanismen gøres så fleksibel og smidig som overhovedet
muligt så man undgår unødige administrative hindringer for udbetaling af
tilskud.
Endelig finder DFPO det også værd at nævne, at det er positivt, at der er
tale om særforanstaltninger, som ikke får betydning for de generelle vilkår
og regler, der lægges til grund ved vurdering af, om loftet for det samlede
EU-bidrag til støtte til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer er overholdt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at det er
positivt, at Kommissionen forstår og anerkender den meget udfordrende
situation, der opstår for EU-fiskere den 29. marts 2019. Det bemærkes, at
forslaget
omfordeler de allerede budgetterede og prioriterede midler fra
EMFF og ikke frigiver yderligere midler fra EU-budgettet.
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0011.png
11
Det er
DPPO’s
opfattelse, at en omfordeling vil være både umulig og
utilstrækkelig. En omfordeling vil betyde, at Kommissionen for den del,
der allerede er budgetteret til sektorrelateret støtte, foreslår at "fodre
hunden med sin egen hale". Et tilskud erstattes af et andet, og forskellen
er nul. DPPO anfører, at i det danske program er en meget lille del af
EHFF-midlerne faktisk fordelt til sektororienterede foranstaltninger. Det
betyder ifølge DPPO, at en meningsfuld prioritering i forhold til de
udfordringer, sektoren står over for, skal indebære, at midler, der i
øjeblikket
er
afsat
til
fiskerikontrol,
dataindsamling
og
vandløbsrestaurering flyttes til Brexit-kompensation. DPPO tror ikke, at
det er et sandsynligt scenario.
Det er DPPO’s opfattelse, at uafhængige og betydelige midler skal tildeles
udenfor EHFF, hvis en kompensationsordning i 2019 skal give mening og
have værdi for at sikre EU-fiskeriet i fremtiden. Den Europæiske Hav- og
Fiskerifonds bestemmelse om midlertidig oplægning bør ifølge DPPO
undersøges og aktiveres i den henseende.
Danish Seafood Association (DSA) bemærker, at såfremt Storbritannien
forlader EU den 29. marts 2019 uden en aftale, vil det få alvorlige
økonomiske konsekvenser for den følgeindustri i Danmark, og herunder
i særdeleshed fiskeindustrien i Nordjylland, der forsynes med fisk og
fiskevarer fra britisk farvand. Det bemærkes, at disse følger er
dokumenteret i foreløbigt to rapporter fra henholdsvis Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO)
2017: ”The economic consequences for the Danish fishery following the
United Kingdom’s decision to leave the European Union” og Aalborg
Universitet januar 2018: Socio-economic consequences of Brexit for four
larger fishing ports and their communities”.
DSA anfører, at de alternative forsyningskilder for råvarer til dansk
fiskeindustri, hvis de ikke længere vil kunne leveres af danske fartøjers
fangster i britisk farvand, vil kræve omstilling og vil være underlagt
forskellige former for import- og toldformaliteter. Importen af fisk til
dansk fiskeindustri
herunder også den, der vil komme fra britiske fartøjer
efter Brexit - er ifølge DSA i større eller mindre omfang bundet op på
told- og mængdemæssige restriktioner, der vil virke begrænsende og
fordyrende i forhold til forsyningssituationen i dag.
Derfor bør dansk fiskeindustri efter DSA’s opfattelse, i forlængelse af den
kædebetragtning, som Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i
almindelighed er baseret på, medtages og komme i betragtning i
kom (2019) 0049 - Bilag 1: Samlenotat vedr. forordning om fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer (Brexit)
2011933_0012.png
12
forbindelse med en situation, hvor Fonden indrettes på kompensation til
det danske fiskeerhverv som følge af UK’s udtræden af EU.
Marine Ingredients Denmark
(MID) støtter DSA’s bemærkninger.
Fælles Fagligt Forbund (3F) bemærker, at omskoling af arbejdere (fiskere
og i følgeindustrien), der rammes af arbejdshed eller indtægtsnedgang ved
et 'no deal' scenarie bør kunne søge EHFF tilskud på lige vilkår med
virksomheder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Umiddelbart har andre lande anført, at der er behov for tiltag på EU-
niveau og udtrykt sig positivt over for ændringer i forordningen om
EHFF, der vil give mulighed for at bidrage til at håndtere nogle af de
konsekvenser som en manglende adgang til fiskeri i britisk farvand vil
medføre. Det forventes, at der vil være generel støtte til en vedtagelse af
forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Først og fremmest prioriterer regeringen, at der findes en løsning, der
sikrer danske fiskere adgang til britisk farvand.
Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om udvidelse af
muligheden for at omdisponere EHFF-midler og yde tilskud til midlertidig
oplægning i et eventuelt 'no deal' scenarie uden gensidig adgang til fiskeri
og fiskeressourcer.
Regeringen arbejder for, at
forvaltede EHFF-pulje kan
medlemsstaterne. Endvidere
medlemsstaters ønske om
midlertidig oplægning med
situation.
midler fra den af Kommissionen direkte
omdisponeres til midlertidig oplægning i
kan man fra dansk side støtte ligesindede
en højere EU-medfinansieringssats til
henvisning til den helt ekstraordinære
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den
6. februar 2019.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.