Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0049 Bilag 4
Offentligt
2021740_0001.png
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevareudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-12478
Fiskeripolitisk kontor
20. februar 2019
MOF alm. del
–
svar på spørgsmål 495 fra Bjarne Laustsen (S)
stillet den 29. januar 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Hvilke konsekvenser forventer regeringen, at en såkaldt hård brexit vil
have for danske arbejdspladser i fiskeriet
–
både fiskere og
fiskeriindustrien?
Svar
De konkrete konsekvenser af en hård Brexit, det vil sige en situation, hvor
der ikke er adgang til UK farvande for EU-fartøjer, herunder danske
fartøjer, er for nuværende svære af vurdere. Disse vil afhænge af i hvilken
grad det er muligt at kompensere et tab af adgang til UK farvand med
fiskeri i EU-farvande eller andre farvande, samt de totale kvoter
tilgængelige for danske fiskere, herunder hvorvidt det fortsat vil være
muligt at bytte kvoter med UK.
En hård Brexit vil dog have væsentlige direkte konsekvenser for fiskerne.
Det vil også have en række afledte konsekvenser i land, herunder for
fiskeforarbejdningsindustrien og fiskeri-serviceerhverv. Disse vil afhænge
af omfanget af de direkte konsekvenser for fiskerne. Derudover vil der
være en række videre indirekte konsekvenser for de omkringliggende
samfund.
Ved en hård Brexit vurderer en analyse fra Aalborg Universitet, at mellem
272-844 jobs i fiskeriet og direkte relaterede brancher kan blive tabt. Dette
potentielle jobtab vurderes at ske i Skagen, Hirtshals, Thyborøn og
Hanstholm, der er de vigtigste havne for så vidt angår landinger fra UK
 kom (2019) 0049 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del – svar på spm. 479, 495 og 496 om konsekvenserne for dansk fiskeri ved en hård brexit, fra ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde
2
farvande. Niveauet af dette jobtab afhænger af om det fiskeri, der i dag
foregår i UK farvand delvist kan flyttes til EU-farvande, eller om dette
fiskeri går tabt. Såfremt fiskeriet delvist kan flyttes til EU-farvande
–
og
fiskeriet maksimalt mister 50% af deres nuværende indtjening fra UK-
farvande - forventes der ikke at ske tab af arbejdspladser i
forarbejdningsindustrien. I stedet er 67% af tabet af arbejdspladser i
fiskeriet. Den øvrige del af tabet vil berøre serviceerhvervet til fiskeriet.
Hvis det derimod ikke er muligt delvist at flytte fiskeriet, der i dag foregår
i UK farvande, så er forventningen, at dette både vil ramme fiskerne (43%
af tabet af arbejdspladser) og forarbejdningsindustrien (36% af tabet af
arbejdspladser). I denne analyse er der ikke taget højde for de indirekte
effekter på det videre samfund af tab af arbejdspladser i fiskeriet. Som en
tommelfingerregel giver én arbejdsplads på havet tre i land, hvilket giver
et praj om, at antallet af tabte arbejdspladser ved en hård Brexit kan blive
højere, end de tal, der er indgået i de hidtidige analyser.
For så vidt angår effekten på fiskerne af en hård Brexit viser analyser, at
det særligt vil være fartøjer over 40 m, der fisker sild og makrel i UK
farvande, der vil blive ramt af en hård Brexit. Rapporten fra IFRO
konkluderer for de
såkaldte ”15%
fartøjer”, der står for 98% af de samlede
danske fangster i UK farvand,
at ”Medmindre
den nuværende fælles fiskeripolitik
fortsætter, vil Brexit føre til et markant fald i landingsværdier, bruttoresultat og
nettoresultat for de involverede flåder. På trods af at bruttoresultat og nettoresultat for
de fleste flåder stadig er positive, vil situationen kræve en tilpasning af antallet af fartøjer
for at tilpasse sig ændringer i fiskerimulighederne på grund af betydelige faste
omkostninger i fiskeriet, hvis en af disse scenarier bliver resultatet af forhandlingerne”.
Der kan derudover ses en trend i en forøgelse af danske fartøjers fangster
af demersale arter til konsumfiskeri i UK farvande i 2011-2015, hvorfor
effekten af en hård Brexit kan ramme den danske fiskerisektor bredt.
For så vidt angår effekten på fiskeindustrien kom kun 3% af den samlede
fiskeimport (både forarbejdet og uforarbejdet), opgjort i både værdi og
mængde, fra UK i perioden 2011-2015. Derimod aftog UK henholdsvis
8% af værdien og 9% af mængden af den danske fiskeeksport i den samme
periode. Værdien af den samlede danske fiskeeksport var i gennemsnit
21.5 milliarder kroner i 2011-2015. UKs landinger i danske havne udgjorde
i 2011-2015 kun 5% af værdien og 3% af mængden af de samlede
landinger. I en situation med en hård Brexit må det dog forventes, at
fiskeforarbejdningsindustrien vil miste råvarer fra danske fartøjer, der i dag
lander særligt sild og makrel fra UK farvande. Fangster fra UK farvande
landes hovedsageligt i Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm. En
 kom (2019) 0049 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del – svar på spm. 479, 495 og 496 om konsekvenserne for dansk fiskeri ved en hård brexit, fra ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde
3
hård Brexit vil derfor på samme tid have en specifik geografisk indvirkning
på Nordjylland og Nordvestlige Midtjylland.
Generelt
Udenrigsministeriet har fået udarbejdet to rapporter, der analyserer de
mulige konsekvenser af Brexit for dansk fiskeri. Disse er henholdsvis
IFROs rapport med titlen “The economic consequences for the Danish
fishery following the United Kingdom’s decision
to leave the European
Union” fra november 2017 og Aalborg Universitets rapport med titlen
”Socio-economic
consequences of Brexit for four larger fishing ports and
their communities” fra januar 2018.
Tallene i svaret er særligt baseret på
disse analyser.
Det skal bemærkes, at Udenrigsministeriet har bestilt en opdatering af
IFRO rapporten, der konkret skal opdatere tallene, så de også inkluderer
2017 og 2018. Denne forventes tilgængelig i marts 2019.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen