Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0064 Bilag 2
Offentligt
2013798_0001.png
Grund- og Nærhedsnotat om Kommissionens
forslag vedr. implementering og finansiering af
EU's 2019-budget i tilfælde af et 'no deal'-
scenarie for Brexit
KOM (2019) 64
Nyt notat
1. Resume
4. februar 2019
F7/JOPET
Kommissionen har d. 30. januar fremsat forslag til forordning vedrørende implementering og
finansiering af EU's 2019-budget i tilfælde af et 'no deal'-scenarie for Brexit.
Forslaget har til formål at etablere en midlertidig juridisk ramme, som for Storbritannien og
UK-baserede støttemodtagere muliggør, at der kan hjemtages budgetmidler som hidtil, forudsat at
Storbritannien vedbliver at yde sit bidrag til EU-budgettets indtægtsside og overholder gældende
kriterier for støtteberettigelse. Kommissionen angiver, at hensigten er at minimere konsekvenserne
af et no deal-scenarie for det vedtagne EU-budget for 2019.
Forslaget forventes generelt positivt modtaget blandt EU27-medlemslandene. Regeringen kan
støtte et forslag, der sikrer EU's finansielle interesser, skaber øget sikkerhed om medlemslande-
nes EU-bidrag i 2019 og som ikke foregriber eller kompromitterer forhandlingerne om en ud-
trædelsesaftale eller aftalen om det finansielle mellemværende.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede d. 13. november 2018 en overordnet handlingsplan
med nødvendige beredskabstiltag på EU-niveau som forberedelse på et muligt 'no
deal'-scenarie. Kommissionen anførte i beredskabsplanen, at formålet hermed er
at afbøde konsekvenskerne, hvis Storbritannien forlader EU uden en udtrædelses-
aftale. Planen anviste konkrete initiativer på flere politikområder, herunder ift.
borgerrettigheder, finansielle tjenesteydelser og luftfart. Planen skitserede dertil en
række tværgående principper for evt. yderligere 'no deal'-forberedelser, herunder
at tiltag i) skal være midlertidige; ii) ikke må replikere fordelene ved fuldt EU-
medlemskab, og iii) skal være unilaterale og kunne opsiges ensidigt af EU når som
helst.
Kommissionen har som led i den overordnede beredskabsplan fremlagt forord-
ningsforslag vedr. implementering og finansiering af EU's 2019-budget i tilfælde
af et 'no deal'-scenarie. Hjemmelsgrundlaget er art. 352 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde og art. 203 i EURATOM-traktaten.
Forslaget blev fremlagt d. 30. januar 2019 og behandles for indeværende på ar-
bejdsgruppeniveau. Det er forståelsen, at der stiles mod en generel indstilling i
Rådet inden udgangen af februar 2019.
kom (2019) 0064 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om implementering og finansiering af EU's 2019-budget (Brexit)
Side 2 af 3
3. Formål og indhold
For at etablere klarhed om Storbritanniens stilling i forhold til den fortsatte im-
plementering og finansiering af EU's budget i 2019 i tilfælde af et 'no deal'-
scenarie har Kommissionen fremsat forslag til en midlertidig juridisk ramme (con-
tingency framework). Forslaget skal for Storbritannien og UK-baserede støtte-
modtagere muliggøre, at der kan hjemtages budgetmidler som hidtil, forudsat at
Storbritannien vedbliver at yde sit bidrag til EU-budgettets indtægtsside og over-
holder gældende kriterier for støtteberettigelse (fx adgang til at gennemføre kon-
trol og revision). Det forudsættes, at Storbritannien afgiver en skriftlig tilkendegi-
velse herom i april 2019 og snarest herefter indbetaler første tranche af det ude-
stående bidrag for 2019. Bidraget vil modsvare Storbritanniens finansieringsandel
som aftalt i forbindelse med budgetaftalen for 2019. Skulle Storbritannien i løbet
af budgetåret 2019 ophøre med at opfylde visse forpligtelser, ophører foranstalt-
ningen øjeblikkeligt.
Det fremgår, at den midlertidige juridiske ramme i udgangspunktet ophører ved
udgangen af 2019, og at man fra EU's side når som helst kan opsige foranstaltnin-
gen. Forslaget klargør endvidere, at en midlertidig juridisk ramme ikke præjudice-
rer en eventuel udtrædelsesaftale og/eller en særskilt aftale vedr. det finansielle
mellemværende med Storbritannien.
4. Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale
om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-
les på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men har til formål at af-
værge eventuelle konsekvenser ved et 'no deal'-scenarie for indtægtssiden af EU-
budgettet og herved for medlemslandenes EU-bidrag.
Det bemærkes, at aftalen om EU's 2019-budget (indgået d. 11. december 2018) er
betinget af Storbritanniens deltagelse heri og finansiering heraf. Kommissionens
forslag understøtter dette. Såfremt Storbritannien ikke bidrager til EU's budget
efter d. 29. marts, og budgettet ikke efterfølgende justeres tilsvarende, vil Dan-
marks EU-bidrag i 2019 alt andet lige stige betydeligt.
Øvrige konsekvenser
Forslaget har i sig selv ikke erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
kom (2019) 0064 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om implementering og finansiering af EU's 2019-budget (Brexit)
Side 3 af 3
8. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I lyset af forslagets sene fremsættelse foreligger der for nuværende ikke holdnings-
tilkendegivelser fra andre medlemslande. I lyset af, at forslaget har til formål at
understøtte den fortsatte implementering og finansiering af EU's 2019-budget må
det forventes, at medlemslandene overordnet set vil se positivt på Kommissionens
forslag. Der foreligger for nuværende ej heller en holdningstilkendegivelse fra UK.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til forordning, der tilvejebringer en
midlertidig juridisk ramme, som skal sikre den fortsatte implementering og finan-
siering af EU's 2019-budget i et scenarie, hvor Storbritannien udtræder af EU
uden en aftale. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der i videst mulig
udstrækning skabes sikkerhed om medlemslandenes EU-bidrag i 2019.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at forslaget om den fortsatte implemente-
ring og finansiering af EU's 2019-budget ikke foregriber forhandlingerne om en
udtrædelsesaftale og/eller en aftale om det finansielle mellemværende, EU og
Storbritannien imellem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.