Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0192 Bilag 1
Offentligt
Notat
23. maj 2019
J.nr. 2019-5333
Kontor: MAT
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiaf-
giftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter for så
vidt angår forsvarsindsats inden for EU's rammer (KOM (2019) 192).
Dette er et nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2019) 192 af 24. april 2019 fremsat forslag om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning
for punktafgifter for så vidt angår forsvarsindsats
inden for EU’s rammer.
Kommissionen foreslår, at der indføres en fritagelse for moms og punktafgift for aktiviteter inden for ram-
merne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fritagelserne skal have et begrænset omfang ligesom de
gældende fritagelser for NATO's forsvarsindsats. Det er således kun udgifter, der er afholdt i forbindelse
med opgaver, der er direkte knyttet til en forsvarsindsats, som vil kunne fritages.
Formålet med forslaget er at tilpasse moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen inden for
rammene af EU og NATO i det omfang, det er muligt, med henblik på at forbedre den europæiske
kapacitet inden for forsvar og krisestyring og for at styrke Unionens sikkerhed og forsvar.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at tilpasse moms- og punktafgiftsbe-
handlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU og NATO i det omfang, det er muligt.
Retsakten er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), som ikke er omfattet af det danske forsvarsforbehold.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2019)192 af 24. april 2019 fremsat et forslag om ændring
af direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet) og ændring af direktiv 2008/118/EF
om den generelle ordning for punktafgifter (cirkulationsdirektivet) for så vidt angår for-
svarsindsats inden for EU’s rammer.
Momssystemdirektivet indeholder ikke nogen generel momsfritagelse for levering af varer
eller ydelser til sikkerheds- og forsvarsformål. I princippet vil varer eller ydelser, der leve-
res til, eller varer indført af væbnede styrker, derfor være momspligtige.
1
Omkostningerne
1
Initialer: ADP, MNL
Dog gælder visse undtagelser, jf. direktivets artikel 148, litra b), og nr. 11) og 12) i del B i bilag X.