NOTAT
29. oktober 2018
18/08059-4
mgl-dep
MIN: Besvarelse af spm. 1 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL)
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes oplyse, hvad det var for nationale polske regler, som var
til hinder for etableringsfriheden i EU jf. traktatens artikel 49 og 54 i den
såkaldte Polbud-dom i sag C-106/16 fra den 25. oktober 2017.
Svar:
Sagen C-106/16 drejede sig om selskabet
Polbud
–
Wykonawstwo sp. z
o.o. (herefter Polbud),
som var et selskab registreret i Polen. I september
2011 besluttede man sig for, at Polbud skulle flytte hjemsted til Luxem-
bourg.
Efter Polbud blev registreret i Luxembourg ønskede selskabets ledelse i
juni i 2013, at Polbud skulle slettes fra det polske selskabsregister, da
hjemstedet var flyttet. Dette blev dette afvist af registreringsmyndighe-
den i Polen. Afvisningen blev blandt andet begrundet med, at den nationa-
le polske lovgivning krævede, at der var sket en opløsning af selskabet,
og at beslutningen om opløsningen og godkendelse af rapporten om likvi-
dationsbehandlingen blev indsendt til myndighederne.
Da Polbud ønskede at flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat, og
altså ikke at foretage en likvidation/opløsning, og dermed stoppe sine
aktiviteter i Polen, kunne selskabet i sagens natur ikke fremlægge disse
dokumenter. Polbuds ledelse mente, at et nationalt krav om, at et selskab
skal opløses for at kunne flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat, var
unødvendigt byrdefuldt og i strid med etableringsfriheden. De anlagde
derfor retssag om beslutningen om at nægte sletningen.
Flytning af hjemsted betyder ikke nødvendigvis at en virksomhed ikke
ønsker aktivitet i det pågældende land. Ved en grænseoverskridende flyt-
ning af hjemsted, er der altså tale om den samme juridiske person før og
efter flytningen, og det ville stride mod dette, at selskabet skulle opløses i
den oprindelige medlemsstat, da virksomheden er den samme.