Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322
Offentligt
2155241_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
25. februar 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 31 (KOM (2018) 0322) af
5. februar 2020 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse om vedtagelsen af EU-Kommissionens forslag til nye
indtægtskilder i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle
ramme 2021-2027 vil medføre en sænkning af det danske EU-bidrag, i fald
udgiftsrammen fastsættes til 1,00 procent af BNI.
Svar
I Kommissionens MFF-forslag lægges op til, at der indføres nye indtægtskilder til
EU’s budget, bl.a.
baseret på ikke-genanvendt plastemballage. Det bemærkes, at
de foreslåede indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra medlemslandene, og så-
ledes ikke baseres på opkrævninger direkte fra fx borgere, forbrugere eller virk-
somheder.
Såfremt de nye indtægtskilder vedtages i den foreslåede form vil det alt andet lige
reducere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret
på nye egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af via medlemsstaternes
statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.
Selvom indførelsen af nye egne indtægter således ikke vil medføre større eller min-
dre EU-bidrag fra EU-landene samlet set, vil det påvirke byrdefordelingen lan-
dene imellem. Såfremt finansieringsandelen af de nye indtægter er mindre end an-
delen af BNI, vil indførelsen af nye indtægter således medføre en nettoreduktion i
det enkelte lands EU-bidrag, og vice versa.
Med udgangspunkt i Kommissionens skøn, skønnes indførelsen af et EU-bidrag
baseret på ikke-genanvendt plastemballage alt andet lige at medføre en nettore-
duktion i det samlede danske EU-bidrag i størrelsesordenen 100-300 mio. kr. år-
ligt. Med afsæt i et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU’s BNI vil der således
fortsat
være tale om en stigning ift. det danske EU-bidrag ift. indeværende periode. Det
understreges, at skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk