Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
25. februar 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 32 (KOM (2018) 0322) af
5. februar 2020 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hvilken betydning en hævelse af EU's indtægtsloft
under den flerårige finansielle ramme 2021-2027 vil have, i fald udgiftsrammen
fastsættes til 1,00 procent af BNI. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse om
regeringen støtter en hævelse af indtægtsloftet.
Svar
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for medlemsstaternes årlige betalinger
til EU’s
egne indtægter. Ud over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de
budgetmidler, der er nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse
med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive un-
der dette loft. Indtægtsloftet er således fastsat til et niveau, der som udgangspunkt er
højere end udgiftsloftet for den flerårige finansielle ramme.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20
pct. af
EU’s
BNI i betalinger.
I forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne ind-
tægter foreslår Kommissionen med henvisning til stigende brug af finansielle instru-
menter, Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Ud-
viklingsfond i EU-budgettet, at loftet for egne indtægter hæves
til 1,35 pct. af EU’s
BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
Idet regeringen mener, at det samlede udgiftsniveau for EU’s flerårige finansielle
ramme ikke bør overstige 1,00
pct. af EU’s BNI,
finder regeringen det ikke nød-
vendigt at hæve indtægtsloftet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk