Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. maj 2020
J nr.
2020-1918
Folketingets Europaudvalg har i brev af 30. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål
35 ad KOM(2018) 0322, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål 35
På Europaudvalgsmødet den 28. april 2020 påpegede ministeren, at der må ompri-
oriteres midler fra andre områder til at sikre den grønne omstilling i lyset af corona-
krisen, idet regeringen fastholder sin linje til det flerårige EU-budget
(MFF’en) på 1
pct. af BNI. Kan ministeren pege på konkrete områder
–
også udover landbrugsstøt-
ten, som ministeren nævnte på mødet
–
hvor der kan tages midler fra til fordel for
den grønne omstilling?
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at
EU’s klimaindsats
bliver prioriteret langt højere i det
kommende flerårige EU-budget, end den gør i dag. Klimaet skal tænkes ind som en
tværgående prioritet, således at mindst 25 pct. af
EU’s udgifter
bidrager til at klima-
rettede tiltag
–
og gerne højere så hurtigt som muligt, målt på baggrund af forbedrede
indikatorer, som dokumenterer konkrete klimaeffekter. Dette skal ses i forhold til et
mål på 20 pct. i indeværende finansielle ramme. COVID-19-krisen har ikke ændret
på regeringens holdning i relation hertil.
For at nå regeringens mål vil der være behov for at omprioritere midler til den grønne
omstilling inden for de enkelte udgiftsområder. Det handler grundlæggende om at
sætte højere krav til andelen af udgifter, der målrettes klimatiltag. Landbrugsbudget-
tet og strukturfondene skal således reduceres og samtidig fokuseres betydeligt mere
på den grønne omstilling. Endvidere skal andelen af udgifter rettet mod klimatiltag
også øges inden for andre områder, herunder eksempelvis forskningsbudgettet,
EU’s eksterne instrumenter,
CEF-programmet (Connecting Europe Facility) og In-
vestEU.
Omprioriteringen af midlerne vil dog først få den fulde effekt og sikre et mere klima-
venligt budget, hvis det samtidig sikres, at der fremadrettet er fokus på den faktiske
klimaeffekt. Det vil kræve, at der f.eks. foretages en årlig opfølgning af klimamålet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1