Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322
Offentligt
2209542_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
8. juni 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (KOM (2018) 0322) af
4. juni 2020 stillet efter ønske fra Jens Rohde (RV)
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad der blev afsat til EU-kontin-
gentbidrag i finansloven 2020 i kr., og hvad forventningen er for finansloven 2021
med udgangspunkt i Kommissionens forslag? Og vil ministeren i forlængelse
heraf, oversende en oversigt over, hvad Danmark modtog i direkte støtte fra EU i
2020 i kr., og hvad Danmark forventes at modtage i direkte støtte i 2021 med de
forudsætninger, som regeringen lægger til grund for vurdering af Danmarks bidrag
til EU i den ny MFF 2021-2028?
Svar
Danmarks EU-bidrag er på finansloven for 2020 budgetteret til 21,9 mia. kr.
(2020-priser). Det svarer til 21,0 mia. kr. i 2018-priser, der er det prisniveau, som
anvendes ifm. forhandlingerne om MFF’en
for 2021-2027.
Det bemærkes, at de foreløbige beregninger af de statsfinansielle konsekvenser af
Kommissionens MFF-forslag som angivet i Finansministeriets notat af 2. juni
2020 er med forbehold for de underliggende, tekniske informationer, som lø-
bende afklares med Kommissionen.
Det skønnes foreløbigt, at Kommissionens reviderede MFF-forslag indebærer
gennemsnitliglige danske EU-udgifter i perioden 2021-2027 på ca. 26,5 mia. kr. år-
ligt.
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at periodiseringen af de foreløbige skøn
for de danske EU-udgifter i perioden 2021-2027 er behæftet med særlig stor usik-
kerhed, herunder bl.a. som følge af usikkerhed om hastigheden hvormed beslut-
ningen om EU’s egne indtægter vil kunne ratificeres i samtlige EU-medlemslande,
betalingsafløb i enkelte budgetår, overførsler af evt. uforbrugte midler mellem år
mv. På det foreliggende grundlag vurderes det derfor ikke muligt at foretage skøn
for fordelingen af de danske EU-udgifter pr. år. med en tilstrækkelig sikkerhed.
Modtagne midler fra EU-budgettet til medlemslandene opgøres løbende, da de
umiddelbare tilsagn om tildeling af midler ikke er ensbetydende med, at støtten
også kommer til udbetaling i det pågældende år. Det skyldes, at betalingerne for
en lang række af programmer udbetales i takt med, at de faktiske omkostninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvad der blev afsat til EU-kontingentbidrag i finansloven 2020 i kr., og hvad forventningen er for finansloven 2021, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
ifm. projekterne afholdes og der indsendes betalingsanmodninger til Kommissio-
nen.
Der foreligger således ikke en opgørelse over, hvor mange midler Danmark har
modtaget fra EU-budgettet i 2020.
I indeværende MFF-periode (2014-2020) findes regnskabstal for årerne 2014-
2018, hvoraf det fremgår, at Danmark gennemsnitligt har modtaget 11,4 mia. kro-
ner årligt fra EU-budgettet (2018-priser).
Det danske hjemtag fra EU-budgettet i 2021 vil bl.a. afhænge af den endelige bud-
getaftale, opstartsfasen af de nye programmer, mængden af indsendte betalingsan-
modninger, godkendte danske ansøgninger fra fx danske forskere, universiteter
mv. Det er derfor ikke er muligt at angive hvor mange midler Danmark vil mod-
tage i 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister