kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om Kommissionens seneste forslag til EU’s flerårige budget (MFF’en) og oversendelse af et notat, der giver et samlet overblik over eksisterende og foreslåede indtægtskilder, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322
Offentligt

Notat

EU-budgettets indtægtskilder

Nærværende notat beskriver EU-budgettets indtægtskilder i indeværende MFF-

periode (2014-2020) såvel som Kommissionens forslag til indtægtskilder i den

kommende MFF-periode (2021-2027).

Det eksisterende indtægtssystem

8. juni 2020

Betalingerne i EU's årlige budget hvert år skal modsvares af tilsvarende indtægter,

jf. artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

I indeværende MFF-periode finansieres EU-budgettet i udgangspunktet af tre ty-

per af bidrag fra medlemsstaterne; et toldbidrag, et momsbidrag samt et bidrag

udregnet pba. landenes andel af EU’s BNI. Sidstnævnte justeres årligt således at

der er balance mellem EU-budgettets udgifter og indtægter. BNI-bidraget funge-

rer således som en residual indtægtskilde, der sikrer balance mellem betalingerne

og indtægterne i EU-budgettet, jf. artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde.

Toldbidrag

EU’s

traditionelle egne indtægter består i dag som udgangspunkt alene af toldbi-

drag fra medlemslandene baseret på medlemsstaternes opkrævning af told på

vegne af EU fratrukket refusion for administrationsomkostninger ifm. opkrævnin-

gen. Denne refusion udgør i indeværende periode 20 pct. af de opkræve toldind-

tægter. Toldbidraget udgør ca. 13

pct. af EU’s samlede indtægter i perioden 2014-

2020.

Moms-bidrag

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-

grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en

række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-

grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundla-

get for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter.

Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats har-

moniserede momsgrundlag. Momsbidraget udgør ca. 12

pct. af EU’s samlede ind-

tægter i perioden 2014-2020.

BNI-bidrag

EU-landenes BNI-bidrag udgør en residual, der skal sikre,

at EU’s budget balance-

rer. Konkret opkræves forskellen mellem de budgettets betalinger og indtægter fra

de enkelte medlemslande i form af en ensartet procentsat af landenes bruttonatio-

nalindkomst (BNI). BNI-bidraget udgør ca. 68

pct. af EU’s samlede indtægter

perioden 2014-2020.

kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om Kommissionens seneste forslag til EU’s flerårige budget (MFF’en) og oversendelse af et notat, der giver et samlet overblik over eksisterende og foreslåede indtægtskilder, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 5

Øvrige indtægter

I tillæg til EU’s egne indtægter tilgår en andre indtægter til EU-budgettet.

Disse

indtægter medgår ligeledes i finansieringen af det årlige betalingsniveau. Det gæl-

der særligt et evt. overskud fra foregående års budget og bøder i medfør af kon-

kurrencepolitikken. Bødeindtægter mv. udgør ca. 8

pct. af EU’s samlede indtægter

i perioden 2014-2020.

Rabatter i indeværende MFF

I indeværende MFF-periode modtager en række medlemslande rabat på deres

EU-bidrag. Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes modtager en tidsubegrænsede

rabat på betalingen til Storbritanniens rabat, således at disse landes finansie-

ringsandel nedsættes til en fjerdedel af deres normale andel.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag i

perioden 2014-2020, således at bidragssatsen for disse lande halveres fra

0,30 til 0,15 pct. af det harmoniserede momsgrundlag.

Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-

2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.

Med Storbritanniens udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den inde-

værende MFF-periode.

Loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre

grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud

over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er

nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle

faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20

pct. af

EU’s BNI i betalinger

opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Indtægtssystemet fremadrettet

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde, at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger

bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår

også, at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne indtægter,

og at en eksisterende kategori kan ophæves. Hertil kommer, at en afgørelse om

Unionens egne indtægter først træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt

den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

inde-

holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-

holde som administrationsbidrag.

Side 3 af 5



En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.

En udfasning af korrektioner (rabatter).

Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-

handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-

anvendt plastemballageaffald.

En forhøjelse af loftet for egne indtægter.

Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,

herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra

20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-

sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsom-

kostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en til-

bagevenden til situationen fra før 2000.

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Kommissionen foreslår i sit reviderede MFF-forslag, at den gældende ordning for-

enkles.

Udfasning af korrektioner

Kommissionens oprindelige forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter til

alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og

Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der

gradvist udfases frem mod 2025.

Kommissionen angiver ifm. sit reviderede MFF-forslag, at man vil lægge op til en

udfasning af rabatterne over en længere periode end i sit oprindelige forslag. Den

nærmere størrelse for rabatter, herunder fordeling på lande og år, angives ikke.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-

ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-

system, samt plastemballageaffald.

Det bemærkes, at de foreslåede nye indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra

medlemslandene, og således ikke baseres på opkrævninger direkte fra borgere eller

virksomheder.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne

dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-

cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-

solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstem-

melse med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundla-

Side 4 af 5

get er baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kom-

missionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den

foreslåede bidragssats.

Kommissionen foreslår ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form

af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at

en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-

hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets

kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de

gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.

euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den

årlige auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de

enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-

fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-

ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-

onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-

drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-

miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.

Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

Hertil angives overvejelser om yderlige nye egne indtægter på sigt. Der foreligger

dog ikke konkrete forslag eller nærmere tekniske forudsætninger.

For det første

angives muligheden for en udvidelse af kvotehandelsbidraget, herun-

der ved en mulig udvidelse af kvotehandelssystemets dækning til skibsfart og luft-

fart. Kommissionen skønner umiddelbart, at landenes bidrag på baggrund af et

udvidet kvotehandelsbidrag samlet set vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro

årligt.

For det andet

angives muligheden for at indføre en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme, der vil pålægge en CO

-afgift ifm. vareimport fra tredjelande, såfremt pro-

duktionen her ikke er underlagt samme CO

-krav som europæiske producenter.

Kommissionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesor-

denen 5 til 14 mia. euro årligt.

For det tredje

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på virksomheder

inden for det digitale område med en omsætninger over 750 mio. euro. Kommis-

sionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 1,3

mia. euro årligt.

For det fjerde

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på omsætningen i

større virksomheder, der nyder fordel af det indre marked. Kommissionen skøn-

ner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro år-

ligt.

Side 5 af 5

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,

Storbritanniens udtræden af EU, integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i

EU-budgettet

og senest det forventede fald i EU’s BNI sfa. COVID-19,

at loftet for

egne indtægter hævet til 1,46

pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,40

pct. til betalin-

ger.

I tillæg til den generelle forhøjelse lægges op til, at indtægtsloftet midlertidigt for-

højes med 0,6 pct. af BNI i perioden indtil de fælles EU-lån sfa. genopretningsin-

strumentet skal afdrages.