Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
14. september 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. KOM (2018) 0332 nr. 70
(Alm. del) af 18. august 2020 stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af aftalen om det langsigtede EU-budget for 2021-
2027 af 21 juli 2020, hvor Danmark tildeles en bruttorabat på BNI-bidraget på
197 mio. euro (2020-priser), oplyse, hvor meget denne rabat udgør netto for Dan-
mark. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse netto-værdien af den nuværende
danske EU-rabat for 2020 i sammenlignelige priser.
Svar
Det Europæiske Råd nåede d. 21. juli 2020 til enighed om en aftale om EU's fler-
årige finansielle ramme for 2021-2027 og genopretning af EU-landenes økono-
mier i lyset af COVID-19. Som led i aftalen blev opnået enighed om rabatter til
Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark for hele budgetperioden.
Den danske rabat blev fastsat til 377 mio. euro årligt (2020-priser), svarende til 2,7
mia. kr. årligt (2018-priser). Den nuværende danske rabat er på ca. 1 mia. kr.
Det fremgår af aftalen, at alle EU-lande skal bidrage til finansieringen af rabat-
terne. Det skønnes, under forudsætning af de nuværende vækstskøn over MFF-
perioden fra Kommissionen, at Danmark gennemsnitlig vil skulle bidrage med ca.
177 mio. euro årligt til at finansiere de øvrige landes rabatter, svarende til ca. 1,3
mia. kroner. Hvis den danske finansiering af alle landes rabatter fratrækkes den
danske rabat på ca. 2,7 mia. kr. om året, er nettoværdien af rabatten dermed ca.
1,4 mia. kr.
I 2020 skønnes Danmark at bidrage med ca. 134 mio. euro, svarende til knap 1
mia. kr., til at finansiere de øvrige landes rabatter, eksklusiv Storbritannien. Netto-
værdien er dermed omtrent 0 i dag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk