Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0325
Offentligt
2234425_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
24. august 2020
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 5 (KOM (2018) 0325) af
27. juli 2020 stillet efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for retsvirkningerne samt mulige politiske følger, hvis Dan-
mark ikke vedtager aftalen om EU’s genopretningsfond nationalt? I besvarelsen
bedes både inddraget EU- og national ret.
Svar
EU’s genopretningsfond består af et forslag til et
genopretningsinstrument (KOM
(2020) 411), som gennem fælles EU-lån tilvejebringer finansiering af en række pro-
grammer til genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen,
særligt en genopretningsfacilitet (KOM (2020) 408).
Grundlaget for genopretningsinstrumentet er ændringerne til ordningen om EU's
egne indtægter (KOM (2020) 445), hvor Kommissionen bemyndiges til at optage
lån på kapitalmarkeder mv. mhp. at tilvejebringe finansiering til genopretningsin-
strumentet.
Det Europæiske Råd (DER) nåede 21. juli 2020 til enighed om en aftale for genop-
retning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19.
1
Aftalen skal udmøntes i
retsakter vedrørende genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
samt den nye ord-
ning for EU’s egne indtægter.
Genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
samt den nye
ordning for EU’s egne
indtægter er forelagt Folketinget iht. den normale danske EU-procedure, hvor Fol-
ketingets Europaudvalg 16. juni 2020 gav mandat til dansk tilslutning til forslagene.
Der henvises til samlenotater om disse forslag, senest ifm. møde i Folketingets Eu-
ropaudvalg 16. juni 2020.
Både genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
er EU-forordninger, som vil være
direkte gældende i EU-landene efter vedtagelse og som ikke efterfølgende skal ved-
tages nationalt i landene.
Link til DER-aftale af 21. juli 2020:
https://www.consilium.europa.eu/media/45122/210720-euco-final-
conclusions-da.pdf.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0325 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om retsvirkningerne samt mulige politiske følger, hvis Danmark ikke vedtager aftalen om EU’s genopretningsfond nationalt, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Alle EU-lande skal hver især nationalt ratificere den nye ordning
for EU’s egne
indtægter, før ordningen kan træde i kraft. Danmark ratificerer ordningen i kraft af
et beslutningsforslag i Folketinget.
EU-Domstolen sikrer, at EU-lovgivning, fx en forordning og den nye ordning for
EU’s egne indtægter,
fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at
lande og institutioner overholder reglerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister