Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0340
Offentligt
1982669_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. december 2018
MFVM 729
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til KOM (2018) 0340 stillet den 7. no-
vember 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 4
”På
møde i Europaudvalget den 26. oktober 2018 oplyste ministeren, at plastiklåg fra diverse beholde-
re ikke udgør et problem i den danske natur. Fra DCE’s (Danish Centre For
Environment And Energy)
rapport ”Status on Beach Litter Monitoring 2015” (2016) ved vi,
at plastiklåg ligger i top 10 over det
plastik, man oftest finder i naturen. Ministeren bedes oplyse, hvilket grundlag udtalelsen om, at pla-
stiklåg ikke udgør noget problem i den danske natur, baserer sig på.”
Svar
Engangsplastikprodukter udgør et generelt problem og ender alt for ofte som henkastet affald. Det gør
sig også gældende for plastiklåg fra drikkevarebeholdere, men det virkemiddel, som Kommissionen
foreslår specifikt i forhold til låg, fremstår ikke proportionalt med problemets omfang i Danmark.
Det fremgår af rapporten
”Status on Beach Litter Monitoring 2015”, Aarhus Universitet (DCE) 2016, at
plastiklåg ligger i top ti blandt de oftest forekommende plastikaffaldstyper i Danmark i 2015. Baggrun-
den for dette er til dels data fra DCE’s egen metodisk tilrettelagte affaldsoptælling, samt oplysninger
fra Hold Danmark Rent, som er udarbejdet på baggrund af frivillige affaldsindsamlinger.
Hvis der alene ses på data fra den af DCE gennemførte affaldsoptælling fra 2015 viser denne, at der i
alt blev fundet 3.635 plastiklåg på de 5 undersøgte strande. De 5 strande er undersøgt ved indsamling
og optælling af affald over en strækning på 100 meter, som foretages tre
gange i løbet af året. DCE’s
data viser, at 2.467 ud af de samlede 3.635 indsamlede plastiklåg (68 %) blev fundet på stranden ved
Skagerrak.
DCE’s
data viser desuden, at under 50 % af de optalte plastiklåg stammer fra drikkevare-
emballager.
DCE’s
optællinger af affald på stranden ved Skagerrak er ligeledes gennemført i 2016, 2017 og 2018. Af
disse datasæt fremgår, at antallet af plastiklåg er markant lavere. For de tre optællinger, der er gen-
nemført i 2018, er der totalt set fundet 10 plastiklåg fra drikkevareemballager svarende til ca. 1 % af de
fundne affaldsgenstande af plastik på stranden. Antallet af plastiklåg fra drikkevareemballager, der er
fundet på de øvrige referencestrande over 36 optællinger, varierer fra 0-16 stk., og udgør i gennemsnit
2,7 pct. af de fundne plastikaffaldsgenstande.
Generelt bliver der fundet signifikant mere affald på stranden ved Skagerrak end på de øvrige strande.
Rapporten fra 2015 konkluderer, at der er store regionale forskelle, og at Skagerrak sandsynligvis fun-
gerer som et ophobningsområde for affald på grund af strømforhold. Væsentlige dele af det fundne
affald vurderes at kunne stamme fra andre lande og affaldsdumpning fra skibe i Nordsøen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
kom (2018) 0340 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om på hvilket grundlag udtalelsen om, at plastiklåg ikke udgør noget problem i den danske natur, baserer sig på, til miljø- og fødevareministeren, kopi til udenrigsministeren
Rapporten fra DCE fra 2015 kortlægger systematisk affaldsmængden på fem udvalgte strande. Hvor
meget affald, der findes i forbindelse med de konkrete optællingstidspunkter, vurderes at være meget
afhængigt af vejr- og vindforhold, og det kan derfor ikke på den baggrund konkluderes, hvor store
mængder plastiklåg, der samlet set findes i den danske natur.
2