Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0340
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. december 2018
MFVM 731
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til KOM (2018) 0340 stillet den 7. no-
vember 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Af
regeringens forhandlingsmandat til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om redukti-
on af visse plastprodukters miljøpåvirkning (KOM (2018) 0340) fremgår det, at ”det er vigtigt, at
der i
forslaget sikres tid til gennemførelsen af forslaget, herunder at der er overensstemmelse med gennem-
førelsen af affaldspakken” (regeringens samlenotat –
EUU, KOM (2018) 0340, bilag 2). Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt det betyder, at regeringen ikke er enig i Kommissionens forslag, i forhold til
hvornår der skal indføres forbud mod engangsplastik i de nævnte produkter
–
altså i 2021
–
og ikke er
enig i, at der fra 2022 skal stilles krav om afholdelse af udgifter til oprydning af henkastet affald på
cigaretfiltre, engangsbægre og hygiejneartikler m.m. Hvis regeringen omvendt er enig i de
nævnte dele af Kommissionens forslag, bedes ministeren oplyse, hvornår disse ifølge regeringen
skal indføres”
Svar
Regeringen støtter direktivforslaget, men arbejder for, at implementeringen af direktivet bliver så en-
kel som mulig. Et hensyn i den forbindelse er passende implementeringsfrister.
I henhold til emballagedirektivet skal der implementeres udvidet producentansvar på emballage fra
2025. Forslaget om udvidet producentansvar for engangsplastikprodukter er delvist overlappende med
det udvidede producentansvar i emballagedirektivet. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at krav i
forskellige direktiver om udvidet producentansvar på de samme produkttyper, har samme ikrafttræ-
delsestidspunkt.
Med hensyn til ikrafttrædelse af forbud mod salg af visse engangsplastikprodukter ønsker regeringen,
at det sikres, at der ved forbuddets ikrafttræden er tilstrækkeligt med alternative produkter tilgængeli-
ge.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk