Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
11. maj 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. KOM (2018) 0353 -
spørgsmål 4 (Alm. del) af 19. april 2022 stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes forholde sig til, om ikke Kommissionens delegerede retsakt, som
vil inkludere bl.a. naturgas som en bæredygtig energikilde i EU’s taksonomi, de
facto vil være en støtte til naturgasproducerende lande, herunder Rusland.
Svar
Kommissionens delegerede retsakt under EU-taksonomien vedtaget 10. marts
2022 fastsætter de kriterier, som investeringer i energiproduktion baseret på natur-
gas og atomkraft skal leve op til for at blive anerkendt som bæredygtige.
Da den delegerede retsakt anerkender bl.a. visse investeringer i naturgas som bæ-
redygtige, vurderes det, at retsakten isoleret set kan medføre, at der foretages flere
investeringer i naturgas.
Derved kan den også bidrage til at fastholde EU’s af-
hængighed af naturgasleverancer fra lande uden for EU. Hvorvidt retsakten reelt
fører til flere investeringer i naturgas, vil dog afhænge af i hvilket omfang, at inve-
storer, virksomheder og offentlige aktører ønsker at foretage disse investeringer
under EU-taksonomien, der er et værktøj til at understøtte og vejlede disse aktører
ifm. investeringer i den grønne omstilling.
Regeringen mener ikke, at naturgas (eller atomkraft) bør anerkendes som bære-
dygtigt, da der er tale om et fossilt brændsel, og det vil forstærke risikoen for fast-
låsning i naturgas i mange år frem. Dertil kommer, at krisen i Ukraine understre-
ger vigtigheden af, at Europa
–
også ud fra et forsyningssikkerhedsmæssigt syns-
punkt
–
arbejder for
at udfase fossile brændsler, herunder EU’s afhængighed af
russisk gas, og yderligere fremmer investeringerne i vedvarende energi og energief-
fektivitet. Regeringen stemmer derfor for, at Rådet gør indsigelse mod retsakten,
jf. min forelæggelse og mandatet i Europaudvalget 1. april 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K