Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. november 2019
MFVM 958
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1 (KOM (2018) 0392) stillet
19. november 2019 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1
"Hvordan skal landbruget bidrage til klimamålsætningen om, at 25 pct. af den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 skal anvendes til klimatiltag?"
Svar
Kommissionen har foreslået, at 25 % af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 skal anvendes
til klimatiltag. En betydelig del af dette skal komme fra midlerne inden for den fælles landbrugspolitik,
hvor Kommissionen lægger til grund, at 40 % af midlerne inden for den fælles landbrugspolitik vil
bidrage til klimamålsætningerne i den kommende periode. Dette er Kommissionens antagelse, men
det vil afhænge af den konkrete udmøntning af landbrugspolitikken i medlemsstaterne. Landbruget
bidrager ifølge Kommissionens forslag konkret til klimamålsætningen gennem de såkaldte konditiona-
litetskrav, som er en forudsætning for at modtage direkte støtte samt særlige ordninger i søjle I og II
med sigte på klima, miljø eller biodiversitet.
For at sikre en reel effekt er mit fokus i forhandlinger på at få øremærket en så høj andel af landbrugs-
budgettet til grønne tiltag, så alle medlemsstater forpligtes til at anvende en stor del af deres budget til
grønne formål. Kommissionens klimamålsætning er således ikke forpligtende for medlemsstaterne. I
tillæg til en bindende øremærkning er det væsentligt at få skabt de rigtige instrumenter, der giver
landbrugerne de rigtige incitamenter. Det er det, der kan skabe grønne forandringer i landbrugsdrif-
ten.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk