Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0392
Offentligt
2115529_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. november 2019
MFVM 960
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 3 (KOM (2018) 0392) stil-
let 19. november 2019 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 3
”Hvordan
påvirker artiklen fra New York Times om landbrugsstøttemodtagere i bl.a. Ungarn de politi-
ske drøftelser? (jf. artikel fra New York Times, den 3. november 2019: The Money Farmers: How Oli-
garchs and Populists Milk the E.U. for Millions)”
Svar
Køb og salg af landbrugsjorder internt i medlemsstaterne er ikke EU-reguleret. En mistænkelig eller
problematisk håndtering af køb og salg af landbrugsjorder i den enkelte medlemsstat er således ikke
reguleret af den fælles landbrugspolitik. Det er muligt at få udbetalt landbrugsstøtte for personer med
råderet over jorden, og hvis man lever op til reglerne om landbrugsaktivitet. Den europæiske land-
brugsstøtte kan således ikke tage højde for, hvordan den konkrete jordejer har tilegnet sig råderetten
over jorden, og derfor er det ikke noget, der håndteres i forhandlingerne om den fælles landbrugspoli-
tik.
Når det så er sagt, så er det klart, at den slags sager kaster skygger over ikke bare brugen af EU's land-
brugsstøttemidler, men over brugen af EU-midler og dermed også skatteborgernes penge generelt. Så
derfor er det selvfølgelig noget, der skal tages dybt alvorligt. Hvis der er tale om svindel med EU-
midler, har regeringen
tiltro til, at OLAF, som er EU’s agentur for bekæmpelse af svindel, vil tage rele-
vante sager op.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk