Europaudvalget 2020-21
KOM (2018) 0392
Offentligt
2273759_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. november 2020
MFVM 158
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 (KOM (2018) 0392) stil-
let 28. oktober efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 4
”Ministeren
bedes oversende et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af
EU’s landbrugsstøtte, herunder aftalens klimavirkninger og status for bruttoarealmodellen
og andre
danske forhandlingsprioriteter.”
Svar
Forhandlingerne om reformen af EU’s landbrugspolitik er gået ind i den afgørende fase efter, at Rådet
og Europa-Parlamentet har fastlagt deres holdning til Kommissionens forslag. Vedlagt er notat om for-
handlingerne om en reform af EU’s landbrugspolitik. Der redergøres for de vigtigste danske forhand-
lingsprioriteter herunder bruttoarealmodellen.
For yderligere detaljer henvises til allerede oversendte notater om landbrugsreformen senest samleno-
tat om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 1. oktober 2020.
./.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
2273759_0002.png
EU og Internationalt
Den 4. november 2020
Status for forhandlingerne om EU’s landbrugsreform
Kommissionen fremlagde 1. juni 2018 sit forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik for 2021-2027.
Efter at have afventet en aftale om EU’s budget 2021-2027 indgik EU’s landbrugsministre den 21. ok-
tober 2020 en aftale om Rådets holdning til Kommissionens forslag, ligesom Europa-Parlamentet også
den 20.-23. oktober 2020 stemte om sin holdning til reformforslaget. Det betyder, at de afsluttende
trilogforhandlinger om et kompromis mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen kan ind-
ledes snarligt. Nedenfor gives et overblik over hovedemnerne i forhandlingerne.
Baggrund
Kommissionens forslag fra 2018 lægger op til, at medlemsstaterne inden for en fælles ramme skal im-
plementere landbrugspolitikken nationalt gennem en såkaldt strategisk plan, der blandt andet beskri-
ver de støtteordninger, som planlægges i søjle 1 (direkte støtte mv.) og søjle 2 (landdistriktsstøtte). Pla-
nen godkendes af Kommissionen, og der indgår løbende opfølgninger på planen i implementeringspe-
rioden. Denne nye tilgang landbrugspolitikken er fastholdt i både Rådet og Europa-Parlamentet, idet
Europa-Parlamentet dog i sin position genindfører en række af de detaljerede kontrolelementer, som
Kommissionen havde foreslået medlemsstaterne i højere grad selv kunne definere fremadrettet.
Følgende hovedemner kan derudover fremhæves:
Øremærkning
Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlemsstaterne skal udar-
bejde 1-årige
grønne støtteordninger i søjle 1 kendt som ”eco-schemes”. Kommissionens forslag inde-
holdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb som medlemsstaterne skal afsætte til dette formål. I
Rådets position indgår øremærkning på 20 % af søjle 1-midlerne til eco-schemes, mens det i Europa-
Parlamentets position er 30 %. I begge institutioners positioner er der varierende muligheder for at
tælle grønne indsatser i søjle 2 med i forhold til øremærkningen i søjle 1 i det omfang de grønne ind-
satser i søjle 2 ligger ud over den obligatoriske grønne øremærkning i søjle 2. Hertil kommer en indfas-
ningsperiode i Rådets position, hvor der de to første år er mulighed for at overflytte midler til andre
formål, herunder flytte midler til søjle 2, hvis alle muligheder for udmøntning via eco-schemes er ud-
tømt. I forhold til grøn øremærkning i søjle 2 ligger Europa-Parlamentet en smule højere end Rådet (jf.
tabel 1), men til gengæld kan en andel af støtten til for eksempel landbrug i bjergrige egne tælles med i
Europa-Parlamentets forslag. Ambitionsniveauet i et endeligt kompromis skal således både vurderes i
forhold til niveau for øremærkning og i forhold til, hvad der kan tælles med i den grønne øremærkning.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
2273759_0003.png
Tabel 1. Øremærkning til grønne formål
Kommissions forslag
Søjle 1
Søjle 2
-
30 %
Rådets position
20 %
30 %
Europa-Parlamentets
position
30 %
35 %
Endelig er der en forskellig tilgang i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet i forhold til indholdet
af eco-schemes, hvor Europa-Parlamentet lægger op til specifikke krav til hvilke typer af støtteordnin-
ger, som de enkelte medlemsstater skal udbyde. Her lægger Rådet op til, at medlemsstaterne har en
større grad af frihed, men i begge tilfælde vil de konkrete ordninger skulle indgå i den strategiske plan,
som Kommissionen vil skulle godkende.
Grønne danske prioriteter
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg, at man lægger vægt på en forenkling af reglerne for
støtteberettigede arealer i form af den såkaldte bruttoarealmodel, så landbrugerne modsat i dag gives
incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker. I Rådets
position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have sådanne grønne bio-
toper på deres støtteberettigede areal, så længe disse biotoper ikke udgør den overvejende del af area-
let. I Europa-Parlamentets position indgår et tilsvarende forslag, idet det dog fremgår, at de grønne
biotoper maksimalt kan udgøre en 1/3 af marken.
Derudover fremgår det af både Rådets og Europa-Parlamentets position, at hvor der sker ændringer på
landbrugsarealerne som følge af natur- eller klimatiltag kan arealerne forblive støtteberettigede. Tan-
ken er, at det eksempelvis skal sikre, at en landbruger der vælger at indgå i et klimaprojekt om at
stoppe for dræn og genetablere vandniveau ikke vil blive straffet økonomisk ved at miste landbrugs-
støtten. I dag er denne mulighed snævert knyttet til de situationer, hvor arealer ændrer karakter som
følge af et projekt knyttet til vandrammedirektivet eller som følge af et tilsagn under landdistriktspro-
grammet.
Endelig fremgår det af regeringens forhandlingsoplæg, at man lægger stor vægt på at både søjle 2-ord-
ninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes indsatser i forhold
til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-krav i forhold til ren
luft, pesticider, drikkevandsamt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udledninger. I dag er det mu-
ligt at anvende midler fra søjle 2 til at støtte krævede indsatser i forhold til vandrammedirektivet og
Natura 2000, men der har ikke været opbakning i hverken Rådet eller Europa-Parlamentet til at ud-
vide listen over grønne krav, som kan understøttes af landbrugspolitikken.
Fleksibilitet mellem søjlerne
Spørgsmålet om fleksibilitet mellem søjlerne bliver i rådsregi forhandlet af stats- og regeringscheferne
i forbindelse med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme. Som det fremgår af tabel 2, indebæ-
rer budgetaftalen fra juli 2020 en udvidelse af fleksibiliteten i forhold til Kommissionens forslag og
reglerne i dag, mens Europa-Parlamentets forslag lægger op til en indskrænkning af mulighederne for
fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag og situationen i dag. Det er ikke kutyme, at der sker
væsentlige ændringer på de områder, som EU’s stats-
og regeringschefer har vedtaget.
2
kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
2273759_0004.png
Tabel 2. Fleksibilitet mellem søjlerne
2014-2020
Kommissionens
forslag (juni 2018)
15 %
Yderligere 15 %
Yderligere 2 %
15 %
Rådets position
(Det Europæiske Råds
aftale juli 2020)
25 %
Yderligere 15 %
Yderligere 2 %
25 %
Yderligere 5 %
Europa-Parlamentets
position
12 %*
-
-
5 %*
Yderligere 7 %*
Fra søjle I til søjle II
Hvis midlerne anvendes til
grønne formål
Hvis midlerne anvendes til
unge landbrugere
Fra søjle II til søjle I
15 %
-
-
15 %
Medlemsstater med et
Yderligere 10
-
gennemsnit for direkte
%
betalinger under 90 % af
EU-gennemsnittet
* Midlerne der overføres mellem søjlerne må kun anvendes til grønne formål.
Capping
Kommissionens forslag indeholdt et krav om, at medlemsstaterne skulle indføre et såkaldt støtteloft
for direkte støtte, hvilket også kaldes capping. En bedrift kunne med det forslag højst modtage
100.000 €, mens midler herover i Kommissionens forslag skulle
omfordeles til mindre- og mellem-
store bedrifter, eller overføres til anvendelse i søjle II. Det indgik i Det Europæiske Råds aftale om
budgettet fra juli 2020, at capping af beløb over 100.000 € bliver frivilligt for medlemsstaterne at an-
vende. I Europa-Parlamentet kunne der ikke samles flertal for et af de mange ændringsforslag til
spørgsmålet om capping, hvilket i udgangspunktet betyder, at Europa-Parlamentet formelt støtter
Kommissionens forslag på capping. Der blev dog enighed i Europa-Parlamentet om, at medlemsstater
der anvender capping vil kunne fratrække halvdelen af lønningerne tilknyttet landbrugsaktivitet.
Koblet støtte
På niveauet for koblet støtte til specifikke sektorer lægger Rådet op til at fastholde det nuværende ud-
gangspunkt på 13 + 2 %, mens Europa-Parlamentet fastholder Kommissionens forslag fra 2018 om 10
+2 %. I begge tilfælde kan de ekstra 2 % kun anvendes til proteinafgrøder. Rådet har desuden blandt
andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte. Europa-Parlamentet har
derimod fjernet Kommissionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder,
som anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.
Øvrige emner
Det ventes, at en lang række andre emner også vil blive genstand for svære forhandlinger mellem Rå-
det, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Der ventes for eksempel diskussion om krav og kontrol af
mindre bedrifter og om disse eksempelvis kan undtages fra visse af de grønne konditionalitetskrav,
som alle landbrugere ellers i henhold til Kommissionens forslag skal overholde for at modtage den di-
rekte støtte. I den forbindelse ventes også generelle diskussioner om indholdet af konditionalitetskra-
vene, ligesom der også ventes generelle diskussioner om spørgsmål relateret til kontrol og sanktioner i
forhold til, hvorvidt disse skal være bestemt på EU-niveau eller om medlemsstaterne skal have en
større eller mindre grad af fleksibilitet til at tilrettelægge dette efter nationale forhold. Derudover for-
ventes også diskussion om midlertidig national støtte, som nyere medlemsstater kan anvende, hvor
Rådet blev enige om, at medlemsstater der har benyttet det, kan fortsætte i næste periode, dog med
faldende niveau for støtten fra 50 % til 30 % i 2027. Europa-Parlamentet blev blandt andet enige om,
at det samlede midlertidige nationale støttebeløb, der kan ydes til landbrugere, skal begrænses til 50 %
inden for hvert af de sektorspecifikke rammebeløb, som Kommissionen i 2013 har givet tilladelse til.
3
kom (2018) 0392 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om et notat, der redegør for udfaldet af forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
Videre proces
Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen forventes indledt snarest
muligt, men på grund af forhandlingernes kompleksitet ventes de tidligst at kunne afsluttes i begyn-
delsen af 2021. Det betyder, at reformen ikke som planlagt kan træde i kraft 1. januar 2021. I stedet er
det forventningen, at reformen vil træde i kraft 1. januar 2023. Det skyldes, at medlemsstaterne skal
have tid til at udarbejde de strategiske planer, der som nævnt skal godkendes af Kommissionen inden
der kan udbetales landbrugsstøtte.
4