Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0438
Offentligt
MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. december 2018
2018-6586
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 5. december 2018 stillet mig følgende spørgsmål
(KOM (2018) 0438), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
KOM (2018) 0438
–
Spørgsmål nr. 1:
Under ministerens forelæggelse i Europaudvalget den 30. november 2018 af
Connecting Europe-faciliteten (CEF) oplyste ministeren, at banestrækningerne
Fredericia-Hirtshals/Frederikshavn er med i det seneste kompromisforslag om
udformningen af TEN-T’s
hovedkorridor
Skandinavien-Middelhavet, og at re-
geringen støtter dette. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvilke
muligheder og forpligtelser der følger af, at en strækning inkluderes på en ho-
vedkorridor, herunder især om det er et krav, at strækningen elektrificeres.
Såfremt det er et krav, at en hovedkorridor skal elektrificeres, bedes ministeren
redegøre for, hvordan regeringens støtte til at medtage banestrækningerne
Fredericia-Hirtshals/Frederikshavn i hovedkorridoren Skandinavien-
Middelhavet harmonerer med regeringens afvisning af at elektrificere bane-
strækningerne nord for Aalborg.
Svar:
Ved TTE-rådsmødet den 3. december 2018 blev der opnået delvis generel ind-
stilling om en ny Connecting Europe-facilitet, herunder at udvide hovednetkor-
ridoren "Skandinavien
–
Middelhavet" med vej- og banestrækningerne fra Fre-
dericia
–
Hirtshals/Frederikshavn. Der er tale om en
delvis
generel indstilling,
idet forslaget indgår i forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 (MFF).
Regeringen støtter udvidelsen af hovednetkorridoren "Skandinavien
–
Middel-
havet" med vej- og banestrækninger Fredericia
–
Hirtshals/Frederikshavn.
Forslaget støttes desuden af Europa-Kommissionen, som er positivt indstillet
over for en udvidelse, fordi Jyllandskorridoren binder Norge, Sverige og den
vestlige del af Danmark bedre sammen med resten af Europa.
En udvidelse af hovednetkorridoren betyder ikke, at der automatisk tildeles
EU-støtte til projekter på strækningen. Der er en kraftig formodning for, at
strækninger, der på EU-niveau har en høj prioritet, har en højere chance for at
modtage støtte. I sidste ende kommer det dog an på projektet og en række an-