Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0476
Offentligt
1956480_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
04. oktober 2018
Besvarelse af KOM (2018) 0476 spørgsmål 1 stillet den 24. september
2018 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes
i forlængelse af drøftelsen i Europaudvalget den 21.
september 2018
redegøre for om der vil være problemer for danske
virksomheder og forskningsinstitutioner i forbindelse med, at hjemtage
midler fra den foreslåede Forsvarsfond som følge af forsvarsforbeholdet.
Desuden bedes ministeren oplyse, om midler fra Forsvarsfonden tæller
med i forskningsprocenten.
Svar:
Kommissionen har valgt at fremsætte forslaget til den Europæisk For-
svarsfond med hjemmel
i TEUF’s
artikler 173, 182, 183 og 188 omkring
industri, forskning og teknologisk udvikling. Fordi forslaget har hjemmel
i bestemmelser, der ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet, vurderes for-
slaget ikke at være omfattet af forsvarsforbeholdet.
Den Europæiske Forsvarsfond vil tage hensyn til en række relevante akti-
viteter, blandt andet Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO)
men også EU’s kapacitetsudviklingsplan (CDP), der identificerer priorite-
terne for forsvarskapaciteter og rammerne af det permanente strukturere-
de samarbejde på forsvarsområdet (PESCO).
Danmark deltager ikke i aktiviteter i hhv. CDP og PESCO grundet for-
svarsforbeholdet. Danske virksomheder og ikke-statslige forskningsinsti-
tutioner er ikke begrænset af forsvarsforbeholdet i forhold til deres mu-
lighed for at søge og modtage midler fra Forsvarsfonden på lige vilkår
med tilsvarende aktører i andre medlemsstater.
Vedrørende spørgsmålet om ”forskningsprocenten” antages, at der spør-
ges til målsætning om at anvende 1 procent af BNP på offentlig forsk-
ning. De eneste EU midler, der i dag indgår i denne opgørelse, er hjemtag
fra Horizon 2020. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til
situationen fra 2021 og frem, hvor det vil være relevant for Forsvarsfon-
den.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov