kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om adgang til materiale på nettet, som frit er tilgængeligt på danske biblioteker eller i danske medier, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0640
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

16. januar 2019

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Nathalie Bidstrup Niel-

sen

Sagsnr.: 2018-0032/06-0064

Dok.:

939743

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til KOM (2018) 0640 (Forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredel-

sen af terrorrelateret onlineindhold), som Folketingets Europaudvalg har

stillet til justitsministeren den 3. december 2018. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om adgang til materiale på nettet, som frit er tilgængeligt på danske biblioteker eller i danske medier, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 1 til KOM (2018) 0640 (forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret

onlineindhold):

”Ministeren

bedes i forlængelse af ministerens udtalelser på

punktet om forslag til forordning om forebyggelse af udbredel-

sen af terrorrelateret indhold på nettet på EUU-mødet den 30.

november 2018 bekræfte, at ingen dansk borger vil komme i den

situation, at vedkommende på grund af denne forordning forhin-

dres i at få adgang til materiale på nettet, som frit er tilgængeligt

på danske biblioteker eller i danske medier.”

Svar:

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af

udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet har til formål at skabe en klar

og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester til

udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet.

Justitsministeriet kan oplyse, at forslaget definerer terrorrelateret indhold

som materiale, der kan bidrage til at begå terrorhandlinger, som de er defi-

neret i artikel 3, stk. 1, litra a)-i) i direktiv 2017/541 om bekæmpelse af ter-

rorisme. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark

har til gengæld tiltrådt den rammeaftale, der ligger til grund for direktivet,

og som har næsten enslydende definitioner. Definitionen af terrorhandlinger

i forordningsforslaget stemmer derfor i vidt omfang overens med definitio-

nen i den danske straffelov. Dertil er udbredelsen af terrorpropaganda kri-

minaliseret i straffelovens § 114 e.

Justitsministeriet kan desuden oplyse, at retsplejelovens kapitel 74 indehol-

der en række regler, der giver mulighed for at fjerne adgangen til materiale,

som anvendes til at begå noget strafbart, herunder bl.a. materiale, der udbre-

der terrorpropaganda.

Reglerne i retsplejelovens kapitel 74 giver bl.a. mulighed for at beslaglægge

genstande som led i efterforskningen af en strafbar lovovertrædelse, eksem-

pelvis en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terrorisme. Beslag-

læggelse kræver, at der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som

bevis i sagen. Derudover kan beslaglæggelse også ske med henblik på kon-

fiskation. Beslaglæggelsen kan omfatte fysisk materiale i form af eksempel-

vis bøger, aviser eller lignende, men der kan også være tale om beslaglæg-

gelse af hjemmesider. Betingelserne for beslaglæggelse er i alle tilfælde de

samme.

I praksis indebærer en beslaglæggelse af en hjemmeside, at politiet får over-

ført rettighederne til hjemmesiden. Politiet kan herefter lægge et banner på

hjemmesiden, hvor det fremgår, at siden er beslaglagt af politiet, og at hjem-

mesiden ikke længere kan besøges.

Reglerne om beslaglæggelse suppleres af bestemmelsen i retsplejelovens §

791 d om blokering af hjemmesider. En hjemmeside kan blokeres, hvis der

er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelser af straf-

felovens bestemmelser om terrorisme eller bestemmelserne om trusler og

chikane vedrørende offentligt ansatte. Det er en forudsætning for blokering,

at politiet forudgående indhenter en retskendelse til indgrebet. Derudover

skal indgrebet være proportionalt, hvilket vil sige, at blokering ikke må fo-

retages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den

ulempe, som indgrebet må antages at medføre. Selve blokeringen af en

hjemmeside foretages ved såkaldt DNS-blokering, som medfører, at ethvert

forsøg på at opnå adgang til den blokerede hjemmeside automatisk afvises

af internetudbyderen.

Forordningsforslaget indebærer, at en kompetent national myndighed vil få

mulighed for at give en hostingtjenesteyder påbud om at fjerne indhold på

dennes platform eller deaktivere adgangen til materialet. Denne beføjelse

vil gøre det muligt at blokere adgangen til dele af et socialt medie eller en

hjemmeside, herunder bl.a. konkrete videoer eller kommentarer til et opslag,

fordi en kompetent national myndighed får mulighed for at henvende sig

direkte til den hostingtjenesteyder, der ejer den digitale platform.

Forordningsforslagets adgang til at fjerne og blokere terrorrelateret indhold

må derfor anses for at være mindre indgribende end de gældende regler i

retsplejeloven, som alene giver adgang til blokere hele hjemmesider. Det er

derfor Justitsministeriets vurdering, at forordningsforslaget ikke går videre

end adgangen i retsplejeloven til at beslaglægge hjemmesider og fysisk ma-

teriale i form af bøger, aviser eller lignende.