Europaudvalget 2020-21
KOM (2018) 0640
Offentligt
2337937_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
18. februar 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Anne Sofie Westergren
Hendel
Sagsnr.: 2021-0032/06-0153
Dok.:
1814314
Besvarelse af KOM (2018) 0640 spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Eu-
ropaudvalg
Hermed sendes besvarelse af KOM (2018) 0640 spørgsmål nr. 10, som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 22. januar 2021.
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ensidig dansk erklæring i forbindelse med vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag om terrorrelateret onlineindhold, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Europaudvalg:
”Kan
ministeren bekræfte, at en ensidig dansk erklæring i for-
bindelse med vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag
om terrorrelateret onlineindhold ikke vil undtage Danmark fra
reglerne i forslaget og ikke vil udgøre et væsentligt fortolknings-
bidrag i evt. sager ved EU-Domstolen? Spørgsmålet bedes be-
svaret forud for besvarelsen af KOM (2018) 0640
Samråds-
spørgsmål C, D, E og F.”
Svar
:
1.
Medlemsstaternes erklæringer til Rådets protokol i forbindelse med Rå-
dets vedtagelse af retsakter er en mulighed for medlemsstaterne for offent-
ligt at give udtryk for forhold, som efter medlemsstatens opfattelse vurderes
af betydning for den pågældende retsakt. For så vidt angår den juridiske be-
tydning af sådanne erklæringer kan der henvises til Sørensen, K. E. m.fl.,
EU-retten,
7. rev. udgave, 2019, side 119f, hvor det med henvisning til de
forenede sager C-283/94, 291-292/94,
Denkavit International,
anføres, at
EU-Domstolen hidtil har afvist, at sådanne erklæringer kan tillægges betyd-
ning ved fortolkning af de retsakter, de angår.
2.
Som det nærmere fremgår af Justitsministeriets notat af 23. december
2020 vedrørende politisk aftale om forslag til forordning om forebyggelse
af udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet af (KOM (2018) 0640,
bilag 5), har regeringen sideløbende med trilogforhandlingerne om forord-
ningsforslaget arbejdet på en løsning, der indebærer, at Danmark kan admi-
nistrere ordningen i overensstemmelse med grundloven, og har i den forbin-
delse udarbejdet en erklæring om, hvordan forordningen vil blive admini-
streret i Danmark inden for rammerne af dansk ret. Der er tale om en ensidig
dansk erklæring, som vil blive afgivet i forbindelse med den endelige ved-
tagelse af forordningen i Rådet primo 2021.
Det vil nærmere bestemt fremgå af erklæringen, at når den kompetente myn-
dighed i Danmark i henhold forordningen underrettes om et påbud om fjer-
nelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente myndighed
i en anden medlemsstat, der er adresseret til en dansk hostingtjenesteudby-
der, vil den danske myndighed underrette hostingtjenesteudbyderen om på-
buddets retlige virkning i Danmark. Denne ordning vil indebære, at det i
praksis kan sikres, at reglerne om fjernelse af terrorrelateret indhold inden
for en time i forordningen overholdes inden for rammerne af dansk ret.
Side 2/3
kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ensidig dansk erklæring i forbindelse med vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag om terrorrelateret onlineindhold, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det er vurderingen, at en sådan ordning ligger inden for rammerne af det
uskrevne grundlovsforbud.
Side 3/3