kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til Kommissionens svar på Europaudvalgets spørgsmål om forordning om begrænsning af terrorrelateret onlineindhold, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2018) 0640
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2018

EU-retskontoret

Ida Albæk Knudsen

2018-3051-0018

901935

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6. – 7. december 2018

Side:

4-18

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om forebyg-

gelse af udbredelsen af terrorrela-

teret indhold på nettet

Generel indstilling

Kampen mod migrantsmuglernet-

værk

Godkendelse af initiativer

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om euro-

pæisk editions- og sikringskendel-

ser om elektronisk bevismateriale

i straffesager

Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om visse aspekter

af aftaler om salg af varer, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr.

19-22

Punkt 2:

23-34

Punkt 3:

35-57

Punkt 4:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2018) 0640 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til Kommissionens svar på Europaudvalgets spørgsmål om forordning om begrænsning af terrorrelateret onlineindhold, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

2006/2004 og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/22/EF

og om ophævelse af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

1999/44/EF

Generel indstilling

58-72

Punkt 5:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om, hvilken

lovgivning der finder anvendelse

med hensyn til virkningerne for

tredjepart af overdragelse af for-

dringer

Fremskridtsrapport

Logning

Statusorientering

Forhandlingsmandat til udarbej-

delse af 2. tillægsprotokol til Bu-

dapestkonventionen

Statusorientering

Forhandlingsmandat til en aftale

mellem EU og USA om adgang

til e-beviser

Statusorientering

Gensidig anerkendelse på det

strafferetlige område

Vedtagelse af rådskonklusio-

ner

Rådets forordning (EU)

2017/1939 af 12. oktober 2017

om gennemførelse af et forstærket

samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Statusorientering

73-76

Punkt 6:

77-80

Punkt 7:

81-84

Punkt 8:

85-88

Punkt 9:

89-91

Punkt 10:

92-99

Punkt 11:

EU’s tiltrædelse af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK)

Statusorientering

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret indhold på net-

tet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 640

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 med hen-

blik på at opnå enighed om en generel indstilling. Forslaget, der er fremsat

den 12. september 2018, er en del af en samlet sikkerhedspakke bestående

af tre initiativer, der har til formål at styrke de redskaber, som EU giver de

nationale retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet. Forslaget har til formål at skabe en klar

og harmoniseret retlig ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester,

herunder bl.a. online-platforme, hvor udbredelse af terrorrelateret indhold

på nettet finder sted, med henblik på at garantere et velfungerende digitalt

indre marked. Det vurderes, at en vedtagelse af forslaget vil have visse øko-

nomiske konsekvenser for Danmark. På det foreliggende grundlag vurderes

forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for formandskabets

kompromisforslag.

Baggrund

Kommissionens formand præsenterede i sin State of the Union-tale den 12.

september 2018 en ”sikkerhedspakke” bestående af tre initiativer til at

styrke de redskaber, som EU giver de nationale retshåndhævende myndig-

heder for at bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af

terrorrelateret online-indhold er et af initiativerne.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om sik-

ring af et velfungerende indre marked og er derfor ikke omfattet af Dan-

marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294,

dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Arbejdet med at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold online er

indtil nu sket ved hjælp af frivillige ordninger mellem Kommissionen, med-

lemsstaterne og en række hostingtjenesteydere, herunder bl.a. Facebook,

Google, Twitter og Microsoft, særligt i regi af EU’s internetforum. EU’s in-

ternetforum blev etableret af Kommissionen i december 2015 og har til for-

mål at fremme medlemsstaternes og hostingtjenesteydernes frivillige sam-

arbejde og tiltag for effektivt at reducere terrorrelateret onlineindhold og

styrke civilsamfundets aktører med henblik på at øge mængden af effektive,

alternative budskaber på nettet.

Kommissionen vedtog den 1. marts 2018 en henstilling om effektiv bekæm-

pelse af ulovligt indhold på internettet

, som bygger videre på Kommissio-

nens meddelelse om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra september

2017

. Baggrunden for henstillingen var, at der ifølge Kommissionen er be-

hov for en øget indsats fra EU’s side på området. Henstillingen indeholder

konkrete anbefalinger til, hvordan udbydere af onlineplatforme og medlem-

sstater kan intensivere arbejdet med bekæmpelse af ulovligt indhold på net-

tet, herunder særligt terrorrelateret indhold. Kommissionen tilkendegav i

forbindelse med vedtagelsen af henstillingen, at man ville overveje behovet

for lovgivning på området.

Den 19. juni 2018 fremlagde Frankrig og Tyskland en erklæring om fremti-

dige tiltag i EU, hvor de to lande bl.a. opfordrede til indførelsen af lovgiv-

ning på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret indhold på nettet. Erklæ-

ringen førte til, at medlemsstaternes stats- og regeringschefer på foranled-

ning af Frankrig i DER-konklusioner af 28. juni 2018 bød Kommissionens

planer om et lovgivningsforslag om fjernelse af indhold, som tilskynder til

had og til at begå terrorhandlinger, velkommen.

Dertil opfordrede Det Europæiske Råd allerede i juni 2017 industrien til at

udvikle nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvis-

ning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter.

Henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt ind-

hold på nettet (COM (2018)1177 final).

Meddelelse af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet (COM

(2017) 555 final).

Derudover har Europa-Parlamentet i sin beslutning om onlineplatforme og

det digitale indre marked af 15. juni 2017 opfordret de pågældende plat-

forme "til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt

indhold" og opfordret Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af

disse problemer.

Forordningsforslaget supplerer de eksisterende frivillige ordninger i regi af

EU’s internetforum og bygger videre på Kommissionens henstilling om be-

kæmpelse af ulovligt indhold på nettet fra marts 2018. Derudover supplerer

forordningen de eksisterende regler på EU-niveau om bekæmpelse af ulov-

ligt indhold på nettet

Forhandlingerne om forordningsforslaget blev indledt den 25. september

2018 på arbejdsgruppeniveau i Rådet.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 1. oktober 2018.

Forordningsforslaget er sat på dagsorden for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. december 2018 med henblik på at opnå en generel

indstilling til forslaget.

Formål og indhold

3.1. Forslaget generelt

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler det foreliggende kompromisforslag, som det østrigske formandskab

fremsatte den 20. november 2018, og som er udarbejdet på baggrund af drøf-

telserne under det østrigske formandskab i rådsarbejdsgruppen Terrorism

Working Party (TWP), som blev påbegyndt den 25. september 2018. For-

målet med forordningsforslaget er at skabe en klar og harmoniseret retlig

ramme til at forebygge misbrug af hostingtjenester til udbredelse af terror-

relateret indhold på internettet med henblik på at garantere et velfungerende

digitalt indre marked.

Forordningsforslaget omfatter alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjene-

ster i EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU. Bag-

grunden for også at omfatte hostingtjenesteydere, der er etableret uden for

Unionen, men som udbyder tjenester inden for Unionen, er, at en betydelig

del af de hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorindhold på deres tje-

nester, er etableret i tredjelande.

3.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

Terrorrelateret indhold

Begrebet ”terrorrelateret indhold” er i forslaget defineret som materiale, der

kan bidrage til at begå terrorhandlinger, som de er defineret i artikel 3, stk.

1, litra a-i i direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, ved:

(1) Trussel om at begå terrorhandlinger

(2) opfordring til eller slåen til lyd for, som for eksempel forher-

ligelse af terrorhandlinger, udførelse af terrorhandlinger,

hvorved der forårsages fare for, at sådanne handlinger begås

(3) opfordre personer eller en gruppe af personer til at begå eller

bidrage til terrorhandlinger

(4) promovering af en terrorgruppes aktiviteter, navnlig ved at

opfordre personer eller en gruppe af personer til deltagelse i

eller støtte til en terrorgruppes i den artikel 2, stk. 3, i direk-

tiv (EU) 2017/541 fastsatte betydning kriminelle aktiviteter

(5) instruktioner i metoder eller teknikker til udførelse af terror-

handlinger

Udbredelse af terrorrelateret indhold er i forslaget defineret som tilrådig-

hedsstillelse af terrorrelateret indhold til tredjepart via hostingtjenesteyde-

res tjenester.

Omfattede hostingtjenesteydere

Hostingtjenesteyder er i forslaget defineret som en udbyder af informations-

samfundstjenester, som består i oplagring af information fra en tjenestemod-

tager på dennes anmodning og tilrådighedsstillelse af de lagrede informatio-

ner til tredjeparter, uanset om denne aktivitet udelukkende er af teknisk, au-

tomatisk eller passiv karakter. Sådanne udbydere af informationssamfund-

stjenester omfatter eksempelvis sociale medieplatforme, videostreamingtje-

nester, video-, billed- og lyddelingtjenester, fildeling og andre cloudtjene-

ster, i det omfang de gør informationerne tilgængelige for tredjepart, og

websteder, hvor brugerne kan kommentere og poste anmeldelser.

Forordningen gælder for alle hostingtjenesteydere, som udbyder tjenester i

EU, uanset om tjenesteyderen er etableret i eller uden for EU.

Det afgørende for, at der udbydes tjenester i EU, er, at hostingstjenesteyde-

ren gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere med-

lemsstater at gøre brug af tjenester fra hostingtjenesteyderen. Den blotte

kendsgerning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse eller andre kon-

taktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, er dog isoleret set

ikke tilstrækkeligt. Der stilles således krav om en ”væsentlig tilknytning” til

den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til rådighed, hvilket vil

skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En sådan væsentlig til-

knytning anses for at være til stede, hvis hostingtjenesteyderen er etableret

i EU. For hostingtjenesteydere uden for EU vil det være afgørende, om der

er et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller om tjene-

steudbyderen målretter sine tjenester en eller flere medlemsstater, f.eks. ved

at markedsføre tjenesterne og varetage kundeservicen på den pågældende

medlemsstats sprog, eller ved at udbyde apps i nationale appbutikker.

Hostingtjenesteydere er forpligtet til at etablere kontaktpunkter, enten in-

ternt eller outsourcet, som gør det muligt at modtage og hurtigt behandle

påbud om fjernelse og indberetninger ad elektronisk vej.

Derudover er hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i EU, men som ud-

byder sine tjenester i Unionen, forpligtet til skriftligt at udpege en juridisk

eller fysisk person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på

modtagelse, overholdelse og håndhævelse af påbud om fjernelse, indberet-

ninger, anmodninger og afgørelser udstedt af de kompetente myndigheder.

Den retlige repræsentant skal være bosiddende eller etableret i en af de med-

lemsstater, hvor hostingtjenesteyderen udbyder tjenester, og repræsentanten

kan drages til ansvar for manglende overholdelse af forordningens bestem-

melser, uden at det berører hostingtjenesteyderens ansvar og de søgsmål, der

vil kunne anlægges over for denne.

Kompetente nationale myndigheder

Hver medlemsstat skal udpege den eller de nationale myndigheder, der skal

varetage forpligtelserne i henhold til forordningen, herunder at:

a) udstede påbud om fjernelse

b) spore og identificere terrorindhold og indberette indholdet til

hostingtjenesteyderne

c) føre tilsyn med gennemførelsen af proaktive foranstaltninger

d) håndhæve forpligtelserne i henhold til denne forordning ved hjælp

af sanktioner

Medlemsstaterne kan ved udpegelsen af den eller de kompetente myndighe-

der frit vælge den eller de administrative, retshåndhævende eller retlige

myndigheder, som de ønsker skal varetage ovenstående opgaver.

Rettidig omhu

For at skabe klarhed over det ansvar, der påhviler hostingtjenesteydere, har

alle hostingtjenesteydere pligt til at træffe passende, rimelige og forholds-

mæssige foranstaltninger under hensyntagen til ytrings- og informationsfri-

heden med henblik på at sikre, at deres platforme ikke misbruges til at ud-

brede terrorrelateret indhold. Denne omhu indebærer ikke en generel for-

pligtelse til overvågning.

Den rettidige omhu indebærer dog, at hostingtjenesteyderne skal handle på

en omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde i respekt for

det indhold, de lagrer, navnlig når de gennemfører deres egne vilkår og be-

tingelser, med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er terror-

indhold.

Pålæg om fjernelse af terrorrelateret indhold

En kompetent national myndighed, der kan være både administrativ og ret-

lig, kan give hostingtjenesteydere påbud om at fjerne terrorrelateret indhold

på deres platforme eller deaktivere adgangen til sådant materiale.

Hostingtjenesteyderen skal i givet fald fjerne eller deaktivere adgangen til

det pågældende materiale inden for en time efter modtagelse af et påbud om

fjernelse. Et påbud skal udformes på en formular, der er indsat som bilag til

forslaget, og indeholde en række nærmere definerede oplysninger, herunder

bl.a. en vurdering af indholdet med henvisning til, hvilken type terrorrelate-

ret indhold der er tale om, og oplysninger om hostingtjenesteyderens og den

pågældende indholdsleverandørs klagemuligheder.

På anmodning fra hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren skal

den kompetente myndighed give en supplerende forklaring på, hvorfor det

pågældende indhold betragtes som terrorrelateret. Hostingtjenesteyderen er

på trods af anmodningen stadig forpligtet til at fjerne indholdet inden for en

time efter modtagelse af påbuddet.

Indberetninger

Den kompetente nationale myndighed eller det relevante EU-organ, f.eks.

Europol, kan sende en indberetning til en hostingtjenesteyder om oplysnin-

ger, som efter den pågældende myndigheds vurdering kan betragtes som ter-

rorindhold, med henblik på, at hostingtjenesteyderen på frivillig basis over-

vejer, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med leverandørens egne vil-

kår og betingelser. Hostingtjenesteyderen skal uden ugrundet ophold under-

rette den nationale kompetente myndighed eller det relevante EU-organ om

resultatet af sine overvejelser, herunder eventuelle foranstaltninger, der

træffes som følge af indberetningen og tidsplanen herfor.

Proaktive foranstaltninger

Hostingstjenesteyderne skal, afhængig af risikoen og graden af eksponering

for terrorrelateret indhold, iværksætte passende proaktive foranstaltninger

for at beskytte deres tjenester mod udbredelsen af terrorrelateret indhold.

Har hostingtjenesteyderen ikke modtaget påbud om fjernelse og indberet-

ninger, vil det være tegn på lav eksponering for terrorindhold. Kravet om

proaktive foranstaltninger må ikke indebære en generel forpligtelse til over-

vågning.

Hvis en kompetent national myndighed har modtaget underretning om, at

der over for en hostingtjenesteyder, som har hovedsæde eller en retlig re-

præsentant bosiddende eller etableret i medlemsstaten, er udstedt påbud om

fjernelse af terrorrelateret indhold, skal den anmode hostingtjenesteyderen

om inden for tre måneder og derefter mindst én gang årligt at fremlægge en

rapport om de specifikke proaktive foranstaltninger, som den pågældende

hostingtjenesteyder har iværksat for dels effektivt at forebygge, at indhold,

der er blevet fjernet, eller hvortil adgangen er blevet deaktiveret, genuploa-

des, dels at spore, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til

andet terrorrelateret indhold.

Mener den kompetente myndighed, at de proaktive foranstaltninger, som

hostingtjenesteyderen har iværksat, er utilstrækkelige, kan den anmode ud-

byderen om at træffe yderligere proaktive foranstaltninger. Hostingtjene-

steyderen skal i den forbindelse samarbejde med den kompetente myndig-

hed om at indkredse, hvilke specifikke foranstaltninger som skal iværksæt-

tes.

Lykkes det ikke inden for en periode på 3 måneder for hostingtjenesteyde-

ren og den kompetente myndighed at nå til en aftale om, hvilke specifikke

proaktive foranstaltninger, der skal iværksættes, kan den kompetente myn-

dighed udstede en afgørelse, som pålægger hostingtjeneyderen at træffe sær-

lige yderligere nødvendige og forholdsmæssige proaktive foranstaltninger.

I en sådan afgørelse tages der bl.a. højde for især hostingtjenesteyderens

økonomiske kapacitet, antallet af påbud om fjernelse og indberetninger og

virkningen af sådanne foranstaltninger for brugernes grundlæggende rettig-

heder og den grundlæggende betydning af ytrings- og informationsfriheden.

Den kompetente myndighed har i den forbindelse beføjelse til skønsmæs-

sigt og i overensstemmelse med forordningens formål at fastsætte arten og

omfanget af de proaktive foranstaltninger, der skal iværksættes.

Hostingtjenesteyderen kan til ernhver tid anmode den kompetente myndig-

hed om at tage anmodninger eller afgørelser om foranstaltninger op til revi-

sion og, hvis det er passende, tilbagekalde dem.

Sikkerhedsforanstaltninger og klagemekanismer

Hostingtjenesteydere, som anvender automatiserede værktøjer, skal have ef-

fektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, som sikrer, at beslutninger

navnlig vedrørende fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som

anses for ulovligt indhold, er korrekte og velfunderede.

Derudover har hostingtjenesteydere pligt til at indføre effektive og tilgæn-

gelige klagemekanismer, som gør det muligt for indholdsleverandører, hvis

indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen til indholdet er blevet deakti-

viteret som følge af en indberetning eller proaktive foranstaltninger, at ind-

give en klage mod hostingtjenesteyderens handlinger.

Hostingtjenesteydere skal straks undersøge enhver klage, som modtages, og

genindsætte indholdet uden unødig forsinkelse, hvis det uberettiget er ble-

vet fjernet eller deaktiveret og underrette klageren om udfaldet af undersø-

gelsen.

Samarbejde og jurisdiktioner

Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde befinder sig, har

jurisdiktion med henblik på anmodninger og afgørelser om proaktive foran-

staltninger, økonomiske sanktioner og overvågning. En hostingtjenesteyder,

hvis hovedsæde ikke befinder sig i en medlemsstat, anses for at høre under

den medlemsstats jurisdiktion, hvor den af hostingtjenesteyderen udpegede

retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. Enhver medlemsstat har

jurisdiktion, for så vidt angår påbud om fjernelse og indberetninger, uanset

hvor den pågældende hostingtjenesteyder har sit hovedsæde eller har udpe-

get en retligt repræsentant.

Såfremt en hostingtjenesteyder ikke udpeger en retlig repræsentant, har alle

medlemsstater kompetence. Hvis en medlemsstat beslutter at udøve sin

jurisdiktion, skal medlemsstaten informere samtlige medlemsstater herom.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal informere, koordinere

og samarbejde med hinanden og om nødvendigt med relevante kompetente

EU-organer såsom Europol med hensyn til påbud om fjernelse og indberet-

ninger for at undgå dobbeltarbejde, øge koordineringen og undgå forstyrrel-

ser af efterforskninger i forskellige medlemsstater. Det indebærer bl.a., at

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal informere, koordinere,

samarbejde med den kompetente myndighed, som har jurisdiktion til at fast-

sætte proaktive foranstaltninger og sanktioner for en given hostingtjenestey-

der. Medlemsstaterne sikrer i den forbindelse, at den pågældende kompe-

tente myndighed er i besiddelse af alle relevante oplysninger ved bl.a. at til-

vejebringe passende kommunikationskanaler eller -mekanismer, som sikrer

rettidig deling af relevante oplysninger.

Såfremt en hostingtjenesteyder bliver bekendt med beviser for terrorhand-

linger, skal de omgående informere de relevante myndigheder i den med-

lemsstat, hvor hostingtjenesteyderne har deres hovedsæde eller retlige re-

præsentant. Hostingtjenesteyderne kan i tvivlstilfælde videregive oplysnin-

gerne til Europol til opfølgning.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler vedrørende økonomiske sanktioner i

tilfælde af en hostingtjenesteydernes overtrædelse af forordningens bestem-

melser om hostingtjensteyders vilkår og betingelser, gennemførelse af og

feedback om påbud om fjernelse, vurdering af og fedback af indberetninger,

pligt til rapportering om proaktive foranstaltninger mv., opbevaring af data,

pligt til gennemsigtighed, pligt til at træffe sikkerhedsforanstaltninger ved-

rørende proaktive foranstaltninger og klageprocedurer, oplysninger til ind-

holdsleverandører, oplysninger om beviser på terrorhandlinger, kravet om

kontaktpunkter og udpegelse af en retlig repræsentant.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre,

at de kompetente myndigheder ved fastsættelse af sanktionernes art og stør-

relse tager hensyn til følgende relevante omstændigheder:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

overtrædelsens art, grovhed og varighed

hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

overtrædelser, som den juridiske eller fysiske person, der er

ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

den ansvarlige juridiske eller fysiske persons finansielle

styrke

hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de kompe-

tente myndigheder.

Derudover skal medlemstaterne sikre, at systematisk mangel på overhol-

delse af forpligtelsen til at fjerne eller deaktivere terrorrelateret indhold in-

den for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse af en kompe-

tent national myndighed, medfører økonomiske sanktioner på op til 4 pct. af

hostingtjenesteyderens samlede omsætning for det seneste regnskabsår.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret

online-indhold behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-

givelser fra Europa-Parlamentet om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at internettet i sagens natur er grænseoverskri-

dende, og at indhold, der hostes i en medlemsstat, normalt kan tilgås fra en-

hver anden medlemsstat. Kommissionen anfører, at denne grænseoverskri-

dende dimension nødvendiggør tiltag på EU-niveau for at opnå de fastsatte

mål.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at forskellige nationale regler

til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold resulterer i en fragmenteret

ramme, som kan pålægge virksomhederne en byrde, fordi de skal overholde

forskellige regler, ligesom det skaber ulige vilkår for virksomhederne og

sikkerhedsmæssige smuthuller.

Kommissionen anfører derfor, at forslaget skal højne retssikkerheden og øge

effektiviteten af hostingtjenesteydernes indsats for at bekæmpe terrorrelate-

ret onlineindhold.

På baggrund af det grænseoverskridende element, de forskellige nationale

regler i medlemsstaterne til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold og

hensynet til de berørte virksomheders retssikkerhed, vurderer Kommissio-

nen således, at det er berettiget med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere de angivne problemer.

Kommissionens vurdering støttes ligeledes af DER-konklusioner af 28. juni

2018, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge et lovgivningsfor-

slag på området.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Det følger af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, og at cen-

sur og andre forebyggende forholdsregler ingensinde på ny kan indføres.

Grundloven beskytter den såkaldte formelle ytringsfrihed. Det vil sige, at

den beskytter retten til at udtale sig uden forudgående kontrol. Bestemmel-

sen omfatter egentlig censur, hvor en offentlig myndighed skal godkende en

ytring, før den offentliggøres. Den omfatter også censurlignende foranstalt-

ninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer.

Grundlovens § 77 er dog ikke til hinder for, at domstolene kan nedlægge

forbud mod, at ikke offentliggjorte ytringer bliver offentliggjort.

Danmark har i regi af den nationale handlingsplan om forebyggelse og be-

kæmpelse af ekstremisme og radikalisering fra oktober 2016 gennemført en

række tiltag, der har til formål at bekæmpe ekstremistisk propaganda og

forebygge online-radikalisering, bl.a. ved at fjerne og blokere terrorrelateret

indhold på internettet.

Der blev således i sommeren 2017 på initiativ fra regeringen indsat en ny

bestemmelse i retsplejelovens § 791 d, der giver hjemmel til at blokere en

hjemmeside, hvis der er rimelig grund til at antage, at der fra hjemmesiden

begås en overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme. Af-

gørelser om blokering af en hjemmeside træffes ved retskendelse efter be-

gæring fra politiet.

Derudover har Danmark ligesom en række andre medlemsstater i regi af

EU’s Internetforum etableret en såkaldt internet referral unit (IRU-enhed),

der er forankret i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Enheden har til for-

mål at identificere voldeligt ekstremistisk indhold på nettet, herunder terr-

orrelateret indhold, og indberette indholdet til hostingtjenesteydere med

henblik på hurtig fjernelse. Enheden indgår ligeledes i et samarbejde med

Europol med henblik på at koordinere bortfjernelse af terrorrelateret mate-

riale.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er umiddelbart bindende i alle enkeltheder og gælder umid-

delbart i hvert EU-medlemsland.

Forslaget forventes dog alligevel at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsætte regler om, hvilken national

myndighed der skal kunne udstede påbud til hostingtjenesteydere om fjer-

nelse af terrorrelateret indhold, og hvilken myndighed, der skal kunne på-

lægge en hostingtjenesteyder at iværksætte proaktive foranstaltninger.

Økonomiske konsekvenser

Vurderingen af, hvorvidt forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser, er

endnu ikke afsluttet. Det vurderes dog ikke umiddelbart, at forslaget vil have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget kan medføre administrative byrder

under 4 mio. kr. årligt som følge af krav til hostingtjenesteyderne om oplys-

ninger til brugere samt om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret on-

lineindhold. Ud over de administrative konsekvenser kan forslaget medføre

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af forslagets be-

stemmelser om pligt for hostingtjenesteydere til efter påbud at fjerne terror-

relateret indhold inden for en time, indberetning og proaktive foranstaltnin-

ger. Den endelig vurdering heraf er dog endnu ikke afsluttet.

Høring

Der er foretaget høring af Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 2. og 21. november 2018 i sagen.

Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Medier, Datatilsynet, DK Hostma-

ster, Fiberby, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Justi-

tia

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Rigsadvokaten, Teleindustrien, Telia

Danmark, Københavns Universitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)

og Danmarks Tekniske Universitet.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen og Datatilsynet har afgivet

høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Institut for Menneskerettigheder og IT-Po-

litisk Forening har den 21. november 2018 afgivet høringssvar med be-

mærkninger til forslaget. Høringssvarene vil blive eftersendt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, fremlagde Frankrig og Tyskland den 19.

juni 2018 en erklæring om fremtidige tiltag i EU, hvori de to lande bl.a. op-

fordrede til indførelse af lovgivning på EU-niveau for at bekæmpe terrorre-

lateret indhold på nettet.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

10.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for formandska-

bets kompromisforslag, der har til formål at styrke og supplere den fælles

og frivillige indsats, der allerede er iværksat på EU-niveau i forhold til at

bekæmpe mængden af terrorindhold på nettet. Forslaget kan samtidig styrke

og supplere den indsats for bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet,

som er iværksat på nationalt plan.

Fra dansk side har man i forhandlingerne i rådsregi særligt haft fokus på at

sikre, at forslaget holder sig inden for rammerne af grundlovens § 77 om

forbuddet mod censur og andre forebyggende forholdsregler.

Det bemærkes i den forbindelse, at det også i det seneste kompromisforslag

er overladt til medlemsstaterne at beslutte, hvilken myndighed der skal ud-

peges som den kompetente myndighed, og at fastsætte arten og omfanget af

de proaktive foranstaltninger, der skal iværksættes ved pålæg.

Det er derfor umiddelbart vurderingen, at ordningen vedrørende pålæg om

proaktive foranstaltninger vil kunne gennemføres inden for rammerne af

grundlovens § 77.

Om de proaktive foranstaltninger, som hostingtjenesteyderne af sig selv,

dvs. uden pålæg fra myndighederne, skal iværksætte, er det på nuværende

tidspunkt uklart, hvad der nærmere skal forstås ved sådanne foranstaltnin-

ger. Det fremgår dog af kompromisforslaget, at det er hostingtjenesteyderne,

som skal beslutte, hvilke hensigtsmæssige, effektive og proportionale for-

anstaltninger der skal iværksættes.

Fra dansk side vil man arbejde for, at der kommer klarhed over, at disse pro-

aktive foranstaltninger ikke indebærer en pligt for hostingtjenesteyderne til

at hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer.

Man har fra dansk side endvidere haft fokus på at sikre, at forslaget ikke

skaber urimelige eller uproportionale byrder for erhvervslivet, herunder

navnlig små og mellemstore virksomheder, eller opstiller unødige barrierer

for innovation og vækst i det digitale indre marked, ligesom at der skal ta-

ges højde for eksisterende krav i de gældende regler, så der sikres en klar,

enkel og sammenhængende ramme for virksomhederne.

Det er i formandskabets kompromisforslag blevet præciseret, at en

hostingtjenesteyder kan outsource sit operationelle kontaktpunkt til en tred-

jemand, således at påbud om fjernelse samt indberetninger nemmere og

mere effektiv kan håndteres. Derudover har Kommissionen tilkendegivet, at

Europol i forhold til iværksættelsen af proaktive foranstaltninger vil stille

tekniske startpakker til rådighed for hostingtjenesteyderne til at styrke deres

tjenesters modstandsdygtighed over for terrorrelateret indhold.

Man finder derfor fra dansk side, at kompromisforslaget indebærer en for-

nuftig balance mellem på den ene side hensynet til hurtigt og effektivt at få

fjernet terrorrelateret indhold på nettet og modvirke såkaldte ”safe havens”

på mindre platforme og på den anden side hensynet til byrderne for virk-

somhederne.

Man kan derfor på baggrund af ovenstående fra dansk side støtte formand-

skabets kompromisforslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 5.

november 2018.

Forordningsforslaget har desuden været drøftet i Folketingets Europaudvalg

den 9. november 2018 i forbindelse med justitsministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål B.

Dagsordenspunkt 2: Kampen mod migrantsmuglernetværk: en sam-

ling af omfattende og operative initiativer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018, hvor det

forventes, at Rådet vil godkende en række initiativer til bekæmpelse af mi-

grantsmuglernetværk. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra

dansk side kan man umiddelbart tilslutte sig de foreslåede initiativer til be-

kæmpelse af menneskesmugling.

Baggrund

Den 18. oktober 2018 tilkendegav Det Europæiske Råd, at bekæmpelsen af

menneskesmuglernetværk skal optrappes, og opfordrede Rådet til med

støtte fra Kommissionen at udvikle et omfattende og operationelt sæt foran-

staltninger til bekæmpelse af dette fænomen senest i december 2018.

Ydelser fra kriminelle grupper, der faciliteter irregulær indvandring og op-

hold i EU, og som genererer øget profit for smuglernetværk er fortsat meget

efterspurgt. Migrantsmugling udgør en stadigt mere udnyttet kriminalitets-

form og associeres med vold og andre alvorlige overtrædelser af grundlæg-

gende rettigheder.

EU’s handlingsplan mod migrantsmugling for 2015-2020 indeholder en

struktureret politikramme og identificerer en samling af konkrete værktøjer

inden for fire forskellige prioritetsområder: 1) Øget politimæssig og retlig

respons, 2) øget indsamling og udveksling af information, 3) øget forebyg-

gelse og 4) øget samarbejde med tredjelande.

Den tematiske prioritet om bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring

under EU’s Politikcyklus fastsætter ligeledes en ramme for det operativt

samarbejde på området.

Endvidere blev det Europæiske Center for

(EMSC) etableret i februar 2016 i regi af Europol.

Migrantsmugling

Den Europæiske Grænse- og Kystvagt (Frontex) spiller ligeledes en central

rolle i relation til at bidrage med informationer til Europol og berørte med-

lemsstater, herunder ved at videregive relevant information fra debriefinger

af migranter samt bredere risikoanalyser.

Som opfølgning på bl.a. det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggen-

der) i juli 2018 samt en tematisk drøftelse om migrantsmugling i Den Stå-

ende Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed

(COSI), har formandsskabet identificeret en række konkrete initiativer til

bekæmpelse af migrantsmuglernetværk, som skal forelægges Rådet til god-

kendelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

2018.

Formål og indhold

Formandsskabets udkast til et sæt foranstaltninger til bekæmpelse af mi-

grantsmuglernetværk er opdelt i 13 forskellige områder:

1. At øge det Europæiske Center for Migrantsmuglings (EMSC) kapa-

citet til at støtte medlemsstaterne i efterforskninger om migrants-

mugling.

2. At forbinde alle relevante aktører til EMSC’s Information Clearing

House (ICH).

3. At øge den direkte kobling mellem frontlinjeinformation og Euro-

pols analyser.

4. At intensivere brugen af EU’s Politikcyklus for organiseret og alvor-

lig kriminalitet (EMPACT).

5. At etablere en fælles samarbejdstaskforce vedrørende migrantsmug-

ling i Europol.

6. At benytte regionale fælles operationelle platforme.

7. At styrke den finansielle efterforskningskomponent.

8. At styrke det retlige samarbejde.

9. At indføre operationel behovsbaseret uddannelse.

10. At styrke kapaciteten for EU’s Internet Referral Unit (EU IRU) i Eu-

ropol.

11. At styrke koblingerne med CSDP missioner og operationer.

12. At indføre EU-forbindelsesofficerer i Mellemøsten og Nordafrika,

Sahel og Vest Balkan-regionerne.

13. At indføre fælles operationelle konstruktioner med tredjelande.

De foreslåede initiativer bygger på input fra medlemsstaterne, Kommissio-

nen, Europol, Frontex, CEPOL og EEAS.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 21. november 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med bekæmpelsen

af menneskesmuglernetværk og kan generelt tilslutte sig formandsskabets

forslag til initiativer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk be-

vismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 med

henblik på en generel indstilling. Forslag blev fremsat af Kommissionen den

17. april 2018 som en samlet pakke med Kommissionens forslag til direktiv

om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med hen-

blik på indsamling af bevismateriale i straffesager. Forslaget er en del af en

række tiltag fra Kommissionen som opfølgning på Kommissionens antiterr-

orpakke fra oktober 2017. Forslaget har overordnet til formål at lette ind-

samlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straf-

fesager. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget har

derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Det vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktivforslag –

som ikke er omfattet af retsforbeholdet – vil have konsekvenser for Dan-

mark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man foreløbigt over-

ordnet positiv over for forslaget. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på,

hvilken betydning forslaget vil have for Danmark i lyset af retsforbeholdet,

herunder for danske tjenesteudbydere og forbrugere samt for det fremtidige

samarbejde med de øvrige medlemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et for-

slag til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoni-

serede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på ind-

samling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden været drøftet på en række

rådsmøder fra 2015-2017.

Forordningsforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 24. maj 2018.

3. Formål og indhold

3.1. Forslaget generelt

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske

kendelser

om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine tje-

nester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med straf-

fesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen – i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag – har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen.

Der pågår i øje-

blikket forhandlinger om indførelsen af en såkaldt ”notifikationsprocedure”

i forordningsforslaget. Notifikationsproceduren indebærer overordnet, at

myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er repræsenteret eller

etableret (fuldbyrdelsesmedlemsstaten), modtager en notifikation om ken-

delsen, når denne fremsendes til tjenesteudbyderen eller dennes retlige re-

præsentant.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske ef-

ter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjenesteud-

byderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester i

EU.

3.2. Nærmere om forslagets centrale elementer

I forslagets kapitel 1 er der fastsat regler om genstand, definitioner og an-

vendelsesområde.

I forslagets kapitel 2 er der fastsat regler om udstedelse og gennemførelse

af kendelser, brug af attester, fortrolighed, underretning af den person, da-

taene vedrører, og godtgørelse af udgifter.

I forslagets kapitel 3 er der fastsat regler om sanktioner og fuldbyrdelse i til-

fælde af manglende overholdelse.

I forslagets kapitel 4 er der fastsat regler om retsmidler.

I forslagets kapitel 5 er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. over-

vågning og rapportering, Kommissionens delegerede beføjelser, evaluering

samt ikrafttræden.

3.2.1. Omfattede tjenesteudbydere

Forordningen gælder for alle tjenesteudbydere, der udbyder en række nær-

mere angivne tjenester i EU, herunder tjenesteudbydere, der ikke er etable-

ret i EU.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder ”udbyder tjenester i EU”, er, om

tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en el-

ler flere medlemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed

af tjenesten er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væ-

sentlig tilknytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til

rådighed, hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En

sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteudbyde-

ren er etableret i en eller flere medlemsstater i EU. For tjenesteudbydere

uden for EU vil det være afgørende, om der er et betydeligt antal brugere i

en eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tje-

nester en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Udbydere af følgende typer af tjenester er omfattet af forslaget:

Elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, stk.

4, i direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion (forslaget til direktiv er endnu ikke vedtaget).

Informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, for

hvilke lagring af data er et afgørende element i den tjeneste, der leve-

res til brugeren, herunder sociale netværk, onlinemarkedspladser til

fremme af transaktioner mellem deres brugere samt andre udbydere

af hostingtjenester.

Internetdomænenavns-og IP-nummereringstjenester, såsom udbydere

af IP-adresser, domænenavnsadministratorer, domænenavnsregistra-

torer og hermed forbundne privatlivs- og proxytjenester.

3.2.2. Omfattede data

Følgende typer af data er omfattet af forslaget:

Abonnementsdata, hvilket omfatter data vedrørende:

a) en abonnents eller en kundes identitet, herunder navn, fødsels-

dato, posttadresse eller fysisk adresse, fakturerings- og beta-

lingsoplysninger, telefonnummer eller e-mail

b) type tjeneste og dens varighed

Adgangsdata (data vedrørende påbegyndelsen og afslutningen af en

brugeradgangssession til en tjeneste, som skal bruges til at identificere

brugeren, f.eks. oplysninger om den IP-adresse, der anvendes under

adgangssessionen)

Transaktionsdata (data vedrørende leveringen af en tjeneste, der ud-

bydes af en tjenesteudbyder, som tilvejebringer en kontekst eller yder-

ligere oplysninger om en sådan tjeneste og er genereret eller behand-

let af tjenesteudbyderens informationssystem, f.eks. afsender og mod-

tager af en meddelelse eller en anden form for interaktion)

Indholdsdata (lagrede data i digitalt format, f.eks. en nedskrevet eller

indtalt besked, videoer, billeder og lyd)

De omfattede typer data er nærmere beskrevet i forordningsforslaget.

Forslaget omfatter data, der allerede er lagret af eller på vegne af tjenesteud-

byderen, og kan således ikke anvendes i forhold til data, der lagres efter det

tidspunkt, hvor kendelsen modtages.

Det fremgår af forslaget, at alle kategorier indeholder personlige data og

dermed er omfattet af garantierne i EU-databeskyttelsesreglerne.

På grund af de forskellige grader af indgreb i de grundlæggende rettigheder

er der i forordningsforslaget fastsat forskellige betingelser for anvendelse af

editions- og sikringskendelser vedrørende abonnents- og adgangsdata på

den ene side og transaktions- og indholdsdata på den anden side.

3.2.3. Udstedende myndighed

I alle tilfælde skal en judiciel myndighed have enten udstedt eller godkendt

kendelsen om udlevering eller sikring af bevismaterialet.

En kendelse om udlevering af transaktions- eller indholdsdata kan kun ud-

stedes eller godkendes af domstolene. Er der tale om udlevering af abonne-

ments- eller adgangsdata, vil kendelsen også kunne udstedes eller godken-

des af anklagemyndigheden.

En kendelse om sikring af data vil kunne godkendes af både domstolene og

anklagemyndigheden, uanset hvilken type data, der er tale om.

3.2.4. Betingelser for udstedelse af kendelser

En kendelse om udlevering af abonnentsdata og adgangsdata og en kendelse

om sikring af elektronisk bevismateriale vil kunne udstedes for enhver lo-

vovertrædelse.

En kendelse om udlevering af transaktions- og indholdsdata forudsætter der-

imod, at der er tale om en af følgende typer overtrædelse:

1) En strafferetlig overtrædelse, der i udstedelsesstaten er undergivet en

strafferamme på mindst 3 års fængsel.

2) En række særlige harmoniserede strafferetlige overtrædelser, hvor be-

vismaterialet typisk kun vil være tilgængeligt i elektronisk form. Det

drejer sig om overtrædelse af en række nærmere opregnede bestemmel-

ser i følgende retsakter:

c) Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om be-

kæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter.

d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2004/68/RIA.

e) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. au-

gust 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning

af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA.

f) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15.

marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets af-

gørelse 2005/671/RIA.

Det er en betingelse, at der er tale om bevismateriale til brug for efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen i en konkret straffesag, og at kendelsen er

nødvendig og forholdsmæssig i den enkelte sag. For kendelser om udleve-

ring af bevismateriale er det desuden en betingelse, at et lignende retsmid-

del er tilgængeligt for samme overtrædelse i en sammenlignelig national si-

tuation i udstedelsesstaten.

3.2.5. Brug af attester

Begge typer kendelser vil skulle fremsendes via særlige attester, der skal

oversættes til et af de officielle EU-sprog i den medlemsstat, hvor den ret-

lige repræsentant er bosiddende eller etableret, medmindre modtageren har

erklæret at ville acceptere attester på et af de andre officielle EU-sprog.

3.2.6. Tidsfrister

For så vidt angår kendelser om udlevering af bevismateriale skal modtage-

ren fremsende de efterspurgte oplysninger senest 10 dage efter modtagelse

af kendelsen, medmindre udstedelsesmyndigheden har angivet en kortere

frist. I nødssituationer skal modtageren fremsende oplysningerne uden unø-

dig forsinkelse og senest efter 6 timer.

For så vidt angår kendelser om sikring af bevismateriale skal modtageren

sikre de efterspurgte oplysninger uden unødig forsinkelse. Modtageren vil

skulle opretholde sikringen af data i 60 dage eller – hvis udstedelsesmyn-

digheden inden for de 60 dage over for modtageren bekræfter, at der er ble-

vet indledt en procedure om anmodning om udlevering – så længe det er

nødvendigt for, at modtageren kan efterkomme den efterfølgende anmod-

ning om udlevering.

Forslaget fastsætter regler for de tilfælde, hvor modtageren af en række nær-

mere opregnede grunde ikke kan imødekomme kendelsen, eller hvor mod-

tageren vurderer, at en kendelse om udlevering af oplysninger tydeligvis er

i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder eller åbenbart er ud-

tryk for misbrug.

3.2.7. Sanktioner og fuldbyrdelse

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om økonomiske sanktioner i tilfælde

af tjenesteudbydernes manglende overholdelse af deres forpligtelser i for-

hold til gennemførelse af kendelser og fortrolighed.

Efterkommer modtageren ikke en kendelse om udlevering eller sikring in-

den for fristen, og fremkommer modtageren ikke med en begrundelse, som

accepteres af udstedelsesmyndigheden, vil udstedelsesmyndigheden kunne

oversende kendelsen til den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der er kom-

petent til at fuldbyrde kendelsen (fuldbyrdelsesmyndigheden) med henblik

på fuldbyrdelse i overensstemmelse med national lovgivning i fuldbyrdel-

sesstaten. Fuldbyrdelsesmyndigheden vil skulle anerkende kendelsen uden

yderligere formaliteter inden for en frist på 5 arbejdsdage, medmindre den

vurderer, at der foreligger en af en række nærmere opregnede indsigelses-

grunde. Modtageren vil også selv kunne gøre indsigelse mod fuldbyrdelsen

af kendelsen med henvisning til en række indsigelsesgrunde. Fuldbyrdel-

sesmyndigheden vil skulle inddrage den udstedende myndighed inden even-

tuel afgørelse om ikke at anerkende kendelsen.

3.2.8. Retsmidler

Hvis modtageren af en kendelse om udlevering af bevismateriale vurderer,

at efterkommelse af kendelsen vil være i strid med lovgivningen i et tred-

jeland, der forbyder udlevering af de pågældende oplysninger under henvis-

ning til, at det er nødvendigt for at beskytte de berørte personers grundlæg-

gende rettigheder eller tredjelandets grundlæggende rettigheder forbundet

med statens sikkerhed eller forsvar, giver forslaget mulighed for en fornyet

prøvelse af kendelsen. Den fornyede prøvelse vil skulle ske under inddra-

gelse af den udstedende myndighed, en domstol i udstedelsesstaten og den

centrale myndighed i tredjelandet.

Forslaget giver også mulighed for fornyet prøvelse i tilfælde, hvor modta-

geren vurderer, at efterkommelse af en kendelse om udlevering af bevisma-

teriale vil være i strid med lovgivningen i tredjelandet af andre grunde.

Herudover fastsætter forslaget regler om effektive retsmidler for mistænkte

og tiltalte samt de personer, hvis oplysninger udleveres. Disse retsmidler vil

skulle udøves af en judiciel myndighed i udstedelsesstaten i henhold til dens

nationale lovgivning.

Endelig fastsætter forslaget regler om sikring af privilegier og immuniteter

i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-ni-

veau. Kommissionen har anført bl.a., at de kriminalitetstyper, som der fin-

des elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruk-

tur, de elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver in-

frastrukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme – inden for el-

ler uden for EU – end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er

omfattet af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanske-

ligt for det kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på

tværs af grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemssta-

terne og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning,

navnlig via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af

retsanmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Dan-

mark og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemfø-

res i givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestem-

melser i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning,

herunder ransagning, beslaglæggelse samt edition, kan imødekommes, hvis

det pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med

en tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke regler om fremsendelse af kendelser om udlevering af be-

vismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lande-

grænserne.

Forslaget supplerer således de eksisterende regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forordningsforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte di-

rektivforslag, som ikke er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor det umiddel-

bart vurderes, at en vedtagelse af forordningsforslaget sammenholdt med en

vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktivforslag vil have konsekvenser

for Danmark, herunder for erhvervslivet. Danmarks stilling i relation til for-

ordningsforslaget er i øjeblikket ved at blive nærmere afdækket i samarbejde

med Kommissionen i lyset af Danmarks tilknytning til direktivforslaget. De

mulige konsekvenser af forordningsforslaget vil på baggrund af resultatet af

denne undersøgelse kunne fastlægges nærmere.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 21. november 2018.

Forslaget er endvidere sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

Der henvises til det oversendte reviderede grund- og nærhedsnotat af 26.

september 2018.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man umiddelbart overordnet positivt indstillet over for for-

slaget, der har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes, at Danmark, som følge af retsforbeholdet ikke vil kunne del-

tage i de fordele, forslaget medfører. Som følge af det samtidigt fremsatte

direktivforslag, som ikke er omfattet af retsforbeholdet, vil forslagene dog

medføre visse konsekvenser for Danmark, jf. pkt. 7.

Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, hvilken betydning forslaget vil

have for Danmark, herunder for danske myndigheder, forbrugere og tjene-

steudbydere, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlems-

stater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har sammen med det samtidigt fremsatte direktivfor-

slag senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

oktober

2018 til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den

11.-12. oktober

2018.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat af 20. juni 2018 samt revideret

grund- og nærhedsnotat af 26. september 2018 til udvalget.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2017) 637 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 med

henblik på at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget, der blev

fremsat den 31. oktober 2017, er en ændring af Kommissionens forslag til

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer, der blev fremsat den 9. december 2015 sammen med for-

slag til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold

(KOM (2015) 634 endelig). Med ændringen blev direktivforslaget udvidet

til også at finde anvendelse for såkaldte direkte salg af varer, f.eks. salg af

varer i fysiske butikker. Direktivet har til formål at harmonisere medlems-

staternes regler vedrørende salg af varer i forbrugerforhold, navnlig i for-

hold til varens overensstemmelse med aftalen og forbrugerens misligholdel-

sesbeføjelser. Direktivet skal også finde anvendelse for varer, der indehol-

der indlejret digitalt indhold eller digitale tjenester, og varer, der er sam-

menkoblet med digitalt indhold eller digitale tjenester. Det er regeringens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det

foreliggende direktivforslag må forventes at indebære ændringer i dansk

lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have statsfinansi-

elle konsekvenser. Fra dansk side kan man støtte en generel indstilling til

forslaget.

Baggrund

Kommissionen lancerede den 6. maj 2015 meddelelsen ”Strategi for et di-

gitalt indre marked for Europa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer

bl.a. fastsættelse af totalharmoniserede regler for visse aftale- og køberet-

lige aspekter af forbrugeraftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger,

såfremt de leverede varer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i

dag alene minimumsharmonisering på dette område.

Som led i strategien fremsatte Kommissionen den 9. december 2015 forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om

onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 ende-

lig). Grund- og nærhedsnotat om direktivforslaget blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 9. februar 2016. Forslaget blev fremsat samtidig

med forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af

aftaler om levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig).

I forbindelse med drøftelserne af direktivforslaget om onlinesalg af varer

gav en række medlemsstater udtryk for bekymring for, at forslaget ville in-

debære en fragmentering af reglerne for fjernsalg og direkte salg.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 31. oktober 2017 et ændret

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af salg

af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF. Med æn-

dringen udvides direktivforslagets anvendelsesområde til også at omfatte di-

rekte salg af varer, dvs. bl.a. salg af varer i fysiske butikker. Der er ikke

herudover lagt op til indholdsmæssige ændringer af betydning i forhold til

Kommissionens oprindelige forslag. Som noget nyt lægges der imidlertid

op til at ophæve forbrugerkøbsdirektivet, som fremover skal erstattes af det

nye direktiv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF) om det indre markeds oprettelse og

funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold

forhandles på nuværende tidspunkt mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Forhandlingerne er tæt på at være afsluttet, men der er stadig vigtige ude-

ståender omkring bevisbyrden for, at digitalt indhold lider af en mangel, og

reklamationsfristens længde. Herudover har Rådet og Europa-Parlamentet

været uenige om, hvorvidt digitalt indhold og digitale tjenester, der er ind-

lejret i eller sammenkoblet med en fysisk vare, skal omfattes af direktivfor-

slaget om digitalt indhold eller direktivforslaget om salg af varer. Europa-

Parlamentets IMCO-udvalg har givet udtryk for, at de kun kan acceptere,

at de omfattes af direktivforslaget om salg af varer, hvis reguleringen be-

skytter forbrugerne i tilstrækkelig høj grad. Der er i Rådet og Europa-Par-

lamentet enighed om, at disse udeståender i forhold til direktivforslaget om

digitalt indhold skal behandles sammen med direktivforslaget om salg af va-

rer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 blev tre ud-

valgte emner (anvendelsesområde og afgrænsning i forhold til direktivet om

digitalt indhold, mangelsbeføjelser og harmoniseringsgrad) diskuteret som

led i det videre arbejde med forslaget. På baggrund af drøftelserne udar-

bejdede det tidligere bulgarske og det nuværende østrigske formandskab et

revideret udkast til forslag, som har dannet grundlag for arbejdsgruppens

videre forhandlinger over sommeren og efteråret 2018.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2018 med henblik på at opnå enighed om en generel

indstilling, som kan danne grundlag for forhandlingerne med Europa-Par-

lamentet.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere medlemsstaternes

regler vedrørende salg af varer. Direktivforslaget finder alene anvendelse i

forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om varens overensstemmelse

med aftalen (aftalemæssighed) samt om forbrugerens misligholdelsesbefø-

jelser i tilfælde af mangler.

De nuværende EU-regler om varens aftalemæssighed og forbrugerens mis-

ligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler findes i forbrugerkøbsdirektivet,

der er udtryk for minimumsharmonisering. Direktivet om visse aspekter af

salg af varer mv. skal træde i stedet for forbrugerkøbsdirektivet, som derfor

foreslås ophævet med det nye direktiv.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil medføre, at de erhvervsdrivende får

mulighed for at sælge til forbrugere i samtlige medlemsstater på samme af-

talevilkår. Det nedbringer omkostningerne ved grænseoverskridende salg

væsentligt og dermed øges forbrugernes velfærd gennem et større udvalg af

varer og lavere priser. Samtidig sikres et generelt højt niveau af forbruger-

beskyttelse i EU.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-

promistekst, som formandskabet har fremlagt den 15. november 2018. For-

slaget skal behandles på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

december 2018 med henblik på en generel indstilling. Den endelige kom-

promistekst vil kunne indeholde visse ændringer i forhold til formandska-

bets udkast til kompromistekst af 15. november 2018.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler mellem erhvervsdrivende

og forbrugere om salg af fysiske varer.

Med det seneste kompromisforslag

lægges der op til, at begrebet ”varer” også skal omfatte fysiske varer, der

har indlejret digitalt indhold eller digitale tjenester, eller er sammenkoblet

med digitalt indhold eller digitale tjenester og det digitale indhold eller de

digitale tjenester er nødvendige for, at varen kan udføre sine funktioner (va-

rer med digitale elementer). Varer med digitale elementer kan f.eks. være

smartphones eller smartwatches.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag finder direktivforslaget ikke an-

vendelse på aftaler om levering af tjenesteydelser. Hvis en aftale omfatter

både salg af varer og levering af tjenesteydelser, finder direktivforslaget dog

anvendelse på den del af aftalen, der vedrører salg af varer.

Med det seneste

forslag foreslås det, at reguleringen af sådanne blandede kontrakter over-

lades til medlemsstaterne.

I Kommissionens oprindelige forslag foreslås det, at

direktivforslaget om

visse aspekter af aftaler om salg af varer skal finde anvendelse på digitalt

indhold, der er integreret i varer såsom husholdningsapparater eller legetøj,

hvor det digitale indhold er inkorporeret således, at dets funktioner er un-

derordnet varens primære funktioner, og det udgør en integreret del af va-

ren (integreret digitalt indhold).

Med det seneste kompromisforslag lægges der op til, at direktivforslaget

skal finde anvendelse på levering af digitalt indhold og digitale tjenester,

der indgår som en del af en vare med digitale elementer, når det digitale

indhold eller den digitale tjeneste gives til forbrugeren sammen med varen

som en del af købsaftalen. Dette gælder, selvom det digitale indhold eller

den digitale tjeneste leveres af en anden end sælgeren. Hvis der er tvivl om,

hvorvidt leveringen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste er en

del af købsaftalen, er der en formodning for, at det er tilfældet.

Til illustration vil en smartphone være en vare med digitale elementer. Le-

veringen af telefonens styresystem kan være en del af købsaftalen og fore-

slås omfattet af direktivforslaget om salg af varer, selvom styresystemet ikke

leveres af sælgeren af telefonen. En spil-applikation, som forbrugeren efter-

følgende henter ned på telefonen, vil oftest ikke være en del af købsaftalen.

Sådanne applikationer vil derfor som udgangspunkt blive omfattet af direk-

tivforslaget om levering af digitalt indhold.

Medlemsstaterne kan vælge, at direktivforslaget om salg af varer ikke skal

finde anvendelse for brugte genstande, som sælges på offentlig auktion,

hvor forbrugeren har mulighed for selv at være tilstede.

Ifølge det seneste

kompromisforslag kan medlemsstaterne tilmed vælge, at direktivforslaget

ikke skal finde anvendelse på salg af levende dyr.

Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret, her-

under reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt konse-

kvenserne af at bringe en aftale til ophør.

Med det seneste kompromisfor-

slag lægges der tilmed op til, at medlemsstaterne skal have mulighed for at

give forbrugeren bestemte misligholdelsesbeføjelser, hvis en mangel viser

sig inden for 30 dage efter leveringstidspunktet. I de tilfælde kan medlem-

slandene således vælge at fravige hierarkiet i misligholdelsesbeføjelserne.

Tilmed foreslås det, medlemslandenes generelle regler om misligholdelses-

beføjelser for mangler, der ikke var synlige på købstidspunktet (skjulte

mangler), ikke skal påvirkes.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)

Direktivforslaget indeholder ligesom det gældende forbrugerkøbsdirektiv

bestemmelser om, hvornår varen er i overensstemmelse med aftalen.

Forslaget indeholder for det første en række

subjektive kriterier

for man-

gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Ifølge Kommissionens

forslag skal varen, hvor det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og

beskrivelse, der er fastsat i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens

særlige formål, hvis forbrugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tids-

punktet for aftalens indgåelse, og sælger har accepteret dette. Tilsvarende

regler findes i forbrugerkøbsdirektivet. Herudover foreslås som noget nyt i

forhold til forbrugerkøbsdirektivet, at varen skal have de egenskaber og den

ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens indgåelse, og som

udgør en integreret del af aftalen.

I det seneste kompromisforslag er nogle

af kriterierne ændret. Varen skal fortsat, hvor det er relevant, svare til den

mængde, kvalitet, type og beskrivelse samt besidde den funktion, der er fast-

sat i aftalen, og være egnet til forbrugerens særlige formål. Herudover skal

varen besidde den kompatibilitet, interoperabilitet samt andre egenskaber,

der er fastsat i aftalen. Varen skal leveres med det tilbehør og de vejlednin-

ger, der fremgår af aftalen. Det foreslås tilmed, at varen skal opdateres i

overensstemmelse med aftalen.

Endvidere foreslås en række

objektive kriterier,

der angiver standarderne

for, hvad der almindeligvis kan forventes af en vare. Ifølge Kommissionens

forslag skal varen, hvor det er relevant, være egnet til alle de formål, som

varer af samme beskrivelse sædvanligvis vil blive anvendt til, og skal have

de egenskaber og den ydeevne, der er sædvanlig for varer af samme type,

og som forbrugeren med rimelighed kan forvente. Endelig skal varen leve-

res med tilbehør, installationsvejledning og andre instrukser, som køberen

kan forvente at modtage. En fravigelse af de objektive kriterier til skade for

forbrugeren er kun gyldig, hvis forbrugeren på tidspunktet for aftalens ind-

gåelse kendte til varens stand og udtrykkeligt accepterede standen.

I det se-

neste kompromisforslag foreslås de objektive kriterier tilmed udbygget. I

forhold til sædvanelige egenskaber og ydeevne henvises der til holdbarhed,

funktionalitet, kompatibilitet og sikkerhed som forbrugeren med rimelighed

kan forvente. I forhold til varer med digitale elementer foreslås det, at disse

varer skal opdateres – herunder også sikkerhedsopdateres – i det omfang

det er nødvendigt for at sikre varens overensstemmelse med aftalen.

Herudover indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af

varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens for-

hold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation skyldes en

mangel ved installationsvejledningen, betragtes som misligholdelse af afta-

len. En tilsvarende regel findes i forbrugerkøbsdirektivet.

Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen

skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en intel-

lektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse med

aftalen.

Med det nye kompromisforslag foreslås en ændring af bestemmel-

sens formulering. Det foreslås, at forbrugeren har ret til misligholdelsesbe-

føjelser, hvis forbrugerens brug af varen begrænses af tredjemandsret, så-

ledes at varen ikke opfylder de subjektive og de objektive overensstemmel-

seskriterier.

Af Kommissionens forslag fremgår, at varen skal være i overensstemmelse

med aftalen på det tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angi-

ven tredjemand får varen i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til

den af forbrugeren angivne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren,

anses det tidspunkt, hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor

forbrugeren har fået varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal in-

stalleres af forbrugeren selv, er det relevante tidspunkt for mangelsbedøm-

melsen det tidspunkt, hvor forbrugeren har haft rimelig tid til at installere

varen, dog senest 30 dage efter at varen kom i forbrugerens fysiske besid-

delse.

I det seneste kompromisforslag foreslås det, at varen skal være i over-

ensstemmelse med varen på leveringstidspunktet. Definitionen af hvornår

levering er sket overlades til medlemsstaterne.

Det foreslås, at der skal gælde særlige regler for digitalt indhold og digi-

tale tjenester, der er indlejret i eller sammenkoblet med en vare. For så vidt

angår digitalt indhold og digitale tjenester, der leveres løbende over tid, fo-

reslås det, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste ikke skal være i

overensstemmelse med aftalen på et bestemt tidspunkt, men skal være i over-

ensstemmelse med aftalen i en periode på 2 år efter den første levering har

fundet sted (ansvarsperioden). For så vidt angår digitalt indhold eller digi-

tale tjenester, der kun leveres én gang, skal disse være i overensstemmelse

med aftalen på tidspunktet for leveringen af den fysiske vare, men sælgeren

skal i en periode på 2 år være ansvarlig for mangler, der skyldes manglende

opdatering (ansvarsperioden). Der findes ikke lignende regler i forbruger-

købsdirektivet.

Reklamationsfristen foreslås i Kommissionens forslag fastsat til to år sva-

rende til minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet. Efter dette forslags

præambelbetragtning nr. 25, kan medlemsstaterne ikke – i modsætning til

efter forbrugerkøbsdirektivet –indføre eller bevare et krav om, at forbruge-

ren skal underrette sælgeren om mangler inden for en bestemt frist efter, at

manglen er opdaget.

I det seneste kompromisforslag foreslås det, at med-

lemsstaterne forsat skal kunne indføre eller bevare en underretningspligt.

Herudover foreslås det, at medlemsstaterne – ligesom efter forbrugerkøbs-

direktivet – kan fastsætte en længere reklamationsfrist end 2 år. Tilmed fo-

reslås det, at medlemsstaterne kan bestemme, at ved køb af brugte varer kan

parterne aftale en kortere reklamationsfrist, der minimum skal være 1 år.

I Kommissionens forslag er der endvidere lagt op til en formodningsregel,

hvorefter en mangel, der bliver synlig inden to år efter levering, antages at

have foreligget på dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med va-

rens eller manglens art. Formodningsreglen i forbrugerkøbsdirektivet er

fastsat til seks måneder.

Med det seneste kompromisforslag foreslås formod-

ningsreglen fastsat til et år. For så vidt angår digitalt indhold og digitale

tjenester, der leveres løbende over tid foreslås det, at sælgeren har bevis-

byrden for, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var i overens-

stemmelse i ansvarsperioden. For så vidt angår digitalt indhold og digitale

tjenester, der leveres én gang har sælgeren bevisbyrden for, hvorvidt mang-

lende overensstemmelse med aftalen skyldes, at sælgeren ikke har opdate-

ret det digitale indhold eller den digitale tjeneste i ansvarsperioden.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen

I tilfælde af mangler foreslås det i Kommissionens forslag, at forbrugeren

har ret til at få varen bragt i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved

reparation eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbruge-

ren, inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbru-

geren skal som udgangspunkt have valgfrihed mellem reparation eller om-

levering, medmindre det valgte vil være ulovligt, urimeligt eller ud fra en

række nærmere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil være

uforholdsmæssigt store.

I det seneste kompromisforslag foreslås yderligere,

at sælgeren skal have ret til at nægte både reparation og omlevering, hvis

begge valgmuligheder er umulige eller vil påføre sælgeren uforholdsmæs-

sigt store omkostninger.

I tilfælde af omlevering fastsætter direktivet nær-

mere regler om bl.a. sælgerens forpligtelse til at tage den oprindelige vare

tilbage.

I det nye kompromisforslag foreslås der herudover fastsat regler for

sælgerens reparation.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i pri-

sen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er ulov-

ligt eller umuligt, 2) hvis reparation eller omlevering ikke er sket inden for

rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en væsentlig

ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet – eller det

tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil bringe varen i

overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid.

Ifølge det seneste kom-

promisforslag, har forbrugeren endvidere ret til et forholdsmæssigt afslag

eller til at ophæve aftalen, hvis sælgeren kan nægte og har nægtet at fore-

tage reparation eller omlevering, hvis manglen viser sig igen på trods af

sælgerens forsøg på afhjælpning eller hvis manglen er af så seriøs karak-

ter, at det berettiger forbrugeren til straks at kræve et forholdsmæssigt af-

slag eller at ophæve aftalen.

Et afslag i prisen skal fastsættes forholdsmæs-

sigt på grundlag af den mangelfulde vares værdi sammenlignet med vær-

dien af en vare, der ville være i overensstemmelse med aftalen. I modsæt-

ning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissionens forslag ikke en

regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve købet, hvis den manglende

overensstemmelse er uvæsentlig.

I det seneste kompromisforslag foreslås

det opretholdt, at forbrugeren ikke har ret til at hæve købet, hvis den mang-

lende overensstemmelse er uvæsentlig.

Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissio-

nens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved aftalens ophævelse.

Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til at levere deres respek-

tive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås det, at såfremt varerne

på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan tilbageleveres, skal for-

brugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de mangelfulde varer ville

have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det fremgår ikke nærmere,

hvordan denne værdi skal opgøres. Direktivforslaget indeholder endvidere

en regel om, at forbrugeren ved ophævelse af aftalen skal betale for en even-

tuel forringelse af varernes værdi i det omfang, værdiforringelsen er større

end afskrivningen ved normal brug.

I det seneste kompromisforslag foreslås

det, at reguleringen i højere grad overlades til medlemsstaterne.

3.5. Handelsmæssige garantier

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for

forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det foreslås,

at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vil-

kår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse med aftale-

indgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen, reklamer,

der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftaleindgåelsen, samt ga-

rantierklæringen. Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for forbru-

geren end de vilkår, der er fastsat i de af sælgeren afgivne oplysninger forud

for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er det de mere fordelagtige vilkår, der

er bindende. Forslaget indeholder regler om indholdet af garantierklærin-

gen, herunder at forbrugeren skal oplyses om, hvilke vilkår i garantien der

supplerer forbrugerens lovbestemte rettigheder, garantiens varighed og

eventuelle gebyrer.

Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder

om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen. Medlemssta-

terne kan efter forslaget fastsætte regler om andre aspekter vedrørende han-

delsmæssige garantier, der ikke er reguleret i direktivforslaget.

I det seneste kompromisforslag foreslås det, at garantierklæringen skal

være skriftlig og leveres til forbrugeren senest samtidig med varen. I mod-

sætning til Kommissionens forslag fremgår det bl.a., at garantierklæringen

skal angive, at forbrugeren gratis har ret til misligholdelsesbeføjelser i med-

før af loven, hvis varen er mangelfuld, og at garantien ikke berører denne

ret.

3.6. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte krav

gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden (såkaldt re-

gres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres efter na-

tional lovgivning.

Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade for

forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om salg af varer behandles i

udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Den 22. fe-

bruar 2018 vedtog IMCO-udvalget sin rapport om forslaget.

Europa-Parlamentets vigtigste ændringsforslag er ifølge Europa-Parla-

mentet 1) at undtage digitalt indhold eller digitale tjenester, der er indlejret

i en vare og levende dyr fra direktivets anvendelsesområde, 2) at formelt

gøre direktivet til et minimumsharmoniseringsdirektiv, men gennem undta-

gelser gøre størstedelen af direktivets bestemmelser til totalharmoniserings-

bestemmelser, 3) at give medlemsstaterne en højere grad af frihed til at fast-

sætte en højere forbrugerbeskyttelse, særligt i forhold til reklamationsfri-

stens længde, og 4) at tillægge de subjektive og objektive overensstemmel-

seskriterier samme vægt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målsætningen om at fjerne hindringer i forbru-

geraftalelovgivningen og således understøtte det indre marked til fordel for

virksomheder og forbrugere ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne. Reglerne om købsaftaler i forbrugerkøbsdirektivet er mini-

mumsharmonisering og giver dermed mulighed for forskellig implemente-

ring i medlemsstaterne. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen

bedre gennemføres på EU-niveau og ved hjælp af fuld harmonisering.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse for-

pligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel ved

salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leveringstids-

punktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til stede på

leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er to år svarende til

minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet. For at forbrugeren kan påberåbe

sig, at en vare er mangelfuld, skal forbrugeren tilmed give sælgeren med-

delelse inden for rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Hvis

forbrugeren giver meddelelse senest 2 måneder efter, at forbrugeren opda-

gede manglen, anses det altid for at være inden for rimelig tid, jf. købelovens

§ 81.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have for

at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses for

mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger

navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventnin-

ger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øv-

rige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, såfremt sæl-

geren har bestyrket køberens forventning herom.

Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den

betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salgs-

led har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning

mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har

haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren

kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller ringere

beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende

omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Om risikoens overgang fremgår det af købelovens § 73, stk. 1, at levering

anses for sket, når salgsgenstanden er kommet i køberens besiddelse. Hvis

salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået af-

tale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses le-

veringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse, jf.

købelovens § 73, stk. 2. Sidstnævnte del af bestemmelsen er en gennemfø-

relse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 20.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i for-

brugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretningsskik og

bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for forbrugeren at

gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det vil være uri-

meligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurdering, hvor der

kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og for-

holdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse bl.a. tages hensyn

til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne

omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kunne tages hensyn til

senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at give

forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til

fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste

egenskaber, varens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved bl.a.

fjernsalgsaftaler. Ved levering af fysiske varer er hovedreglen en fortrydel-

sesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af

forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk

besiddelse, jf. lovens § 19. Ved udøvelse af fortrydelsesretten ophører par-

ternes forpligtelse til at opfylde den indgåede aftale, jf. § 21.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggende

form, forventes at medføre behov for ændringer i købeloven, navnlig i for-

hold til købelovens regler om reklamation, mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler i forbrugerforhold.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven eller forbrugeraftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser be-

mærkes det, at Kommissionen i det ledsagende arbejdsdokument til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre tilpasningsomkostninger for virksom-

hederne. For de virksomheder, der sælger online eller på anden vis foreta-

ger grænseoverskridende handel, vil dette ifølge Kommissionen blive udlig-

net af de forbedrede muligheder for at sælge på tværs af medlemsstaterne.

De virksomheder, der ikke driver onlinesalg og ikke har grænseoverskri-

dende handel, vil umiddelbart alene have implementeringsomkostninger,

men vil opnå bedre forudsætninger for at begynde onlinesalg og grænse-

overskridende handel. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil

blive vurderet, når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde

kendes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at få betydning for forbru-

gerbeskyttelsesniveauet i Danmark. Det er ikke på det foreliggende grund-

lag muligt at vurdere, om forbrugerbeskyttelsen samlet set vil påvirkes i po-

sitiv eller negativ retning.

Høring

Sagen har været i høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 21. november 2018.

Det oprindelige direktivforslag var i perioden fra den 12. januar til den 9.

februar 2016 i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklage-

nævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-

apparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forlæg-

gerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN Naturgas, Hånd-

værksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Køben-

havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Maga-

sinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindustrien,

Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, Aalborg Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og 3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet modtog høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsy-

net, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH), Optikerforeningen, Rigsadvokaten og Rigsombuds-

manden i Grønland.

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Ener-

gitilsynet, Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten

Rigsombuds-

manden i Grønland

havde ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Det ændrede direktivforslag blev i perioden er den 13. november 2017 til

den 11. december 2017 sendt i høring hos de samme parter.

Justitsministeriet modtog høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Datatilsynet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Dansk

Byggeri, Rigsadvokaten, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigspolitiet,

Forenede Danske Mortorejere (FDM), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Autobranchen, Domstolsstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Erhverv,

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk.

Østre Landsret, Datatilsynet, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Forbrugerombuds-

manden

havde ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Som anført indebærer det ændrede direktivforslag en udvidelse af det oprin-

delige direktivforslags anvendelsesområde og en ophævelse af forbruger-

købsdirektivet. Det ændrede direktivforslag indebærer således ikke væsent-

lige indholdsmæssige ændringer i forhold til det oprindelige direktivforslag.

Af den grund fremgår både høringssvar fra høringen over det oprindelige

direktivforslag og det ændrede direktivforslag. For så vidt angår anvendel-

sesområdet fremgår alene høringssvar til det ændrede direktivforslag.

8.1. Generelle bemærkninger

Autobranchen

støtter i princippet direktivforslagets formål om at fjerne

hindringer for grænseoverskridende handel. Autobranchen mener, at forsla-

get bør indeholde regler om sælgerens mulighed for at gøre et regreskrav

gældende ved sin leverandør, hvis forbrugeren har gjort misligholdelsesbe-

føjelser gældende over for sælgeren. Autobranchen er bekymret over, at

man i forslaget ikke har forskellige regler for henholdsvis brugte og nye va-

rer.

Dansk Energi

udtrykker bekymring om, hvorvidt direktivforslaget vil med-

føre omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirk-

ning på aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Dansk Erhverv

støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale-

og køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er ba-

lanceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som er-

hvervsdrivende, hvilket Dansk Erhverv ikke finder er tilfældet med Kom-

missionens direktivforslag, som derfor ikke kan støttes.

Dansk Industri

støtter som udgangspunkt, at området totalharmoniseres,

men anfører at det er en forudsætning for at udnytte potentialet i den græn-

seoverskridende onlinehandel på forbrugerområdet, at reglerne balancerer

erhvervs- og forbrugerinteresser. Dansk Industri finder, at direktivforslaget

i sin foreliggende form er uacceptabelt og vil påføre de erhvervsdrivende

stærkt forøgede forpligtelser, der kan ødelægge forretningsgrundlaget for

mindre erhvervsdrivende. Direktivforslaget bør, efter Dansk Industris opfat-

telse, i højere grad videreføre reglerne i forbrugerkøbsdirektivet.

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker bekymring for rækkevidden af direktiv-

forslaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring af reglerne

er skuffende, og at det er beklageligt, at man ikke har set på nye områder

som cirkulær økonomi, planlagt forældelse og krav til, at reservedele skal

findes i længere tid.

Forenede Danske Motorejere (FDM)

er positive over for øget forbruger-

beskyttelse.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

bemærker, at foreningen

overordnet støtter, at der skabes fælles regler for salg af varer og digitale tje-

nesteydelser i Europa. De foreslåede regler er dog efter FDIH’s på mange

punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige principper og er me-

get byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Optikerforeningen

støtter ønsket om at gøre det nemmere for erhvervsdri-

vende og forbrugere at handle på tværs af grænserne, men anfører, at Kom-

missionens forslag pålægger de erhvervsdrivende mange nye byrder og gi-

ver forbrugeren nye rettigheder og færre forpligtelser.

8.2. Direktivforslagets anvendelsesområde

Autobranchen

kan principielt støtte, at direktivforslaget også finder anven-

delse for salg af fysiske varer, men mener ikke, at virkningerne af udvidel-

sen af anvendelsesområdet er til at forudse.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at direktivforslaget finder anvendelse for

både fjernsalg og fysisk salg af varer, men

Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri og Forbrugerrådet Tænk

er bekymrede for balancen i direktivet, når

der ikke er foretaget ændringer af indholdet i direktivforslaget som følge af

udvidelsen af anvendelsesområdet.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

støtter, at varer med indlejret digitalt

indhold skal omfattes af direktivforslagets anvendelsesområde, idet det vil

skabe større klarhed omkring, hvilke regler der finder anvendelse.

Dansk Byggeri

gør opmærksom på, at købeloven ikke finder anvendelse

for entreprenørens ydelse eller de til byggeriet fornødne materialer, men at

disse kan være omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.

8.3. Mangelsbedømmelsen

Autobranchen

udtrykker utilfredshed med, at forbrugeren udtrykkeligt skal

acceptere en konkret mangel (varens særlige stand). Autobranchen anfører,

at den nuværende retstilstand tager omstændighederne ved aftaleindgåelsen

i betragtning, mens den foreslåede regel skaber mulighed for misbrug fra

forbrugerens side.

Dansk Erhverv

anfører, at det vil være svært for en erhvervsdrivende at do-

kumentere, at forbrugeren udtrykkeligt har accepteret en konkret mangel, jf.

den foreslåede bestemmelse, hvorefter en forbruger kan acceptere, at en vare

på visse punkter ikke lever op til det, man almindeligvis kan forvente af va-

ren.

Dansk Industri

anfører, at direktivforslaget vil medføre, at sælgeren skal

have en udtrykkelig accept fra forbrugeren, selvom det er helt usandsynligt,

at forbrugeren ikke kendte til manglen, og at reglen vil være skadelig for

både forbrugere og erhvervsdrivende.

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker bekymring over, at forbrugeren kan ac-

ceptere en konkret mangel, idet forbrugeren sjældent – særligt i forbindelse

med fjernsalg – vil være i stand til at forhandle med den erhvervsdrivende,

og forbrugerbeskyttelsen derved undergraves.

8.4. Tidspunkt for mangelsbedømmelsen og bevisbyrderegel

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri

Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH)

er kritiske over for direktivforslagets be-

stemmelse om, at risikoen kan overgå til forbrugeren op til 30 dage efter, at

forbrugeren fik varen i sin fysiske besiddelse, såfremt varen skal installeres

hos forbrugeren. Høringsparterne finder, at risikoen bør følge produktet og

overgå til forbrugeren, når denne tager varen i sin fysiske besiddelse.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

stiller sig kritiske over for

den foreslåede formodningsregel, hvorefter den erhvervsdrivende i to år har

bevisbyrden for, at en mangel ikke forelå ved risikoens overgang. Hørings-

parterne finder, at reglen bryder med almindelige obligationsretlige princip-

per og vil medføre, at den erhvervsdrivende i vidt omfang vil komme til at

reparere fejl mv., selvom varen ikke er behæftet med oprindelige mangler.

Forbrugerrådet Tænk

er positive over for bestemmelserne om tidspunktet

for mangelsbedømmelsen. Forbrugerrådet Tænk støtter endvidere en 2-årig

formodningsregel, idet forbrugeren i langt de fleste tilfælde ikke har den

tekniske viden og indsigt til at godtgøre at en mangel forelå på leverings-

tidspunktet. Forbrugerrådet Tænk mener endvidere, at perioden kan forlæn-

ges, hvis længden af garantiperioden tilsvarende forlænges.

8.5. Misligholdelsesbeføjelser

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at forbrugeren bør have frit valg mellem de

i direktivforslaget oplistede misligholdelsesbeføjelser. Der bør ikke være et

hierarki. Forbrugerrådet Tænk støtter, at det fremgår af direktivforslaget, at

omlevering af en mangelfuld vare skal ske for sælgers regning, men finder

det problematisk, at det er muligt for parterne at aftale andet. Forbrugerrå-

det Tænk er skeptiske over for, at forbrugeren kan kræve et ”forholdsmæs-

sigt afslag” frem for et ”passende afslag”, idet et passende afslag giver ad-

gang til en friere vurdering, når det ikke er muligt at beregne varens for-

holdsmæssigt lavere værdi som følge af manglen.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

anfører, at direktivforsla-

gets bestemmelse om, at afhjælpning eller omlevering skal ske inden for ri-

melig tid under hensyntagen til varens art og forbrugerens formål med at an-

skaffe varen, ikke tager fornødent hensyn til manglens art. Der kan f.eks.

være situationer, hvor en fejl optræder periodisk, og hvor der derfor bør gi-

ves sælgeren længere tid til at afhjælpe. FDIH anfører endvidere, at det fort-

sat bør være et krav, at forbrugeren i et vist omfang medvirker til afhjælp-

ningens gennemførelse.

Dansk Erhverv

anfører, at forbrugeren ved uvæsentlige mangler alene bør

have ret til at tilbageholde det beløb, som det vurderes at ville koste at sikre,

at produktet lever op til den indgåede aftale. Dansk Erhverv mener, at det

bør præciseres, at forbrugerne mister samtlige misligholdelsesbeføjelser,

hvis de har bidraget til manglen eller følgerne af den.

Autobranchen

anfører, at forbrugeren ikke altid bør kunne kræve enten af-

hjælpning eller omlevering, idet der kan være tilfælde, hvor den valgte be-

føjelse er urimelig for den erhvervsdrivende. Ligeledes anføres, at forbru-

geren ikke bør være berettiget til at tilbageholde den fulde købesum i til-

fælde af mangler, idet dette indebærer en uforholdsmæssig stor risiko for

sælgeren.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

anfører, at direktivforslagets bestem-

melse om forbrugerens valg mellem afhjælpning og omlevering bør ændres,

så den erhvervsdrivende får adgang til at henvise forbrugeren til at hæve kø-

bet eller kræve et forholdsmæssigt afslag, selvom den af forbrugeren valgte

beføjelse ikke er umulig, såfremt forbrugerens valg af beføjelse vil påføre

den erhvervsdrivende uforholdsmæssige omkostninger.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

anfører, at direktivforsla-

gets bestemmelse om, at forbrugeren i tilfælde af mangler skal kunne vælge

mellem afhjælpning eller omlevering, medmindre dette vil være uforholds-

mæssigt byrdefuldt for den erhvervsdrivende, er vanskelig at håndtere i

praksis, og at valget mellem afhjælpning eller omlevering bør ligge hos den

erhvervsdrivende.

8.6. Ophævelse

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

bemærker, at den erhvervs-

drivende ikke bør være forpligtet til at returnere købesummen, før varen er

kommet retur, og den erhvervsdrivende har haft mulighed for at undersøge

varen.

Forbrugerrådet Tænk

er skeptiske over for den foreslåede regel om, at

forbrugeren skal tilbagelevere varerne uden unødigt ophold og under alle

omstændigheder inden for 14 dage, idet ikke alle varer er egnede til en hurtig

returforsendelse.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk

Internethandel (FDIH)

Optikerforeningen

er kritiske over for den fo-

reslåede regel, hvorefter forbrugeren kan hæve et køb, selvom varen ikke

kan tilbageleveres på grund af ødelæggelse eller bortkomst. Det anføres, at

reglen ikke balancerer hensyn mellem forbrugernes og erhvervslivets inter-

esser og er svær at håndtere i praksis, idet sælgeren ikke har mulighed for at

løfte sin bevisbyrde for, at varen ikke er mangelfuld.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

er kritiske over for direktivforslagets

bestemmelse om, at forbrugeren hæfter for den værdiforringelse, der går ud

over, hvad der ville følge af almindelig brug, idet reglen bliver vanskelig for

de erhvervsdrivende at håndtere i praksis.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at det klart bør fremgå, at forbrugeren ikke

kan pålægges at betale for sin brug af varen frem til ophævelsen.

Autobranchen, Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder det endvidere

problematisk, at også uvæsentlige mangler vil være nok til at en forbruger

kan hæve købet.

8.7. Reklamation

Forbrugerrådet Tænk

mener, at en reklamationsfrist på 2 år er urimelig,

og at reklamationsrettens længde i højere grad bør afspejle forbrugerens for-

ventninger om, hvor længe produktet som minimum vil være fuldt funk-

tionsdygtigt ved almindelig brug.

Autobranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri

Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH)

finder det problematisk, at forbrugerne ikke

længere er forpligtede til at underrette den erhvervsdrivende inden for rime-

lig tid efter at have opdaget manglen.

8.8. Handelsmæssige garantier

Autobranchen, Dansk Erhverv og Dansk Industri

finder det problema-

tisk, hvis sælgeren kan blive ansvarlig for vilkår der er fastsat i reklamer,

der ikke hidrører fra sælgeren eller dennes tidligere salgsled.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder tilmed, at det er uhensigtsmæs-

sigt byrdefuldt for de erhvervsdrivende, hvis en garantierklæring skal inde-

holde en erklæring om forbrugerens rettigheder ifølge direktivet, da dette

anses for at være en omfattende oplysningsforpligtelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til det ændrede

forslag.

Det kan bemærkes, at der generelt er opbakning til Rådets generelle indstil-

ling til direktivforslaget om salg af digitalt indhold, hvorefter digitalt ind-

hold, der er integreret i en vare, undtages fra dette direktivs anvendelsesom-

råde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter principielt initiativer, som kan bidrage til at styrke det in-

dre marked ved at fjerne barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe på

tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser. En hø-

jere grad af harmoniserede regler på det kontraktretlige område og generelt

på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage til et mere velfunge-

rende indre marked.

Kommissionens oprindelige forslag om totalharmonisering af dele af købe-

lovgivningen i forbrugerforhold rejste en række juridiske/tekniske spørgs-

mål og gav anledning til fortolkningstvivl, herunder om betydningen af de

objektive kriterier for varens overensstemmelse med aftalen, bevisbyrden

for manglende overensstemmelse samt den foreslåede regel om, at varen

skal være fri for tredjemands ret.

Det er regeringens vurdering, at tvivlen er afklaret i det foreliggende kom-

promisforslag. I kompromisforslaget fremgår det, at varen skal være i over-

ensstemmelse med de (subjektive) kriterier, der er aftalt mellem forbruge-

ren og sælgeren, men også skal leve op til en række objektive kriterier, her-

under at varen skal være egnet til de formål, som varen almindeligvis an-

vendes til og have de egenskaber og andre funktioner, som forbrugeren med

rimelighed kan forvente. Hvad det nærmere indebærer, at forbrugeren

”med rimelighed kan forvente” noget af en vare, er beskrevet. I forhold til

tredjemandsret fremgår det af kompromisforslaget, at forbrugeren har ret

til misligholdelsesbeføjelser, hvis forbrugerens brug af varen begrænses af

tredjemandsret, således at varen ikke opfylder de subjektive og de objektive

overensstemmelseskriterier.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt gælder ens

regler i relation til f.eks. mangler og misligholdelsesbeføjelser uafhængigt

af, om varen er købt online eller i en fysisk butik.

Regeringen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at digitalt indhold, der er

så nært forbundet med en vare, at indholdet må opfattes som en integreret

del af varen, reguleres af direktivforslaget om salg af varer.

Kommissionens

forslag gav imidlertid anledning til tvivl om, hvornår digitalt indhold om-

fattes af direktivforslaget, samt om der i denne forbindelse bør skelnes mel-

lem digitalt indhold og digitale tjenesteydelser.

Det er regeringens vurdering, at denne tvivl er afklaret i det foreliggende

kompromisforslag. Det fremgår, at direktivforslaget finder anvendelse på

varer, der har indlejret eller er sammenkoblet med digitalt indhold eller di-

gitale tjenester på en sådan måde, at det digitale indhold eller de digitale

tjenester er afgørende for, at varen kan udføre sine funktioner. Endvidere

fremgår det, at leveringen af sådant digitalt indhold eller sådanne digitale

tjenester, kun er omfattet af direktivets anvendelsesområde, hvis de gives til

forbrugeren sammen med varen som en del af købsaftalen.

Det er regeringens vurdering, at dette skaber en hensigtsmæssig afgræns-

ning af, hvornår levering af digitalt indhold og digitale tjenester bør anses

som en del af en vare som et hele, og hvornår leveringen af digitalt indhold

og digitale tjenester ikke er en del af varen, men i stedet bør omfattes af di-

rektivforslaget om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold.

Regeringen lægger vægt på, at en EU-retlig regulering af forbrugeraftaler

skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til de

erhvervsdrivende. Regeringen mener samtidig, at de gældende danske reg-

ler sikrer denne balance. I den forbindelse lægger man fra regeringens side

bl.a. vægt på, at direktivforslagets regulering af forbrugernes beføjelser i til-

fælde af mangler ved den leverede vare skal afspejle en sådan rimelig ba-

lance.

Det er regeringens vurdering, at det foreliggende kompromisforslag giver

forbrugerne en bedre beskyttelse end efter de gældende danske regler. Her-

overfor varetages hensynet til virksomhederne ved, at reglerne i højere grad

end tidligere totalharmoniseres. Dette gælder også for så vidt angår forbru-

gerens misligholdelsesbeføjelser. Regeringen lægger herudover vægt på, at

kompromisforslaget – modsat Kommissionens forslag – giver medlemssta-

ternes mulighed for at forpligte forbrugerne til at underrette sælgeren, når

forbrugeren bliver opmærksom på en mangel, samt at forbrugeren ikke har

mulighed for at ophæve aftalen, hvis manglen er uvæsentlig.

Regeringen kan på denne baggrund støtte en generel indstilling til forsla-

get.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 23. november 2017.

En sag vedrørende det oprindelige direktivforslag har været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016.

Et grund- og nærhedsnotat vedrørende det oprindelige direktivforslag blev

sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2016.

Sagen vedrørende direktivforslaget om salg af digitalt indhold har senest

være forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 til forhandlingsoplæg.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne

for tredjepart ved overdragelse af fordringer

Nyt notat.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 96 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018 med hen-

blik på fremlæggelse af en fremskridtrapport for arbejdet med forslaget.

Kommissionen har den 12. marts 2018 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder anvendelse med

hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af fordringer. For-

slaget er modtaget i dansk sprogversion den 28. marts 2018. Forslaget er

fremsat som led i Kommissionens handlingsplan for etablering af en kapi-

talmarkedsunion. Forslaget har til formål at fremme grænseoverskridende

transaktioner af fordringer ved at øge retssikkerheden gennem fastsættelse

af ens lovvalgsregler med hensyn til virkningerne for tredjemand ved over-

dragelse af fordringer. Med forslaget vil der blive skabt ens regler for, hvil-

ken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter i for-

hold til en fordring, der er blevet overdraget på grænseoverskridende basis.

Det gælder særligt for konflikter i forhold til, om det er erhververen eller

tredjemand, der har ejendomsretten over en overdraget fordring, og hvem

der har fortrinsret til fordringen. Det er regeringens foreløbige vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det foreliggende

forslag giver ikke anledning til at foretage ændringer i dansk lovgivning og

har ikke statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Re-

geringen kan umiddelbart støtte forslaget, men vil arbejde for, at tvivls-

spørgsmål afklares.

Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen for at fremme

grænseoverskridende investeringer vil ”foreslå ensartede regler, som med

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart ved overdragelsen af fordringer”.

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsa-

get af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål – og som opfølgning på handlingsplanen – udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede

lovvalgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for

tredjeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende er-

hververe eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke rets-

sikkerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 nærværende

forordningsforslag.

Forslaget har været behandlet på en række embedsmandsarbejdsgruppemø-

der. Der er fortsat relativt stor uenighed om, hvordan reglerne om lovvalg

med hensyn til virkningerne for tredjeparter ved overdragelse af fordringer

skal udformes. Et mindretal af medlemsstaterne foretrækker, at disse

lovvalgsregler indsættes i Rom I-forordningen, i stedet for at blive reguleret

af en selvstændig forordning.

Det er forventningen, at det fremsatte forordningsforslag som følge af ar-

bejdsgruppens drøftelser vil blive ændret på en række områder inden for-

handlingerne med Europa-Parlamentet indledes. Der er dog ikke på nuvæ-

rende tidspunkt fremsat officielle ændringsforslag.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, li-

tra c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-

seoverskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for personer og virksom-

heder mv., der er hjemmehørende i Danmark, og som bliver parter i over-

dragelser af fordringer med grænseoverskridende elementer, hvis der opstår

spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Det skyldes, at nationale dom-

stole vil lægge national ret til grund, når det skal besluttes, hvilket lands lov

der finder anvendelse. Hvis der anlægges sag ved en dansk domstol, vil de

danske domstole således anvende dansk ret (som ikke omfatter forordnin-

gen), når lovvalget skal fastslås. Hvis sagen anlægges ved tyske domstole,

vil de derimod anvende tysk ret (som omfatter forordningen). Det afgørende

for, om forordningen finder anvendelse i en konkret sag er således, om der

anlægges sag ved en national domstol, der er beliggende i en medlemsstat,

hvor forordningen er gældende.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2018 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtrap-

port for arbejdet med forslaget.

Formål og indhold

Følgende gennemgang er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra

marts 2018 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejdsgruppe-

niveau.

3.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter

for tredjemand i forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af

grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transak-

tion, vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre,

om konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt – typisk et erstatningskrav.

Kommissionens forslag har til formål at klargøre retstilstanden og skabe

retssikkerhed ved at fastsætte ens lovvalgsregler i medlemslandene for virk-

ningen af overdragelse af fordringer i forhold til tredjemand. Denne forord-

ning adskiller sig således fra Rom I-forordningen, idet den regulerer forhold

mellem parter, der ikke har en aftale imellem sig.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem factoring, hvor

virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem sikkerhedsstillelse, f.eks. hvor Virksomhed A be-

nytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem securitisering, hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer – f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender – ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå i mellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre konflikter mellem de to erhververe eller erhververen og overdra-

gerens kreditorer. Disse parter er i forordningens forstand ”tredjemænd”,

når det kommer til deres indbyrdes forhold, fordi de ikke har en aftale imel-

lem sig.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Ifølge artikel 1, stk. 1, skal forslaget finde anvendelse på overdragelse af

fordringer på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der skal

foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af grænserne.

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen – særligt overdrageren og erhververens indbyrdes

forpligtelser – reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen, se

pkt. 6.1.

Begrebet ”overdragelse” dækker ifølge forslaget både over en direkte over-

førsel af en fordring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt

subrogation. Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at

indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand

har indfriet skylderens forpligtelser.

En række overdragelser er undtaget fra forslaget anvendelsesområde. Det

gælder følgende:

a) Overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold,

b) overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem

ægtefæller,

c) overdragelse af omsætningspapirer af negotiabel karakter,

d) overdragelser af fordringer, der udspringer af spørgsmål omfattet af reg-

lerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer,

e) overdragelser af fordringer, der udspringer af stiftelse af en trust og for-

holdet mellem stiftere, trustees og begunstigede, og

f) overdragelser af fordringer, der udspringer af visse livforsikringsaftaler.

Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, hvilke de-

finitioner der skal lægges til grund i forslaget. Særligt giver begreberne ”for-

dring”, ”virkning for tredjeparter/formueretlige virkninger” og ”kreditinsti-

tut” anledning til fortolkningsmæssig tvivl, da mange af medlemsstaterne

har forskellige definitioner af disse begreber i national ret. Hertil kommer,

at begreberne i vidt omfang er defineret i andre EU-retsakter, og der skal

opnås enighed om, hvorvidt man skal anvende disse præeksisterende defi-

nitioner, og i tilfælde, hvor de adskiller sig fra hinanden, hvilke af definitio-

nerne der foretrækkes. De endelige definitioner vil i øvrigt afhænge af, hvil-

ken hovedregel for lovvalg man vælger, samt hvilke undtagelser der knyt-

tes hertil, se pkt. 3.3.

Et tema, der har været genstand for megen diskussion på arbejdsgruppemø-

derne, er, om debitors retsstilling påvirkes af forordningen. En række med-

lemsstater er af den opfattelse, at forslaget kan føre til usikkerhed om bl.a.,

hvem debitor kan betale med frigørende virkning til, hvis flere parter har er-

hververet samme fordring.

Da det, som forordningen regulerer, er det indbyrdes – ikke aftaleregulerede

– forhold mellem to tredjemænd, har Kommissionen fastholdt, at debitors

retsstilling ikke påvirkes af forslaget. Danmark er enig i denne forståelse.

Debitors forhold til en tredjemand, som har erhververet fordringen fra den

oprindelige kreditor, følger af en aftale og er derfor omfattet af Rom I-for-

ordningen, der vedrører lovvalg i kontraktforhold. Hvis den oprindelige kre-

ditor har overdraget fordringen til to tredjemænd, vil det indbyrdes forhold

mellem de to tredjemænd derimod være omfattet af lovvalgsreglerne i for-

slaget, idet disse to parter ikke har en aftale imellem sig.

3.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Som hovedregel foreslås det, at det er loven i det land, hvor overdrageren

har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for de faktiske omstændighe-

der, der skal regulere virkningen for tredjemand.

I arbejdsgruppen er der på nuværende tidspunkt imidlertid umiddelbar til-

slutning til en formulering af en hovedregel, hvorefter det er loven i det land,

hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for over-

dragelseskontraktens indgåelse, der skal regulere virkningen for tredje-

mand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde foreslås

fortrinsretten reguleret af loven i det land, hvor overdrageren har sit op-

holdssted på det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får

virkning for tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det

tidspunkt, hvor en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale

lovgivning stiller til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Hovedreglen fraviges, hvis fordringen der overdrages er

1) kontanter, der krediteres en konto i et kreditinstitut, eller

2) fordringer, der udspringer af et finansielt instrument.

I så fald skal den lov, der finder anvendelse på den overdragne fordring, re-

gulere virkningen for tredjepart. ”Den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring” henviser til den lov, der finder anvendelse på den af-

tale, der er indgået mellem den første overdrager (fordringens oprindelige

kreditor) og fordringens skyldner (debitor). Det skal bemærkes, at visse

medlemsstater lader til at foretrække denne løsning som hovedregel frem-

for overdragerens opholdssted.

Fordringer, der udspringer af et finansielt instrument, kan f.eks. være deri-

vatkontrakter. Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi er afledt af

prisudviklingen på et andet produkt. Et derivat kan f.eks. være en option,

der giver ret til at sælge en aktie til en bestemt pris. Optionens værdi afhæn-

ger af aktiens prisudvikling.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved

securitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelses-

aftalen eller en særskilt aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

På baggrund af drøftelser på arbejdsgruppemøderne forventes det i øvrigt,

at der vil blive tilføjet en række yderligere undtagelser til hovedreglen, f.eks.

at lovvalget til afgørelse af tvister omkring rettigheder med tilknytning til

fast ejendom vil være det lands lovgivning, hvor ejendommen er beliggende

(princippet om lex rei sitae, se pkt. 6.3).

Pga. muligheden for at foretage et lovvalg, kan den situation opstå, hvor to

overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale regler skal

finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor en fordring

både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerhedsstillelse og

lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdragerens land) og

i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et lovvalg (loven,

der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer, skal den lov

finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning over for tredje-

mand.

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

3.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 6.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter

lovvalgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemssta-

terne således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemssta-

terne skal forordningen dog have forrang for konventioner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 10. juli

2018. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget, herunder fo-

reslås det, at hovedreglen i artikel 4, stk. 1, formuleres således, at det er

loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted på tids-

punktet for overdragelseskontraktens indgåelse, der skal regulere virknin-

gen for tredjemand, og ikke på tidspunktet for de faktiske omstændigheder,

som forordningsforslaget lægger op til. Dette forslag er i tråd med det for-

slag, der er størst tilslutning til i arbejdsgruppen på nuværende tidspunkt, jf.

pkt. 3.3.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at der på nuværende tidspunkt eksisterer

en retsusikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi

medlemsstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for tredje-

mand ved overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at med-

lemstaterne selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for grænse-

overskridende overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En indsats

på EU-plan er nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder anven-

delse med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af for-

dringer overalt i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller myndig-

heder der træffer afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en overdraget

fordring.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens arti-

kel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at afta-

len skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknyt-

ning til det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karak-

teristiske ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation, vil

det f.eks. typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog

fraviges.

I artikel 5 og 6 gælder særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer, regulerer Romkonventionen, hvil-

ket lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det

fastsættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes

forpligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens

almindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvor-

vidt fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors rettig-

heder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, reguleres

af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at indfri for-

dringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation, regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. Pga. af det danske forbehold (in-

dre og retlige anliggender) finder Rom I-forordningen ikke anvendelse i

Danmark. Romkonventionen gælder således fortsat mellem Danmark og de

øvrige EU-lande, hvis der anlægges sag i Danmark. Rom I-forordningen fin-

der anvendelse i de øvrige medlemsstater. Overordnet set foreskriver Rom

I-forordningen de samme lovvalgsregler vedrørende overdragelse af for-

dringer som Romkonventionen, med den undtagelse, at aftalebestemt subro-

gation reguleres på samme måde som overdragelse af en fordring og der-

med ikke er underlagt en særlig lovvalgsregel. Rom I-forordningen regule-

rer heller ikke forholdet til virkningerne for tredjemand.

6.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågælden-

des deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er

underlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

6.3. Dansk international privatret - det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 5.2 nævnte regler, er der ikke i Danmark fastsat

lovvalgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordrin-

ger. Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark regule-

res lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte

principper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og de-

res beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens og det kan derfor vanske-

ligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lovval-

get skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele antager,

at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte i

en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra c, jf. pkt. 1 ovenfor.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 21. november 2018.

Forordningsforslaget har i perioden fra den 16. april 2018 til den 14. maj

2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: