L 105 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra lukket samråd om den tværministerielle arbejdsgruppe om omorganisering af døvetolkeområdet, til børne- og socialministeren og undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 105
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Besvarelse af UNU samrådsspørgs-

mål A-C sammen med Merete Riisa-

ger om L 150 om frit valg af tegn-

sprogs- og skrivetolkeleverandør på

STUK’s område

og sammenhængen

til Arbejdsgruppen om omorganise-

ring af området for tolkning til men-

nesker med hørehandicap

19. december kl 12

Ca. 10 minutter

Folketingets Undervisningsudvalg

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål A–C stillet af Folketingets Undervisningsudvalg

Samrådsspørgsmål A

Vil ministrene redegøre for baggrunden for og formål med nedsættelse af den

tværministerielle arbejdsgruppe, der har til opgave at undersøge mulighederne

for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørenedsæt-

telse samt redegøre for, hvorfor arbejdsgruppens forslag til konkrete modeller

for omorganisering endnu ikke foreligger?

Samrådsspørgsmål B

Vil ministrene redegøre for den videre proces for en omorganisering af

døvetolkeområdet på tværs af sektorerne, herunder også hvilke udfordringer

det kan give, hvis Undervisningsministeriet - på baggrund af anbefalinger fra

den tværministerielle arbejdsgruppe - skal indtræde i en evt. tværsektoriel ord-

ning?

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren redegøre for, hvilke bindinger STUK forventes at have overfor

leverandører af tegnsprogstolkning, hvis der som følge af en vedtagelse af

lovforslaget gennemføres et isoleret udbud af tolkeopgaver inden for S TUKs

område, herunder hvor mange leverandører STUK forventer at indgå aftale

med?

Det er aftalt med UVM, at børne- og socialministeren besvarer spørgsmål A og

halvdelen af spørgsmål B om proces, mens undervisningsministeren besvarer

resten af spørgsmål B og spørgsmål C.

L 105 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra lukket samråd om den tværministerielle arbejdsgruppe om omorganisering af døvetolkeområdet, til børne- og socialministeren og undervisningsministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd, hvor vi skal tale om to af re-

geringens initiativer på området for tolkning til mennesker med

hørehandicap. Jeg vil starte med at besvare den del af jeres

spørgsmål, der handler om arbejdsgruppen for omorganisering af

området for tolkning til mennesker med hørehandicap. Herefter vil

undervisningsministeren tage over og besvare jeres spørgsmål,

der går mere specifikt på undervisningsområdet.

[Ad spm. A]

[Om Arbejdsgruppen for omorganisering af området for

tolkning til mennesker med hørehandicap]

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afdække sta-

tus for tolkningen på hørehandicap-området på tværs af ressort-

områder og opstille modeller for en omorganisering af området.

Formålet er at skabe dels en bedre indsats til tolkebrugerne og

dels en mere effektiv brug af de midler, der bruges på området.

Tolkning dækker her over tegnsprogstolkning, skrivetolkning og

andre tolkeformer, som mennesker med hørehandicap bruger til

at kommunikere.

Baggrunden for arbejdsgruppen er et internt analysearbejde, som

det tidligere Social- og Indenrigsministerium gennemførte i foråret

2016. Analysen pegede på, at både tolkebrugere og andre ople-

ver strukturen på tolkeområdet som uklar. Desuden viste den, at

strukturen ikke understøtter effektivt indkøb af tolkning

–

bl.a. fordi

der er forskellige aftaleformer og forskellige måder at fastsætte

priser for tolkningen på.

Derfor nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skal undersøge

muligheder for at sikre brugerne en enkel, smidig og omkost-

ningseffektiv adgang til tolkning. Arbejdsgruppen skal bl.a. se på

muligheder for at skabe én indgang til tolkning og for at sikre den

bedst mulige brug af midler på tolkeområdet.

Det ligger også i arbejdsgruppens kommissorium, at modeller for

en omorganisering skal holde sig inden for den nuværende øko-

nomiske ramme. En omorganisering må heller ikke forringe bor-

gernes mulighed for medindflydelse på valg af tolk eller bryde

med sektoransvarsprincippet på handicapområdet.

[Sektoransvarsprincippet]

Sektoransvarsprincippet er et grundlæggende princip på handi-

capområdet, som betyder, at hver enkel myndighed skal sikre sig,

at mennesker med handicap kan benytte sig af tilbuddene på lige

fod med andre borgere. På tolkeområdet betyder det bl.a., at det

er STUK [Styrelsen for Undervisning og Kvalitet], der bevilliger

tolkning på de videregående uddannelser. Det er de kommunale

jobcentre, der bevilliger tolkning på arbejdspladserne. Og Den

Nationale Tolkemyndighed bevilliger tolkning til blandt andet soci-

ale arrangementer.

Regeringen er optaget af at holde fast i sektoransvarsprincippet,

og derfor indgår det også i rammerne for arbejdsgruppens op-

gave, at en omorganisering skal basere sig på dette princip. For

det er vigtigt for inklusionen af mennesker med handicap i vores

fællesskaber, at man deltager på lige fod og i samme sammen-

hænge som resten af befolkningen, selvom man har et handicap.

Her har det offentlige en særlig forpligtelse. Derfor er det et vigtigt

princip, at alle myndigheder tager højde for mennesker med han-

dicap i deres generelle virke.

Men sektoransvarsprincippet er også kompliceret. Det giver en

kompleksitet på handicapområdet, fordi borgerne ofte vil have

kontakt til flere myndigheder for at blive kompenseret for deres

handicap i forskellige situationer. Det er blandt andet den kom-

pleksitet, der ligger til grund for, at vi har nedsat en arbejdsgruppe

på tolkeområdet. Og det er den kompleksitet, vi skal søge at

håndtere på en bedre måde.

Det betyder, at arbejdsgruppen konkret arbejder med at opstille

modeller for, hvordan man på den ene side kan fastholde den en-

kelte myndigheds ansvar samtidig med, at borgeren skal være i

kontakt med færrest mulige for at få den tolkning, der er behov

for. Det ligger også i arbejdet, at den medindflydelse, som borge-

ren har ret til på et givent område, skal tænkes hensigtsmæssigt

ind en kommende omorganisering, herunder på uddannelsesom-

rådet.

[Arbejdsgruppens forsinkelse]

Og når I spørger til, hvorfor arbejdsgruppen for omorganisering

ikke har afrapporteret endnu, må jeg også pege på, at det er et

meget komplekst område. Når arbejdsgruppen har skulle af-

dække status på tolkeområdet, har den skulle indhente bidrag fra

bl.a. regionerne, domstolene og landets politikredse. Arbejdsgrup-

pen skal desuden beskrive og forholde sig til forskellig lovgivning

og organisationsformer på tværs af 9 ressortområder. Og der skal

opnås enighed om en afrapportering på tværs af 10 ministerier.

Det er en stor og kompleks opgave, som har vist sig meget tids-

krævende. Også mere end vi havde forventet. Men det understre-

ger jo behovet for at nedbryde kompleksiteten med en omorgani-

sering. Jeg forventer, at arbejdsgruppens afrapportering vil blive

offentliggjort kort tid inde i det nye år.

[Ad spm. B]

[Den videre proces for en omorganisering]

I spørger også til den videre proces for en omorganisering. Her

kan jeg svare, at når arbejdsgruppens afrapportering er klar, vil

den blive sendt i høring i den følgegruppe, der har været nedsat

for arbejdet. Det er bl.a. brugerorganisationer og tolke, der har

siddet med i følgegruppen. Det ligger mig meget på sinde, at vi får

brugerorganisationernes holdninger og input med. For det er jo

brugerne, det offentlige er til for.

Efter høringen skal regeringen tage stilling til både rapporten og

høringssvarene

–

og hvilken omorganisering vi ser for os på den

baggrund. Og herefter starter så den egentlige proces med at

gennemføre en omorganisering. Den nærmere tidshorisont af-

hænger i sagens natur af, hvilken omorganisering vi går efter.

Men jeg kan nok godt love, at implementeringen har et længere

aftræk, fordi vi jo blandt andet skal se på de lovgivningsmæssige

og økonomiske rammer.

[Evt. udfordringer, hvis UVM indtræder i fælles tolkeord-

ning]

Og så spørger I til, hvilke udfordringer det kan give, hvis Under-

visningsministeriet skal indtræde i en tværsektoriel tolkeordning.

Det vil undervisningsministeren komme nærmere ind på om lidt.

Men jeg vil gerne sige, at jeg ikke ser for mig, at det lovforslag, I

drøfter her, skulle give udfordringer i forhold til en eventuel senere

fælles ordning. Lad mig uddybe det.

Som jeg nævnte tidligere, ligger det jo i arbejdsgruppens opdrag,

at modeller for en omorganisering hverken skal bryde med sektor-

ansvarsprincippet eller begrænse brugernes medindflydelse på

valg af tolk. Det betyder helt konkret, at det ikke indgår i arbejdet

at ændre på, at det generelt fortsat vil være den enkelte myndig-

hed, der har ansvar for at træffe afgørelse om og finansiere tolk-

ning til borgere med hørehandicap.

Og når det gælder brugernes indflydelse på valget af leverandør

på STUK’s område, så indgår det selvfølgelig i arbejdsgruppens

drøftelser, at der længe har været ønske og planer om at indføre

et frit valg af leverandør, som man allerede kender det på det so-

ciale område, og som der er stor tilfredshed med blandt brugerne.

Derfor er det min klare vurdering, at indførelse af et frit valg af le-

verandør hverken behøver at afvente rapporten eller det videre

arbejde med en eventuel omorganisering. Tværtimod vil det være

ærgerligt for brugerne, hvis vi vælger at lade noget vente, som al-

lerede nu kan være med til at forbedre brugernes medindflydelse

på området.

Fra min stol ser undervisningsministerens lovforslag således ud til

at ligge helt i tråd med vores arbejde på tolkeområdet. Men un-

dervisningsministeren vil komme nærmere ind på det spørgsmål

om lidt.

Tak for ordet.