Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 108 Bilag 1
Offentligt
1969098_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMARP
Koordineret med:
Sagsnr.: 1804304
Dok. nr.: 709677
Dato: 22-10-2018
NOTAT
Høringsnotat vedr. udkast til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om for-
bud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udvælgelse af ID-udsteder og
udstedelse af sikkerhedsstempelmærker samt skærpede sanktioner ved salg af tobak til
personer under 18 år)
Udkast til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud mod salg
af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udvælgelse af ID-udsteder og udstedelse af
sikkerhedsstempelmærker samt skærpede sanktioner ved salg af tobak til personer under
18 år) har i perioden fra den 3. september 2018 til 2. oktober 2018 været sendt i høring til
nedenstående følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, Arkitektskolen i
Århus, Astma-Allergi Forbund, Bagger-Sørensen Gruppen, Becig, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskoler, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i
Danmark, Brancheforeningen for Privathospitaler og –Klinikker, British American Tobacco
Børnerådet, Center for Hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
Coop Danmark, Dadafo, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab,
Danmarks Lungeforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Bil-
færgernes Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895,
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Automatbranche Forening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening
Dansk e-Damper Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik
(DTL), Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna-
sier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,
Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvir-
kende Købmænd, Det Informationsvidenskabelige Akademi og Designskolen i Kolding, Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen, Efuma, Ergoterapeutfore-
ningen, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsskolelederne i Danmark, Er-
hvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund – 3F, Far-
makonomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge
(FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af forstandere og di-
rektører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i
Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Uddannelsesudbydere i
Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produk-
tionshøjskoler, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Inspektorforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - &
Turisterhvervet (HORESTA), House of Oliver Twist A/S, Industriforeningen for generiske
lægemidler, Jordemoderforeningen, KFUM’ s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Komiteen
for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst ansatte (KTO), Kom-
1
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
munernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræf-
tens Bekæmpelse, Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landboungdom,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
(LOS), Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskolele-
dere (LU), Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, LO – Landsorganisationen i Danmark, Lægefore-
ningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC (Maritime Training and Education Cen-
tre), Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros (Foreningen af medicingrossi-
ster), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbej-
der Forbundet (NNF), Parallelimportørforeningen af lægemidler, Pharmadanmark, Phar-
makon, Philip Morris, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende, Tandlægers Or-
ganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Profes-
sionshøjskolerne, University Colleges Denmark, PTU's RehabiliteringsCenter, Rigsrevisio-
nen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt
Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SIMAC , Skole og Forældre,
Smoke Solution, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Sund By Netværket,
Sundhedskartellet, Sygeforsikringen ” Danmark”, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tand-
lægeforeningen, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Ungdomsskoleforeningen, VUC
Bestyrelsesforening, Aarhus Maskinmesterskole.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra
følgende (i alfabetisk rækkefølge):
Coop, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Danske Regioner,
DSK, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Nærbutikkernes
Landsforening, Oliver Twist, Philip Morris, SSP-Samrådet, Tandlægeforeningen,
Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.
Sundheds-og Ældreministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra
følgende (i alfabetisk rækkefølge):
Aalborg Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, FOA, Forbrugerombudsmanden, Jordemoderforeningen, LOS, Rigsrevi-
sionen.
Baggrunden for fremsættelse af lovforslaget
Den 15. december 2017 blev Kommissionens gennemførelsesforordning om tekniske
standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer og
gennemførelsesafgørelse om tekniske standarder for sikkerhedsmærkning på tobaksvarer
vedtaget.
Sporbarheds- og sikkerhedsmærkningssystemet træder i kraft den 20. maj 2019 for
cigaretter og rulletobak og for andre tobaksvarer den 20. maj 2024. EU-retsakterne har
direkte virkning i EU-medlemsstaterne, som fastsætter bestemmelser om bl.a. entydige
identitetsmærker samt mærkning af tobaksvarer.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget er et supplement til retsakterne,
så der i Danmark fastsættes bestemmelser om, hvilke myndigheder der skal varetage de
nærmere opgaver i forbindelse med sporbarheds- og sikkerhedsmærkningssystemet i
Danmark samt sanktioner.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i
høringssvarene til de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Der er
Side 2
2
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1969098_0003.png
desuden kommet en række kommentarer til tobaksforebyggelse mere generelt samt
inputs til anden lovgivning på tobaksområdet, som ikke vil blive uddybet yderligere.
Ministeriets kommentarer i det følgende er
kursiverede.
Bemærkningerne til lovforslaget er inddelt i emner.
Frakendelse af retten til at sælge tobak.
Phillip Morris foreslår, at retten til at sælge tobak bør kunne fratages en forhandler, så-
fremt en sådan tages i at sælge illegale tobaksprodukter.
Dansk Selskab for Folkesundhed fremhæver, at ved særlig grov eller gentagen overtræ-
delse af §§ 1 og 2a bør fratagelsen være varig. De mener yderligere, at en detailforhandler
ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af forbuddet mod salg til personer under 18
år bør fratages retten til at markedsføre tobak.
SSP-Samrådet anser det for væsentligt, at der ved grove eller gentagne tilfælde er mulig-
hed for at frakende retten til at sælge tobak. SSP-Samrådets opfattelse er, at tilsvarende
regler bør indføres i forhold til ulovligt salg af alkohol til unge.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds-og Ældreministeriet lægger op til en ordning, hvor der ved gentagne
overtrædelser af salgsforbuddet kan ske midlertidig frakendelse. Den midlertidige
frakendelse bliver imidlertid længere, hvis forbuddet overtrædes flere gange. Af
lovforslaget følger det, at tredje gang der sker overtrædelse, vil der ske midlertidig
fratagelse af retten til at sælge tobak i tre måneder, såfremt det er mindre end 2 år siden,
at den første forseelse blev begået. Ved overtrædelse for fjerde gang, vil der ske
midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i seks måneder, såfremt det er mindre
end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb. Ved overtrædelse for femte gang, vil
der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i tolv måneder, såfremt det er
mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb.
Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at det ikke er muligt at frakende retten til at
sælge alkohol ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af forbuddet mod salg til
personer under 18 år. Det er således udelukkende tobaksvarer, der skal kunne spores og
sikkerhedsmærkes i systemet.
Sanktioner og bødestørrelse
Dansk Erhverv og Coop mener, at sanktionen kun skal gælde for det enkelte salgssted og
ikke for hele butikskæden. De mener ligeledes, at det er vigtigt, at forhandlere inddrages i
et sådant system, og at forhandlere ikke rammes af eksempelvis gebyrer el.lign. for drift
mv.
Dansk Erhverv og Coop finder bøderne uproportionelle i forhold til overtrædelsens
karakter.
Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet med forslaget
ønsker at skærpe kontrollen og sanktionsmulighederne for salg af tobak til mindreårige.
De påpeger, at registrering af forhandlere vil gøre det muligt at få præcist kendskab til an-
tallet af tobaksudsalgssteder og forbedre muligheden for effektiv kontrol. Endvidere hen-
viser de til, at det med fordel kan udbygges til et reelt licenssystem for tobaksforhandlere.
Tandlægeforeningen finder det positivt, at kontrollen og sanktionsmulighederne ved salg
af tobak til mindreårige ønskes styrket. Samtidigt mener foreningen, at registreringen af
forhandlere øger muligheden for en effektiv kontrol.
Side 3
3
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1969098_0004.png
Hjerteforeningen fremhæver, at det er positivt, at regeringen fremsætter et lovforslag om
en stærk kontrol med illegal handel. Foreningen mener, at dette er vigtig for at undgå et
sort marked for tobak.
DSK opfordrer til, at en ”grov” overtrædelse defineres i lovens bemærkninger.
DSK påpeger at Sundheds- og Ældreministeriet bør overveje, hvorvidt minimumsbøder på
10.000 kr. er foreneligt med proportionalitetsprincippet.
Hjerteforeningen anbefaler endvidere, at der fremadrettet arbejdes for at stille forslag om
indførelse af et egentligt licenssystem for tobaksforhandlere.
Ministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget lægges der ikke op til en ordning, hvor frakendelsen vil gælde hele
kæden, hvis der i en butik sker overtrædelse af forbuddet mod salg til personer under 18 år
sted. Frakendelsen vil kun gælde den butik, der har overtrådt forbuddet.
Sundheds- og Ældreministeriet deler ikke DSK, Dansk Erhverv og Coops vurdering af, at
bødestørrelserne er upropotionelle. Ministeriet mener, at bødestørrelserne er rimelige og
nødvendige ift. målet om at bekæmpe illegal handel med tobaksvarer. Bødestørrelserne
harmonerer endvidere med det niveau, som der lægges op til med lovforslag om ændring
af lov om lægemidler og lov om tobaksvarer fremsat OKT I, hvorefter der straffes med
bøde gradueret efter, hvor mange gange en forhandler overtræder forbuddet mod salg af
tobak og alkohol til mindreårige.
Økonomiske og administrative aspekter
Dansk Erhverv og Coop mener, at lovforslaget vil have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
DSK mener, at indførelse af midlertidig deaktivering af en forhandlers identifikationskode
vil påføre erhvervslivet væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser. DSK
mener desuden, at lovforslaget vil medføre såvel økonomiske som administrative
omkostninger for erhvervslivet.
Tobaksindustrien mener ikke, at lovforslaget indeholder en vurdering af omkostningerne
ved EU-reglerne og dermed loven. Herunder mener Tobaksindustrien ikke, at
Kommissionen forud for vedtagelse af EU-retsakterne har fremlagt et gennemarbejdet
skøn over omkostninger for de ikke- cigaretfremstillende virksomheder som de danske.
NBL mener ikke, at de økonomiske konsekvenser er beskrevet tilstrækkeligt.
Dansk Industri mener ikke, at de økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser
er beskrevet tilstrækkeligt.
Oliver Twist mener, at illegal handel og kopiprodukter for røgfri tobaks vedkommende er
ikke eksisterende, hvorfor der mener, at byrden, som producenterne pålægges, er
uproportionel.
Ministeriets kommentarer:
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er, at det ikke er lovforslaget, som medfører
økonomiske og administrative konsekvenser, men derimod EU-retsakterne,s som lovforsla-
get er et supplement til.
Sikkerhedsstyrelsens ressourcer
Side 4
4
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1969098_0005.png
Dansk Erhverv og Coop bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis tilsynet det første
år bruger ressourcerne på f.eks. kontrolbesøg hos forhandlerne for i samarbejde at sikre,
at de nødvendige rutiner og håndteringen af systemet er på plads.
Tandlægeforeningen påpeger vigtigheden i, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til Sik-
kerhedsstyrelsen og Skatteforvaltningen til løsningen af disse nye opgaver.
Kræftens Bekæmpelse mener, at det er problematisk, at Sikkerhedsstyrelsen ikke får
tilført tilstrækkelige ressourcer til at løfte de nye opgaver med både kontrol af
sporingssystem og kontrol med aldersgrænser. De påpeger yderligere, at der bør være
tilstrækkelige ressourcer til anonym, uanmeldt kontrol af detailhandlen. Ydermere mener
foreningen, at hvis lovgivningen både ift. aldersgrænser og sporingssystem skal have en
reel effekt, er det afgørende, at der er et højt prioriteret kontrolniveau på tobaksområdet.
De mener således at det er vigtigt, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat foretager risikobaserede
tilsyn.
Hjerteforeningen ser det ligeledes som problematisk, at Sikkerhedsstyrelsen ikke får tilført
tilstrækkelige ressourcer til at løfte de nye opgaver med både kontrol af sporingssystem
og kontrol med aldersgrænser. De påpeger ligeledes, at der bør være tilstrækkelige res-
sourcer til en væsentlig øgning af det risikobaserede anonyme uanmeldte kontrolbesøg i
detailhandlen.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at Sikkerhedsstyrelsen og
Skatteforvaltningen kommer til at udføre kontrolopgaven i de led af forsyningskæden, hvor
myndighederne allerede befinder sig. Kontrolordningen drager således nytte af, at
Sikkerhedsstyrelsen allerede udfører kontrolopgaver i detailledet, samt at
Skatteforvaltningen allerede udfører kontrolbesøg hos virksomheder, borgere,
grænseovergange samt lufthavne. Skatteforvaltningen indberetter til Sikkerhedsstyrelsen,
såfremt de som led i deres ordinære afgiftskontrol konstaterer tobaksvarer, der ikke er
påført både entydige identifikationsmærker og sikkerhedsstempelmærker.
Sikkerhedsstyrelsen forfølger herefter spørgsmålet om manglende overholdelse af kravene
til påsætning af entydigt identitetsmærke og sikkerhedsmærke. Tilsvarende indberetter
Sikkerhedsstyrelsen til Skatteforvaltningen, såfremt de som led i deres kontrol konstaterer
afgiftspligtige tobaksvarer, der ikke er påført sikkerhedsstempelmærke med henblik på, at
Skatteforvaltningen forfølger spørgsmålet om manglende afholdelse af afgift.
ID-udstederen og identifikationsmærker
Dansk Erhverv og Coop bemærker, at producenterne bør have mulighed for at få
identitetsmærker så tidligt som overhovedet muligt og gerne inden udgangen af 2018.
Dansk Erhverv og Coop påpeger yderligere, at det er vigtigt, at tobaksproducenterne har
mulighed for at vælge frit imellem de EU-godkendte ID-udstedere, således at
producenterne kan vælge ID-udstedere fra EU-lande, hvor producenternes varer
produceres.
DSK opfordrer Sundheds- og Ældreministeriet til, at ID-udstederen udpeges snarest muligt
af hensyn til de massive implementeringsopgaver, der forestår i alle de berørte led.
Tobaksproducenterne ønsker frit at kunne vælge blandt de EU godkendte ID-udstedere.
De mener, at dette vil sikre det mest effektive produktionsflow.
Side 5
5
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1969098_0006.png
Phillip Morris ønsker tydeliggørelse af, hvilke muligheder der er for at anvende ID-udste-
dere.
Tobaksproducenterne påpeger, at de har brug for adgang til identitetsmærkerne hele døg-
net, og at dette forhold bør respekteres i klageadgangen.
Dansk Industri opfordrer til, at det endelige lovforslag indeholder mulighed for, at
produkter, der markedsføres i Danmark, kan anvende danske ID-udsteder uanset om
produktionen sker i Danmark.
Oliver Twist bemærker, at størrelsen af såvel identifikationsmærker som
sikkerhedsmærker vil have stor betydning for dem. De henviser til deres produkters yderst
begrænsede størrelse og antager, at mærkerne kan leveres i en passende størrelse for
emballagen.
Ministeriets bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at erhvervslivet har en stor interesse
i, at der findes en ID-udsteder hurtigst muligt. Sikkerhedsstyrelsen er derfor aktuelt i gang
med en offfentlig udbudsproces, som skal munde ud i en udpegelse.
Ministeriet har efter den offentlig høring præciseret lovforslaget i relation til ID-
udstederens kompetence. Det følger af EU-retsakterne, at hver enkelt medlemsstat har
mulighed for at stille krav om, at tobaksvarer, som markedsføres i den pågældende
medlemsstat, skal være påført entydige identitetsmærker, som er udstedt af den nationale
ID-udsteder. Denne mulighed har Danmark valgt at gøre brug af. ID-udstederen vil også
kunne udstede entydige identitetsmærker i tilfælde, hvor tobaksvarer produceres her i
landet, men markedsføres i et andet EU land, som ikke har krav om et national entydigt
identitetsmærke. Den danske ID-udsteder skal herudover udstede entydigt
identitetsmærker i tilfælde, hvor en tobaksvare produceres i Danmark, men eksporteres ud
af EU.
Generelle bemærkninger i forhold til sporbarheds- og sikkerhedsmærkningssystemet
Phillip Morris påpeger, at duty free produkter bør betragtes som produkter, der skal
eksporteres ud af EU. De vurderer ikke, at duty free produkter falder ind under
tobaksvaredirektivets artikel 16.
Tobaksproducenterne mener, at det toldfrie salg skal sidestilles med eksport. De ønsker,
at ikke-afgiftspligtige tobaksprodukter ikke skal påføres Skatteforvaltningens
sikkerhedsmærke.
Hjerteforeningen bemærker, at myndighederne bør sikre en effektiv implementering af
lovgivningen, samt at detailhandlen er tilstrækkeligt informeret. I den forbindelse fremhæ-
ver foreningen, at der med fordel kunne gøres en indsats for at informere unge samt for-
ældre om de skærpede regler og sanktionsmuligheder, samt at myndighederne med spor-
ingssystemet kan kontrollere virksomhederne bedre.
Lægeforeningen mener, at alle tobaksvarer bør være omfattet af sporingssystemet fra næ-
ste år, og ikke kun cigaretter og rulletobak. Herudover mener foreningen tobaksrelaterede
produkter som e-tobak og opvarmet tobak også bør være omfattet af sporingssystemet
og sanktionsmulighederne.
NBL udtrykker bekymring ift. om implementeringen af sporbarhedssystemet kan nås, hvis
ID–udstederen først udpeges efter 20. februar 2019.
Side 6
6
L 108 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1969098_0007.png
Danske Regioner bakker op om de foreslåede tiltag.
Dansk Industri opfordrer til, at der i det endelige lovforslag bliver taget højde for, at
eventuel manglende rettidig systemimplementering ikke bliver afgørende for lovligheden
af ellers legitimt fremstillede produkter.
Dansk Erhverv og Coop mener, at man som tillæg til skattemærket skal tillade producenter
at udvikle egne sikkerhedsmærkning, der mod godkendelse af Skatteforvaltningen kan
anvendes til ikke-afgiftsbelagte tobaksvarer.
Tobaksproducenterne ønsker, at producenterne kan anvende
sikkerhedsmærkningssystemer på tværs af EU-markeder.
Side 7
7