Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret. (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt nødvendigt med nogle mere klare regler, når uledsagede mindreårige udlændinge, som opholder sig i Danmark enten som asylansøgere eller uden lovligt opholdsgrundlag, tvangsanbringes på delvis lukkede afdelinger og institutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, særlig af hensyn til dem selv.

Som det er nu, eksisterer der ikke lige så klare regler i lovgivningen om, hvad der skal ske med de her børn og unge, der tvangsanbringes, som der er for børn med opholdstilladelse. Vi mener derfor, det er fornuftigt, at de foreslåede regler i lovforslaget fastsættes efter allerede gældende regler i serviceloven, nemlig de regler, som også gælder for andre børn og unge.

Socialdemokratiet bakker op om klare regler på det her område af hensyn til de her børn og unge, som opholder sig i Danmark. Man tvangsanbringes jo ikke for sjov herhjemme; der skal være noget helt galt, og det er altid af hensyn til den enkeltes helbred og generelle velbefindende, at en tvangsanbringelse finder sted. Socialdemokratiet støtter derfor punktet om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge.

Derudover vil jeg sige, at vi i de seneste år har erfaret, at det er forbundet med store problemer at få udvist udlændinge. Det har særlig været logistiske og praktiske besværligheder. Vi bruger med andre ord rigtig mange penge og ressourcer på at udvise meget få personer, og derfor kan vi kun bakke op om tiltag, der kan lette processen ved hjemsendelse.

De øvrige punkter i lovforslaget om justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, udtømmende opregning af tilfælde for forlængelse af frihedsberøvelse, præcisering af reglerne om ro og orden på indkvarteringsstederne og forslag til ændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen bakker Socialdemokratiet også op om.

Tak for det. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Altså, det er jo ikke sådan et af de her forslag, der får ens puls op, hverken på den ene eller den anden måde. Det er en række lovtekniske præciseringer, må man sige, hvor proceduren og den bagvedliggende jura i forbindelse med bl.a. anbringelse af uledsagede flygtningebørn og politiets muligheder for at foretage visitation af udvisningsdømte beskrives mere udførligt.

Hvad angår det første punkt, altså regler for anbringelse af uledsagede flygtningebørn, er vi faktisk lidt i tvivl om, hvad det her lovforslag egentlig kommer til at munde ud i, og vi vil derfor gerne stille nogle spørgsmål. Det drejer sig jo om, at lovgivningen på det her område bringes i overensstemmelse med serviceloven, og vi vil i processen her godt spørge om, hvilke konsekvenser det rent faktisk har. Så derfor træder vi på grund af det her punkt vande i forhold til lovforslaget, og vi vil så senere meddele, om vi støtter det eller ej.

I punkt 2 er der jo noget om klager over politiets afgørelse angående administrativ frihedsberøvelse, og at det skal flyttes fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til rigspolitichefen. Der er en masse forskellige ting i det her, som vi egentlig kan se at det er meget fornuftigt at man lovteknisk præciserer, og det vil sige præciserer juraen bag – det kan alle jo kun være interesseret i. Men vi vil alligevel vente og se med hensyn til processen i det her, hvor vi altså i overvejende grad er positive, men vi vil lige stille nogle spørgsmål om de ting, som vi er i tvivl om.

Så det er hverken for eller imod på nuværende tidspunkt. Tak for ordet.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak. Vi behandler i dag et lovforslag, som indeholder en række forskellige initiativer på udlændingeområdet. Der er heroppefra blevet redegjort for flere af dem af de tidligere talere, og det vil jeg ikke udbore yderligere. Det vedrører bl.a. anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, kropsvisitation af udlændinge, ro og orden på indkvarteringssteder, samt hvem der skal overtage opgaver fra Statsforvaltningen, der lukker ned pr. 1. april 2019.

Jeg skal spare jer for en minutiøs gennemgang af alle lovforslagets dele og blot fremhæve, at lovforslaget generelt sikrer større klarhed og retssikkerhed, og det er naturligvis en ting, som vi i Venstre kun kan bakke op om. Og med de ord skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Vores ordfører, Søren Søndergaard, kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet at holde talen for ham. Det lovforslag, som vi behandler nu, er desværre endnu et eksempel på den parlamentariske uskik, at regeringen samler vidt forskellige forslag uden indbyrdes sammenhæng i et lovforslag. Lovforslaget her er en blanding af tekniske præciseringer, som umiddelbart kan forekomme meget fornuftige, og relativt vidtgående ændringer, som kræver en større retspolitisk diskussion.

Et eksempel på det sidste er de vidtgående ændringer i politiets mulighed for at foretage legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse af frihedsberøvede udlændinge. Forslaget her indfører en generel regel om, at der forud for en undersøgelse af en afvist asylansøger altid skal ske en legemsundersøgelse og en legemsbesigtigelse, også når asylansøgeren medvirker til udsendelsen, og når der ikke er konkret grund til at tro, at asylansøgeren holder noget skjult for politiet.

Vi er enige med bl.a. Dansk Flygtningehjælp, Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder og Røde Kors i, at forslaget giver politiet en vidtgående pligt til at foretage meget byrdefulde indgreb i retten til et privatliv uden at foretage en konkret vurdering af behovet, og at det er meget problematisk. Alene det er nok til, at Enhedslisten ikke kan støtte det samlede lovforslag, og da regeringen har valgt at sammenblande det med formentlig fornuftige tekniske ændringer, vil Enhedslisten heller ikke kunne stemme for dem.

Tak for det. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget består primært af en række præciseringer og konsekvensrettelser af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret. Af mere substantielle ændringer kan nævnes, at man udvider politiets mulighed for at visitere udlændinge i forbindelse med udsendelse. Det foreslås, at man kan foretage en visitation, selv om der ikke foreligger en mistanke om, at udlændingen er i besiddelse af genstande, som f.eks. kan bruges som våben.

Det klare udgangspunkt bør selvfølgelig være, at visitation kun bør kunne ske, når der foreligger en konkret mistanke. At visitere folk er temmelig indgribende. Omvendt må man også anerkende, at tvangsudsendelse er en ret særlig situation. Det kan være voldsomt og enormt følelsesladet. Og der er vigtige hensyn at tage til en ubevæbnet politibetjent og andre passagerer. Vi kan derfor godt støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak. I Alternativet kan vi ikke støtte det samlede lovforslag. Vi er enige i nogle elementer, men der er også nogle andre elementer, som vi mener har nogle ret dybt problematiske retssikkerhedsmæssige konsekvenser for den enkelte borger, og derfor kan vi ikke støtte det samlede lovforslag. Jeg vil gerne gå lidt i detaljer med, hvad det er, vi kan støtte og ikke kan støtte.

I forhold til elementet om ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge er der tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Det foreslås, at børne- og socialministeren får hjemmel til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af en anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge. Det er positivt, at der sker en præcisering af reglerne, og at serviceloven kan bruges som en forudsætning for den her bemyndigelsesbestemmelse. Men vi mener sådan set helt overordnet, at alle børn bør gå ind under serviceloven i Danmark, så det her element bør slet ikke ligge på udlændingeområdet.

I forhold til punkt 2 om justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse vil jeg sige, at vi støtter det. Så det har vi sådan set ikke nogen... Nej. Undskyld! Det passer ikke; nu blander jeg dem sammen. Det støtter vi heller ikke . Vi mener, det er problematisk, at klagemyndigheden ligger inden for den samme myndighed, nemlig hos politiet, og ikke som i dag hos udlændinge- og integrationsministeren. Så det er vi sådan set også kritiske over for.

I forhold til punkt 3 om en udtømmende opregning af tilfælde af forlængelse af frihedsberøvelse synes vi sådan set, det er positivt, at vi harmoniserer i forhold til EU's udsendelsesdirektiv, og vi støtter den del af det.

Punkt 4, der handler om visitation af udlændinge forud for en udsendelse, er vi altså – på linje med det, som Enhedslistens ordfører nævnte – ret kritiske over for, nemlig at man altså kan foretage en legemsundersøgelse inden udsendelse, men uden at der behøver at foreligge en konkret vurdering eller nærliggende fare. Det mener vi sådan set retssikkerhedsmæssigt er et problem, så det støtter vi heller ikke.

I forhold til punkt 5, hvor man vil præcisere nogle regler om ro og orden på indkvarteringsstederne, vil jeg sige, at vi i sin tid var kritiske over for reglerne, men vi synes, det er positivt, at man konkretiserer anvendelsesgruppen for de her regler. Så punkt 5 har vi ikke noget problem med.

Til sidst støtter vi heller ikke den del, der handler om ændringer i forhold til nedlæggelsen af Statsforvaltningen, som har den konsekvens, at klageadgangen i forhold til dansk indfødsret bortfalder, fordi man i dag kan klage til Udlændinge- og Integrationsministeriet over Statsforvaltningens afgørelser, men det kan man så ikke fremadrettet, på grund af at Statsforvaltningen bortfalder. Så det synes vi også er problematisk.

Det var en lidt mere teknisk gennemgang af, hvorfor vi synes, at vi kan støtte nogle af punkterne, og at andre kan vi ikke støtte. Men det samlede lovforslag kan vi ikke støtte.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Lovforslaget her indeholder en masse meget logiske og fornuftige præciseringer af loven. De her præciseringer kunne man jo have undgået fra regeringens side, hvis man havde undladt at haste lovgivning igennem på den måde, vi har set de sidste år. Lovgivning bliver rask væk stemt igennem i løbet af få døgns behandling her i Tinget, og den her lovændring er jo et eksempel på, at nu må man ind at justere loven, fordi det simpelt hen har vist sig, at man har været for upræcis i den lov, man har lavet.

Vi kan selvfølgelig støtte, at man laver de her ændringer, men ligesom en række kolleger kan vi ikke støtte det samlede lovforslag, og det er der tre grunde til.

Hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance gennemgik, synes jeg, meget præcist, at man altså her vælger at kunne visitere mennesker uden en begrundet mistanke om, at rigets eller en persons sikkerhed er på spil. Liberal Alliance er så kommet frem til, at det kan man godt lade politiet gøre, selv om der ikke er en mistanke. Vi er kommet frem til det modsatte, nemlig at det skal beskrives i en lov, hvornår politiet skal gøre det, og hvilke kriterier der skal være opfyldt. Derfor kan vi ikke støtte den del.

Vi kan heller ikke støtte, at man kan klage over politiet til politiet selv. Vi synes, at der skal være en anden myndighed, som man kan klage til, hvis man er utilfreds med politiets afgørelse i forhold til frihedsberøvelse.

Det sidste er det, som også Alternativets ordfører var inde på, nemlig at man de facto fjerner klageadgangen over afgørelser i indfødsretssager, altså statsborgerskabssager. Der synes vi, at der bør være en klageadgang, sådan at man kan klage over den afgørelse, der er truffet.

Så samlet set kan vi ikke støtte hele lovforslaget, men vi synes, at det er rigtig godt, at regeringen og dens flertal får præciseret de ting, der skal præciseres i loven.

Tak for det. Der er lige et spørgsmål fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, grunden til, at jeg spørger, er egentlig bare, at jeg lige vil have præciseret nogle ting, for det gælder med hensyn til indfødsret, dvs. den sidste del, at man ved erklæring kan få, og at der jo altså kan søges om dispensation, og at der så faktisk også kan laves en klage til Indfødsretskontoret. Der synes jeg egentlig, at det er meget logisk, at det ikke er statsforvaltningen, når den nu ikke eksisterer længere efter april 2019. Så jeg synes faktisk, at det er en meget logisk regulering, må jeg sige, og jeg kan ikke se, at der overhovedet er noget retssikkerhedsmæssigt i det.

Tak. Og værsgo.

Jeg takker for hr. Christian Langballes kommentar. Hr. Christian Langballe er jo i modsætning til mig indfødsretsordfører, så det kan godt være, at hr. Christian Langballe har mere styr på substansen, end jeg har. Som jeg læste det, da jeg kiggede lovforslaget igennem her i weekenden, så det altså ud til, at klageadgangen blev fjernet. Det kan sagtens være, at det ikke er sådan, og så vil vi selvfølgelig ændre vores kritik af det. Så er der stadig de to andre forhold, der gør, at vi ikke kan stemme for den samlede lovændring.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil også godt besvære mig lidt over, at man bunker alle mulige forskellige større og mindre ting sammen i et enkelt lovforslag. Det er altså ikke til at få en ordentlig lovbehandling på den måde, og det er jo ikke altid, at tingene har sådan en direkte forbindelse med hinanden – det er en uskik.

Så vil jeg sige, at vi også er særdeles kritiske over for det her lovforslag. Der er flere andre ordførere, der har været inde på nogle af de kritiske punkter: Mulighederne for særlige legemesundersøgelser er et meget stort indgreb; forringelsen eller i hvert fald ændringen af klageadgangen, hvor man skal klage til selve politiet osv., er også et kritisk punkt. Så der er en række kritiske punkter, i hvert fald nogle kritiske punkter, som giver nogle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Det er jo altid noget, man skal vurdere kraftigt, når man laver tiltag, der ligesom giver retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Så er man nødt til at have en meget god begrundelse for, at man gør det, og det synes jeg ikke jeg kan se i det her. I hvert fald er man nødt til at argumentere for, at det er nødvendigt at indskrænke retssikkerheden på de her områder for at gennemføre de her ting. Så det vil vi godt bore i under udvalgsbehandlingen. Men vi er særdeles kritiske over for det her lovforslag.

Tak. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget behandler en lang række regelændringer, som jeg ikke vil gå i detaljer med – det er der andre der har været inde på. Der er tale om en hel del tekniske ændringer af regler, hvilket vi allerede har debatteret her i salen. Eksempelvis foreslås det, at klagesager vedrørende frihedsberøvelse fremover påklages hos rigspolitichefen frem for hos udlændinge- og integrationsministeren. Det giver god mening, at klageadgangen ligger hos den myndighed, som har sagkundskaben på området.

Det foreslås også, at reglerne om visitation reguleres i udlændingeloven. Vores politi skal have de bedste juridiske rammer for at udføre deres arbejde. Derfor er det fint, at vi laver klare regler for politiets arbejde med udlændinge.

Det foreslås også at lave en præcisering af de omfangsrige ændringer, som vi har lavet på asylområdet, specielt reglerne om indkvarteringssteder for asylansøgere. Det var nogle regler, som vi indførte efter mange sager om uro og voldelig adfærd, der skabte utryghed for personalet. Med dette lovforslag præciseres det, at forbuddet mod trusler og voldelig adfærd gælder for alle udlændinge, der er indkvarteret på indkvarteringssteder efter udlændingeloven.

Lovforslaget indeholder også en række kompetenceflytninger som følge af lukningen af Statsforvaltningen. Alt i alt er det fine justeringer, som vi i De Konservative støtter.

Tak for det. Og så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne. Det er jo korrekt, som der er blevet sagt, at det her lovforslag indeholder en række forskellige ændringer af udlændingeloven og også af indfødsretslovgivningen. Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketingssalen, og jeg kan også høre, at der kommer en række spørgsmål i udvalget efterfølgende. De vil naturligvis blive besvaret.

Med lovforslaget foreslås der jo en række ændringer af reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der blev indført i 2017. Derudover foreslås det at flytte klagekompetencen for sager om administrativ frihedsberøvelse, hvor udlændingen ikke forinden fremstilles for retten.

Det foreslås, at politiets adgang til at visitere en udlænding reguleres direkte i udlændingeloven. Det foreslås bl.a., at politiet kan visitere en udlænding, selv om politiet ikke har mistanke om, at den pågældende er i besiddelse af genstande, som kan være til skade for personen selv eller andre. Det er dog stadig et krav, at politiet altid vurderer, om der nu også er behov for en sådan visitation. Politiet skal således altid kunne påvise, at visitationen er rimelig og saglig, og her vil politiet bl.a. kunne kigge på f.eks. udlændingens alder og hidtidige adfærd.

Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af reglerne om ro og orden på indkvarteringsstederne. Bestemmelsen i udlændingeloven om forbud mod voldelig og truende adfærd på asylcentrene er løbende blevet ændret og udvidet gennem årene, og dette har ført til, at ordlyden kan give anledning til tvivl om, hvilke udlændinge der er omfattet af forbuddet. Det præciserer vi derfor nu.

Statsforvaltningen varetager i dag opgaver på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, som skal overgå til andre myndigheder, når Statsforvaltningen forventes nedlagt den 1. april 2019. Der er tale om sager om ophold efter EU-retten, som vi foreslår skal varetages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der er endvidere tale om visse sager om opholdstilladelse i forbindelse med adoption, som vi foreslår skal varetages af Udlændingestyrelsen. For begge typer af sager foreslås det, at Udlændingenævnet er klageinstans. Endvidere foreslås det at flytte behandlingen af sager om erklæring om dansk indfødsret til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Med det og med denne korte overflyvning over de ændringer, der ligger i det her lovforslag, vil jeg endnu en gang sige tak for behandlingen her i dag.

Tak for det, der er ikke nogen kommentarer.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.